Peter Porskjær & Simon Kirk

Rejseledere

Mød rejselederne Peter og Simon: dine guider til det storslåede Canada

Når du tager med på den ultimative rejse til Canada, er du i trygge, erfarne og nysgerrige hænder hos ikke bare én, men to passionerede rejseledere! Begge har adskillige årtiers rejseerfaring i rygsækken – og en brændende interesse for Canadas historie, kultur og natur.

Peter Porskjær har i mere end 30 år guidet rejsende verden rundt på både ekspeditioner, flodkrydstogter og rundrejser. Han har besøgt over 60 lande og samtlige verdensdele, og særligt Canada står hans hjerte nært. Med sin evne til at organisere, sin levende formidling og store viden om kultur og historie sørger Peter for, at du får meget mere end bare flotte landskaber – du får en rejse med perspektiv. Og med en baggrund som institutionsleder og underviser har Peter en forfinet evne til at organisere og formidle, så rejseeventyret bliver både veltilrettelagt og velinformeret.

Simon Kirk er drevet af en dyb interesse for fremmede kulturer og menneskers levevilkår – også dem, der leves langt fra de klassiske turistruter. Simon har en baggrund i undervisningssektoren og arbejder i dag som rejseleder på fuld tid. Han har rejst vidt og bredt og er særligt optaget af de historier og samfundsforhold, der former livet i Canada – og hans nysgerrighed smitter af på hele gruppen.

Med Peter og Simon ved roret er du sikret en velorganiseret, lærerig og inspirerende rejse til Canada! 

 

Rejselederne Peter Porsjkær og Simon Kirk i bjerglandskab i Canada

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!