Et enestående eventyr venter i New Zealand
Der findes steder i verden, hvor naturen ikke bare er smuk – den er overvældende. New Zealand er ét af dem. Her vælter grønklædte bjerge sig ned mod spejlblanke søer, sort vulkansand møder det brusende hav, og en enkel køretur føles som en scene fra en film. Det er landet, hvor alt føles lidt større, lidt renere – og meget mere levende.
På en rejse gennem New Zealand kan du kombinere Nordøens fascinerende natur- og kulturoplevelser med Sydøens spektakulære bjerglandskaber, gletsjere og ikoniske fjorde. Undervejs venter hyggelige byer, gæstfri lokalbefolkning og nogle af verdens smukkeste køreture.
At rejse på egen hånd giver friheden til at opleve New Zealand i dit eget tempo og skræddersy rejsen efter dine ønsker. Uanset om du drømmer om vandreture, naturoplevelser, spændende kultur eller uforglemmelige roadtrips, venter der store oplevelser rundt om hvert et hjørne.
Kom til et inspirerende rejseforedrag, hvor vores rejseekspert Susan Langerskov Buchhave deler ud af sine bedste tips, gode råd og personlige erfaringer fra New Zealand. Få inspiration til ruter, seværdigheder og planlægningen af dit næste eventyr på egen hånd.
Dato
Torsdag d. 1. oktober 2026
Tidspunkt
Kl. 16:30-18:00
Adresse
Risskov Rejser, Østergade 10A, 8900 Randers C
Glæd dig til
- Foredrag om New Zealands smukke natur og skjulte perler
- Susans bedste tips og råd til din New Zealand-rejse
- Mulighed for at stille spørgsmål om en rejse til New Zealand
- Snacks og drikkevarer
Gratis tilmelding
Tilmeld jer på den grønne knap herunder. Vi glæder os til at se jer.



Kort om Susan Langerskov Buchhave
At rejse er at leve!
Det meget berømte citat af HC Andersen er vel ofte brugt af mange. Men det er jo også så rigtigt… Den der fornemmelse i maven – hvor man må knibe sig i armen og spørge sig selv om man virkelig er her lige nu?
Øjnene der ikke kan få nok, når man kigger ud af forruden på vej ned af Icefields Parkway i det vestlige Canada – det er så smukt, at det næsten gør ondt!
Magien der er i luften – stemningen, mystikken der er ved Uluru i Australien. Den ligger bare der! Rejser sig i det ellers så flade landskab og ser ud som om den er animeret ind.
Farverne ved Grand Prismatic Spring i Yellowstone National Park – at naturen kan lave sådan en palette af klare farver – det er fantastisk. Bison, Big horn sheep, hjorte osv findes i store mængder. For ikke at tale om rodeoet i Cody – en ærke-amerikansk oplevelse af de helt store!
Indsejlingen i Marlborough Sounds med færgen fra Nordøen i New Zealand. At stå på dækket og nyde udsigten over dette smukke landskab. Vandre i Abel Tasman National Park med azurblå vand på den ene side og regnskoven på den anden.
Det er disse oplevelser og mange flere, jeg så gerne vil give videre til dig! Så du oplever, at stå på din rejse og kniber dig i armen og har svært ved at fatte, at du virkelig er her lige nu….
Få en snak om din New Zealand-rejse
Hvis du slet ikke kan få nok af New Zealand, har du også mulighed for at kontakte os på
tlf. 70 22 66 00. Vi sidder klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige New Zealand-rejse.

