Kombinér spændende byvandringer med god tid til egne oplevelser
Tag med på en 5-dages storbyferie til Budapest – en af de smukkeste hovedstæder i Europa. Du vil opleve en by, der byder på en begivenhedsrig fortid, på habsburgske kaffehuse, på kurbade og på ægte ungarsk gullasch. Europas næstlængste flod, Donau, snor sig gennem byen og deler den i to kontrastrige dele – Buda og Pest.
Buda-siden er kuperet og kendetegnet ved trappestier, der snor sig op til byens to vartegn, Slotsdistriktet på Borghøjen og Citadellet på Gellért-bjerget. Pest-siden markerer begyndelsen på det ungarske lavland. Her er ingen stigninger, og bybilledet er domineret af brede boulevarder med caféer, konditorier, restauranter og butikker.
Storbyferien er et skønt miks af oplevelser med dansk lokalguide og tid til egne oplevelser. Der venter blandt andet en byrundtur med byens seværdigheder og en sejltur på Donau, hvor vi oplever byens skyline glide forbi os.
Derudover kan du købe en spændende udflugt til byens åndehul, Byparken, hvor vi bl.a. ser Heltepladsen med det imponerende Tusindårsmonument, og vi får mulighed for at opleve en velgørende stund i Széchenyi-badet, der er et af byens ældre kurbade. De gamle romere og osmannere forstod at gøre brug af byens varme kilder, og den dag i dag er der en veludviklet spa-kultur med byens mange kurbade, hvor der hersker autentisk stemning og flot arkitektur.
Vi har også inkluderet en billet til Hop on/Hop off-bussen, så du på fridagen nemt kan komme til de største seværdigheder og bruge tiden lige, hvor du har lyst.
Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.
5 dage med dansk rejseleder
Vores rejseledere er passionerede eksperter med et hjerte, der banker for Budapest. De glæder sig til at dele deres store viden om landets historie, kultur og natur
Overnatning
Ophold i delt dobbeltværelse på flotte 3-stjernede hoteller
- Du bor på 3-stjernet hotel midt i Budapest
- Du oplever byens største seværdigheder på en byvandring
- Du udforsker nemt Budapest på egen hånd med billet til Hop On/Hop Off-bus
- Du får en perfekt kombination af fælles oplevelser og tid på egen hånd
- Du flyver direkte fra Billund og København






Dagsprogram
Vi ankommer til Budapest, hvor vores dansktalende lokalguide tager imod. Vi kører samlet i bus ind til vores hotel i Budapest centrum, hvor vi bliver indkvarteret. Foran os venter en skøn storbyrejse i Budapest, hvor vi kan glæde os til at opleve byens bedste og største højdepunkter.
Udover de romerske ruiner vidner byens utallige historiske monumenter om en begivenhedsrig historie. Overalt i Budapest minder de smukke palæer og pladser om byens storhedstid i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, hvor musikalske personligheder som Franz Liszt og Béla Bartók satte deres præg på byens kulturliv. Den dag i dag byder byen på uforlignelige oplevelser inden for klassisk og moderne musik, teater og opera.
Om aftenen mødes vi igen med lokalguiden, og sammen nyder vi en god middag på en lokal restaurant i gåafstand fra vores hotel.
Her bor du
ibis Styles Budapest Center
![]()
Måltider inkluderet
✓ Aftensmad




Budapest er præget af Europas næstlængste flod, Donau, der deler byen i de to kontrastrige dele Buda og Pest. Vi starter dagen med en traditionel byrundtur på Pest-siden af byen.
Her finder vi de flotte boulevarder, der med deres prægtige palæer vidner om Budapests storhedstid i det østrig-ungarske imperium. Det er også i denne livlige del af byen, man finder det hyggelige café- og kulturliv samt de mange forretninger og gode shoppingmuligheder.
Sammen med lokalguiden tager vi på opdagelse blandt nogle af Pest-sidens mest interessante steder og hører undervejs mere om byens spændende og begivenhedsrige historie.
Efter byrundturen oplever vi Budapest fra en helt anden vinkel, når vi går ombord på en af turbådene på Donau. Her kan vi læne os tilbage med en drink i hånden og nyde udsigten, mens vi stille glider forbi mange af byens smukke bygninger og monumenter. Der er inkluderet 1 drink under sejladsen.
Her bor du
ibis Styles Budapest Center
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad




I dag har du mulighed for selv at tage på opdagelse i byen og udforske de mange seværdigheder. Vi har inkluderet en billet til Hop on/Hop off-bussen, der tager dig til flere af de vigtigste steder og seværdigheder i byen.
Busserne har flere ruter rundt i byen, og den ene af ruterne har stoppested blot 300 meter fra hotellet lige ved New York Café. Billetten er gyldig i 24 timer, og ombord på busserne er der audioguides, hvor du på engelsk får information om det, som du passerer på vejen.
Du kan hoppe af og på, så mange gange du vil, og på den måde bestemme farten selv.
Vi kan f.eks. anbefale en tur over på Buda-siden af byen, hvor du fra Gellért-bjerget har en smuk udsigt over byen og floden. På Borghøjen ligger det imponerende slotskompleks, og du kan gå på opdagelse i det historiske borgkvarter, der er en del af Budapests UNESCO-verdensarv, hvor den gotiske Mathias-kirke stolt knejser over Treenighedspladsen og Fiskerbastionen.
Fiskerbastionen blev opført omkring år 1900 i årene efter fejringen af Ungarns 1.000-årsjubilæum, og herfra med de syv stentårne venter der også en fantastisk udsigt, hvor det især er Parlamentets spir, tårne og kuppel, der tiltrækker opmærksomheden.
Der er ingen guideservice denne dag.
Her bor du
ibis Styles Budapest Center
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad




Denne dag kan du bruge på egen hånd i Budapest.
Budapest er et slaraffenland for dig, der vil opleve byens kurbadskultur. Vandet kommer direkte fra Budapests underjordiske varme kilder, som indeholder mange naturlige mineraler, som har været en del af byens badekultur gennem generationer. I mødet med den ungarske hovedstads rige kultur er velvære-oplevelsen af at flyde rundt i naturligt opvarmet kildevand virkelig prikken over i’et.
Du kan enten besøge et af byens kurbade på egen hånd, eller du kan tage med lokalguiden på en tilkøbsudflugt. Her tager besøger vi først to af Budapests interessante lokationer: Heltepladsen, der er en af de mest besøgte pladser i Budapest, samt Byparken med det særprægede Vajdahunyad-slot og det berømte Széchenyi-kurbad. Széchenyi-badet er et af Europas største kurbade, og her nyder vi selvforkælelse på ægte ungarsk manér, når vi dypper os i det behagelige varme vand og mærker vandets afslappende effekt.
Her bor du
ibis Styles Budapest Center
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Tilkøb flere oplevelser
Heltepladsen, Byparken & Széchenyi-kurbadet
650 kr. pr. voksen
Turen begynder på Heltepladsen, der fungerede som centrum for fejringen af Ungarns 1.000 års jubilæum tilbage i 1896. Det er også her på Heltepladsen, at vi finder det tårnhøje Tusindårsmonument med ærkeenglen Gabriel.
I forlængelse af Heltepladsen finder vi Byparken, hvor vi bl.a. passerer det særprægede Vajdahunyad-slot, der delvis er en kopi af Hunyad-slottet i Transsylvanien. Læg særligt mærke til det sjove miks af stilarter som romansk, gotisk, renæssance og barok. I Byparken finder vi også byens berømte kurbad, Széchenyi. Vi besøger Széchenyi-badet, og her nyder vi vandet og de autentiske omgivelser. Széchenyi-badet åbnede i 1913, og de udendørs bassiner kom til i 1927.
NB: Udflugten genneføres ved min. 10 deltagere.




En dejlig storbyferie i Budapest er ved vejs ende. Rejsende til Billund Lufthavn tager bussen mod lufthavnen efter morgenmaden, mens rejsende til Københavns Lufthavn skal mod lufthavnen om eftermiddagen.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad




Afrejsedatoer
Der er desværre ikke flere afgange lige nu – hold øje med siden
eller kontakt os på
[email protected]
eller
70 22 66 00
.
De nye datoer bliver også annonceret i vores nyhedsbrev, så hvis
du ikke allerede er tilmeldt, er det en god ide at melde dig til
her
.





Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
- Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
- Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
- Overnatning i dobbeltværelse på Hotel Ibis Styles Budapest City
- 4 x morgenmad
- 1 x aftensmad på dag 1 (ekskl. drikkevarer)
- Bus lufthavn – hotel t/r på ankomst- og afrejsedag
- Halvdagsbyrundtur på Pest-siden
- Skøn sejltur på Donau-floden inkl. 1 drink ombord
- 24-timers billet til Hop On/Hop Off-bus
- Dansktalende lokalguide jf. program
Bemærk, rejsen omfatter aktiviteter og transport, der kræver normal bevægelighed og almindeligt godt helbred. Rejsen er derfor ikke egnet for bevægelseshæmmede.
Tillæg pr. person
- Enkeltværelsestillæg kr. 1.400
- Udflugt til Heltepladsen og Széchenyi-badet (inkl. entré, håndklæde og garderobe) kr. 650
- Ekspeditionsgebyr kr. 275 pr. ordre
NÅR REJSEN GÅR TIL BUDAPEST
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rundrejse til Budapest med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Ungarn.


