Drømmerejse til verdens næststørste land – hvor eventyret fuldendes med et krydstogt til Alaska
På denne rundrejse har vi håndplukket det bedste af, hvad landet kan byde på, både i øst og vest. Rejsen begynder i det østlige Canada, hvor Montreal, Québkec og Toronto er nogle af storbyoplevelserne, og ved Niagara Falls kommer du til at stå ansigt til ansigt med det brusende vandfald på en sejltur.
Når rejsen går til det vestlige Canada, er der lagt op til storslåede naturoplevelser i de canadiske Rocky Mountains. Her vil du opleve en spektakulær natur, som mange steder ligger lige så uberørt hen, som da pelsjægere begav sig ud i vildmarken for at finde lykken. I nationalparken Banff mødes du af synet af sneklædte bjergtinder, smaragdgrønne bjergsøer og brusende vandfald, og på Icefields Parkway kommer du på en tur med ”snocoach” til Athabasca-gletsjeren.
Efter storbyoplevelser i Vancouver er det tid til et eventyrligt 7-nætters vildmarkskrydstogt til Alaska. Om bord på det luksuriøse ”Celebrity Solstice” får du unikke naturoplevelser, når sejlruten går gennem Inside Passage og til Icy Straight Point, Ketchikan og hovedstaden Juneau.
Bemærk
Afgangs- og ankomsttidspunkter gældende for krydstogtskibet er vejledende og kan variere alt efter rejsen.
Fra kr. 56.995
Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.
23 dage med dansk rejseleder
Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur
Overnatning
Overnatning i dobbeltværelse på gode hoteller/lodges og indvendig dobbeltkahyt
- Du kommer helt tæt på imponerende Niagara Falls på en sejltur
- Celebrity Solstice sejler gennem den spektakulære Inside Passage med gletsjerlandskaberne
- Du forkæles med all inclusive på krydstogtet
- Rejsen er en perfekt kombination af det østlige og vestlige Canada
Dagsprogram
Rejsen til det østlige Canada begynder, og vi lander i Canadas største by, Toronto. Herfra kører vi direkte videre til Niagara Falls for overnatning.
Fremme på hotellet følger rejselederen gerne med dem, der ved aftentid til fods (hvis vejret tillader det), vil ned og se de imponerende vandfald badet i flot lys.
Her bor du
The Oakes Hotel
Dagens store oplevelse er en sejltur med Maid of the Mist på Niagara-floden, hvor du kommer til at befinde dig ansigt til ansigt med de kolossale vandfald, når over 2000 liter vand i sekundet kastes ud over bjergsiden fra 50 meters højde. Et mildt sagt ærefrygtindgydende syn – og ikke mindst en oplevelse for øregangene med de enorme vandmassers brølen.
Niagara Falls er en samlet betegnelse for de tre vandfald Horseshoe Falls, Bridal Veil Falls og American Falls. Og kan du ikke få nok af Niagara Falls, er det også muligt at tage en helikoptertur over faldene. Bookes og tilkøbes på stedet, hvis det har interesse.
Fra Niagara Falls kører vi til Toronto via den historiske by Niagara-on-the-lake.
Her bor du
Holiday Inn Downtown Toronto
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Toronto er hovedstaden i provinsen Ontario, og byen er hjemsted for mere end 80 etniske grupper – og her bliver talt mere end 100 sprog! Den skinnende metropol er derfor i sandhed et mødested for kulturer fra nær og fjern, hvilket du også oplever når vi i dag skal se nærmere på byens spændende gader og farverige kvarterer.
Dagen starter med en byrundtur, hvor du bl.a. kommer gennem finansdistriktet, ser det gamle og det nye rådhus, underholdningsdistriktet og Chinatown. Du kommer også op i CN Tower og får en fremragende panoramaudsigt over bylandskabet. Tårnet havde højdeverdensrekorden i 32 år – mellem 1975 og 2009 – indtil Burj Khalifa i Dubai og Canton-tårnet i Kina efterfølgende overtog titlen.
Om eftermiddagen bliver der tid til at man enten på egen hånd, eller med rejselederen, til fods, kan kigge nærmere på byen.
Her bor du
Holiday Inn Downtown Toronto
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Vi sætter kursen mod nord til den spektakulære Muskoka-region, der er kendt for sine imponerende søer, betagende og bakkede landskaber. Undervejs nyder vi udsigterne når vi kører igennem charmerende Midland-område og den betagende Georgian Bay.
Vi stopper ved Muskoka Lakes Farm & Winery, og får en guidet udflugt med indblik i tranebær-produktionen, der indkapsler essensen af Muskoka i en flaske.
Vi fortsætter derefter til dagens destination, Huntsville, som er et pulserende, vidtstrakt og forunderligt område, der tiltrækker besøgende fra hele verden. Her kommer du til at befinde dig midt mellem dybe skovsøer, brusende floder og frodige skove tæt på den ikoniske Algonquin Provincial Park.
Efter en dag fyldt med skønne naturscenerier, ankommer vi om aftenen til Huntsville, hvor vi overnatter.
Her bor du
Holiday Inn Express & Suites Huntsville
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Turen går mod nordøst, hvor den smukke natur venter. Her kommer du til at befinde dig midt mellem dybe skovsøer, brusende floder, tætte skove og karakteristiske nordlige byer, især i Algonquin Provincial Park. Her er naturen typisk canadisk. I foråret er hele parken dækket af løv i alle nuancer af grøn, og i efteråret skifter skovene farve til stærke gule og røde farver. Et bjergtagende syn. Vi går en tur i området og er vi heldige ser vi nogle af dyrerne der bor i området.
Efter en dag fyldt med skønne naturscenerier, ankommer vi om aftenen til Canadas hovedstad Ottawa, hvor vi overnatter.
Her bor du
Courtyard Downtown Ottawa
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Dagen starter med en byrundtur i den charmerende og arkitektonisk imponerende hovedstad. Vi ser blandt andet det smukke område, der huser byens parlamentsbygning, som ligger lige midt i Ottawa ved bredden af floden Canal Rideau.
Hovedbygningen præges af smukke stenrelieffer og gargoiler – og ikke mindst tårnet, Peace Tower, der rager smukt op i himlen. Vi kigger også forbi det travle Byward Market, der indeholder et væld af butikker og restauranter. Markedet er et af byens ældste og største og breder sig over flere gader.
Vi forlader Ottawa og sætter kursen mod Quebec. Vi kører langs den nordlige kyst af St. Lawrence med sine smukke landskaber. Vi gør et stop i T for at besøge en lokal "Sugar Shack", hvor vi får en guidet rundvisning af facilitetrois-Rivièreserne og smager på lækker ahornsirup.
Efter denne hyggelige oplevelse kører vi videre til Quebec City, den eneste befæstede by i Nordamerika nord for Mexico. Byens imponerende bymure strækker sig over næsten 4,6 km og byder på storslåede porte, der venter på at blive udforsket. Som vuggen af den franske civilisation i Nordamerika er Quebec City en levende historie, der byder på en bemærkelsesværdig blanding af arkitektur, kulturarv, kunst og kultur. Vi overnatter i charmerende Quebec City.
Her bor du
Hotel Chateau Laurier
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Om formiddagen er det tid til at se nærmere på Quebec, og vi starter i den gamle bydel med den berømte bymur. Québecs gamle bydel er på UNESCO’s verdensarvsliste og gennemskæres af en 4,6 km lang bymur, der inddeler byen i en øvre del (Haute-Ville) og en nedre (Basse-Ville). Der bliver tid til en guidet tur inden for bymurene, og vi ser også Battlefields Park, som rummer omkring 50 historiske artilleri-dele – som f.eks. kanoner – der er spredt ud over parken.
Vi tager også ud og besøger øen Ile d’Orléans og Montmorency-vandfaldet, som er det højeste i Québec-provinsen. Om sommeren afgiver det et nærmest gulligt skær på grund af flodens høje indhold af jern. Ile d’Orléans var et af de første områder i provinsen til at blive koloniseret af Frankrig, og en stor del af landets fransk-canadiere kan spore deres rødder tilbage til tidlige beboere på øen. De franske immigranter blev tiltrukket af øen på grund af dens frugtbare jord, og her voksede allerede dengang vilde vindruer – et paradis for franskmændene, der her befandt sig lang hjemmefra.
Eftermiddagen er afsat til, at du kan gå på opdagelse i byen på egen hånd. Uanset om du er til museumsbesøg, shopping eller hyggelige caféer, er der noget for enhver smag. Og når du bliver lækkersulten er det bare med at finde et sted, der serverer den fransk-canadiske klassiker poutine, der er en syndig blanding af pomfritter, sovs og smeltet ost.
Her bor du
Hotel Chateau Laurier
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Efter morgenmaden kører vi mod Montreal, en by fyldt med charme og historie, der for mere end 350 år siden blev grundlagt som en lille fransk koloni. I dag er Montreal den næststørste fransktalende by i verden og er en pulserende metropol, som byder på en unik blanding af europæisk elegance og nordamerikansk dynamik.
Inden vi når Montreal gør vi stop ved Cap-de-la-Madeleine og besøger basilikaen Notre-Dame-du-Cap Shrine. Den majestætiske kirke hviler på resterne af den oprindelige kapel fra 1673, og her venter en verden af imponerende arkitektur og glasmosaikker. Her ser vi også Casavant-orglet, som er et af de største i Canada, og hvis konsol betjenes af imponerende 5425 rør, hvor konstruktionen prydes af et design i form af et ahornblad, der strækker sig over bagvæggen i basilikaen.
Fremme ved Montreal tager på en spændende sightseeing med en lokal guide gennem byens mest ikoniske steder, forbi den majestætiske Notre Dame Basilika og videre gennem det pulserende forretningsområde med sine brostensbelagte gader og hyggelige udendørs restauranter, hvor du kan mærke byens liv og atmosfære.
Vi mærker historiens vingesus på den gamle havn, og fortsætter til det imponerende udsigtspunkt ved Mount Royal. Vi mærker en by fyldt med liv, historie og ægte canadisk gæstfrihed, når vi besøger shoppinggaden St. Catherine og ser det charmerende boligområde Westmount. Vi besøger også den storslåede St. Josephs Oratorium, som står som et symbol på ro og skønhed og overnatter i Montreal.
Her bor du
Hotel Travelodge Montreal Centre
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Hvis tiden tillader det, nyder vi de sidste timer i byen, inden vi kører mod lufthavnen og flyver tværs over Canada til Calgary, hvor vi lander først på aftenen.
Her har præriens olieforekomster sat deres præg på byen i form af himmelstræbende skyskrabere i glas og stål.
Her bor du
Holiday Inn and Suites Calgary South
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Morgenen starter med sightseeing i Calgary, hvor vi hører om byens interessante historie. Vi kører forbi det store festivalområde, hvor det berømte Calgary Stampede finder sted en uge i juli hvert år med over 1 million besøgende. Vi ser også Calgary Tower og det flotte rådhus, der er bygget i sandsten. I centrum går vi en tur i Olympic Plaza, hvor præmieoverrækkelserne fandt sted under OL i 1988. På vores vej ud af byen stopper vi ved Den Olympiske By, hvorefter vi sætter kurs mod Rocky Mountains og byen Banff.
Banff er den mest populære by i Rocky Mountains og ligger i en bred dal ved Bow River med flot udsigt til de omkringliggende bjerge. Banff National Park blev oprettet allerede i 1885 og er dermed Canadas første nationalpark. Årsagen var, at man ville beskytte de mineralholdige kilder, der var fundet i området. Rejsens måske smukkeste udsigt kan du glæde dig til, når vi tager svævebanen til toppen af Sulphur Mountain. Herfra er der en pragtfuld udsigt over Bow Valley og floden, der skærer sig gennem bjergene. Vi kører forbi det prægtige Fairmont Banff Springs Hotel og nyder naturen ved Bow Fall. Om aftenen er der liv i den charmerende by og rig mulighed for at finde en hyggelig restaurant og bar.
Her bor du:
For afgang den 27. juli
Fox Hotel & Suites
For afgang den 24. august
Irwin’s Mountain Inn
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
I dag skal vi tidligt afsted, da vi skal tilbringe hele dagen i den fantastiske natur, som området byder på. Vi kører den smukke strækning nordpå ad den sceniske rute Icefields Parkway, der forbinder Banff og Jasper.
Det bliver 230 kilometer med de flotteste naturscenerier, og er vi heldige, er der chance for at spotte en bjørn i vejkanten. Icefields Parkway snor sig mellem forrevne bjerge, forbi gletsjere, søer og vandfald og i højderne over de to pas: The Bow og Sunwapeta.
Vi stopper flere steder i løbet af dagen og nyder naturen. Første stop er ved søen Lake Louise, der er kendt for sit smukke, turkisblå vand. Det fortryllende grønblå farvespil i vandet skyldes små sten- og jordpartikler, som føres med fra gletsjernes smeltevand og reflekterer lyset. Vi får mulighed for at opleve det fantastiske syn, der i al sin pragt ligger lysende turkisblå mellem tæt nåleskov og vejrbidte bjerge med sne på toppen.
Dernæst betages vi af det smukke syn over Bow Lake og i særdeleshed over Peyto Lake, hvor smeltevandet fra Peyto-gletsjeren løber i, hvilket giver vandet sin flotte turkisblå farve.
Eftermiddagens højdepunkt er Columbia Icefields, der er det største gletsjerområde i Nordamerika med seks gletsjere. Her kommer du på tur med “snocoach” op til Athabasca-gletsjeren, hvor du kommer til at gå på sne, der faldt for 400 år siden – og det er tankevækkende, at iskappen visse steder er op til 350 meter tyk!
Her bor du:
For afgang den 27. juli
Fox Hotel & Suites
For afgang den 24. august
Irwin’s Mountain Inn
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Vi begiver os vestover gennem Rocky Mountains billedskønne landskaber mod bjergbyen Kamloops. Vi gør stop ved den smukke sø Emerald Lake i Yoho National Park. Søen er en af de fineste i de canadiske Rocky Mountains og ligger omkranset af bjergkæden The President Range, der former et naturligt amfiteater omkring søen. Kombinationen af det fine bjergstøv, smeltevandet og solens stråler giver søen den helt unikke farve. Vi oplever den imponerende klippeformation Natural Bridge, hvor vandet fosser igennem. Vi stopper også ved udsigtspunktet til Spiral Tunnel, der åbnede i 1909 for jernbanen Canadian Pacific Railway for at reducere stigningsprocenterne gennem tunnellerne.
Herfra tager vi vejen igennem Glacier National Park, som blev etableret i 1886 og er en af syv nationalparker i British Columbia. Nationalparken er prydet med store aktive gletsjere, høje tinder og et af Canadas største hulesystemer. Vi passerer bjergpasset Rogers Pass, og vores sidste stop, inden turen slutter sidst på eftermiddagen i Kamloops, er i feriebyen Sicamous, der også er kendt som verdens husbådehovedstad.
Kamloops blev grundlagt i 1812 og var tidligere handelsstation. Her kom indianere og pelsjægere for at bytte skind til daglige fornødenheder. Vi overnatter en enkelt nat i byen Kamloops.
Her bor du
Hampton Inn by Hilton Kamloops
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Midt på dagen når vi til Vancouver, der ligger med den flotteste placering ved Stillehavet. Byen er en af de få storbyer, hvor naturoplevelserne er inden for rækkevidde. Dét kommer du til at opleve på eftermiddagens byrundtur, hvor vi besøger Stanley Park – et 400 hektar stort naturområde med 10 kilometer kystlinje, strande, vandrestier, udsigtspunkter og ikke mindst en berømt samling af totempæle.
Vi oplever også den gamle bydel Gastown med brostensbelagte gader og gamle lygtepæle og ser dampuret, der hver time sender kaskader af damp afsted. Vi går også lidt på opdagelse i området omkring Canada Place. Vi kører gennem byens Chinatown, der opstod i 1890’erne, da kineserne valfartede til Vancouver for at arbejde i minerne og med etableringen af den trans-canadiske jernbane. I dag er kinesisk således det næstmest talte sprog i storbyen med engelsk som det mest udbredte.
Her bor du
Best Western Plus Sands
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Dagen er fri til at udforske Vancouver på egen hånd. For dem, der har lyst, vil rejselederen arrangere en tur med svævebanen til toppen af Grouse Mountain. Efter kun otte minutter er du oppe i højderne, hvor du kan nyde den spektakulære udsigt over Vancouver, der tydeligt understreger storbyens storslåede beliggenhed.
Hvis du vil shoppe, er hovedgaden Robson, bydelen Gastown og Granville Island oplagte muligheder. Når det bliver frokosttid, så er der et stort udvalg af hyggelige restauranter og caféer med madspecialiteter fra hele verden. Du kan også stille dig op i køen ved de små madtrucks, hvor folk stimler sammen om dampende varme retter serveret fra f.eks. en lille campingvogn. Du kan finde et godt udvalg af foodtrucks i området bag Vancouver Art Gallery, og det er ikke fast food, du får serveret!
Afslut eventuelt dagen i den roterende restaurant “Top of Vancouver”, der ligger i 167 meters højde på toppen af Harbour Centre. Her kan du slappe af og nyde en drink eller en dejlig middag – alt imens du bliver præsenteret for en imponerende udsigt og kommer alle verdenshjørner rundt i løbet af 60 minutter.
Her bor du
Best Western Plus Sands
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Midt på formiddagen begiver vi os til havnen i Vancouver, hvor krydstogtskibet ”Celebrity Solstice” ligger klar ved kajen.
Rammerne for de næste syv dage er luksuriøse og perfekte, når vi skal opleve Alaskas uberørte natur både til lands og til vands. Listen over skibets guidede ture er næsten endeløs, og du kan bestille dine favoritture enten hjemmefra eller om bord. Det store udvalg dækker alle aktivitetsniveauer og interesser. Du kan for eksempel komme på fotosafari blandt rigt dyreliv, på fisketur, flyve med vandflyver eller helikopter til endnu mere øde områder, tage på whale watching – eller hvad med en tur ud i vildmarken for at spejde efter bjørne?
Rejselederen står naturligvis til rådighed på hele krydstogtet og vil undervejs arrangere fælles informationsmøder for at fortælle om Alaskas historie og de steder, vi oplever undervejs. Du kan altid spørge rejselederen om gode råd og hjælp til at bestille eventuelle udflugter. I de byer, hvor vi lægger til, vil rejselederen arrangere gåture for alle, som har lyst til at gå med.
Afsejling fra Vancouver kl. 16.30
Bemærk venligst!
Afgangs- og ankomsttidspunkter gældende for krydstogtskibet er vejledende og kan variere alt efter rejsen.
Her bor du
Celebrity Solstice Alaska Cruise
Måltider inkluderet
✓ All inclusive og drikkepakke
Der sejles gennem den berømte Inside Passage – sejlruten, der snor sig mellem utallige små og store øer ud for Canadas vestkyst. Der er meget at se undervejs, men også rigtig meget at opleve om bord på skibet. De 1.200 ansatte servicerer dig 24 timer i døgnet og får dig til at føle, at du er den eneste gæst om bord.
Skibet er kendt for sin fremragende service og har ud over cocktailbar og restauranter, der tilbereder dejlige veltillavede retter, også fitnesscenter, biograf, jacuzzi og indendørs pool. Ud over hovedrestauranterne findes der også et udvalg af specialrestauranter, barer og caféer, hvor du kan spise, når du har lyst. Hver aften kan du se et af de mange fantastiske shows i det store to-etagers teater eller nyde live-musik i en af de mange hyggelig lounges.
Her bor du
Celebrity Solstice Alaska Cruise
Måltider inkluderet
✓ All inclusive og drikkepakke
Icy Strait Point er det første sted, vi lægger til i Alaska. Her går vi i land først på eftermiddagen. Lidt syd for havneanløbet ligger den historiske by Hoonah, der er den største bosættelse med Tlingit-indianere i Alaska. Indianerkulturen trives her, og du kan se udskårne totempæle og kanoer lavet efter gamle traditioner. Omkring Hoonah er der en stor koncentration af Alaskas brune bjørne, og om sommeren kan man se de mange migrerende pukkelhvaler.
Der tilbydes flere forskellige ture i Icy Strait Point, blandt andet en tur der fortæller om Tlingit-kulturen, en tur til Glacier Bay National Park med vandflyver, hvalsafari eller bjørnesafari.
Ankomst kl. 13.30
Afgang kl. 21.00
Her bor du
Celebrity Solstice Alaska Cruise
Måltider inkluderet
✓ All invluesive og drikkepakke
Om formiddagen sejler vi til den kæmpestore Hubbard Glacier – vi ser den fra alle vinkler og har god tid til at nyde synet og få taget en masse billeder. Gletsjeren er blandt Canadas største naturfænomener og er den længste gletsjer i Nordamerika samt den mest aktive i Alaska. Gletsjeren er 10 kilometer bred, strækker sig over 100 klometer fra Mount Logan dybt inde i Yukon og er fra vandoverfladen på højde med et 30 etagers højhus. Hvis vi er heldige, ser vi både fugleliv og sæler, og vi kan høre gletsjeren knage og brage, mens den skubber sig over landskabet og kælver små og store isbjerge.
Her bor du
Celebrity Solstice Alaska Cruise
Måltider inkluderet
✓ All incluesive og drikkepakke
Omkring Alaskas hovedstad, Juneau, venter vildmarksoplevelserne på os. Det er tankevækkende, at ingen veje fører til Juneau, der trods alt har været hovedstaden i Alaska siden 1906. Det er kun muligt at nå byen via fly eller skib. Byen blev grundlagt i 1880 under guldfeberen, og på trods af at guldet og guldgraverne er væk, er naturens ressourcer stadig den vigtigste indtægtskilde. I havet omkring Juneau kan man se spækhuggere, pukkelhvaler og sæler boltre sig. Vi har hele dagen til rådighed i Juneau, og du har her mulighed for at tage på hvalsafari, komme på en flyvetur over gletsjerlandskabet til Mendelhall Glacier, eller tage med på fotosafari til lands og til vands.
Ankomst kl. 7.30
Afgang kl. 19.00
Her bor du
Celebrity Solstice Alaska Cruise
Måltider inkluderet
✓ All inclusive og drikkepakke
Først på eftermiddagen lægger vi til i den lille by Ketchikan, der er kendt som verdens laksehovedstad, og fiskeentusiaster valfarter til den lille fiskerby. Byen er også kendt for sine maleriske huse, der er bygget på pæle ude i vandet i den berømte og berygtede Creek Street. Det er også her i Ketchikan, at du kan opleve verdens største samling af totempæle.
Der tilbydes flere udflugter her. Du kan bl.a. komme på tur i det historiske Ketchikan inkl. et skovhugger-show, tage på en fisketur, hvor fangsten bliver tilberedt i hyggelige omgivelser på stranden, eller se det hele lidt fra oven på flyvetur til en lakseyngleplads, hvor bjørnene fisker. Ønsker du at komme på bjørnesafari, anbefaler vi, at du gør det her.
Ankomst kl. 14.00
Afgang kl. 20.30
Her bor du
Celebrity Solstice Alaska Cruise
Måltider inkluderet
✓ All inclusive og drikkepakke
Der sejles atter sydpå gennem vestkystens imponerende sceneri i Inside Passage. Slap af og nyd synet. Og er du mæt af naturens mange oplevelser, er der masser af aktiviteter om bord, du kan fornøje dig med.
Her bor du
Celebrity Solstice Alaska Cruise
Måltider inkluderet
✓ All inclusive og drikkepakke
Om morgenen ankommer vi til Vancouver, hvor vi vinker farvel til krydstogtskibet. Hvis tiden tillader det inden flyet går hjemad, tager vi på en smuk køretur nordpå ad Highway 99 til Shannon Falls Provincial Park. Parken er hjem for det 335 meter høje vandfald, Shannon Falls. Hen på eftermiddagen kører vi mod lufthavnen og flyver tilbage til Danmark.
Ankomst i Vancouver kl. 6.00
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Drikkepakke
Vi lander igen i Danmark – med kufferten fuld af skønne rejseminder.
Afrejsedatoer
Rejs fra København
27. Jul 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Frankfurt | 27/07-2025 kl. 09:40 | 27/07-2025 kl. 11:10 |
Frankfurt - Toronto | 27/07-2025 kl. 14:00 | 27/07-2025 kl. 16:20 |
Montreal (Trudeau) - Calgary | 04/08-2025 kl. 13:30 | 04/08-2025 kl. 15:52 |
Vancouver - Frankfurt | 17/08-2025 kl. 16:15 | 18/08-2025 kl. 11:00 |
Frankfurt - København | 18/08-2025 kl. 12:45 | 18/08-2025 kl. 14:10 |
Rejs fra København
24. Aug 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Paris Charles De Gaulle | 24/08-2025 kl. 06:05 | 24/08-2025 kl. 08:10 |
Paris Charles De Gaulle - Toronto | 24/08-2025 kl. 13:40 | 24/08-2025 kl. 15:45 |
Montreal (Trudeau) - Calgary | 01/09-2025 kl. 13:30 | 01/09-2025 kl. 15:52 |
Vancouver - Paris Charles De Gaulle | 14/09-2025 kl. 13:30 | 15/09-2025 kl. 08:00 |
Paris Charles De Gaulle - København | 15/09-2025 kl. 08:45 | 15/09-2025 kl. 10:40 |
Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
- Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
- Overnatning i dobbeltværelse på gode hoteller/lodges
- Overnatning indvendig dobbeltkahyt I2 på luksus-krydstogtskib
- 14 x morgenmad
- Al transport og udflugter inkl. entréer og nationalparkgebyrer jf. program
- Sightseeing i Montreal, Quebec, Toronto og Ottawa
- Adgang til observationsdækket på CN Tower i Toronto
- Sejlads ved de mægtige vandfald Niagara Falls
- Sightseeing i Banff Nationalpark
- Tur med Banff Gondola til Sulphur Mountain
- Besøg ved Lake Louise og Emerald Lake i Banff National Park
- Icefields Parkway og tur med "snocoach" til Athabasca-gletsjeren
- Byrundtur i Vancouver
- 7-nætters krydstogt til Alaska med Celebrity Cruises og mulighed for spændende udflugter
- All inclusive på krydstogtskibet
- Underholdning på krydstogtskibet
- Classic drikkevare-pakke (værdi kr. 5.195 og gælder et stort udvalg af sodavand, læskedrikke, juice, øl, vin, cocktails, drinks og spiritus til en værdi af maks. 9 USD pr. drikkevare)
- Basic Wi-Fi-pakke (værdi kr. 990 og som giver mulighed for at browse på nettet, sende e-mails og sms)
- Drikkepenge om bord på skibet og havneskatter (værdi kr. 2.475)
- Dansk rejseleder
Tillæg pr. person
- Enkeltværelsestillæg inkl. enkeltkahyt i indvendig kategori kr. 23.995
- Visum til Canada: CAD 7 (ETA-ansøgning udfyldes og betales direkte på internettet inden afrejse)
- Visum til USA: USD 21 (ESTA-ansøgning udfyldes og betales direkte på internettet inden afrejse)
- Drikkepenge til chauffør – beregn ca. 3 dollars pr. dag pr. person
- Opgradering til Udvendig kahyt O2: kr. 1.995
- Opgradering til Balkon kahyt V2: kr. 5.995
- Opgradering til Udvendig singlekahyt O2 kr. 3.990
- Opgradering til Balkon singlekahyt V2 kr. 11.990
- Ved afrejse fra Aalborg kr. 1.250 (på forespørgsel)
- Administrationsgebyr kr. 125
NÅR REJSEN GÅR TIL CANADA
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rundrejse til Canada med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Canada.