En anderledes og indholdsrig rejse til Vietnams skjulte skatte
Denne rejse er skræddersyet til dig, der allerede har oplevet Vietnams klassiske højdepunkter – og som nu drømmer om at komme endnu tættere på landets sjæl. På denne tur søger vi væk fra storbyernes summen og turistområdernes trådte stier for i stedet at opleve sider af Vietnam, som kun de færreste rejsende får indblik i.
Vi begynder i det sydlige Vietnam med et par dage i Ho Chi Minh City, hvor vi dykker ned i byens ukendte og overraskende kvarterer – gennem små gyder, ”hem”, og i spændende distrikter, langt fra de velkendte shoppinggader.
Så snart vi forlader byen, forsvinder de klassiske storbytilbud – herfra handler rejsen om mødet med naturen, hverdagen og det autentiske liv i Vietnam.
Vi følger naturskønne ruter langs kysten i Syd- og Midtvietnam og videre op i det centrale højlands bjergplateauer. Undervejs besøger vi fiskerlandsbyer, traditionelle værksteder og små lokalsamfund, hvor vi oplever håndværk, kultur og hverdag på første hånd. Oppe i højlandet bliver vi budt indenfor hos lokale bjergstammer og oplever deres rige kulturarv, mens vi kører gennem spektakulære bjerglandskaber og frodige plantager.
Rejsen afrundes i Den Røde Flods delta, hvor vi går på opdagelse i historiske landsbyer og tager på minikrydstogt i den eventyrlige Ha Long-bugt – et af verdens syv naturvidundere.
Gennem hele turen bliver vi ført fra sted til sted af det vietnamesiske køkken, når vi nyder smagsoplevelser på lokale markeder, til private middage og på nøje udvalgte restauranter.
Dette er rejsen for dig der opleve nye, og spændende, sider af Vietnam.
Fra kr. 23.995
Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.
17 dage med dansk rejseleder
Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur
Overnatning
Overnatning i dobbeltværelse på nøje udvalgte 3- og 4-stjernede hoteller med central beliggenhed
Minikrydstogt i Ha Long-bugten med overnatning på luksusjunke i dobbeltkahyt med bad og toilet
- Du oplever sider af Vietnam, som turister sjældent ser
- Rejsen er perfekt for dig, der gerne vil genopleve Vietnam fra en ny vinkel
- Der venter nye og anderledes oplevelser i Ho Chi Minh City
- Du får oplevelser i det centrale højlands bjerge og hos etniske minoriteter
- Du smager på Vietnams mangfoldige køkken på nøje udvalgte lokale spisesteder






Dagsprogram
På rejsens første dag bliver kursen sat mod Ho Chi Minh City.

Vi ankommer til Vietnam og metropolen Ho Chi Minh City (det tidligere Saigon) om eftermiddagen og kører direkte til vores hotel i hjertet af byen.
Efter check-in krydser vi gaden og spiser på den hyggeligste vietnamesiske restaurant lige overfor hotellet. Så er rejsen i gang og vi er klar til at tage hul på alle de oplevelser der venter os forude.
Her bor du
Grand Hotel, Saigon
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad

Efter morgenmaden skal vi opleve nogle af de mere ukendte og folkelige sider af metropolen Ho Chi Minh City. Vi starter med en ”hemmelighed”, når vi går ned i Secret Weapon Cellar og hører om Vietnamkrigen inde i selve Ho Chi Minh City.
Kanalen Nhieu Loc-Thi Nghe og vejene langs den løber igennem distrikt 3 og 4 og er nu en eftertragtet strækning med sin helt egen puls fra tidlig morgen til sen aften. Mængder af butikker, kaffebarer, spisesteder og rekreative grønne områder frister med lokale oplevelser, og helt usædvanligt skal vi også opleve kanalen og folkelivet langs den på en sejltur. Endnu mere sjældne og usædvanlige er oplevelserne, når vi begiver os ind i distrikt 4 og netværket af små charmerende og meget lokale gyder kaldet ”hem” og gennem lokale marked med et svimlende udbud af varer og streetfood. Det er det lokale og ukendte Ho Chi Minh City, når det er allersmukkest.
Om eftermiddagen bliver der tid til at slappe lidt af, inden vi om aftenen skal nyde en middag i det fashionable og eksklusive distrikt 7, hvor vi også oplever Crescent Lake og Regnbuebroen.
Alt i alt en dag, hvor vi virkelige får indsigt i storbyens mange kontraster.
Her bor du
Grand Hotel, Saigon
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


Vi siger farvel til Ho Chi Minh City og kører ud til Det Sydkinesiske Hav for at tage hul på de næste dages oplevelser på Vietnams smukkeste kyststrækning.
Efter køreturen gennem Vietnams smukke landskab, når vi frem til bjerget Ta Cu, hvor vi tager på en 1.600 m lang svævebanetur op i 563 m højde. Stedet er et nationalt naturreservat pga. af dets unikke flora og fauna, og er ikke alene en ubetinget naturoplevelse, men også en oplevelse som giver indsigt i vietnamesernes forhold til buddhismen.
En sjældent flot oplevelse er det at opleve de smukke pagoder, den enestående 49 m lange og 7 m høje liggende buddhastatue Nirvana Shakyamuni Buddha og de 7 m høje statuer kaldet ”The Buddha Postures”, som vietnameserne søger op på bjerget for at besøge – og ligeså gør vi.
Efter besøget spiser vi en frokost med udsigt til Det Sydkinesiske Hav, inden vi kører den korte tur til vores dejlige resort. Resortet ligger lige i vandkanten, og om eftermiddagen vil der være rig mulighed for at slappe af ved hotellets private strand- eller poolområde, inden solen går ned og vi mødes ved hotellets restaurant til en dejlig middag.
Her bor du
Aroma Beach Resort & Spa Phan Thiet
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad

Vi fortsætter rejsen ad den smukke kyststrækning og kommer tæt på det lokale liv, når vi besøger producenter, der har dedikeret deres liv til at udvinde og fremstille to af Vietnams ikoniske fødevarer: havsalt og fiskesovs.
Havsalten bliver på traditionel og benhård vis udvundet af Det Sydkinesiske Havs salte vand, og den ultimative vietnamesiske ”sovs”, nuoc mam, kendt som fiskesovs, bliver fremstillet ved brug af netop havsalt og er baseret på århundreder gamle håndværksmæssige traditioner. Fiskesovs fra Phan Thiet og kyststrækningen anses for at være blandt den ypperste af Vietnams fiskesovse.
Midt på dagen ankommer vi til Phan Rang og spiser lokal frokost, inden vi tager på opdagelse i lokalområdet. Vi besøger landsbyen My Nghiep, som byder på endnu mere traditionelt håndværk, og hvor stort set alle familier igennem generationer har praktiseret det smukke klassiske broderi og vævekunst kaldet Tho Cam.
Tho Cam har sine rødder tilbage i den tidligere Chamkultur, tidligere kendt som Chek Leng. Området var en del af det tidligere store hinduistiske kongerige Champa, og flere af den tids bygningsværker ses stadig på kyststrækningen. Vi besøger et af de fascinerende bygningskomplekser med tårne opført i mursten og kalksten, og som stadig er fuld af gåder om deres opførelse.
Om eftermiddagen er vi fremme ved vores dejlige resort lige i vandkanten. Måske kan du nå en tur i poolen eller en massage i hotellets spaafdelingen, inden vi mødes igen til aftensmaden.
Her bor du
Hoàn My Resort
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad


Dagens rejse bringer os endnu tættere på livet langs Vietnams kyst og det hav, der former naturen og er lokalbefolkningens levebrød. Vi begiver os fra Phan Rang mod Doc Let og gør undervejs stop ved de imponerende saltmarker, hvor vi kan opleve det hårde arbejde, der kræves for at hente havets salt i land.
I det omkringliggende landskab ser vi rismarker og lokalt landbrug i fuld aktivitet – og måske er vi heldige at fange et glimt af, områdets bønder i færd med at foreberede høsten af skalotteløg. Det hele indrammes af grønne marker og udsigten over den betagende Vinh Hy-bugt.
Vi fortsætter til den farverige fiskerlandsby ved Vinh Hy, hvorfra vi går ombord på en båd, der sejler os ud i bugten. Her venter en helt særlig frokostoplevelse: Vi spiser på en flydende husbåd/restaurant, hvor maden kommer direkte fra havet under os – friskere bliver det ikke.
Om eftermiddagen går turen videre til Ninh Hoa, hvor vi tjekker ind på et skønt resort lige ved vandet. Her kan du nyde aftenen i ro og lade dagens mange indtryk synke ind.
Her bor du
TTC Van Phong Bay Resort
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad


Vi starter dagen i de tidlige morgentimer – side om side med de lokale vietnamesere – når vi besøger den charmerende kystlandsby Ninh Thuy, tidligere kendt som Con Can. Her venter en helt særlig oplevelse, når vi deltager i den lokale fiskeauktion og morgenmarkedet direkte på stranden. Vær klar med kameraet – for her er der garanti for farverige og autentiske øjeblikke.
I mere end 200 år har Ninh Thuy fungeret som en livlig fiskerlandsby. Vi ser de farvestrålende både lægge til med nattens fangst, og vi følger med, når fiskene handles hurtigt og effektivt på stranden, inden de når videre ud i de lokale køkkener.
Vi tager os tid til en lille gåtur gennem landsbyen, hvor vi ser de karakteristiske byporte, gamle huse bygget af havets materialer, og får et fint indblik i det lokale liv. Når auktionen ebber ud, vågner resten af byen for alvor – børnene skal i skole, og gadekøkkenerne summer af liv og dufte.
Resten af dagen er til fri disposition. Tilbage på hotellet kan du nyde solen, stranden og de indbydende faciliteter i dit eget tempo
Her bor du
TTC Van Phong Bay Resort
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad


Rejsen fortsætter ad den smukke kystvej mod Quy Nhon – vores sidste stop ved Det Sydkinesiske Hav, inden vi turen går op i bjergene. Turen dertil byder på fantastiske naturoplevelser og historiske og kulturelle seværdigheder.
Et af dagens højdepunkter er Vung Ro-bugten, som af mange regnes for den mest billedskønne strækning langs kysten – omkranset af grønne bjerge og et dramatisk og varieret landskab.
Her stopper vi for at se og høre, hvordan Nordvietnam under Vietnamkrigen illegalt leverede materiel til deres allierede i Sydvietnam ombord på det, der blev kaldt ”både uden nummer”.
Vi gør stop ved bugten, hvorfra vi kan se det ikoniske og historiske fyrtårn Mui Dien, og vi besøger det enestående Da Dia Reef, som består af utallige, flerkantede, sorte klipper, der står i kontrast til det krystalklare hav. Klipperne er skabt af vulkansk erosion, der fandt sted for millioner af år siden og er et helt unikt syn, som du ikke finder mange andre steder i verden.
Frokosten indtager vi på en restaurant ude i floden O Loan, inden vi får indblik i en helt særlig tradition – fremstillingen af de berømte kurvebåde, som blev udviklet under kolonistyret for at slippe for at betale afgifter på både.
Dagens sidste strækning fører os langs den fredelige Xuan Dai-bugt, før vi når frem til Quy Nhon. Her kan vi se frem til ro, strand og lokale oplevelser ved vandet.
Her bor du
Crown Retreat Resort
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad


Vi starter dagen med et lille indblik i det lokale liv, når vi besøger den nærliggende landsby Bau Da, kendt for sin traditionelle risvin. Her ser vi, hvordan vinen brygges – og selvfølgelig er der også mulighed for en smagsprøve.
Vi er nu lidt over halvvejs gennem rundrejsen, og inden vi bevæger os videre op i bjergene, er det tid til at sætte tempoet lidt ned. Resten af dagen er afsat til afslapning og nydelse. Brug tiden ved hotellets pool, tag en tur til stranden, gå på opdagelse i nærområdet – eller slap af i solen med udsigt til Det Sydkinesiske Hav.
Lige ved hotellet venter en ekstra oplevelse for dem, der har lyst: Her finder vi Sydøstasiens største siddende Buddha, en imponerende, kridhvid skikkelse, som troner over landskabet. Den 600 trin lange opstigning til Ong Nui-pagoden belønnes med både ro og en betagende udsigt fra toppen af bjerget – en smuk afslutning på en dag i balancens tegn.
Her bor du
Crown Retreat Resort
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost


I dag forlader vi kysten og bevæger os op i Vietnams frodige højland, hvor landskabet og stemningen skifter markant. Målet er Kon Tum, hovedbyen i provinsen af samme navn. Rejsen dertil byder på bjergpas, udsigter og en helt ny side af Vietnam.
Vi kører gennem de to smukke bjergpas An Khe og Mang Yang, begge opkaldt efter det lokale Jrai-folk, en etnisk minoritet i området. Mang Yang betyder "Porten til Himlen" – et navn, der giver mening, når vi oplever, hvordan vejen snor sig op mod skyerne gennem det dramatiske terræn.
Vi befinder os nu i den majestætiske Truong Son-bjergkæde – også kendt som De Lange Bjerge – der danner Vietnams rygsøjle langs grænsen til Laos og Cambodja. Her er luften køligere, naturen mere vild, og stemningen præget af højlandets særlige ro og rytme.
Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Kon Tum, hvor vi tjekker ind og gør os klar til de kommende dages møde med både natur og kultur i det centrale Vietnam.
Her bor du
Indochine Hotel
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad


Byerne Kon Tum og Pleiku ligger begge smukt på bjergplateauer. Her mærkes turismen endnu ikke, som i andre dele af Vietnam, og vi kan stadig opleve den ægte hverdag i en fuldkommen uspoleret del af Vietnam. Ingen turisme i glansbilleder – bare ægte oplevelser. Det er netop det, der gør et besøg her så fascinerende og meningsfuldt.
Omkring Kon Tum bor flere af Vietnams traditionelle bjergstammer, og i selve Kon Tum skal vi opleve den, mildest talt, meget lokale vandforsyning ”giot nuoc – vanddråben”, som er et lille vandreservoir med vand direkte fra undergrunden. Vi oplever også den blændende smukke trækirke og ser områdets længste hængebro, hvor de unge hænger ud – derfor kaldes den kærlighedsbroen. Vi slutter på byens smukkeste café og drikker højlandskaffe omgivet af traditionelle udskårne træfigurer.
Om eftermiddagen bliver der tid til afslapning inden vi mødes igen og kører mod nord til Dak Ha, hvor grønne kaffeplantager pryder landskaberne. Vietnam er verdens næststørste kaffeproducent og langt de fleste kaffeplantager findes i højlandets gunstige jord og klima, hvilket er grunden til at området ofte omtales som ”Kingdom of Coffee”. Her, ved landsbyen Kon Tran Long Loi, ligger Plei Krong-reservoiret, hvor vi indtager vores aftensmad under åben himmel og med udsigt over det stille vand – en stemningsfuld afslutning på en dag fuld af kontraster.
Her bor du
Indochine Hotel
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad


Dagens køretur og oplevelser bringer os frem til Pleiku, hovedbyen i provinsen af samme navn. Undervejs får vi et enestående indblik i livet blandt de bjergstammer, der i generationer har levet i pagt med naturen i dette bjergrige område.
Vi kører først til landsbyen Hngor Ktu, hvor Rongao-folket, en gren af Banar-stammen, lever langs floden Dak Bla. På en gåtur rundt i landsbyen møder vi de venlige og gæstfrie beboere, hører deres fortællinger om traditioner og deres liv og hverdag som bjergstammefolk i højlandet, der står i kontrast til det ellers moderne Vietnam. Her oplever vi også de imponerende Rong-huse – høje fælleshuse i træ, der stadig bruges til højtider og begivenheder.
Vi fortsætter gennem smukke kaffe-, te- og pebermarker til en landsby beboet af Jrai-stammen. Her skal vi se de unikke begravelseshuse og de håndskårne træfigurer, som står omkring gravene og både symboliserer sorg og hylder livets cyklus.
Det bliver en dag med møder, der rører og udvider horisonten – og som viser os en side af Vietnam, kun de færreste kender til.
Her bor du
HAGL Hotel i Pleiku
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad


I dag flyver vi nordpå for at opleve et helt andet Vietnam, end det vi har oplevet på højlandets bjergplateauer. Efter ankomst til hovedstaden Hanois lufthavn kører vi mod sydøst - ud i Den Røde Flods delta og videre til Nam Dinh-provinsen, hvor det grønne landskab og det lokale liv på charmerende vis byder os velkommen. Det er også uundgåeligt at bemærke, at vi nu er kommet op i en anden klimazone og en køligere temperatur.
Undervejs får vi de første oplevelser af og udsigter til det frodige og fertile floddelta med landsbyer, rismarker, landbrug og gartnerier, så langt øjet rækker. Vi kører ind i provinsen Nam Dinh i hjertet af Den Røde Flods delta, som endnu ikke er opdaget af den internationale turisme og derfor byder på utallige lokale oplevelser og seværdigheder med småbyer, landsbyer, landbrug og livet på landet helt uden filter.
Katolicismen i Vietnam har altid stået stærkt i Nam Dinh og mængden af storslåede kirker er så omfattende, at næsten uanset hvor man kigger hen, tårner 4-5 store kirkespir sig op i horisonten. Vi bliver indkvarteret og går en tur rundt i landsbyen og hvor vi hilser på lokalbefolkningen og spiser aftensmad i klassiske vietnamesiske rammer.
Nam Dinh har også en anden, særlig tradition: her fremstilles de finurlige dukker til det klassiske vanddukketeater, som har rødder helt tilbage til 1000-tallet. Vi besøger et værksted, hvor vi både ser, hvordan dukkerne laves, og får en levende demonstration af denne helt særlige kunstform.
Her bor du
Nam Cuoung Hotel
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad


Efter morgenmaden kører vi til den mindre by Hai Hau, der bliver udgangspunkt for dagens oplevelser. Vi skal bla. besøge mindre landsbyer, opleve områdets silketradition, se smukt træskærerarbejde, gå gennem det lokale marked og komme tæt på lokalbefolkningen og deres hverdag.
Vi tager på cykeltur i og ved landsbyen og det omkringliggende landskab, hvor vi krydser den flotte og unikke gamle overdækkede træbro opført i 1600-tallet. Vi besøger også en familievirksomhed, der har fremstillet trompeter siden 1908. Det er et unikt indblik i et næsten ukendt håndværk – og trompeterne herfra bruges stadig i områdets mange kirker.
Dagen rundes af med et besøg i den smukke Pham Phao-katedral, et imponerende symbol på områdets stærke katolske tro og traditionsrige historie. Landsbyen har fået sit navn, fordi de fleste familier her enten hedder – eller har heddet – Pham.
Her bor du
Nam Cuoung Hotel
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad

Vi slutter rundrejsen i Vietnam på fornemste vis med at opleve den fascinerende og smukke UNESCO-fredede Ha Long-bugt.
Rejseguiden Lonely Planet omtaler Ha Long-bugten som en af verdens ti smukkeste sejladser, og i 2011 kom den naturligvis på listen over verdens syv nye naturvidundere. Med mere end 2.000 frodigt bevoksede kalkstensformationer, der rejser sig op over det smaragdgrønne vand i de mest fantastiske formationer, venter der i sandhed en helt særlig oplevelse.
Vi sejler til nogle af de mest oprindelige områder, så vi får fornøjelsen af at nyde de fantastiske omgivelser mellem de grønklædte kalkstensbjerge i egne af Ha Long-bugten, hvor næsten ingen andre kommer. Et af stederne er Lan Ha-bugten, hvor vi tager med på en sejltur i mindre, lokale robåde kaldet “sampans”. Selve sejladsen tager en fra lokalbefolkningen sig af, medens vi læner os tilbage og oplever det magiske landskab fra noget nær vandoverfladen.
Tilbage på båden kan vi tage en dukkert fra skibets agterdæk, nyde solnedgangen, slappe lidt af eller deltage i et madlavningskursus sammen med skibets kok. Inden vi sætter os til bords i skibets restaurant, for at nyde middagen, er der happy hour på skibets soldæk.
Er du til flere oplevelser, kan du prøve at fiske efter blæksprutter, og ellers kan du stille og roligt nyde en drink på øverste dæk under nattehimlen.
Her bor du
Orchid Trendy Cruise
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad


Vi nyder solopgangen i det enestående landskab og kan deltage i tai chi på dækket og spise let morgenmad. Vi ankrer op ved en af områdets små flydende fiskerlandsbyer, og skibets tenderbåd bringer os ind til den lille havn Gia Luan. Her venter små busser på os for at bringe os ind i centrum af bugtens største ø Cat Ba.
Vi kører igennem bjergrigt landskab ind i øens største dal, hvor vi skal på opdagelse i den uspolerede grotte Trung Trang, opkaldt efter at den er på øens midte, men lokale legender siger nu også den er opkaldt efter en dronning!
Tilbage på skibet påbegynder vi så småt sejladsen tilbage til fastlandet, imens vi spiser en dejlig brunch, der sætter et hyggeligt punktum for minikrydstogtet.
Vi er tilbage i Hanoi først på eftermiddagen, hvor vi runder rejsen af med en kold "bia hoi" – det lokale fadøl – på en af de klassiske udskænkningssteder i den gamle bydel. Herfra kører vi til lufthavnen, fyldt med minder og indtryk fra et Vietnam, som vi ikke vidste fandtes den dag, da rejsen begyndte.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost


Vi ankommer til Danmark med bagagen fuld af rejseminder.

Afrejsedatoer
Rejs fra Aalborg
10. Mar 2026Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Aalborg - København | 10/03-2026 kl. 09:50 | 10/03-2026 kl. 10:35 |
København - Dubai | 10/03-2026 kl. 14:45 | 11/03-2026 kl. 00:10 |
Dubai - Ho Chi Minh City | 11/03-2026 kl. 04:00 | 11/03-2026 kl. 13:55 |
Hanoi - Dubai | 26/03-2026 kl. 00:25 | 26/03-2026 kl. 05:05 |
Dubai - København | 26/03-2026 kl. 08:30 | 26/03-2026 kl. 12:30 |
København - Aalborg | 26/03-2026 kl. 16:20 | 26/03-2026 kl. 17:10 |
Rejs fra Aarhus
10. Mar 2026Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Aarhus - København | 10/03-2026 kl. 09:45 | 10/03-2026 kl. 10:25 |
København - Dubai | 10/03-2026 kl. 14:45 | 11/03-2026 kl. 00:10 |
Dubai - Ho Chi Minh City | 11/03-2026 kl. 04:00 | 11/03-2026 kl. 13:55 |
Hanoi - Dubai | 26/03-2026 kl. 00:25 | 26/03-2026 kl. 05:05 |
Dubai - København | 26/03-2026 kl. 08:30 | 26/03-2026 kl. 12:30 |
København - Aarhus | 26/03-2026 kl. 17:30 | 26/03-2026 kl. 18:10 |
Rejs fra København
10. Mar 2026Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Dubai | 10/03-2026 kl. 14:45 | 11/03-2026 kl. 00:10 |
Dubai - Ho Chi Minh City | 11/03-2026 kl. 04:00 | 11/03-2026 kl. 13:55 |
Hanoi - Dubai | 26/03-2026 kl. 00:25 | 26/03-2026 kl. 05:05 |
Dubai - København | 26/03-2026 kl. 08:30 | 26/03-2026 kl. 12:30 |



Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
- Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
- Overnatning i dobbeltværelse på nøje udvalgte 3- og 4-stjernede hoteller med central beliggenhed
- Minikrydstogt i den mindre berørte del af den UNESCO fredede Ha Long- og Bai Tu Long-bugten med overnatning på luksuriøst vietnamesisk træskib i dobbeltkahyt med bad/toilet
- Indenrigsfly fra Pleiku til Hanoi
- 15 x morgenmad, 12 x frokost og 12 x aftensmad
- 2 flasker mineralvand pr. dag
- Al transport og udflugter jf. program – inkl. entréer til en værdi af kr. 1.000
- Landsbybesøg og indblik i små familievirksomheder
- Spændende byrundtur til sjældne og ukendte steder i Ho Chi Minh City
- Besøg på temarker og en kaffeplantage
- Vi kommer tæt på flere af Vietnams traditionelle bjergstammer
- Vi oplever hvordan traditionelt håndværk udføres
- Vi besøger fiskerlandsbyer og oplever
- Det Sydvietnamesiske Hav på nærmeste hold
- Vi skal på cykeltur i Pham Phao, hvor vi krydser den flotte gamle træbro fra 1600-tallet
- Vi oplever historiske og betydningsfulde områder ved Den Røde Flods delta
- Vi medbringer audio guides på hele turen, så du altid kan høre, hvad der bliver fortalt af rejselederen
- Dygtig og engageret engelsktalende lokalguidePassioneret og erfaren dansk rejseleder
Tillæg pr. person
- Enkeltværelse kr. 6.795
- Indenrigstilslutning Aalborg og Aarhus fra kr. 1.450
- Administrationsgebyr kr. 125
NÅR REJSEN GÅR TIL VIETNAM
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rundrejse til Vietnam med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Vietnam.

