Den bedste udsigt til pingvinernes pudsige march
Tag med på en oplevelsesrig tur til Phillip Island og oplev øens særlige natur, dyreliv og dramatiske landskaber. Turen foregår i en mindre gruppe og bidrager samtidig til beskyttelsen og bevarelsen af områdets lokale flora og fauna.
Turen begynder med en køretur fra Melbourne til Moonlit Sanctuary Wildlife Conservation Park. Her kan I opleve truede dyrearter samt kænguruer, wallabies, koalaer og et stort udvalg af farverige fugle og krybdyr.
Herfra fortsætter turen til Phillip Island, som blandt andet er kendt for Australian Motorcycle Grand Prix og de berømte små pingviner.
Afhængigt af årstiden og gruppens interesser kan der være stop ved Woolamai Beach, hvor I kan se lokale surfere ride på bølgerne. I månederne med sommertid går turen også til byen Cowes, hvor der er tid på egen hånd til middag. I vintermånederne er der mulighed for at spise ved Penguin Parade Visitor Centre.
Dagens store højdepunkt er den berømte Penguin Parade. Ved besøgscentret er der mulighed for at kigge i butikkerne eller få en kop kaffe, inden I går ad boardwalken til udsigtsplatformen.
Her kan I opleve de små pingviner komme op af havet efter solnedgang og skynde sig over stranden mod deres huler – et af Phillip Islands mest kendte og stemningsfulde naturoplevelser.
Højdepunkter
- Oplev koalaer, kænguruer og wallabies i Moonlit Sanctuary
- Nyd synet af de mange pingviner, som spæner fra havet til deres reder
- Oplev pingvinerne socialisere med hinanden på en gåtur på områdets boardwalks
- Besøg det hyggelige Visitor Centre og bliv klogere på pingvinernes liv
- Oplev Phillip Islands dramatiske kystlandskaber
- Små grupper på max. 11 deltagere
Afgang Kl. 13-14 afhængigt af sæson
Varighed 8-10 timer
Inkluderet
Afhentning og aflevering ved hotellet.
Erfaren guide, som fortæller undervejs og besvarer spørgsmål fra deltagerne.
Entré til Moonlit Sanctuary Wildlife Conservation Park.
-
Entré til Phillip Island Nature Parks med Penguin Plus-adgang.






