En eventyrlig Skotland-rundrejse med alt det, Skotland er kendt for!
Glæd dig til en rejse, der kombinerer Skotlands dramatiske historie og storslåede natur.
På denne rejse følger du sporene af en af de største begivenheder i skotsk historie ved Culloden Battlefield, hvor de oprørske skotske klaner led nederlag mod de engelske tropper. Du besøger også Scone Palace, hvor skotterne i 1.000 år kronede deres konger, og nyder den imponerende historie og arkitektur.
Du oplever det skotske højland i al sin pragt, bl.a. ved Loch Ness, hvor vi også sejler på den berømte sø, og naturligvis kan du også se frem til en smagsprøve på det moderne Skotland i f.eks. Aberdeen – og hvilken Skotlandrejse ville være komplet uden et besøg på et whiskydestilleri.
Som prikken over i’et afslutter vi turen med den spektakulære Edinburgh Military Tattoo, hvor musikken, dansen og fyrværkeriet skaber en uforglemmelig aften!
Fra kr. 17.995
Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.
8 dage med dansk rejseleder
Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur
Overnatning
Overnatning i dobbeltværelse på 3-stjernede hoteller
- Du oplever imponerende ingeniørkunst og fantastisk udsigt fra to af Skotlands ikoniske vartegn Falkirk Wheel og Forth Brigde
-
Du besøger majestætiske Scone Palace og ser det dramatiske Braemar Castle i det skotske højland.
- Du oplever “The Granite City” Aberdeen og smager på Skotlands ældste tradition med et whiskydestilleri-besøg
- Vi sejler på mytiske Loch Ness og dykker ned i Skotlands historie ved Culloden Battlefield
- Vi dykker ned i Skotlands hovedstad på en guidet tur og oplever det storslåede Edinburgh Tattoo
Dagsprogram
Vi lander i Skotlands hovedstad Edinburgh om eftermiddagen og kører derefter til Falkirk Wheel, hvor en både fascinerende og unik oplevelse venter. Falkirk Wheel er en imponerende mekanisk bådhejs og den eneste roterende bådhejs i verden. Den forbinder de to kanaler Union Canal og Forth and Clyde Canal og bruges til at løfte både fra den ene kanal til den anden via et roterende system.
Vi skal på 1 times bådtur, hvor vi bl.a. oplever slusesystemet på egen krop, når vi i båden løftes op i det store hjul. Her får vi for alvor en fornemmelse af den imponerende mekanik, der ligger bag, og kan på tætteste hold følge med i, hvordan bådene bevæger sig fra den ene kanal til den anden, samtidig med at vi kan nyde de smukke omgivelser.
Rejsens første dag afsluttes med velkomstmiddag i Dundee på en lokal restaurant.
Her bor du
Holiday Inn Express Dundee
Måltider inkluderet
✓ Aftensmad
Turen går videre til St. Andrews syd for Dundee. Byen er især kendt for et af Storbritanniens ældste og mest prestigefyldte universiteter. Som regel er det Oxford og Cambridge, der forbindes med den status, men det gælder altså også St. Andrews, og at kunne skrive St. Andrews på sit CV er adgangsbillet til en lovende akademisk karriere. Vi oplever den specielle stemning i den lille universitetsby og får mulighed for at spise frokost i en af de mange restauranter og caféer – hvem ved, måske du vælger det sted, hvor prins William mødte hertuginden af Cambridge, bedre kendt som Kate Middleton!
Den store attraktion i byen er dog er ruinerne af St. Andrews Castle og St. Andrews Cathedral. Fra 800-tallet lå her en vigtig kirke, som senere blev til en katedral og endnu senere til et ruinkompleks. Der er tale om ruinerne af den største katedral bygget i Skotland – et 119 m langt bygningsværk, som det tog omkring 150 år at bygge. Selv om der i dag kun er tale om en ruin, er det en fantastisk oplevelse at være omgivet af ruinerne her helt ude på kanten af klipperne med udsigt over Nordsøen. St. Andrews Castle ligger også med udsigt over det brusende hav.
I dag står ruinerne som et vidnesbyrd om en turbulent periode i historien, hvor skotter og englændere med skiftende succes kæmpede om slottet. Vi går på opdagelse i de historiske ruiner og kommer bl.a. ned til de skumle og dystre fangekældre fra 1600-tallet. Byen St. Andrews er også kendt for sine mange golfbaner, og når vi forlader byen, kommer vi forbi den berømte golfbane, hvor verdenseliten spiller Masters.
Herefter kører vi retur til Dundee, hvor vi kører op til udsigtspunktet Dundee Law og nyder udsigten over byen. Vi kan ikke køre hele vejen til toppen, så de sidste par hundrede meter går vi den ret stejle vej op.
På vejen tilbage til hotellet kører vi forbi de 2 fodboldstadions i Dundee Tannadice Park og Dens Park, som huser henholdsvis Dundee United og Dundee FC. Med blot 150 meter mellem de to, er dette de tættest beliggende fodboldstadions i verden, kun adskilt af en enkelt vej, Tannadice Street. De to klubbers møder er kendt som "The Dundee Derby", og disse kampe tiltrækker altid en stor skare af passionerede fans.
Her bor du
Holiday Inn Express Dundee
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Vi kører til Scone Palace, der er leveringsdygtig i en lang og interessant historiefortælling, da Scone Palace er stedet, hvor skotterne i over 1.000 år kronede deres konger. Det begyndte med et kloster, der blev ombygget til en borg, og i dag er det et fornemt slot. Den nuværende udformning af slottet er fra 1800-tallet og rummer en fin samling af møbler og kunst.
Vi går en tur i den imponerende park, der har været vidne til de historiske begivenheder. I parken er der bl.a. en stor samling af 250 år gamle Douglasgraner, som tiltrækker turister fra hele verden. Den berømte samling skyldes, at den daværende slotsgartners botanikintereserede søn var på ekspedition i Nordamerika og sendte både frø og planter hjem fra Vestkysten.
Efter slotsbesøget tager naturen over. Vi kører nordpå og til højlandet, og ruten går gennem den fascinerende Glen Shee – en snæver dal med stejle sider og dramatiske klippeformationer. Her på kanten af Storbritanniens største nationalpark Cairngorms er der gode chancer for at spotte vildt og rovfugle.
Vi passerer Braemar Castle, der er omgivet af det mest storslåede natursceneri med udsigt til Cairngorm Mountains. Slottet blev omtalt allerede i middelalderen, og hvad der oprindeligt var en jagthytte blev senere til en fæstning, og efter at have været militærkaserne dannede slottet ramme for et fredeligt familieliv. Siden 2006 har slottet været lejet ud til en lokal fond, der står for turistoplevelsen. Vi gør et kort fotostop ved slottet, inden vi kører videre til den hyggelige by Ballater, hvor der er mulighed for at gå en tur og finde frokost.
Ballater har bevaret meget af sin oprindelige victorianske charme, og mange bygninger er opført i en karakteristisk stil med granitsten og smukke, detaljerede facader. Landsbyen har mange små butikker og er det perfekte sted at finde skotske specialiteter som shortbread og whisky.
Dagens sidste strækning går gennem den smukke Dee-dal til Aberdeen, som er vores base de næste to nætter.
Her bor du
Holiday Inn Express City Centre Aberdeen
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Vi forlader Aberdeen og kører nordpå til den lille hyggelige landsby, Pitmedden, hvor livet leves i et lidt andet tempo end i storbyen. Her er mange små butikker, hvor indehaveren selv står bag disken, og hyggelige tea rooms, hvor de lokale mødes og diskuterer dagens nyheder. Vi ser det meget specielle haveanlæg Pitmedden Garden, hvoraf en del er en blomstrende udgave af Sir Alexanders Setons våbenskjold omkranset af sirligt klippede hække.
Ingen rejse til Skotland er komplet uden besøg på et whiskydestilleri, og vi lægger naturligvis også vejen forbi et vaskeægte højlandsdestilleri, hvor vi får lov til at smage på de gyldne dråber.
Eftermiddagen tilbringer vi i Aberdeen, som kaldes den grå by, da næsten alle bygninger er opført med den lokale grå granitsten.
Aberdeen har altid været en vigtig handels- og fiskeriby på den skotske østkyst, men de senere årtier er det olieaktiviteterne, der har sat et massivt præg på byen og havnen, og Aberdeen er nu den vigtigste olieby i Storbritannien. Men byen rummer også hyggelige gamle kvarterer tæt ved havnen, en række museer, et par dejlige parker og et dynamisk forretningsliv med mulighed for shopping. På en byrundtur får du et indtryk af Old Aberdeen med bl.a. King’s College Chapel og St. Machar’s Cathedral.
Her bor du
Holiday Inn Express City Centre Aberdeen
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Fra hotellet kører vi til Cullodden lidt øst for Inverness. Her fandt det sidste slag mellem skotter og englændere sted den 16. april 1746, og i besøgscenteret genskaber et multimedieshow slaget, som mest af alt kan beskrives som en massakre, da de oprørske skotske klaner var dårligt udrustet, manglede militær skoling og var ledet af uerfarne officerer.
Over for dem stod en veludrustet engelsk styrke bestående af kamperfarne soldater, veluddannede officerer og en ærgerrig general i spidsen. Desuden havde englænderne marcheret i nærmest eksprestempo fra det lille fiskerleje, Nairn, i løbet af natten og var klar til kamp, hvorimod skotterne i al hast måtte beslutte sig for en slagplan. Resultatet blev en total engelsk sejr og efterfølgende undertrykkelse af de skotske klaner helt frem til tiden under Victoria, hvor alt det skotske igen blev acceptabelt.
Efter dette spændende historiske besøg, kører vi videre til Inverness, hvor der bliver tid til at udforske byen på egen hånd og spise frokost på en af byens mange restauranter.
Med forhåbentligt fyldte maver sætter vi kursen mod sagnomspundne Loch Ness. Søen er hjemsted for det sagnomspunde Loch Ness-uhyre og er samtidig Skotlands dybeste sø med sine 230 meter. Her stiger vi om bord på et skib, hvor vi får mulighed for at opdage Loch Ness' hemmeligheder med hjælp af sonar og erfarne guider. Nyd den fantastiske udsigt og de berømte seværdigheder undervejs – og husk at have dit kamera klar!
Dagen afsluttes på vores hotel i Aviemore-området.
Her bor du
Strathspey Hotel at Macdonald Aviemore Resort
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Efter morgenmaden kører vi sydpå mod Edinburgh.
Dagens første stop er den maleriske lille by Pitlochry, som er kendt for sin naturskønne beliggenhed og historiske charme. Byen ligger ved bredden af floden Tummel, omgivet af bjergene i Cairngorms National Park og blev oprindeligt etableret som en kurby i det 19. århundrede, da de helbredende egenskaber ved de lokale mineralvandskilder blev anerkendt. I dag har byen stadig en række bygninger fra denne periode, som giver den en charmerende og historisk atmosfære.
Herfra kører vi videre og stopper ved Forth Bridge, designet af ingeniørerne Sir John Fowler og Benjamin Baker i 1890. Broen er en teknisk bedrift, der strækker sig 2,5 km over floden Forth med en maksimal højde på 110 meter. Med sine tre store pyloner og stålstruktur, er den et symbol på Skotlands industrielle arv og var på sin tid en af verdens mest avancerede broer. I 2015 blev den optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste som anerkendelse af dens historiske og teknologiske betydning, og i dag tiltrækker Forth Bridge både turister og ingeniører fra hele verden.
Vi kører til Edinburgh og tjekker ind på vores hotel. Sidst på eftermiddagen kører vi til centrum, hvor vi spiser en 3-retters middag på en lokal restaurant, inden vi skal se det verdensberømte Edinburgh Military Tattoo. Det fantastiske Tattoo-show finder sted på esplanaden for foden af det oplyste Edinburgh Castle. Sækkepibeorkestre, dansere og miltærorkestre fra hele verden deltager i den militære opvisning, og alle kommer ind på esplanaden gennem de gamle borgporte.
Aftenen slutter på den mest spektakulære vis, når en ensom sækkepibespiller stående på borgmuren spiller en længselsfuld afskedsmelodi inden fyrværkeri og fællessang af Auld Lang Syne afrunder aftenen helt.
Her bor du
Premier Inn Edinburgh Newcraighall
eller
Premier Inn Edinburgh East
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Edinburgh ligger spredt ud over en række udslukte vulkaner og har en helt speciel storhed over sig. Vi begynder dagen med et besøg på Edinburgh Castle, der er byens største attraktion. Slottet ligger 135 m oppe på Castle Hill, en forreven klippe, hvorfra der er en uovertruffen udsigt over byen. Fæstningens historie strækker sig over næsten tusind år, og den er den ældste bygning i hele byen.
Edinburgh Castle har gennem tiden spillet en afgørende rolle i skotsk historie og har fungeret som opbevaringssted for kronjuvelerne. På turen ser vi St. Margaret’s Chapel fra 1076, der er den ældste del af Edinburgh Castle, og vi vandrer rundt i de historiske omgivelser, som har flere museer, de skotske kronjuveler, kæmpekanonen Mons Meg fra middelalderen og One O’Clock Gun, der affyres hver dag kl. 13.
Efter slotsbesøget går vi langs Royal Mile til den gamle bydel, som er en labyrint af brostensbelagte gader, smalle gyder og skjulte gårde. Dagens byrundtur bringer os både rundt i Edinburghs nye og gamle bydel. Vi går til Grassmarket, der engang var Edinburghs handelsmarked for heste og kvæg og en offentlig skueplads for henrettelser. Området har gennem tiden været et af de fattigste i Edinburgh, men i 1980’erne steg huspriserne, og siden har den gamle markedsplads været omkranset af pubber og butikker.
Vi fortsætter gennem den gamle bydel, der inspirerede den skotske forfatter Robert Louis Stevenson til historien om Dr. Jekyll og Mr. Hide. Efter vores besøg i Edinburgh kører vi den korte vej til Dunfermline, hvor vi overnatter.
Resten af dagen er på egen hånd, inden vi spiser middag sammen på hotellet om aftenen.
Her bor du
Premier Inn Edinburgh Newcraighall
eller
Premier Inn Edinburgh East
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Efter en oplevelsesrig uge er det tid at vende hjem til Danmark igen. Rejsende fra Billund kører i lufthavnen efter morgenmaden, mens rejsende fra København har formiddagen på egen hånd.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Afrejsedatoer
Rejs fra Billund
04. Aug 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Edinburgh | 04/08-2025 kl. 13:40 | 04/08-2025 kl. 14:20 |
Edinburgh - Billund | 11/08-2025 kl. 10:45 | 11/08-2025 kl. 13:15 |
Rejs fra København
04. Aug 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Edinburgh | 04/08-2025 kl. 13:40 | 04/08-2025 kl. 14:30 |
Edinburgh - København | 11/08-2025 kl. 15:10 | 11/08-2025 kl. 17:55 |
Rejs fra Billund
06. Aug 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Edinburgh | 06/08-2025 kl. 13:05 | 06/08-2025 kl. 13:45 |
Edinburgh - Billund | 13/08-2025 kl. 10:10 | 13/08-2025 kl. 12:40 |
Rejs fra København
06. Aug 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Edinburgh | 06/08-2025 kl. 13:40 | 06/08-2025 kl. 14:30 |
Edinburgh - København | 13/08-2025 kl. 15:10 | 13/08-2025 kl. 17:55 |
Rejs fra Billund
11. Aug 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Edinburgh | 11/08-2025 kl. 13:40 | 11/08-2025 kl. 14:20 |
Edinburgh - Billund | 18/08-2025 kl. 10:45 | 18/08-2025 kl. 13:15 |
Rejs fra København
11. Aug 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Edinburgh | 11/08-2025 kl. 13:40 | 11/08-2025 kl. 14:30 |
Edinburgh - København | 18/08-2025 kl. 15:10 | 18/08-2025 kl. 17:55 |
Rejs fra Billund
13. Aug 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Edinburgh | 13/08-2025 kl. 13:05 | 13/08-2025 kl. 13:45 |
Edinburgh - Billund | 20/08-2025 kl. 10:10 | 20/08-2025 kl. 12:40 |
Rejs fra København
13. Aug 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Edinburgh | 13/08-2025 kl. 13:40 | 13/08-2025 kl. 14:30 |
Edinburgh - København | 20/08-2025 kl. 15:10 | 20/08-2025 kl. 17:55 |
Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
- Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
- Overnatning i dobbeltværelse på 3-stjernede hoteller
- 7 x morgenmad og 7 x aftensmad
- Al transport og udflugter inkl. entrér jf. program
- Sejltur ved Falkirk Wheel
- Byrundtur i St. Andrews inkl. ruinerne af katedralen og slottet
- Besøg og rundvisning på Scone Palace
- Det specielle haveanlæg Pitmedden Garden
- Whiskysmagning på lokalt destilleri
- Sightseeing i Aberdeen
- Historiske Culloden Battlefield
- Sejltur på Loch Ness
- Byvandring i Pitlochry
- Billet til Royal Edinburgh Military Tattoo
- Byvandring i Edinburgh med besøg på Edinburgh Castle
- Dansk rejseleder
Tillæg pr. person
- Enkeltværelsestillæg kr. 4.995
- Fast plads i bussen kr. 150
- Administrationsgebyr kr. 125
NÅR REJSEN GÅR TIL SKOTLAND
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rundrejse til Skotland med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Skotland.