Indiens Gyldne Trekant

NYHED!

Indien er et land, der mærkes med alle dine sanser

Et land af stærke farver, dybe traditioner, historiske vidundere og et hverdagsliv, der udfolder sig midt mellem kaos og skønhed. På denne rejse til Indien oplever du landets allerstørste højdepunkter, når vi besøger de ikoniske byer, der tilsammen udgør Den Gyldne Trekant.

I Indiens Gyldne Trekant fascinerer Delhi, Jaipur og Agra, hvor stormogulernes pragt, paladser og monumenter fortæller historier om magt, kærlighed og tro. Vi bevæger os fra de snævre basargader i Old Delhi til brede boulevarder i New Delhi. Vi oplever den lyserøde by Jaipur. Og vi står ansigt til ansigt med et af verdens syv vidundere og rejsens ultimative højdepunkt – kærlighedsmonumentet over dem alle, Taj Mahal. Midt i det hele venter også store naturoplevelser, når vi drager på safari og spejder efter den sjældne bengalske tiger i Ranthambore National Park. Vi følger også i de dybe fodspor på Indiens landsfader, Gandhi, hvis idealer er forbilledlige verden over.

På hele rejsen er du i trygt selskab med en erfaren og passioneret dansk rejseleder, der binder oplevelserne sammen med fortællinger, indsigt og lokalkendskab.

Glæd dig til en rundrejse i Indien, hvor du oplever det bedste, landet har at byde på, og hvor minderne om Indiens farver, dufte og lyde, fornemmes længe efter du er hjemme igen.

Fra kr. 15.995

Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.

10 dage med dansk rejseleder

Vores rejseledere er passionerede eksperter med et hjerte, der banker for Indien. De glæder sig til at dele deres store viden om landets historie, kultur og natur

Overnatning

Ophold i delt dobbeltværelse på flotte 4- og 5-stjernede hoteller

  • Flyv direkte tur/retur fra København
  • Oplev Indiens Gyldne Trekant med Delhi, Jaipur og Agra
  • Mærk kontrasterne i Old Delhi og New Delhi
  • Kom på tigersafari i Ranthambore National Park 
  • Besøg kærlighedsmonumentet Taj Mahal – et af verdens syv vidundere og et højdepunkt på enhver rejse til Indien
Indisk kvinde foran Taj Mahal i Indien
tigersafari i Ranthambore National Park
Krydderier på indisk marked, Indien
Kort over ruten på rundrejsen i Indien

Dagsprogram

Fold alle dage ud
Dag 1Afrejse fra Danmark

Vores rejse til Indien begynder. Vi flyver fulde af forventning med direkte fly til Delhi.

 

Udsigt over skyer og solndgang fra fly
Dag 2Ankomst til Delhi og byrundtur i Old & New Delhi

Om morgenen lander vi i Delhi, der er Indiens næststørste storbyområde med omkring 19 mio. indbyggere. Vi kører til vores hotel, sætter vores bagage og spiser morgenmad, inden vi tager hul på rejsens mange oplevelser. 

Delhi er faktisk to byer i én – Old Delhi med fortet, moskéerne og de mange basarer, og hovedstadsområdet New Delhi, der blev anlagt af briterne i begyndelsen af 1900-tallet med brede boulevarder, parker og prægtige bygninger.

Vi begynder dagens sightseeing i Old Delhi, hvor vi i rickshaws begiver os vej til museet Gandhi Smriti, hvor Mahatma Gandhi tilbragte sine sidste dage og timer. Museet er en hyldest til Gandhi. Her bliver vi klogere på hans liv og levned – og ikke mindst hans tanker om frihed, fred og ansvar. Idealer, der på ingen måde døde med mordet på Gandhi, men som lever videre den dag i dag langt uden for Indiens grænser. 

På vores tur i rickshaw fornemmer vi, hvordan Old Delhi summer af liv, lyde og kaos. Et møde, der ved første åndedrag kan virke overvældende, men som er et stemningsfuldt startskud på alle de spændende kontraster, der venter på vores rejse i Indien. 

Vi spiser frokost på en lokal restaurant, inden vi med bus tager videre til flere oplevelser i New Delhi. Her ser vi bl.a. Præsidentpaladset, regeringskvarteret samt stormogulens Humayuns grav, der blev opført i 1565 på ordre af Humayuns sørgende kone. Vi ser også India Gate – en 42 m høj triumfbue midt på en boulevard, som er rejst til minde om faldne indiske soldater i 1. verdenskrig.

Vi spiser middag på hotellet og går tidligt i seng efter en dag fyldt med indtryk fra pulserende Delhi.

 

 

Her bor du

Hotel Ramada Encore, Dwarka Express

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

Triumfbuen India Gate i New Delhi i Indien
Farverigt, lokalt kunsthåndværk på marked, Indien
Dag 3Minareten Qutub Minar og videre til Jaipur

Vi starter dagen med at besøge Qutub Minar, der er den højeste minaret i Indien på 5 etager med en højde 73 meter og en diameter på 15 m. Sejrstårnet er opført i år 1193 af de første muslimske herskere, bygget i marmor og rød sandsten med en enestående arkitektur. Det fungerede som vagttårn mod invaderende fjender. I dag er det på UNESCOs verdensarvsliste.

Vi fortsætter til Jaipur, der er hovedstad i delstaten Rajasthan og ligger knap 300 km sydvest for Delhi.

Undervejs til vores hotel kan vi få et glimt af byens farverige liv, der bl.a. omfatter basarer, hvor der udfoldes et helt særligt folkeliv og menneskemylder af lokale, der handler med alt fra frugt til hellige køer. Og det er ikke unormalt at se vogne trukket af okser eller dromedarer.

 

 

Her bor du

Sunday Hotel Jaipur

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

Qutub Minar, der er den højeste minaret i Indien
Kvinde nyder udsigten ud over Jaipurs tage, Indien
Dag 4Eventyrlige Amber Fort, "Den lyserøde by" og Vindenes Palads

På en bakketop 11 km nord for Jaipur ligger det imponerende Amber Fort i den lille by Amber, som var den gamle hovedstad i Rajasthan før Jaipur.

Den flot udsmykkede fæstning er i sig selv et ubeskriveligt eventyr med sandeltræsdøre med indlagt perlemor, tæpper med blomster så nøjagtige, at de kunne være virkelige, og et rum med smukke, detaljerede spejlmosaikker.

Vi besøger “den lyserøde by” med paladset, der viser, hvor overdådigt og ødselt maharajaerne levede. Facaden til Hawa Mahal – Vindenes Palads – er sandsynligvis den mest fotograferede facade i Indien, og selve bygningen var oprindelig lavet, så kvinderne kunne kigge ud uden selv at blive set.

Vi ser også Jantar Mantar Observatory, som er det største af de fem astrologi- og astronomiobservatorier, som byens grundlægger maharaja Jai Singh byggede i perioden 1727-1734.

 

 

Her bor du

Sunday Hotel Jaipur

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

Hawa Mahal – Vindenes Palads – i Jaipur, Indien
Amber Fort i Jaipur, Indien
Dag 5Fra Jaipur til Ranthambore og vandretur til Ranthambore-fortet

Vi forlader Jaipur og sætter kursen mod Sawai Madhopur, som er kendt for Ranthambore National Park, der er en af de største og mest berømte nationalparker i det nordlige Indien. Tidligere var parken jagtmark for maharajaen af Jaipur, men i dag gør man en stor indsats for at bevare det farverige dyreliv.

Vi er fremme midt på dagen, så der er god tid til at nyde det skønne resort, hvor vi skal bo de næste to dage.

Har du mod på flere oplevelser, så er der mulighed for at komme på en vandretur op på det UNESCO-fredede Ranthambore-fort, som ligger med en helt enestående smuk placering i Ranthambore Nationalpark.

 

 

Her bor du

Ranthambhore Heritage Haveli

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

To aber med Ranthambore-fort i baggrunden, Indien
Ranthambore-fort, Indien
Dag 6Naturoplevelser og tigersafari i Ranthambore National Park

Dagen begynder tidligt allerede inden morgenmaden, for det er morgen og aften, at der er størst chance for at se nationalparkens dyreliv. Her tidligt om morgenen er der en dejlig stemning med fuglesang, og lyset er helt fantastisk.

Vi kan ikke give nogen garantier, men Ranthambore er et af de steder i Indien, hvor chancen for at se den bengalske tiger er størst, da bestanden er stor i forhold til nationalparkens størrelse.

Men der er også mange andre dyrearter, som er interessante at iagttage. Ved vandhullerne mødes flokke af antiloper og hjorte, krokodillerne varmer sig i den tidlige morgensol, og aberne sidder nysgerrige i trækronerne.

Det kan være svært at løsrive sig fra den fascinerende natur, men efter nogle timer kører vi tilbage til resortet og spiser morgenmad – og så kan du glæde dig til, at vi vender tilbage til nationalparken til endnu en spændende safaritur senere på dagen.

 

 

Her bor du

Ranthambhore Heritage Haveli

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

Tigersafari i Ranthambore National Park, Indien
To aber i Ranthambore National Park, Indien
Dag 7Til Bharatpur med tog, besøg i spøgelsesbyen Fatehpur Sikri og videre til Agra

Efter tidlig morgenmad går turen til stationen i Sawai Madhopur, og vi tager med toget til Bharatpur. Togturen tager omkring to timer, og om afgangstidspunktet holder – ja, det er svært at sige, når vi er i Indien! Turen i tog giver os et herligt billede af det ”ægte” Indien. 

I Bharatpur venter bussen, og rejsen fortsætter ad de indiske landeveje, der også er fyldt med gående, cyklister, knallerter, hestevogne og vandrende køer. Vi passerer små landsbyer og ser bønderne arbejde i markerne.

Vi stopper i den forladte by, Fatehpur Sikri. Stormogulen Akbar grundlagde byen, da han ønskede en ny i stedet for den overbefolkede Agra. Fatehpur Sikri nåede at være hovedstad i 14 år, inden den blev forladt 1585, fordi der ikke kunne skaffes drikkevand. Derfor står der i dag en meget velbevaret by med moské og paladser i hindu-islamisk stil næsten, som da den blev forladt. Netop derfor er den også at finde på listen over UNESCOs verdensarv.
Vi fortsætter til Agra, hvor vi skal bo de næste to nætter
.

 

 

Her bor du

Howard Plaza the Fern

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

Togtur i Indien
Den forladte by, Fatehpur Sikri i Indien
Dag 8Kærlighedspaladset Taj Mahal, kunstfærdige Agra Fort og mulighed for aftenshow

I dag skal vi udforske Agra. Byen, der blev grundlagt i år 1501, var under mogulernes storhedstid Indiens hovedstad frem til år 1648. Agra er berømt for sine imponerende bygningsværker – og her skal vi opleve et af de ypperste eksempler på mogul-periodens arkitektoniske formåen. For i dag venter et af rejsens absolutte højdepunkter, Taj Mahal – et af verdens syv vidundere!

Stormogulen Shah Jahan opførte Taj Mahal til minde om sin hustru, Mumtaz Mahal, der døde i 1631 kort efter, at hun havde født sit 14. barn. 20.000 arbejdere var 22 år om at bygge gravmælet, der er opført i hvidt marmor og overdådigt udsmykket med perlemor og halvædelstene. Vi beundrer naturligvis det arkitektoniske mesterstykke udefra og nyder selvfølgelig det ikoniske view til det langstrakte bassin og det tronende kærlighedspalads for enden. Men vi får også fornøjelsen af at udforske Taj Mahal indefra, hvor arkitekturen er lige så fortryllende som udvendigt. Det er ikke nemt at løsrive sig fra denne smukke arkitektoniske perle, men næste oplevelse venter.

Vi skal se det kunstfærdigt udsmykkede palads, Agra Fort, også kaldet Det Røde Fort. Fortet består af flere bygninger og audienssale, bl.a. Jahangir Mahal, der var kvindernes bygning, perlemoskéen Moti Masjid og marmorpaladset Khas Mahal, hvor fortets grundlægger, stormogulen Akbars søn Shah Jahan boede. Turen sluttes af med et besøg på det lokale marked, inden vi kommer tilbage til vores hotel.

Om aftenen kan vi anbefale at købe billet til det flotte Mohabbat The Taj Show. Et imponerende show, der meget smukt beskriver kærlighedshistorien mellem stormogulen Shah Jahan og hans elskede hustru Mumtaz Mahal. Det er en flot måde at runde dagen af på. Showet varer en times tid, koster ca. 35 USD pr. person, og rejselederen hjælper naturligvis med at købe billetter.

 

 

Her bor du

Howard Plaza the Fern

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

Taj Mahal i Indien – et af verdens syv vidundere
Taj Mahal i Indien – et af verdens syv vidundere
Agra Fort, også kaldet Det Røde Fort, med udsigt over landskabet, Indien
Dag 9Fra Agra til Delhi

Efter morgenmaden tager vi fra Agra tilbage til Delhi. Her tjekker vi ind på vores hotel og nyder en dag på egen hånd. Du kan enten slappe af på hotellet, inden morgendagens hjemrejse eller tage på opdagelse i Delhi. Du kan f.eks. shoppe på det lokale marked, måske du finder den helt rigtige souvenir som minde fra din Indien-rundrejse?

 

 

Her bor du

Hotel Ramada Encore, Dwarka Express

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

Farverige lædersko på marked i Indien
Indisk kvinde kigger på smukke tekstiler på marked i Indien
Dag 10Hjemrejse til Danmark

Vores rejse i Indien har nået sin afslutning. Vi flyver hjem mod Danmark – med kufferten fuld af gode rejseminder om kaotiske, smukke og farvestrålende Indien. 

 

 

Måltider inkluderet

Morgenmad 

 

Kvinde foran Taj Mahal med lav sol, Indien

Afrejsedatoer

Afrejse dato
Varighed
Pris pr. person
Rejseleder
Afrejse fra
12. oktober 2026
Varighed10 dage
15.995 kr. pr. person
RejselederHenriette Berg Hansen
Afrejse fraKøbenhavn
Afrejse fra København
18. november 2026
Varighed10 dage
15.995 kr. pr. person
RejselederHenriette Berg Hansen
Afrejse fraKøbenhavn
Afrejse fra København
09. marts 2027
Varighed10 dage
16.995 kr. pr. person
RejselederHenriette Berg Hansen
Afrejse fraKøbenhavn
Afrejse fra København
13. april 2027
Varighed10 dage
15.995 kr. pr. person
RejselederHenriette Berg Hansen
Afrejse fraKøbenhavn
Afrejse fra København
Taj Mahal i Indien – et af verdens syv vidundere
Tiger i i Ranthambore National Park, Indien
Smilende indisk kvinde på marked, Indien
Indisk mad

Rejsen inkluderer

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Transfer fra lufthavnen til hotel tur/retur
  • Overnatning i dobbeltværelse på 4- og 5-stjernede hoteller
  • Helpension på dag 2-9
  • Morgenmad på dag 10
  • 2 flasker mineralvand pr. dag
  • Al transport og udflugter jf. program
  • Byrundtur med rickshaw i Old Delhi
  • Entré til Gandhi Smriti-museet
  • Byrundtur i New Delhi
  • Besøg ved Qutub-minareten
  • Besøg på Amber-fortet
  • Byrundtur i Jaipur med besøg ved City Palace, Observatoriet og Hawa Mahal
  • Tigersafari i Ranthambore National Park
  • Togtur fra Ranthambore til Bharatpur
  • Besøg i den UNESCO-fredede spøgelsesby Fatehpur Sikri
  • Guidet rundtur ved Taj Mahal
  • Besøg på Agra-fortet
  • Dygtig engelsktalende lokalguide
  • Passioneret og erfaren dansk rejseleder
  • Rejsen garanteres ved minimum 15 deltagere 

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 2.795
  • Visum til Indien (bestilles via Indianvisaonline.gov.in. Prisen er USD 40 for et visum med et års gyldighed)
  • Drikkepenge USD 45
  • Ekspeditionsgebyr kr. 275 pr. ordre

Mød din rejseleder

NÅR REJSEN GÅR TIL INDIEN

Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta

Når du tager afsted på en rundrejse til Indien med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Indien.

 

Pas, der stikker op af lomme på kuffert
Globus

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!