Henrik Vedel Jensen
Rejseledere
Henrik har siden 2016 været bosiddende i Syditalien, nærmere bestemt på Sorrentohalvøen. Han har flere erhvervsuddannelser bag sig, men mødet med de hjertelige italienere ændrede hans livsbane. Han rykkede derfor teltpælene op, og i dag beskæftiger han sig udelukkende med at give besøgende en fantastisk rejseoplevelse i Italien. Privat er han gift med Pia, der ligeledes arbejder som rejseleder i Italien.
Henriks passion er Italien som helhed, men hans helt store passion er Syditalien. Og med Henrik får du virkelig Italien ind under huden. For Henrik kan den italienske historie, lokale forhold og store seværdigheder på rygraden – men med sin lokale base, italienske venner og lokale kontakter har han også et suverænt indblik i den italienske kultur og levevis. Han har ærmet fuld af anekdoter om italienerne – om alt fra deres særkender og madvaner til deres søndagstraditioner.
Og ikke nok med det, så går Henrik til sit arbejde med en stor portion humor, karisma og omsorg for sine gæster.
“Jeg elsker det her job – jeg synes jo selv at jeg har verdens flotteste kontor – og verdens bedste gæster!"
Rejs med Henrik til Italien og mød et særdeles engageret og omsorgsfuldt menneske med stor rejseledererfaring og et smittende humør!
Rejseleder i følgende lande:
Italien

