Lone Arenshøj
Ticketing Coordinator
Jeg har over 25 års erfaring i rejsebranchen, hvor jeg startede som elev ved DSB Rejsebureau. Gennem tiden har jeg arbejdet med planlægning af individuelle rejser, grupperejser og erhvervsrejser for større firmakunder. I flere år har jeg haft en spændende back office funktion med support til mine kolleger og kontakt til diverse luftfartsselskaber. I billetkontoret udsteder jeg diverse flybilletter, tjekker regler på disse og håndterer flyannulleringer og tidsændringer.
Tiden i rejsebranchen har givet mig mange spændende oplevelser og rejser til bl.a. flere storbyer i Europa, Island, Thailand, Vestindien, Sydafrika, Seychellerne, Israel, Egypten, Dubai og USA flere gange.
At opleve Islands sorte strande, brusende vandfald og varme kilder. Mødet med en lokal Israelsk familie, som vi blev inviteret hjem til, til aftensmad. Med tog fra Cairo til Luxor og Aswan mod Egyptens kulturskatte og Nilkrydstogt retur. Forandringens øer i Vestindien med det danske islæt, de flotteste sandstrande og de lokales gæstfrihed.
Specielt USA har jeg fået ind under huden, hvor naturoplevelserne står i kø og man aldrig helt ved, hvad der venter rundt om hjørnet. Jeg nyder meget at køre ud mod de store nordamerikanske vidder, opleve den fantastiske og forskelligartede natur og det rige dyreliv.
Jeg holder af at se og opleve nye steder, hvor naturen betyder en del, når jeg planlægger mine fremtidige rejser. Der er intet bedre end forventningens glæde, når den næste rejse er planlagt. Suget i maven, når man sætter sig på sin plads i flyet og drager afsted mod nye eventyr.
+45 87 12 66 18