3-dage på Komodo-øerne på egen hånd

Sejl ind i en verden af myter og magi på et
3-dages eventyr til Komodo-øerne! 

Dag 8

Når du er på Bali, er det oplagt også at besøge Komodo, som er hjem for den legendariske (og berygtede) komodovaran, som ikke findes nogen andre steder i verden!  Såfremt du er interesseret i dette, så kan eventyret begynde efter morgenmaden i Candidasa, hvor I bevæger Jer mod lufthavnen for at flyve til Komodo.

Herfra kører I til havnen, hvor I stiger om bord på det skib, der i løbet af de næste 3 dage skal sejle Jer rundt i enestående naturkulisser af frodige øer og krystalklart vand. Minikrydstogtets første stop er Rinca Island, hvor I kan iagttage komodovaranen i sine naturlige omgivelser. Rinca Island er en del af nationalparken Komodo og UNESCO-beskyttet verdensarv, og her hersker strenge regler for at beskytte det unikke miljø.

Komodovaranen er verdens største firben og kan blive op til 3 meter lang. Dens spyt indeholder mere end 50 typer af bakterier, og et enkelt bid gør det muligt at nedlægge selv store dyr, som dør i løbet af 24 timer. I har naturligvis en erfaren engelsktalende lokalguide med, som kender øen og sørger for, at I får en god og sikker oplevelse, når I møder de forhistoriske kæmper.

Efter en uforglemmelig oplevelse sejler vi videre til Kalong Island, også kaldet ”flagermus-øen”. Her lever tusindvis af flyvende hunde, som hver aften ved solnedgang skaber en hypnotiserende dans, når de i samlet flok letter fra træerne og flyver ud mod horisonten.

Frokost og aftensmad om bord på skibet.

Dag 9

Efter morgenmad på skibet sejler I til Padong Island hvor I fra toppen af øen kan iagttage øens særlige form og de tre forskelligt-farvede strande indhyllet i bølgende nuancer af grønt og blåt. Efter denne korte vandretur sejler I til Komodo, hvor I endnu en gang får mulighed for at stå ansigt til ansigt med komodovaranen. Øen er også hjem for varanens yndlingsbytte, nemlig rusahjorten samt vilde heste, bøfler, vildsvin og makakaber.

Dagens næste destination er Pink Beach, hvor strandsandet pga. skaller og koraller har en unik rosa nuance. Dette fænomen er ganske sjældent, og der findes ikke mange andre strande som denne i verden. Herfra sejler I videre til Manta Point, hvor I nyder en frokost – og kan være heldige at opleve flokke af rokker, der fredfyldt glider rundt i havoverfladen på jagt efter plankton og småfisk.

Dagens sidste stop er Saba Besar Island, hvor I kan opleve en unik verden under havets overflade. Her trives flokke af farverige fisk, og fantasifulde koraller lyser undervandslandskabet op. Vandet her er lavt, og strømmene svage, hvilket gør betingelserne perfekte selv for den urutinerede svømmer. Saba Besar har i øvrigt fået kælenavnet “Turtle City”, eftersom havet her er hjem for en stor population af havskildpadder, som både er nysgerrige og lette at interagere med – så glæd dig til en helt enestående oplevelse under havet!

 

Her bor du dag 8 & 9

Premium Phinisi Boat


Dag 10

Dagens rute fører Jer til Labuan Bajo, men før I når så langt, gør I et stop ved den lille perle Kanawa Island, der ofte beskrives som ”Paradisøen” pga. sine guddommelige strande og krystalklare vand. Her slapper I af i de smukke omgivelser og nyder måske endnu en snorkeltur på det lokale rev, inden I fortsætter til den charmerende lille fiskerlandsby Labuan Bajo. Her besøger I byens lokale fiskemarked, som tilbyder et udvalg af alt godt fra havet, som du med garanti ikke er stødt på andre steder før. Efter et spændende besøg, tjekker I ind på et hotel i byen, hvor der bliver tid til afslapning, inden I spiser middag på en lokal restaurant.

 

Her bor du dag 10

Merourah Komodo Hotel

 
Dag 11

I spiser morgenmad på hotellet og nyder herefter en formiddags-udflugt i Flores, inden I flyver retur til Bali om eftermiddagen. I kan se frem til at besøge Amelia Hill, der tilbyder en betagende 360-graders panoramaudsigt over havet, og I gør også stop ved den skjulte Batu Cermin Cave, også kaldet ”spejl-hulen”, som er berømt for et helt særligt reflekterende fænomen, når klippesiderne udsættes for lys.

Tilbage på Bali fortsætter oplevelserne i Sanur sammen med resten af gruppen.

 

Måltider inkluderet alle dage

Morgenmad  Frokost  Aftensmad

 

Beskrivelsen af hvad der er på billedet - SEO
iStock-1547561534_323x390
iStock-1203867006_333x270

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!