Seattle er især kendt for sin “hovedrolle” i Tom Hanks-filmen Søvnløs i Seattle, og så var det også her, at tre universitetsvenner i 1971 åbnede den første kaffebar, der skulle gå hen og blive til verdens største kæde af kaffebarer, nemlig Starbucks
Så er der selvfølgelig også udsigtstårnet Space Needle, der har været byens vartegn siden Verdensudstillingen i 1962, og hvorfra du i klart vejr kan skimte de markante vulkaner Mount Rainier og Mount St. Helens.
Glæd dig også til byens store marked – Pike Place Market – der er en meget speciel oplevelse, ikke mindst på grund af de verdensberømte fiskehandlere, der underholder kunder og turister – og før man ved af det, skal man være klar til at gribe en fisk! Er du flyinteresseret, så besøg Future of Flight Aviation Center, og er musik din store passion, så læg vejen forbi byens moderne musikmuseum.
Vi har nedenfor samlet vores forskellige rejser, hvor du undervejs har fornøjelsen af at opleve Seattle – og uanset om du er mest til kør-selv-ferie i bil eller ferie i autocamper, så har vi sammensat nogle spændende ruter, der byder på helt særlige oplevelser. Skulle du mod forventning ikke finde den rejsekombination, du altid har drømt om, så tøv endelig ikke med at hive fat i os, da vi selvfølgelig skræddersyer rejsen, så den passer lige til dig.


Rejseforslag
til Seattle
Sådan bestiller
I en rejse
Ring på 70 22 66 00 eller fortæl os om jeres drømmerejse her



Fortæl om jeres drømmerejse og få en personlig rejseekspert, der gør drømmen til virkelighed
I får tilsendt et forslag til en rejseplan, skræddersyet præcist efter jeres ønsker
Når rejseplanen sidder lige i skabet, booker vi rejsen for jer, og I kan begynde at glæde jer til eventyret



Oplevelser i Seattle
Seattle byder på lidt af hvert, og er blandt andet hjemsted for de smukke bygninger som huser University of Washington, der blev bygget i 1861.
Det historiske distrikt Pioneer Square byder på brostensbelagte gader, historiske bygninger og hyggelige butikker, som derfor er et oplagt sted at besøge på en gåtur gennem byen.
Seattle er særligt kendt for det 185 meter høje vartegn The Space Needle, hvor der i toppen er udsigt over hele byen.
I Dowtown Seattle ligger det ikoniske Pike Place Marked, som har eksisteret siden starten af 1900-tallet. Det store landbrugsmarked byder på alt fra frisk frugt og grøntsager til friskfangede fisk og spændende boder med smukt produceret håndværk. I samspil med de mange dufte, fylder gadermusikanternes toner området op og skaber en helt unik atmosfære.
Farverige kvarterer og tech-giganter
Seattle er kendt for sin progressive og kreative ånd, der har ført til en rig multikulturel scene. Udforsk det farverige kvarter Capitol Hill, der er fyldt med kunstgallerier, trendy caféer og ikke mindst hyggelige kaffebarer. Byen er nemlig kendt for sin kaffeelskende kultur, så det er oplagt at nyde en god kop kaffe i Starbucks fødeby.
Seattle er også hjemsted for flere førende tech-giganter som Microsoft og Amazon, der ligger i det blomstrende industrikvarter South Lake Union, der ligger ud til den sydlige tip af Lake Union. I Seattle er der rig mulighed for at opleve byens mangfoldighed, kreative sjæle og teknologiske udvikling der gør byen til et skønt stop på turen rundt i USA.




Seattles historie
Seattle blev grundlagt i midten af 1800-tallet af pionerer ved Puget Sound. Byen voksede op som et handelscenter og skibsbygningshub, havde stor vækst særligt i starten af 1900-tallet under guldfeberen, og under 1. og 2. verdenkrig. Denne blomstrende by ved Puget Sound blev oprindeligt beboet af de oprindelige folk, og i dag er Seattle en by med en rig kulturel mangfoldighed og en spændende kulturarv.

