Royale Chulan Kuala Lumpur
![]()
Royale Chulan Kuala Lumpur er et elegant femstjernet hotel med en central beliggenhed i Kuala Lumpur, tæt på både KLCC-området, Petronas Towers og de mange butikker og restauranter omkring Bukit Bintang. Hotellet er indrettet med inspiration fra malaysisk kultur og arkitektur og kombinerer klassisk elegance med moderne komfort.
Vi bor i et rummeligt dobbeltværelse med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge. Værelset har aircondition, gratis Wi-Fi, tv, minibar, kaffe- og tefaciliteter, værdiboks samt skrivebord. Badeværelset er indrettet med separat badekar og bruser samt hårtørrer.
Hotellet har desuden udendørs swimmingpool og jacuzzi, motionsrum, spa (mod betaling) samt flere restauranter og caféer, hvor der serveres både lokale og internationale retter.
