Hotel Alay

Hotel Alay er et moderne og indbydende voksenhotel med en attraktiv beliggenhed ved Benalmádenas hyggelige marina og tæt på stranden. Hotellet har to udendørs swimmingpools, grønne haveområder og en dejlig sommerterrasse, hvor du kan slappe af og nyde en drink i solen.
De lyse og rummelige værelser er stilfuldt indrettet med aircondition, gratis Wi-Fi, fladskærms-tv og eget badeværelse. Mange af værelserne har desuden en fin udsigt over havet.
På hotellets restaurant serveres både spanske og internationale retter, og ved poolområdet findes en snackbar. Hotellet har døgnåben reception.
Den gode beliggenhed ved marinaen giver rig mulighed for at nyde den afslappede atmosfære, promenaden og livet omkring havnen – og selvfølgelig den skønne middelhavsstemning, som området er kendt for.
