Allezboo Beach Resort & Spa

Leder du efter fred, palmesus og forkælelse? Så er Allezboo Beach Resort & Spa i Phan Thiet det perfekte valg. Dette strandresort med fransk-kolonial charme byder på smukke omgivelser, en afslappet atmosfære og direkte adgang til en privat, palmeindrammet strand.

Med sin infinity-pool ud mod havet, elegante spaområde og frodige haveanlæg er resortet skabt til dig, der ønsker ro og velvære under sydens sol.

De stilfuldt indrettede værelser har mørke træmøbler og klassisk arkitektur, og alle har balkon med udsigt til enten havet eller haven. Her finder du moderne faciliteter som fladskærms-tv, værdiboks og minibar.  Badeværelserne er lyse og veludstyrede med bruser, hårtørrer og gratis toiletartikler.

Når solen står højt, kan du nyde en dukkert i poolen eller trække dig tilbage til Lotus Spa for en afslappende massage. Du kan også træne i fitnesscentret, leje en cykel og udforske området eller bare finde din egen plet på den rolige strand.

Spicy Lobster, hotellets restaurant ved poolen, frister med frisk fisk og skaldyr, vietnamesiske specialiteter og internationale retter. Når dagen går på hæld, kan du nyde en cocktail eller et glas vin i Allezboo Tropical Bar, mens solen går ned over havet.

Her får du alt, hvad du behøver for en afslappende strandferie med et strejf af luksus.

Tilbage til rejsen

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!