The Fort Resort
![]()
The Fort Resort ligger i fredelige omgivelser på Nagarkot-højderyggen ca. 32 km fra Kathmandu og blot en kort køretur fra Bhaktapur.
Hotellet er opført i traditionel nepalesisk stil og rummer en restaurant, en terrasse og en lille økologisk have. Her bor vi i enkle, rustikke værelser – enten i hovedbygningen eller i små hytter – alle med eget badeværelse og udsigt til den omgivende natur.
Hotellets helt store trækplaster er den fantastiske og naturskønne placering. Her gælder det om at nyde udsigten over Nepals storslåede og bjergrige landskab – og på dage med klart vejr kan du endda nyde synet af Himalayas mægtige bjergtinder, der tårner mod himlen i det fjerne.
