Besøg et af verdens mest spektakulære rejselande
Det vestlige Canada er et rejsemål fyldt med storslåede naturoplevelser og uforglemmelige eventyr. Her møder du alt fra de majestætiske Rocky Mountains og turkisblå gletsjersøer til endeløse prærier, tætte skove og en rå, uspoleret natur, der tager pusten fra de fleste.
Men hvorfor nøjes med én oplevelse? På en kør-selv-rejse i det vestlige Canada kan du kombinere nogle af landets største højdepunkter – fra British Columbias dramatiske kystlandskaber og hyggelige byer til Albertas imponerende nationalparker, spektakulære bjergpas og ikoniske søer.
At rejse på egen hånd giver friheden til at opleve Canada i dit eget tempo og skabe præcis den rejse, du drømmer om. Uanset om du er til naturoplevelser, vandreture, dyreliv eller smukke panoramaveje, venter der store oplevelser rundt om hvert et sving.
Lyder det som noget for dig, så kom til et inspirerende rejseforedrag, hvor vores Canada-ekspert Jane Bering Smedsrud deler ud af sine bedste tips, gode råd og personlige erfaringer fra det vestlige Canada. Få inspiration til ruter, seværdigheder og planlægningen af dit næste eventyr på egen hånd.
Dato
Torsdag d. 24. september 2026
Tidspunkt
Kl. 16:30-18:00
Adresse
Risskov Rejser, Store Kongensgade 62, 1264 København K
Glæd dig til
- Foredrag om Canadas smukke natur og skjulte perler
- Janes bedste tips og råd til din Canada-rejse
- Mulighed for at stille spørgsmål om en rejse til Canada
- Snacks og drikkevarer
Gratis tilmelding
Tilmeld jer på den grønne knap herunder. Vi glæder os til at se jer.



Kort om Jane Bering Smedsrud
At rejse har længe været min lidenskab, og indtil videre er det blevet til 63 lande. Jeg har været i alle de europæiske lande. Det er også blevet til mange oversøiske destinationer bl.a. Thailand, Malaysia, Vietnam, Australien, New Zealand, USA, Brasilien samt de Vestindiske øer. Jeg elsker sightseeing i storbyerne og kulturelle arrangementer – oplevelser, der virkelig fortæller noget om kulturen og landet. En af mine største rejseoplevelser er en tur, som jeg var på til Iguassu-vandfaldene i Brasilien og Argentina. At stå i midten af de brusende vandfald omgivet af den frodige regnskov overvældede mig fuldstændigt. Her mærker man virkelig naturens kraft og ser dens skønhed.
Det vigtigste for mig i mit job er, at I får den bedst mulige oplevelse lige fra vores første samtale, til I kommer hjem igen efter jeres drømmerejse.
Få en snak om din Canada-rejse
Hvis du slet ikke kan få nok af Canada, har du også mulighed for at kontakte os på
tlf. 70 22 66 00. Vi sidder klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige Canada-rejse.

