Oplev det bedste af canadisk natur og kultur i både øst og vest!
Denne rundrejse er en perfekt kombination af canadisk natur og kultur i øst og vest. På rejsen kommer du både til moderne metropoler, som ikke står tilbage for andre af verdens storbyer, og til spektakulære, uspolerede landskaber i nogle af verdens smukkeste nationalparker.
I den fransk-canadiske provins Québec får du et charmerende indblik i landets europæiske fortid i byerne Québec og Montreal, og når turen går til Toronto, ser du på en byrundtur byen fra oven ved et besøg i det berømte CN Tower. Derudover kan du glæde dig til en fantastisk sejltur i Ontario-provinsen, når du sejler med den historiske Maid of the Mist ved Niagara Falls.
I det vestlige Canada vil du opleve bjergtagende natur, især i nationalparken Banff, hvor naturen er rå og uberørt, og det varierede dyreliv er synligt rigt. Vejen Icefields Parkway, der forbinder de to nationalparker Banff og Jasper, snor sig mellem forrevne bjerge, søer og vandfald, og ved Athabasca-gletsjeren kommer du på en tur med ”snocoach” og kommer til at stå på sne, der faldt for over 400 år siden. Vancouver er en af få storbyer, hvor naturen er lige inden for rækkevidde. Det er der rig mulighed for at opleve på en byrundtur gennem den gamle Gastown-bydel med brostensbelagte gader og Vancouvers Chinatown, som er provinsens største ”kinesiske” kvarter.
Bemærk venligst!
Vores afgang d. 30. juni 2025 er på 17 dage. Vi har inkluderet en dag ekstra i Calgary, hvor vi skal opleve det verdensberømte rodeo, Calgary Stampede.
Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.
16 dage med dansk rejseleder
Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur
Overnatning
Ophold i delt dobbeltværelse på gode hoteller
- Rejsen er en perfekt kombination af natur og storby
- Du på en sejltur kommer helt tæt på imponerende Niagara Falls
- Der også er tid til at nyde den lokale gastronomi i fx Montreal og Ottawa
- Du kører ad Icefields Parkway og kommer på tur med "snocoach" til Athabasca-gletsjeren
- Du oplever Vancouver på en byrundtur
Dagsprogram
Rejsen til det østlige Canada begynder, og vi lander i Canadas største by, Toronto. Herfra kører vi direkte videre til Niagara Falls for overnatning.
Fremme på hotellet følger rejselederen gerne med dem, der ved aftentid til fods (hvis vejret tillader det), vil ned og se de imponerende vandfald badet i flot lys.
Her bor du
The Oakes Hotel
Dagens store oplevelse er en sejltur med Maid of the Mist på Niagara-floden, hvor du kommer til at befinde dig ansigt til ansigt med de kolossale vandfald, når over 2000 liter vand i sekundet kastes ud over bjergsiden fra 50 meters højde. Et mildt sagt ærefrygtindgydende syn – og ikke mindst en oplevelse for øregangene med de enorme vandmassers brølen.
Niagara Falls er en samlet betegnelse for de tre vandfald Horseshoe Falls, Bridal Veil Falls og American Falls. Og kan du ikke få nok af Niagara Falls, er det også muligt at tage en helikoptertur over faldene. Bookes og tilkøbes på stedet, hvis det har interesse.
Fra Niagara Falls kører vi til Toronto via den historiske by Niagara-on-the-lake.
Her bor du
Holiday Inn Downtown Toronto
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Toronto er hovedstaden i provinsen Ontario, og byen er hjemsted for mere end 80 etniske grupper – og her bliver talt mere end 100 sprog! Den skinnende metropol er derfor i sandhed et mødested for kulturer fra nær og fjern, hvilket du også oplever når vi i dag skal se nærmere på byens spændende gader og farverige kvarterer.
Dagen starter med en byrundtur, hvor du bl.a. kommer gennem finansdistriktet, ser det gamle og det nye rådhus, underholdningsdistriktet og Chinatown. Du kommer også op i CN Tower og får en fremragende panoramaudsigt over bylandskabet. Tårnet havde højdeverdensrekorden i 32 år – mellem 1975 og 2009 – indtil Burj Khalifa i Dubai og Canton-tårnet i Kina efterfølgende overtog titlen.
Om eftermiddagen bliver der tid til at man enten på egen hånd, eller med rejselederen, til fods, kan kigge nærmere på byen.
Her bor du
Holiday Inn Downtown Toronto
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Vi sætter kursen mod nord til den spektakulære Muskoka-region, der er kendt for sine imponerende søer, betagende og bakkede landskaber. Undervejs nyder vi udsigterne når vi kører igennem charmerende Midland-område og den betagende Georgian Bay.
Vi stopper ved Muskoka Lakes Farm & Winery, og får en guidet udflugt med indblik i tranebær-produktionen, der indkapsler essensen af Muskoka i en flaske.
Vi fortsætter derefter til dagens destination, Huntsville, som er et pulserende, vidtstrakt og forunderligt område, der tiltrækker besøgende fra hele verden. Her kommer du til at befinde dig midt mellem dybe skovsøer, brusende floder og frodige skove tæt på den ikoniske Algonquin Provincial Park.
Efter en dag fyldt med skønne naturscenerier, ankommer vi om aftenen til Huntsville, hvor vi overnatter.
Her bor du
Holiday Inn Express & Suites, Huntsville
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Turen går mod nordøst, hvor den smukke natur venter. Her kommer du til at befinde dig midt mellem dybe skovsøer, brusende floder, tætte skove og karakteristiske nordlige byer, især i Algonquin Provincial Park. Her er naturen typisk canadisk. I foråret er hele parken dækket af løv i alle nuancer af grøn, og i efteråret skifter skovene farve til stærke gule og røde farver. Et bjergtagende syn. Vi går en tur i området og er vi heldige ser vi nogle af dyrerne der bor i området.
Efter en dag fyldt med skønne naturscenerier, ankommer vi om aftenen til Canadas hovedstad Ottawa, hvor vi overnatter.
Her bor du
Courtyard Downtown Ottawa
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Dagen starter med en byrundtur i den charmerende og arkitektonisk imponerende hovedstad. Vi ser blandt andet det smukke område, der huser byens parlamentsbygning, som ligger lige midt i Ottawa ved bredden af floden Canal Rideau.
Hovedbygningen præges af smukke stenrelieffer og gargoiler – og ikke mindst tårnet, Peace Tower, der rager smukt op i himlen. Vi kigger også forbi det travle Byward Market, der indeholder et væld af butikker og restauranter. Markedet er et af byens ældste og største og breder sig over flere gader.
Vi forlader Ottawa og sætter kursen mod Quebec. Vi kører langs den nordlige kyst af St. Lawrence med sine smukke landskaber. Vi gør et stop i Trois-Rivières for at besøge en lokal "Sugar Shack", hvor vi får en guidet rundvisning af faciliteterne og smager på lækker ahornsirup.
Efter denne hyggelige oplevelse kører vi videre til Quebec City, den eneste befæstede by i Nordamerika nord for Mexico. Byens imponerende bymure strækker sig over næsten 4,6 km og byder på storslåede porte, der venter på at blive udforsket. Som vuggen af den franske civilisation i Nordamerika er Quebec City en levende historie, der byder på en bemærkelsesværdig blanding af arkitektur, kulturarv, kunst og kultur. Vi overnatter i charmerende Quebec City.
Her bor du
Hotel Chateau Laurier
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Om formiddagen er det tid til at se nærmere på Quebec, og vi starter i den gamle bydel med den berømte bymur. Québecs gamle bydel er på UNESCO’s verdensarvsliste og gennemskæres af en 4,6 km lang bymur, der inddeler byen i en øvre del (Haute-Ville) og en nedre (Basse-Ville). Der bliver tid til en guidet tur inden for bymurene, og vi ser også Battlefields Park, som rummer omkring 50 historiske artilleri-dele – som f.eks. kanoner – der er spredt ud over parken.
Vi tager også ud og besøger øen Ile d’Orléans og Montmorency-vandfaldet, som er det højeste i Québec-provinsen. Om sommeren afgiver det et nærmest gulligt skær på grund af flodens høje indhold af jern. Ile d’Orléans var et af de første områder i provinsen til at blive koloniseret af Frankrig, og en stor del af landets fransk-canadiere kan spore deres rødder tilbage til tidlige beboere på øen. De franske immigranter blev tiltrukket af øen på grund af dens frugtbare jord, og her voksede allerede dengang vilde vindruer – et paradis for franskmændene, der her befandt sig lang hjemmefra.
Eftermiddagen er afsat til, at du kan gå på opdagelse i byen på egen hånd. Uanset om du er til museumsbesøg, shopping eller hyggelige caféer, er der noget for enhver smag. Og når du bliver lækkersulten er det bare med at finde et sted, der serverer den fransk-canadiske klassiker poutine, der er en syndig blanding af pomfritter, sovs og smeltet ost.
Her bor du
Hotel Chateau Laurier
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Efter morgenmaden kører vi mod Montreal, en by fyldt med charme og historie, der for mere end 350 år siden blev grundlagt som en lille fransk koloni. I dag er Montreal den næststørste fransktalende by i verden og er en pulserende metropol, som byder på en unik blanding af europæisk elegance og nordamerikansk dynamik.
Inden vi når Montreal gør vi stop ved Cap-de-la-Madeleine og besøger basilikaen Notre-Dame-du-Cap Shrine. Den majestætiske kirke hviler på resterne af den oprindelige kapel fra 1673, og her venter en verden af imponerende arkitektur og glasmosaikker. Her ser vi også Casavant-orglet, som er et af de største i Canada, og hvis konsol betjenes af imponerende 5425 rør, hvor konstruktionen prydes af et design i form af et ahornblad, der strækker sig over bagvæggen i basilikaen.
Fremme ved Montreal tager på en spændende sightseeing med en lokal guide gennem byens mest ikoniske steder, forbi den majestætiske Notre Dame Basilika og videre gennem det pulserende forretningsområde med sine brostensbelagte gader og hyggelige udendørs restauranter, hvor du kan mærke byens liv og atmosfære.
Vi mærker historiens vingesus på den gamle havn, og fortsætter til det imponerende udsigtspunkt ved Mount Royal. Vi mærker en by fyldt med liv, historie og ægte canadisk gæstfrihed, når vi besøger shoppinggaden St. Catherine og ser det charmerende boligområde Westmount. Vi besøger også den storslåede St. Josephs Oratorium, som står som et symbol på ro og skønhed og overnatter i Montreal.
Her bor du
Hotel Travelodge Montreal Centre
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Hvis tiden tillader det, nyder vi de sidste timer i byen, inden vi kører mod lufthavnen og flyver tværs over Canada til Calgary, hvor vi lander først på aftenen.
Her har præriens olieforekomster sat deres præg på byen i form af himmelstræbende skyskrabere i glas og stål.
BEMÆRK: Vores afgang d. 30. juni 2025 er på 17 dage. Vi har inkluderet en dag ekstra i Calgary, hvor vi skal opleve det verdensberømte rodeo, Calgary Stampede.
Her bor du
Ved afrejse 30. juni:
Calgary Residence Inn Downtown Calgary
Ved afrejse 8. september:
Holiday Inn and Suites Calgary South
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Morgenen starter med sightseeing i Calgary, hvor vi bliver klogere på byens spændende historie. Vi kører forbi det store festivalområde, hvor det berømte Calgary Stampede finder sted en uge i juli hvert år med over 1 million besøgende. Vi ser også Calgary Tower og det flotte rådhus bygget i sandsten. I centrum spadserer vi en tur i Olympic Plaza, hvor præmieoverrækkelserne fandt sted under OL i 1988. På vej ud af byen gør vi holdt ved Den Olympiske By og begiver os derefter direkte mod Rocky Mountains og byen Banff.
Banff er den mest populære by i Rocky Mountains og ligger i en bred dal ved Bow River med smukt kig til de omkransende bjerge. Banff National Park er Canadas ældste nationalpark. Parkens historie går helt tilbage til 1885, hvor den blev oprettet for at beskytte de mineralholdige kilder, der var fundet i området.
Rejsens måske flotteste udsigt får du, når vi tager med svævebanen til toppen af Sulphur Mountain. Herfra kan du nyde en storslået udsigt over Bow Valley og floden, der snor sig gennem bjergene. Vi kører forbi det imponerende Fairmont Banff Springs Hotel og nyder naturen ved Bow Fall. Om aftenen summer der af liv i den charmerende by, og der er rig mulighed for at finde en hyggelig restaurant og bar.
Her bor du
Ved afrejse 30. juni:
Charltons Banff
Ved afrejse 8. september:
Banff Inn
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
I dag skal vi tidligt afsted, da vi skal tilbringe hele dagen i den vidunderlige natur, som området byder på. Vi kører nordpå ad den sceniske rute Icefields Parkway, der forbinder Banff og Jasper. Det bliver 230 kilometer med de flotteste naturscenerier, der glider forbi ruderne. Icefields Parkway snor sig mellem forrevne bjerge, forbi gletsjere, søer og vandfald og i højderne over de to pas: The Bow og Sunwapeta. Er vi heldige, er der endda chance for at spotte en bjørn i vejkanten.
Vi stopper flere steder i løbet af dagen og nyder naturen. Første stop er ved søen Lake Louise, der er kendt for sit smukke, turkisblå vand. Det fortryllende grønblå farvespil i vandet skyldes, at små sten- og jordpartikler føres med gletsjernes smeltevand og reflekterer lyset. Vi oplever det fantastiske syn, hvor søen i al sin pragt ligger lysende turkisblå mellem tæt nåleskov og vejrbidte bjerge med sne på tinderne.
Dernæst betages vi af det smukke syn over Bow Lake og i særdeleshed over Peyto Lake, hvor smeltevandet fra Peyto-gletsjeren løber i, hvilket giver vandet sin flotte turkisblå farve.
Eftermiddagens højdepunkt venter ved Columbia Icefields, der er Nordamerikas største gletsjerområde med sine i alt seks gletsjere. Her kommer du på tur med “snocoach” op til Athabasca-gletsjeren, hvor du kommer til at gå på sne, der faldt for 400 år siden – og det er tankevækkende, at iskappen visse steder er op til 350 meter tyk!
Her bor du
Ved afrejse 30. juni:
Charltons Banff
Ved afrejse 8. september:
Banff Inn
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Vi begiver os vestover gennem smukke landskaber mod bjergbyen Kamloops. Vores første stop gør vi ved Emerald Lake i Yoko National Park. Søen er en af de smukkeste i de canadiske Rocky Mountains og ligger omgivet af bjergkæden The President Range, der former et naturligt amfiteater omkring søen. Det fine bjergstøv, smeltevandet og solens stråler giver i kombination med hinanden den helt særlige turkisblå farve, som vi kender søen for. Vi ser den imponerende klippeformation Natural Bridge, hvor vandet fosser igennem. Og vi gør stop ved udsigtspunktet til Spiral Tunnel, der åbnede i 1909 for jernbanen Canadian Pacific Railway for at reducere stigningsprocenterne gennem tunnellerne.
Herefter går turen igennem Glacier National Park, som blev etableret i 1886 og er en af syv nationalparker i British Columbia. Parken er hjem for mægtige bjergtinder, store aktive gletsjere og et af Canadas største hulesystemer. Vi passerer bjergpasset Rogers Pass og gør stop i feriebyen Sicamous, som også kaldes verdens husbådehovedstad.
Sidst på eftermiddagen når vi til Kamloops. Byen blev grundlagt i 1812 og har en fortid som handelsstation, hvor indianere og pelsjægere kom for at bytte skind til daglige fornødenheder. Vi overnatter en enkelt nat i byen Kamloops.
Her bor du
Hampton Inn by Hilton Kamloops
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Midt på dagen ankommer vi til Vancouver, der byder os velkommen med sin billedskønne beliggenhed med udsigt til Stillehavet og med de mægtige bjerge som baggrundskulisse. Byen er dermed en af de få storbyer, hvor naturoplevelserne er inden for rækkevidde. Dét kommer du til at opleve på eftermiddagens byrundtur, hvor vi bl.a. tager til Stanley Park – et 400 hektar stort naturområde med 10 kilometer kystlinje, strande, udsigtspunkter, vandrestier og ikke mindst en berømt samling af totempæle.
Vi oplever den gamle bydel Gastown med brostensbelagte gader og gamle lygtepæle, og vi ser dampuret, der en gang i timen udsender kaskader af damp. Vi går også lidt på opdagelse i området omkring Canada Place.
Chinatown kører vi selvfølgelig også igennem, mens vi bliver klogere på historien om den kinesiske bydel. Bydelen opstod i 1890’erne, hvor kineserne valfartede til Vancouver for at arbejde i minerne og med etableringen af den trans-canadiske jernbane. Den dag i dag udgør kineserne stadig en stor del af byens befolkning, og det mest talte sprog i storbyen efter engelsk er derfor kinesisk.
Her bor du
Best Western Plus Sands
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Dagen er fri til at gå på opdagelse i Vancouver på egen hånd. Har du lyst, vil rejselederen arrangere en tur med svævebanen til toppen af Grouse Mountain. Efter kun otte minutter er du oppe i højderne og kan nyde den bjergtagende udsigt ud over Stillehavet og Vancouver – en udsigt, der endnu en gang slår byens utroligt smukke beliggenhed fast.
Er du til shopping, er hovedgaden Robson, bydelen Gastown og Granville Island oplagte muligheder. Når det bliver frokosttid, finder du her et stort udvalg af hyggelige restauranter og caféer med madspecialiteter fra hele verden. Dagen kan du eventuelt afslutte i den roterende restaurant “Top of Vancouver”, der ligger i 167 meters højde på toppen af Harbour Centre. Her bliver du præsenteret for den flotteste udsigt og kommer alle verdenshjørner rundt i løbet af en time – alt imens du slapper af og nyder en drink eller en god middag.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Det er tid til at tage afsked med Canadas imponerende storbyer, bjergtagende natur og spændende historie. Vi tager til lufthavnen og flyver til Danmark.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Vores rejse i Canada har nået sin ende, og vi ankommer igen til Danmark.
Afrejsedatoer
Der er desværre ikke flere afgange lige nu – hold øje med siden eller kontakt os på
[email protected]
eller
70 22 66 00
.
De nye datoer bliver også annonceret i vores nyhedsbrev, så hvis du ikke allerede er tilmeldt, er det en god ide at melde dig til
her
.
Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
- Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
- Al transport og udflugter inkl. entréer og nationalparkgebyrer jf. program
- Overnatning i dobbeltværelse på gode hoteller
- 14 x morgenmad
- Spændende byrundture i Toronto, Ottawa, Québec, Montreal, Calgary og Vancouver
- Adgang til observationsdækket på CN Tower i Toronto
- Sejlads ved de mægtige vandfald Niagara Falls
- Sightseeing i nationalparken Banff
- Tur med Banff Gondola til Sulphur Mountain
- Besøg ved Lake Louise og Emerald Lake i Banff National Park
- Køretur ad Icefields Parkway og tur med "snocoach" til Athabasca-gletsjeren
- Ophold i den gamle pelsjægerby Kamloops
- Sightseeing i Calgary og Vancouver
- Dansktalende rejseleder
- Det verdensberømte rodeo, Calgary Stampede (KUN på afgangen 30/6-2025)
Tillæg pr. person
- Enkeltværelsestillæg kr. 12.990 (kr. 15.995 på afgangen d. 30/6)
- ETA: CAD 7 (betales på internettet inden afrejse)
- Drikkepenge til chauffør – beregn ca. CAD 3 pr. dag pr. person
- Administrationsgebyr kr. 125
- Afrejse fra Aarhus og Aalborg fra kr. 1.250 (på forespørgsel)
NÅR REJSEN GÅR TIL CANADA
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rundrejse til Canada med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Canada.