Sigiriya Jungles
![]()
Midt i frodige, tropiske omgivelser nær den berømte Sigiriya-klippe ligger Sigiriya Jungles – et stemningsfuldt resort, hvor natur, komfort og afslapning går hånd i hånd. Hotellet består af fritliggende chaletbygninger, der er spredt ud i en stor, grøn have, hvilket skaber en rolig atmosfære og god plads omkring hotellets gæster.
Beliggenheden gør hotellet til et ideelt udgangspunkt for udflugter til Sri Lankas kulturelle seværdigheder, herunder Sigiriya, Dambulla og Minneriya National Park.
Hotellets naturlige samlingspunkt er den store swimmingpool, hvor du kan køle af efter dagens oplevelser eller nyde en afslappende stund omgivet af palmer og tropisk vegetation. Derudover byder hotellet på restaurant med både lokale og internationale retter, bar, café samt mulighed for wellnessbehandlinger (mod betaling) i spaafdelingen.
Værelserne er rummelige med enten terrasse eller balkon ud mod de grønne omgivelser. Værelserne er indrettet i en enkel, klassisk stil og har dobbeltseng, opholdsområde, aircondition, tv, minibar, te- og kaffefaciliteter, værdiboks samt badeværelse med bruseniche, hårtørrer og toiletartikler. Der er gratis Wi-Fi på hotellet.
