Oplev Sydøen

Én lang naturoplevelse

Der er langt mellem byerne i denne del af New Zealand, og når du stopper, må du være forberedt på, at frokosten kan komme til at tage tid – de to damer ved nabobordet har lige noget, de skal fortælle

Af New Zealands befolkning på mere end 4 mio. indbyggere, bor kun omkring en mio. på New Zealands Sydø og heraf ca. 341.000 i Christchurch, så mange steder får du næsten naturen – og vejene – for dig selv. Kommer du fra Nordøen med færgen fra Wellington til Picton, er det første møde med Sydøen Marlborough Sounds med de eventyrlige lanskaber. Flyver du til Christchurch, lander du en by med en meget engelsk atmosfære.

Sydøens 600 km lange vestkyst er én lang naturoplevelse, og en af de usædvanlige får du i Westland National Park, hvor to af nationalparkens mange gletsjere  – Fox og Franz-Josef – ender helt nede ved den temperede regnskov. Længere mod nord overrasker Pancake Rocks ved Punakaki med deres særprægede form og fænomenet “blowholes”, der sætter lyd på oplevelsen.

En stor del af den new zealandske flora og fauna findes ingen andre steder i verden, f.eks. kakapo’en, der er klodens eneste papegøje, der ikke kan flyve. Men det mest bemærkelsesværdige ved det new zealandske dyreliv er måske, at du i dette naturparadis kan du glemme alt om farligt kryb – men tag dig alligevel i agt for den pågående kea, der har en forkærlighed for snørebånd og vinduesviskere.

Pancake_Rocks_iStock-499147440
Marlborough_Sounds_iStock-1141433801_333x270

Oplevelser og dagsture
på Sydøen

Sådan bestiller
du en rejse

Ring på 70 22 66 00 eller fortæl

os om jeres drømmerejse her

Group_6553
Group_6554
Group_6555

Fortæl os om din drømmerejse, så tager vi en snak om hvordan vi får drømmen til at gå i opfyldelse

Efter en god snak om dine drømmerejse laver vi en rejseplan, skræddersyet præcis efter dine ønsker

Når rejseplanen er lige efter dine drømme, booker vi rejsen, så du bare skal glæde dig!

Fiorland_National_Park_iStock-1159979214
Milford_Sound_Fiordland_National_Park_iStock-1011972122_333x270
Mount_Aspiring_National_Park_iStock-972908174_323x390

Oplev New Zealands natur

Det er et udsagn, der giver mening på Sydøen. Fiordland National Park er et naturområde på størrelse med Jylland og er efter manges mening det flotteste i New Zealand. Der falder ikke mindre end 8.000 mm regn om året, og bjergsiderne er en symfoni af grønt og en sand frodighed med mos, bregner og gigantiske træer dækker bjergene. Forestil dig at vågne op til stilheden på en af fjordene her næsten ved verdens ende – en oplevelse du kan få på en sejltur med overnatning på Doubtful Sound eller Milford Sound.

Mød hvaler og pingviner

Det er ikke usædvanligt at se hvaler, delfiner og sæler langs kysten, og selv om man skal være forsigtig med at give garantier, så er der store chancer for at se hvaler, når du tager med på hvalsafari ved Kaikoura. Længere sydpå ved Cape Wanbrow kan du, når tusmørket sænker sig, se de små blå pingviner på vej tilbage til kolonien. Den guløjede pingvin er større end den blå, men er langt mere sjælden. Alligevel er der gode chancer for at se guløjede pingviner på Otatago-halvøen ved Dunedin, hvor man kan iagttage dem fra  camouflerede skjul.

Albatrossen har et imponerende vingefang på over tre meter, og på Otago-halvøen er der en albatroskoloni, som det er værd at lægge vejen forbi. Ungerne forlader reden i september, og det er især underholdende at se de gumpetunge unger lave “flyveøvelser”.

Whale_Kaikoura
Albatros_NZ_iStock-1330609089_333-270
Lake_Wakatipu_iStock-507084102
Bungy_queenstown_323x390

Adrenalin-kick på Sydøen

Er der en ting, der kendetegner new zealænderne, er det lysten til udendørsoplevelser  – og selvfølgelig var det en new zealænder, der opfandt bungy jump og tog springet fra Kawarau Suspension Bridge lidt uden for Queenstown.

Overalt i New Zealand er der mulighed for at opleve naturen på en aktiv måde, men det er byen Queenstown, der står for det absolut største udbud af aktiviteter – fra det ultimative adrenalin kick på en jetboatingtur ned ad Shotover River til den fredfyldte naturoplevelse, der venter, når du på mountaibike har kæmpet dig til toppen af  Rob’s Peak og kan nyde synet ned over Queenstown og Lake Wakatipu.

Online rejseforedrag om New Zealand

Hør rejseekspert Jane Bering Smedsrud fortælle de bedste tips og tricks til oplevelser i New Zealand

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!