Glæd dig til eventyr, historie og caribisk stemning på den store rundrejse til Cuba
Livsglæden kan ses, mærkes og høres overalt på Cuba, hvor musikken og de hjertelige cubanere med djævelsk humor er en del af oplevelsen.
Cuba har i mange år været lukket land for turister, men døren er nu åbnet til en verden, hvor udviklingen har fulgt sit eget spor. Cuba er derfor på mange måder en fantastisk rejse tilbage i tiden, og du oplever revolutionens vugge Santiago – hvor Fidel Castros gravmonument står – de stemningsfulde kolonibyer og det ægte Cuba, hvor kvægdrivere med bredskyggede hatte og macheter holder til.
Glæd dig til et spændende indblik i de mange facetter af landet. Der er god tid til at udforske det moderne og gamle Havana, hvor vi ser sporene fra Ernest Hemingway og Asger Jorn. Og i den naturskønne Pinar del Rio-provins ser vi, hvor den krydrede tobak dyrkes og høstes for at ende som de berømte cigarer.
Der bliver også tid til at nyde en dukkert i Det Caribiske Havs turkisblå vand ved Trinidad og til slappe af ved Playa Guardalavaca, som ligger ud til Atlanterhavet. Her runder vi rejsen af med en skøn badeferie ved hvide sandstrande og krystalklart vand så betagende, at selv Christoffer Columbus beskrev Guardalavaca som "det smukkeste land, som menneskelige øjne nogensinde har set".
Pak tropedrømme og oplevelseslyst til den ultimative opdagelsesrejse, der tager dig fra vest til øst – spækket med alle Cubas bedste oplevelser og største seværdigheder.
Jule-funfact: Vidste du, at Cuba forbød julen under Fidel Castros styre, men at julen blev genindført i 1998?
Fra kr. 26.995
Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.
14 dage med dansk rejseleder
Vores rejseledere er passionerede eksperter med et hjerte, der banker for Cuba. De glæder sig til at dele deres store viden om landets historie, kultur og natur
Overnatning
Ophold i delt dobbeltværelse på udvalgte gode, centralt beliggende hoteller
- Den ultimative Cuba-rejse fra vest til øst med alle de største seværdigheder
- Glæd dig til Havana, Pinar del Rio, Trinidad og meget mere
- 4-stjernet badeferie ved tropiske Playa Guardalavaca
- Ingen kender Cuba bedre end vores danske rejseledere – de enten bor eller har boet på øen
- Vores Cuba-rejser har været blandt vores absolutte bestsellere gennem mange år
Dagsprogram
Vi rejser fra Danmark og ankommer til Cuba ved aftenstid. Vi kører direkte til Havana, hvor vi tjekker ind på vores hotel, som ligger i den gamle bydel, Vieja Habana. Her bor vi de næste tre nætter.
Her bor du
Hotel Sevilla Habana
Måltider inkluderet
✓ Aftensmad
Denne dag tager vi på opdagelse i Habana Vieja – Havanas gamle bydel, der stammer fra kolonitiden. Forfaldet er slående i Cubas hovedstad, og kontrasterne er store set i forhold til mange af de gamle bygninger, som de seneste år har været igennem en omfattende restaurering støttet af UNESCO. Overalt er der mennesker, og det er tydeligt, at her leves livet udendørs.
En gåtur gennem de fire pladser i det gamle Havana er en rejse tilbage i tiden, hvor vi oplever Cubas rige historie og kultur. Vores byrundtur begynder ved Plaza de Armas (Våbenpladsen), den ældste plads i Havana, grundlagt i det 16. århundrede. Her beundrer vi de imponerende koloniale bygninger som El Templete og det majestætiske Palacio de los Capitanes Generales, der nu huser byens museum. Om dagen er her et livligt marked med brugte bøger, og om aftenen er det et helt andet liv, der udfolder sig med musik, dans og lys i de antikke filigranlamper. Midt på Plaza Armas står en statue af Carlos Manuel de Céspedes, oprørspræsident og leder under den første uafhængighedskrig i 1860’erne.
Næste stop er Plaza Vieja, kendt som Den Gamle Plads. Denne plads er et farverigt centrum fyldt med caféer, kunstgallerier og smukke restaurerede bygninger. Det er et perfekt sted at slentre rundt og nyde atmosfæren, mens man ser på de lokale kunstnere og musikanter, der ofte optræder her.
Derefter går turen til Plaza de San Francisco, der ligger tæt på havnen. Pladsen er opkaldt efter det smukke kloster og kirke, San Francisco de Asís.
Sidste stop på turen er Plaza de la Catedral, som domineres af den storslåede Havana Katedral. Katedralens barokke facade og dens to asymmetriske tårne gør den til et af byens mest ikoniske vartegn.
På vores byvandring kommer vi ikke blot på en tur gennnem gennem byens gader, men også på en rejse ind i Cubas rige arv, hvor hver plads fortæller sin egen unikke historie. Og på rejsen gennem Cubas historie, passerer vi bl.a. også den imponerende fæstning Castillo de la Real Fuerza, der er Havanas ældste bygning..
Intet besøg på Cuba uden indsigt i landets stolte gamle erhverv, nemlig produktionen af rom. Vi besøger Havana Club Rum Foundation, hvor vi hører om produktionen af rom og smager på resultatet.
Vi kører dernæst igennem havnetunnelen til ”den nye verdens” største fæstningsværk, San Carlos de la Cabaña, bygget i 1763. Fæstningen spillede helt op til Cuba-krisen en vigtig rolle i Cubas historie. Hver aften kl. 21 høres det legendariske kanonskud, som er et levn fra kolonitiden, og som var tegn til, at byportene skulle lukkes.
Om aftenen spiser vi en velkomstmiddag på en hyggelig cubansk restaurant. Vores caribiske eventyr er skudt i gang med manér!
Her bor du
Hotel Sevilla Habana
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Denne dag koncentrerer sig om Havanas moderne bydel, hvor vi først starter med en panoramatur i åbne, gamle amerikaner-biler langs strandpromenaden Malecón og rundt i byen. Det er et must, når man er i Havana. Vi ser også Revolutionspladsen, hvor Fidel Castro holdt utallige taler til det cubanske folk foran mindesmærket for landets nationalhelt, José Martí.
Herefter skifter vi bilerne ud med bus og fortsætter vores oplevelser med et besøg ved forfatteren Ernest Hemingways hus. Hemingway boede over 20 år på Cuba og det meste af tiden i huset Finca Vigia på en bakketop i San Francisco de Paula lidt uden for Havana. Vi ser huset med de lyse stuer, de mange bøger og eksotiske klenodier fra jagtture i Amerika og Afrika, der er bevaret som museum og giver et fascinerende indtryk af, hvordan forfatteren boede. Huset er en tidslomme, og ved siden af det står stadig det tårn, hvor Hemingway læste, kiggede i sit teleskop eller nød udsigten over Havana og havet. Han elskede Cuba, og kærligheden var gengældt.
Efter vores besøg med litterær kolorit vender vi retur til Havana og spiser selvfølgelig frokost på Hemingways stamsted og stambar, La Floridita, som er særlig kendt for hans foretrukne drink Daiquiry.
Hvis vi kan få en tid, lægger vi også vejen forbi Revolutionsarkivet, der huser Asger Jorns enestående vægudsmykninger. (Vi gør opmærksom på, at arkivet kan være lukket, da det er et offentligt arkiv, som selv bestemmer sine åbningstider og hvornår man kan komme på besøg)
Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen, og aftenen er fri til på egen hånd at udforske Havana og de mange spændende spise- og musiksteder. Du kan også begive dig hen til en af de mange familierestauranter, paladares, hvor du kan smage det, cubanerne spiser derhjemme – kød, ris, bønner og grøntsager som yucca eller malanga.
Her bor du
Hotel Sevilla Habana
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
I dag tager vi på udflugt til noget af Cubas skønneste natur i Pinar del Rio-provinsen. Pinar del Rio er centrum for den gamle tobakstradition og er der, hvor man finder den frodige og UNESCO-fredede Viñales-dal. Selvom man under revolutionen ønskede at udvikle Pinar del Rio, så leves det landlige liv stadig tilbagelænet og i langsomt tempo med oksekærrer som det mest brugte transportmiddel.
På vej derud besøger vi en tidligere kaffefarm, hvor vi får indblik i den franske migration til Cuba i slutningen af det 18. århundrede, hvilket samtidig blev starten på kaffeproduktion i landet. Vi får her et indblik i, hvordan produktionen af kaffebønner i årevis har fundet sted.
Herefter fortsætter vi busturen. Mellem små landsbyer med gamle kolonikirker ligger flotte landskaber med stråtækte casas de tabaco, hvor cubanerne tørrer noget af verdens bedste tobak, som bl.a. bruges til de berømte Havana-cigarer.
Frokosten nyder vi ved det gigantiske maleri, Mural de Prehistorica, som er malet direkte på bjergsiden, og som illustrerer menneskets evolution på en lettere psykedelisk måde. Det 120 m lange vægmaleri blev designet af kunstneren Leovigildo González Morillo i 1961, og det tog 18 mennesker fire år at male.
Efter en dejlig frokost og måske en forfriskende Piña Colada kører vi mod dagens mål, den hyggelige by Viñales, hvor vi skal overnatte.
I Viñales besøger vi en tobaksbonde og ser hans landbrug med tobaksmarker og det store tørrehus, hvor tobaksbladene hænger til tørre i høstsæsonen. Vi spiser middag på vores hotel, som ligger med den bedste udsigt over Viñales-dalen. Et bjergtagende syn.
Her bor du
Hotel Los Jazmines
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Efter morgenmaden kører vi fra de frodige dale i Viñales til de historiske strande ved Playa Larga og videre til den charmerende by Cienfuegos.
Vi gør stop på vejen i Playa Larga, som er en skjult og idyllisk perle på Cubas sydkyst, med en smuk strand og tyrkisblåt vand. Playa Larga og hele bugten er samtidig kendt for sin rolle i Svinebugt-invasionen tilbage i 1961 under Fidel Castro. Vi nyder den caribiske strand, og måske dypper vi tæerne i Det Caribiske Hav. Herefter kører vi hen til det lille Museo Giron, hvor vi får et spændende indblik i historien om den mislykkede amerikanske invasion, der fandt sted netop i disse fredfyldte rammer. Vi spiser en dejlig frokost på restauranten Fiesta Campesina, som ligger i en lille dyrepark, hvor vi kan se mange af de dyr, der findes på Cuba - inden vi fortsætter mod Cienfuegos.
Cienfuegos ligger i et område med store sukkerrørsmarker og tobak- og kaffeplantager. Byens havn står for udskibningen af størstedelen af den cubanske sukkerproduktion, der finder vej til utallige fjerne kyster kloden rundt. Samtidig er Cienfuegos en af de smukkeste byer på Cuba, grundlagt af franske immigranter fra Louisiana i 1819. Cienfuegos bliver også kaldt ”Caribiens Perle”, og arkitekturen og de brede boulevarder fortæller historier fra en svunden tid.
Her bor du
Hotel La Union
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Vi starter dagen med en byrundtur i Cienfuegos, som byder på en unik neoklassisk arkitektur, særligt i byens historiske centrum, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Det centrale torv, Parque José Martí, er omgivet af imponerende bygninger som Tomás Terry-teatret og Catedral de la Purísima Concepción. Vi kigger indenfor i det overdådigt udsmykkede teater.
Herefter kører vi til Santa Clara i Cubas centrale landbrugsland, hvor grønne rismarker, enorme frugtplantager og kvægfarme fylder landskabet. Santa Clara spillede en vigtig rolle under revolutionen, og her er statuer, der hylder nationalhelten Che Guevara, og vi skal se mausoleet opført til ære for ham.
Che Guevara ledte guerillaangrebene, der førte til diktator Batistas flugt, og Che blev også Fidel Castros ideologiske chefrådgiver, nærmeste ven og chef for Nationalbanken. Han er stadig den mest hyldede moderne revolutionære figur i Latinamerika og særligt på Cuba, hvor man ser hans ansigt på mure rundt om i landet, og hvor skolebørn stadig starter dagen med at recitere det patriotiske slogan om at være som ham. I 1997 blev Che Guevaras jordiske rester flyttet hertil fra Bolivia, hvor han omkom i 1967.
Efter en ordentlig omgang historie er det tid til frokost, inden vi rige på oplevelser fortsætter turen videre til Trinidad, hvor vi tilbringer de næste par dage. Når vi ankommer til Trinidad, indkvarteres vi hjemme hos cubanske familier i ”casa particulares”, der er en miniversion af det, vi hjemmefra kender som bed & breakfast. Når vi har hilst på vores værtsfamilier, mødes vi igen og følges til en af de lokale restauranter, hvor vi spiser middag, mens vi lytter til den stemningsfulde musik, der strømmer ud i byens brostensbelagte gader.
Her bor du
Casa Particulares Trinidad
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Vi dedikerer dagen til at udforske Trinidad og tager på rundtur i byen. Trinidad er et enestående vidnesbyrd fra kolonitiden på Cuba med røde tegltage, pastelfarvede facader, smedejernsgitre og brostensbelagte gader. Byen er en af de bedst bevarede kolonibyer i hele Latinamerika. Sukkerproduktionen på Cuba skabte enorme rigdomme, der blev omsat til arkitektoniske perler, som vi kan glæde os over den dag i dag. Ikke overraskende er byen blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Der er meget at udforske i Trinidad, hvor der stort set ikke er moderne bygninger.
Vi besøger bl.a. den lokale bar, La Canchanchara Tavern, som er kendt for sin cocktail med rom, honning, citron og vand. Vi besøger også Trinidads hovedtorv og Cantero-familiens prægtige hus, som vidner om de tidligere sukkerbaroners enorme rigdom. Og vi ser og Museo Romántico, der er et smukt velbevaret palæ fra 1741, som dengang husede familien Brunet, og som i dag er museum.
Efter turen rundt i Trinidad kører vi gennem Sukkermølledalen til sukkerplantagen Manaca Iznaga med det 44 m høje udkigstårn. Selv om sukkerproduktionen stort set er mekaniseret, er det stadig den cubanske arbejderhelt machetero’en, der høster med sin machete.
Efter en oplevelsesrig dag vender vi tilbage til Trinidad, hvor der er tid til at udforske byen nærmere på egen hånd.
En mulighed kan være at tage en taxa (en gammel amerikanerbil) til stranden og dyppe tæerne i Det Caribiske Hav. Eller du kan drive omkring i gaderne, ose i butikker og betragte det lokale liv udspille sig. Om aftenen foreslår vi, at du går forbi byens trappe, kendt som ”Casa de la Musica”, som ligger i nærheden af Plaza Mayor i det historiske centrum. Dette er et populært sted for både lokale og turister, der ønsker at nyde musik og danse salsa under åben himmel.
Her bor du
Casa Particulares Trinidad
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost
I dag går turen går videre sydpå til Camagüey, som er en af Cubas syv oprindelige byer.
Camagüey er charmerende med et virvar af snørklede gader, der snor sig op fra floden, med smalle ornamenterede huse i mange farver og med træporte, hvor du kan få et kig ind til gemte patioer. Der er intet regelmæssigt gademønster og heller ingen central plads, så vi forsøger at undgå at “fare vild” på vores lille byrundtur i byens gader. Det siges, at dette indviklede vejsystem var udtænkt for at holde piraterne væk fra byen.
Vi nyder en frokost, inden vi på cykel skal opleve Camagüeys snørklede gader. Ikke en helt almindelig cykel, men en cykel med plads til to, hvor du kan læne dig tilbage og nyde bylandskabet, der glider forbi dig, mens en cubaner, der kender vejen sidder foran og gør arbejdet. Turen fører os forbi nogle af byens mest ikoniske steder. Vi starter med San Juan de Dios Plads, som er en af Camagüeys mest historiske og charmerende pladser. Pladsen er desuden hjemsted for en af de ældste bygninger i byen, Hospital de San Juan de Dios, som blev grundlagt i det 18. århundrede, og som i dag fungerer som museum. Derefter fortsætter vi til byens grønne oase Ignacio Agramonte Park, opkaldt efter Cubas nationalthelt Ignacio Agramonte, der var leder af uafhængighedskrigen mod den spanske kolonimagt. I dag er parken et livligt mødested for byens borgere. Herefter går vi en tur langs byens livlige gågade og shoppinggade, Boulevard, dog med knap så mange butikker, som vi er vant til andre steder i verden.
Eftermiddagen er fri til at slappe af og nyde byen.
Her bor du
Mystique Camagüey San Juan
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Vi tager afsked med Camagüeys snørklede gader og begiver os mod dagens mål – Santiago de Cuba. På turen dertil kører vi gennem store græsarealer med kvæg, og hvor man kan møde en ægte guajiro. En guajiro passer sig selv og sin jord og lever i en traditionel rustik hytte med tag af palmeblade, en gyngestol på verandaen, kaglende kyllinger og en hest tøjret ved døren. Han bærer stadig stråhat og den karakteristiske bomuldstrøje, der var uniformen hos de tobaksfarmere, der gjorde oprør mod spaniernes tobaksmonopol. En guajiro er, hvad vi i Danmark vil kalde en rigtig farmer.
Vi gør stop i Bayamo, hvor vi spiser frokost. Bayamo har en meget spændende og dramatisk historie, men er mest kendt for sin rolle i den første cubanske uafhængighedskamp. Derudover er Bayamo en af Cubas mest velholdte byer, og særligt den centrale plads og hovedgaden står smukt omgivet af de velbevarede bygninger fra kolonitiden.
Efter frokoststoppet drager vi videre mod byen Santiago de Cuba. På køreturen har vi god tid til at slappe af, se Cuba passere forbi vinduerne og dvæle ved alle vores nye rejseminder, inden vi ankommer til Santiago de Cuba, der var Cubas hovedstad indtil 1553, hvorefter Havana fik denne status. Santiago er også Cubas officielle ”helteby” og hyldes for at være bastion for cubansk nationalisme og revolutionens vugge.
Her bor du
Casa Granda
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Dagens oplevelser i Cubas gamle hovedstad og helteby begynder med en panoramatur, hvor vi får et overblik over byens fascinerende landskaber og historiske arkitektur. Her får vi de første glimt af byens farverige gader, imponerende bygninger og den livlige atmosfære, der er alle steder.
Vi kører til byens historiske område Park Loma de San Juan, som har stor betydning for byens militære historie, som vi selvfølgelig bliver klogere på. Her er også en enestående udsigt over Santiago de Cuba.
Næste stop er den storslåede fæstning San Pedro de La Roca, som er på UNESCOs verdensarvsliste for at være en af de bedst bevarede spanske fæstninger i verden. Den stod færdigbygget i slutningen af det 17. århundrede og var oprindeligt bygget til at beskytte mod piratangreb, men i 1700-tallet blev fæstningen også brugt som fængsel.
Vi spiser frokost på restaurant El Morro, som ligger lige ved fæstningen. Om eftermiddagen er der tid på egen hånd. Du kan enten slappe af på hotellet og fordøje dagens oplevelser, eller du kan tage på opdagelse i Santiago de Cubas gader og stræder.
Her bor du
Casa Granda
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Santiago de Cuba er kendt som den oprørske by på Cuba, da mange slag i de to uafhængighedskrige skete i og omkring byen. Det var også her, at Fidel Castro og hans rebeller angreb diktatoren Batista første gang i 1953. Angrebet på Moncada-kasernen mislykkedes dog, og brødrene Fidel og Raul Castro blev arresteret med fængselsdomme på henholdsvis 15 og 13 år. De to brødre blev dog sat på fri fod efter to år og gik i eksil i Mexico, hvor de grundlagde en ny oprørshær, som returnerede til Santiago de Cuba i 1956.
Vi besøger det interessante museum, som nu findes på kasernen, hvor vi dykker ned i den fascinerende oprørshistorie. Ud over udstillingen er det på museet fortsat tydeligt at se tegn på angrebet, da murene er fyldt med skudhuller.
Vi skal også på en sejltur til det lille ø-samfund Cayo Granma. Øen ligger tæt på mundingen i Bahia de Santiago de Cuba-bugten og er så lille, at man kan gå øen rundt på blot 15 minutter. Øen er beklædt med små træhuse med røde tage, her er ingen biler, og folk lever stadig som fiskere og bådebyggere. Vi spiser frokost på en hyggelig fiskerestaurant, og efter en sejltur rundt i bugten lægger vi atter til kaj i Santiago sidst på eftermiddagen. Resten af dagen er fri til afslapning eller egne opleveler, hvis du vil se nærmere af byen.
Casa Granda
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Tiden i Santiago de Cuba er slut, og vi kan nu se frem til afslapning ved stranden Playa Guardalavaca. Men inden vi slænger os på stranden i den caribiske sol, venter de sidste oplevelser.
Ikke langt fra Santiago de Cuba, for foden af Sierra Maestra-bjergene, ligger kobberbyen El Cobre, hvor landets helligste kirke ligger. Det var her i byen, at pave Benedikt XV i 1916 udråbte den sagnomspundne La Virgen de Caridad til landets skytshelgeninde, og i 1926 blev der bygget en kirke til ære for hende. Under Fidel Castros regime blev den katolske kirkes rolle helt fortrængt, men efter pave Johannes Paul II’s epokegørende besøg i 1998 er cubanerne atter begyndt at valfarte til byen og kirken.
Vi besøger kirken og ser de mange gaver og blomster, der er lagt til ære for “Cachita”, som cubanerne kærligt kalder den hellige jomfru. Også Hemingway viste Cuba og Cachita sin respekt og donerede sin nobelpris til skytshelgeninden.
Halvvejs til Playa Guardalavaca stopper vi i Holguín, som er den fjerdestørste by på Cuba. Byen har en hyggelig og autentisk stemning, hvor de lokale forsøger at holde fast i gamle traditioner og værdier. Vi kører en panoramatur igennem byen, inden vi stopper og spiser frokost.
Kort før Guardalavaca gør vi et sidste spændende stop i en lille indiansk landsby, hvis historie går helt tilbage til det 16. århundrede. Her har de lokale stadig meget særlige træk fra deres forfædre. De er ikke særlig høje, meget mørke i huden og har langt, sort hår. De blev oprindeligt kaldt indianere, da Columbus troede, at han var kommet til Indien, da han mødte dem. I dag vil de lokale indbyggere hellere kaldes ”natives”. I byen ligger museet Chorro de Maita, der huser en stor gravplads, som først blev fundet i 1940, og som menes at være den største i hele regionen.
Vi får en rundvisning på museet, og derefter skal vi se en lille landsby, hvor de forsøger at skildre, hvordan man oprindeligt levede. Vi bliver klogere på deres religion og på den indianske arv, som der er spor af langt uden for byens grænser. Der indgår nemlig omtrent 500 indianske ord i det cubanske sprog den dag i dag. Vi hører også om de lokales produktion og brug af naturmedicin, som området også er kendt for.
Herefter kører vi det sidste stykke til vores hotel i Playa Guardalavaca. Her kan vi slappe af og nyde de næste dage på Cubas smukke Atlanterhavslyst med all inclusive og god tid til at fordøje de mange indtryk, vi har fået på rejsen.
Her bor du
Hotel Brisas Guardalavaca
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ All inclusive
Efter en rejse fyldt med oplevelser, eventyr og nye opdagelser føles det passende, at vi i dag står op til Christoffer Columbus’ fodspor i sandet. Den italienske søfarer gik nemlig i land på Cuba i 1492, da han foretog sin første rejse til den nye verden. Her beskrev han Guardalavaca-området som "det smukkeste land, som menneskelige øjne nogensinde har set". En udtalelse, der lige siden er blevet uløseligt knyttet til Cubas naturlige skønhed.
Når vi i dag slår øjnene op, er det således til bølgebrus, vajende palmer og caribisk driverliv, når det er allerbedst. Vi nyder badeferien i Playa Guardalavaca, hvor vi finder en af Cubas smukkeste sandstrande og frodige, grønne omgivelser. Nyd en forfriskende svømmetur i det turkisblå hav, tag på snorkletur, slap af ved poolen, eller læn dig tilbage i den svalende skygge fra palmerne og fordyb dig i en god bog. En perfekt måde at runde en dejlig rejse af!
Her bor du
Hotel Brisas Guardalavaca
Måltider inkluderet
✓ All inclusive
Vi nyder det sidste af badeferien i de skønne rammer, inden vi begiver os mod lufthavnen, hvorfra vores hjemrejse til Danmark begynder.
Her bor du
Hotel Brisas Guardalavaca
Måltider inkluderet
✓ All inclusive (indtil middag)
14 dage på Cuba har nået sin ende, og vi ankommer til Danmark igen – med os hjem har vi minderne om alt det bedste, Cuba har at byde på.
Afrejsedatoer
Rejs fra Billund
27. Jan 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Frankfurt | 27/01-2025 kl. 10:35 | 27/01-2025 kl. 12:05 |
Frankfurt - Havana | 27/01-2025 kl. 13:40 | 27/01-2025 kl. 19:05 |
Holguin - Frankfurt | 09/02-2025 kl. 18:10 | 10/02-2025 kl. 09:30 |
Frankfurt - Billund | 10/02-2025 kl. 12:00 | 10/02-2025 kl. 13:25 |
Rejs fra København
27. Jan 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Frankfurt | 27/01-2025 kl. 10:00 | 27/01-2025 kl. 11:35 |
Frankfurt - Havana | 27/01-2025 kl. 13:40 | 27/01-2025 kl. 19:05 |
Holguin - Frankfurt | 09/02-2025 kl. 18:10 | 10/02-2025 kl. 09:30 |
Frankfurt - København | 10/02-2025 kl. 11:20 | 10/02-2025 kl. 12:45 |
Rejs fra København
10. Feb 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Frankfurt | 10/02-2025 kl. 10:00 | 10/02-2025 kl. 11:35 |
Frankfurt - Havana | 10/02-2025 kl. 13:40 | 10/02-2025 kl. 19:05 |
Holguin - Frankfurt | 23/02-2025 kl. 18:10 | 24/02-2025 kl. 09:30 |
Frankfurt - København | 24/02-2025 kl. 11:20 | 24/02-2025 kl. 12:45 |
Rejs fra København
10. Feb 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Frankfurt | 10/02-2025 kl. 10:00 | 10/02-2025 kl. 11:35 |
Frankfurt - Havana | 10/02-2025 kl. 13:40 | 10/02-2025 kl. 19:05 |
Holguin - Frankfurt | 26/02-2025 kl. 17:00 | 27/02-2025 kl. 08:20 |
Frankfurt - København | 27/02-2025 kl. 11:20 | 27/02-2025 kl. 12:45 |
Rejs fra Billund
10. Mar 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Frankfurt | 10/03-2025 kl. 10:35 | 10/03-2025 kl. 12:05 |
Frankfurt - Havana | 10/03-2025 kl. 13:40 | 10/03-2025 kl. 19:05 |
Holguin - Frankfurt | 23/03-2025 kl. 18:10 | 24/03-2025 kl. 09:30 |
Frankfurt - Billund | 24/03-2025 kl. 12:00 | 24/03-2025 kl. 13:25 |
Rejs fra København
10. Mar 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Frankfurt | 10/03-2025 kl. 10:00 | 10/03-2025 kl. 11:35 |
Frankfurt - Havana | 10/03-2025 kl. 13:40 | 10/03-2025 kl. 19:05 |
Holguin - Frankfurt | 23/03-2025 kl. 18:10 | 24/03-2025 kl. 09:30 |
Frankfurt - København | 24/03-2025 kl. 11:00 | 24/03-2025 kl. 12:25 |
Rejs fra København
10. Mar 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Frankfurt | 10/03-2025 kl. 10:00 | 10/03-2025 kl. 11:35 |
Frankfurt - Havana | 10/03-2025 kl. 13:40 | 10/03-2025 kl. 19:05 |
Holguin - Frankfurt | 26/03-2025 kl. 18:00 | 27/03-2025 kl. 08:20 |
Frankfurt - København | 27/03-2025 kl. 11:20 | 27/03-2025 kl. 12:45 |
Rejs fra Billund
10. Mar 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Frankfurt | 10/03-2025 kl. 10:35 | 10/03-2025 kl. 12:05 |
Frankfurt - Havana | 10/03-2025 kl. 13:40 | 10/03-2025 kl. 19:05 |
Holguin - Frankfurt | 26/03-2025 kl. 17:00 | 27/03-2025 kl. 08:20 |
Frankfurt - Billund | 27/03-2025 kl. 12:00 | 27/03-2025 kl. 13:25 |
Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
- Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
- Overnatning i dobbeltværelse på gode, centralt beliggende hoteller
- Autentisk ophold i Casa Particulares i Trinidad, to nætter (privat indkvartering a la bed & breakfast)
- Badeferie på hyggeligt 4-stjernet resort med all inclusive ved Playa Guardalavaca
- 13 x morgenmad, 13 x frokost, 11 x aftensmad (inkl. 2 dages all inclusive)
- Transport og udflugter inkl. entréer jf. program
- Byrundtur i Havana
- Besøg på Havana Club Rum Museum med romsmagning
- Revolutionsarkivet m. Asger Jorns malerier (hvis åbent på dagen)
- Besøg i Hemingways hus
- Tur med åben amerikanerbil i Havana
- Udflugt til naturskønne Pinar del Rio med Viñales-dalen, Las Terrazas og Mural de Prehistorica
- Besøg hos tobaksbonde i Viñales, der dyrker den verdensberømte tobak
- Besøg på lokal kaffefarm i Viñales
- Rundtur i cykeltaxi i Camagüey
- Besøg på sukkerplantagen Manaca Iznaga
- Byrundtur i Trinidad
- Rundtur i cykeltaxi i Camagüey
- Byrundtur i Cienfuegos
- Besøg i mausoleet for Che Guevara i Santa Clara
- Besøg i kobberbyen El Cobre med landets helligste kirke
- Kort panoramatur i Holguín
- Byrundtur i Santiago de Cuba med besøg på Moncada-kasernen og havnerundfart til Cayo Granma
- Engelsktalende lokalguide
- Erfaren dansk rejseleder
Tillæg pr. person
- Enkeltværelsestillæg kr. 2.795
- Visum inkl. porto kr. 400
- Administrationsgebyr kr. 125
NÅR REJSEN GÅR TIL CUBA
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rundrejse til Cuba med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Cuba.