Hyatt Place Washington DC/Georgetown/West End
![]()
Hyatt Place Washington DC/Georgetown/West End ligger centralt i Washington D.C. mellem kvartererne Georgetown, Foggy Bottom og West End. Herfra er der kort afstand til restauranter og butikker på M Street, Dupont Circle, Embassy Row og Kennedy Center. Også Det Hvide Hus og flere af hovedstadens kendte seværdigheder ligger inden for bekvem rækkevidde.
Hotellet har en opvarmet indendørs swimmingpool, motionsrum og en tagterrasse med udsigt over Washington D.C. I hotellets lobby finder du kaffebaren Blank Street Coffee samt The Placery, der serverer lettere retter og drikkevarer. Det er desuden muligt at købe morgenmad i hotellets Breakfast Bar.
Du bor på et rummeligt værelse med udsigt over byen, to queensize-senge og en separat opholdsafdeling med sovesofa. Værelset har individuelt reguleret aircondition, tv, arbejdsplads, minikøleskab samt mulighed for at lave kaffe og te. Der er også en mindre barsektion med vask samt strygejern og strygebræt. Badeværelset er udstyret med badekar og hårtørrer.
