Vulkaner, vandfald og geysere på sagaernes ø
På denne rejse oplever du et land med en natur, der ikke findes andre steder i verden, og du møder en befolkning, der er helt fortrolig med de uforudsigelige naturkræfter – ikke mindst de aktive vulkaner.
Du kommer bogstaveligt talt hele Island rundt, når vi kører på landets ringvej, der strækker sig langs kysten og forbinder de fleste beboede områder. Undervejs oplever vi nogle af Islands mest spektakulære seværdigheder, herunder den berømte Gyldne Cirkel med Thingvellir, hvor et af verdens ældste demokratier blev grundlagt, det geotermiske fænomen Geysir, og det majestætiske vandfald Gullfoss.
Vi kører også langs Silver Circle, der betager med kraftfulde varme kilder og springende vandfald.
En af turens højdepunkter er vores dagstur til Vestmannaøerne, et unikt ø-samfund med en dramatisk historie om vulkanudbrud og evakueringer. Her kommer vi tæt på både naturens kræfter og den fascinerende kultur, der har vokset frem på øerne.
Du kan også tilføje ekstra oplevelser på rejsen. I havnebyen Húsavík har du mulighed for at tage på en tilkøbstur på hvalsafari, hvor du kan spotte nogle af havets største dyr. Og i Reykjavík kan du opleve noget så spektakulært som et live lava-show!
Med Reykjavík som afslutning får du desuden mulighed for at opleve en af Nordens mest trendy hovedstæder, kendt for sin musikscene, design og restauranter i verdensklasse.
Fra kr. 23.995
Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.
8 dage med dansktalende lokalguide
Vores lokalguider er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur
Overnatning
Ophold i delt dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller
- Du kommer hele Island rundt og ser de fantastiske landskaber
- Du besøger Den Gyldne Cirkel
- Flyv direkte fra København og Billund
- Du oplever Heimaey - hovedøen på Vestmannaøerne
- NYHED: Du oplever Silver Circle – Islands nye populære rute






Dagsprogram
Vi lander i lufthavnen i Keflavík ved midnatstid og tager direkte til vores hotel, som kun ligger fem minutters kørsel væk. Her får vi en god nats søvn, inden rejsens mange højdepunkter venter. Det hele skal vi opleve i godt og kyndigt selskab med vores dansktalende lokalguide, der kender hver en islandsk krinkelkrog.
Her bor du
Courtyard by Marriott Reykjavik Keflavik Airport
![]()

Denne dag skal vi på turen Den Gyldne Cirkel, som er betegnelsen for den ca. 300 km lange rute med tre af Islands mest berømte og imponerende seværdigheder: Thingvellir, Geysir og Gullfoss.
Men inden vi begiver os ud for at opleve naturens vidundere, starter vi dagen med et besøg på Hellisheiði geotermiske kraftværk. Her får vi en introduktion til Islands banebrydende brug af geotermisk energi og lærer, hvordan naturens kræfter forvandles til bæredygtig energi, der forsyner både husholdninger og industrier.
Herefter skal vi mærke historiens vingesus i nationalparken Thingvellir, som også er et UNESCO-verdensarvssted, hvor verdens måske ældste parlament blev grundlagt. Det var stedet, hvor man mødtes for at løse stridigheder og vedtage nye love. Og det var på netop dette historiske sted, at den islandske republik blev udråbt den 17. juni 1944.
Thingvellir er også en geologisk oplevelse, da den europæiske og den nordamerikanske kontinentalplade mødes her. Pladerne driver langsomt fra hinanden, og dette skaber revner og kløfter i landskabet.
Herefter går turen til det geotermiske område ved Geysir, hvor den aktive gejser Strokkur med 5-7 min. mellemrum sender søjler af kogende vand 30 m op i luften. Her oplever vi det geotermiske område som virkelig vidner om Islands vulkanske aktivitet, da det er fyldt med varme kilder, boblende mudderpøle og dampende sprækker.
Vi besøger også det mægtige vandfald Gullfoss, der er et af de smukkeste i Island. Vandfaldet er en del af den vandrige elv Hvitá, og vandmasserne kommer især fra gletsjeren Langjökull. Først falder vandet 32 m ned for derefter at fortsætte videre gennem en 70 m dyb kløft. Kaskaderne af vand danner finregn over vandfaldet, og der dannes regnbuer over vandfaldet.
Vi vender hjem til hotellet fra turen, fyldt med nye indtryk, og spiser middag sammen på hotellet.
Her bor du
Stracta Hotel Mosfell
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


Efter morgenmaden sætter vi kurs mod Vestmannaøerne.
Vestmannaøerne er en øgruppe som ligger ud for kysten i det sydlige Island. Der er flere små øer, men Heimaey er den eneste beboede ø. Vestmannaøerne kombinerer smuk natur med en fascinerende historie, hvilket gør dem til en populær destination for dem, der ønsker at opleve Islands unikke geografi og dyreliv.
På denne dagstur til Vestmannaøerne, vil vi opleve det rige fugleliv som øerne blandt andet er kendt for. Især lunder, som også kaldes søpapegøjer, er der mange af i lunde-kolonierne. Derudover skal vi opleve den geologiske aktivitet på øen, da øerne er vulkanske. Det måske mest dramatiske og kendte vulkanudbrud i Island, var i 1973, hvor vulkanen Eldfell ændrede øen Heimaey’s landskab med sin lavaflod og tvang alle beboerne til at evakuere. Efterfølgende er byen heldigvis blevet genopbygget.
(OBS: Vi tager forbehold for ændringer i dagsprogrammet, i tilfælde af for dårligt vejr til at kunne sejle til Vestmanna)
Efter besøget på Vestmannaøerne tager vi tilbage til hotellet. Vi spiser middag på hotellet.
Bemærk venligst!
På nogle afgange bor vi på Geirland Adventure Hotel
Her bor du
Stracta Hotel Mosfell
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


Dagen starter i naturens tegn. Vi begiver os nemlig vej til to af Islands smukkeste vandfald: Seljalandsfoss og Skogafoss, der begge kaster sig fra klippevægge på 60 meters højde i et fascinerende skue af hvideskumsprøjt mod det islandske landskab. Vi beundrer vandfaldene og kører videre til den lille by Vík på Sydisland, som er kendt for sin dramatiske natur og sorte sandstrande.
Vík ligger ved foden af Mýrdalsjökull-gletsjeren og tæt på vulkanen Katla. Byen er omgivet af høje klipper, grønne bjerge og havet – og overalt døler du stemningen af det ægte Island. Her ser vi Reynisfjara, der er en berømt sort sandstrand med basaltklipper og kraftige bølger. Ved Reynisdrangar oplever vi de mystiske klippesøjler ude i havet, som ifølge sagnet er forstenede trolde. Og vi ser selvfølgelig også byens fine, lille kirke, der ligger og skuer ud over byen og havet.
Herefter fortsætter vi køreturen til Jökulsárlón – en 100 m dyb gletsjersø med blånende isbjerge, der stille glider forbi på deres vej til havet. De talrige isbjerge kommer fra Breidamerkurjökull, og i det fjerne kan man høre de store isstykker kælve. På disseæler er ikke et sjældent syn.
Jökulsárlón bliver med rette betegnet som et af Islands naturlige vidundere, selv om den først er opstået i nyere tid, og den har været brugt som filmkulisse i mange film, bl.a. James Bond-filmen ”A View to a Kill”.
Vi får i dag fornøjelsen af at komme på en smuk sejltur på søen.
Vi kører mod vores hotel, hvor vi spiser aftensmad.
Her bor du
Brunnholl Country Guesthouse
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


I dag går turen nordpå til et af Islands mest særprægede områder, hvor naturens kræfter og dramatiske landskaber viser sig fra deres mest fascinerende side. Undervejs møder vi både små kystsamfund og nogle af landets mest berømte vulkanske formationer.
Første stop er den lille havneby Djúpivogur, der har en lang historie som handels- og fiskerby. Her oplever vi kystlivets stille rytme, omgivet af hav og bjerge, som giver byen sin helt særlige karakter.
Vi fortsætter derefter mod det storslåede landskab omkring Mývatn-søen, der blev skabt af vulkansk aktivitet for ca. 2.300 år siden. Her besøger vi det geotermiske område Hverir, hvor jorden syder og bobler. Fumaroler sender svovlduftende damp mod himlen, mens kogende mudderpøle og farvestrålende jordoverflader i gule, røde og brune nuancer giver en følelse af at man står på en anden planet.
Ikke langt derfra ligger Dimmuborgir, et dramatisk lavaområde, hvor sorte klipper og søjler rejser sig som ruiner af forladte borge. Området er omgærdet af myter og folkesagn, og ifølge islandsk tro er det her troldene og de 13 islandske julekarle, Jólasveinar, hører hjemme.
Ved Mývatn-søen nyder vi udsigten til søens enestående natur og rige fugleliv, som især tiltrækker mange arter af ænder. Vi besøger også landsbyen Skútustaðir, der er kendt for sine pseudokratere – små kratere dannet af vulkanske udbrud under søen – og oplever, hvordan landskabet her forener vulkansk drama med frodig natur.
Efter en dag fyldt med rå natur, mystik og unikke oplevelser vender vi tilbage til hotellet, hvor vi spiser middag sammen.
Her bor du
Hotel Laugar
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


I dag kører vi mod Goðafoss-vandfaldet. Goðafoss er et af Islands smukkeste og mest ikoniske vandfald, beliggende i det nordlige Island mellem Akureyri og Mývatn. Vandfaldet er ca. 12 meter højt og 30 meter bredt, og vandet fra floden Skjálfandafljót strømmer dramatisk ned i en halvcirkelformet kløft.
Navnet betyder “Gudernes vandfald”, fordi det ifølge sagnet var her, at en lovsigemand i år 1.000 kastede sine hedenske gudestatuer i vandet, da Island officielt gik over til kristendommen. Og hvad end du tror på sagnet eller ej, sikkert og vist er det, at vandfaldet i al sin skønhed og kraft er et syn for guder!
Vi fortsætter derefter til Akureyri, Islands næststørste by, hvor vi skal opleve byens seværdigheder på en byrundtur – eller alternativt tage på en hvalsafari (tilkøbsudflugt). Det er vigtigt at bemærke, at man ikke kan nå begge dele, men må vælge enten byrundturen eller hvalsafarien.
Akureyri er Islands næststørste by med ca. 19.000 indbyggere og ligger smukt placeret ved bunden af Eyjafjörður, Islands længste fjord. Byen er ofte kaldt "Hovedstaden i Nordisland" og fungerer som et kulturelt, handelsmæssigt og administrativt centrum for regionen.
Vi begynder vores byrundtur i den smukke botaniske have, der ligger midt i byen, blot et stenkast fra centrum. Haven er blandt de nordligst beliggende botaniske haver i verden og rummer mere end 7.000 forskellige planter – både arter fra hele verden og en imponerende samling af Islands egne vilde planter. Vi går ad de små stier, forbi damme og hyggelige siddeområder, hvor man kan nyde den fredfyldte stemning.
Herfra bevæger vi os ned til byens ikoniske vartegn, Akureyrarkirkja. Kirken er bygget i 1940 i en karakteristisk modernistisk stil inspireret af norsk arkitektur og ligger højt hævet over byen. Indenfor imponerer det store orgel og de smukke glasmalerier, mens udsigten fra pladsen foran kirken giver et betagende blik ud over Akureyri og fjorden Eyjafjörður.
Vi afslutter byrundturen med en tur gennem gågaden med dens caféer og butikker. Turen ender nede ved vandet, hvor vi nyder udsigten til de nærliggende bjerge, inden vi samles igen.
Herefter kører vi vestpå til vores hotel.
Her bor du
Hótel Blönduós
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Tilkøb flere oplevelser
Hvalsafari ud for Akureyris kyst
850 kr. pr. voksen
Der venter en mageløs maritim oplevelse, når vi sejler ud fra havnen i Akureyri, der ligger smukt ved bunden af Eyjafjörður – en af Islands længste og mest naturskønne fjorde. Turen varer ca. tre timer, hvor vi spejder efter nogle af Islands mest fascinerende havdyr.
Ud over de mange havfugle er der gode chancer for at se delfiner, pukkelhvaler og vågehvaler. Og hvis vi er heldige, kan vi måske få øje på en spækhugger – eller endda verdens største dyr, blåhvalen. Undervejs fortæller en erfaren naturguide om dyrelivet, mens vi holder udkig fra dækket.
OBS: Hvaler, vind og vejr er uforudsigelige størrelser, og vi tager derfor forbehold for afvikling af turen. Hvalsæsonen kan skifte fra år til år, og observationer kan derfor ikke garanteres.
OBS: Hvaler, vind og vejr er uforudsigelige størrelser, og vi tager derfor forbehold for afvikling af turen. Hvalsæsonen kan skifte fra år til år og kan derfor ikke garanteres.


Vi sætter kursen sydpå mod det, der kaldes Islands Silver Circle, hvor naturens kræfter og kulturhistorie går hånd i hånd.
Første stop er en lille, men ganske særlig oplevelse: et besøg på Islands eneste gedefarm. Her møder vi de oprindelige islandske geder, en sjælden husdyrart, der kan spores helt tilbage til de første bosættere omkring år 930. Denne unikke race har overlevet i mere end 1.100 år uden indblanding af andre geder og regnes derfor som en af de ældste og mest isolerede gedelinjer i verden.
Vi fortsætter herefter til de smukke vandfald Hraunfossar og Barnafoss. Ved Hraunfossar strømmer en hel række små vandfald ud fra en lavamark over en strækning på næsten en kilometer og ned i floden Hvítá, der ofte glimter isblåt af smeltevand. Kun en kort gåtur derfra finder vi Barnafoss, et lille men dramatisk vandfald, hvor vandet bruser gennem en smal lavakløft. Her hører vi også det tragiske sagn om to drenge, der forsvandt her, og som har givet vandfaldet sit navn.
Næste stop er Reykholt, et lille samfund, der især er kendt som hjemsted for den islandske middelalderforfatter og historiker Snorri Sturluson. Vi besøger kirken, biblioteket og museet, som fortæller historien om Snorri, der skrev nogle af de vigtigste værker om oldnordisk mytologi og kongesagaerne. Lige i nærheden ligger også den lille geotermiske pool Snorralaug, som har været i brug siden 1100-tallet og regnes blandt Islands ældste anlæg.
Vi kører derefter til Deildartunguhver, Europas mest kraftfulde varme kilde, hvor næsten kogende vand vælter op af jorden med en kapacitet på 180 liter i sekundet. De farverige mineralaflejringer og den tætte damp skaber et fascinerende landskab, hvor naturens kræfter for alvor kan mærkes.
Om eftermiddagen sætter vi kursen mod Reykjavík. Undervejs gør vi stop med Hvammsvik Hot Springs. Her kan man tilkøbe muligheden for at slappe af i stedets naturlige, udendørs pools, der er fyldt med varmt geotermisk vand, mens man nyder udsigten over havet og de omkringliggende bjerge. Kombinationen af havluft, varmt vand og Islands rå natur giver en helt unik oplevelse. Gæster der ikke ønsker at tilkøbe denne oplevelse, har tid på egen hånd til at gå en tur i området eller nyde en drink i stedets bistro.
Sidst på dagen ankommer vi til Reykjavík, hvor vi indkvarteres på hotellet og nyder den sidste aften i den islandske hovedstad.
Her bor du
Storm Hotel by Keahotels
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Tilkøb flere oplevelser
Hvammsvik Hot Springs – badning i Islands rå natur
795 kr. pr. voksen
Kun en times kørsel fra Reykjavík finder vi de naturskønne Hvammsvik Hot Springs, kåret blandt verdens bedste spaoplevelser. Her venter otte naturlige pools fyldt med varmt geotermisk vand, placeret direkte ved havet med udsigt til fjelde og rå islandsk natur.
Mens du slapper af i det varme vand, kan du nyde roen og den storslåede udsigt – eller prøve den forfriskende kontrast ved en hurtig dukkert i havet, inden du vender tilbage til bassinerne.
Hvammsvik kombinerer komfort med autenticitet: her er moderne omklædningsfaciliteter og mulighed for at låne håndklæde, men oplevelsen er først og fremmest naturen selv – en helt unik måde at mærke Island på krop og sjæl.



Om formiddagen tager vi på en byvandring rundt i Reykjavík, hvor vi suger det sidste af Island til os. Reykjavík er Islands hovedstad og største by. Næsten en tredjedel af Islands befolkning på 325.000 bor i Reykjavík, der er en af verdens mindste. Men trods det, har hovedstaden noget internationalt over sig og gør sig især bemærket, når det gælder musik, kunst og design.
På byvandringen kommer vi forbi de vigtigste og største seværdigheder, og vi ser blandt andet Höfdi Huset og Hallgrimskirken. Vi spadserer også en tur gennem Reykjavíks strøg, Laugavegur.
Ved middagstid er det tid at vende snuden mod Danmark igen. Vi kører til lufthavnen, hvorfra vi flyver hjem.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad

Afrejsedatoer
Rejs fra København
22. May 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Reykjavik Kef | 22/05-2026 kl. 22:35 | 22/05-2026 kl. 23:50 |
| Reykjavik Kef - København | 29/05-2026 kl. 16:30 | 29/05-2026 kl. 21:45 |
Rejs fra Billund
22. May 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Reykjavik Kef | 22/05-2026 kl. 22:35 | 22/05-2026 kl. 23:35 |
| Reykjavik Kef - Billund | 29/05-2026 kl. 16:35 | 29/05-2026 kl. 21:35 |
Rejs fra Billund
10. Jul 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Reykjavik Kef | 10/07-2026 kl. 22:35 | 10/07-2026 kl. 23:35 |
| Reykjavik Kef - Billund | 17/07-2026 kl. 16:35 | 17/07-2026 kl. 21:35 |
Rejs fra København
10. Jul 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Reykjavik Kef | 10/07-2026 kl. 22:35 | 10/07-2026 kl. 23:50 |
| Reykjavik Kef - København | 17/07-2026 kl. 16:30 | 17/07-2026 kl. 21:45 |
Rejs fra Billund
07. Aug 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Reykjavik Kef | 07/08-2026 kl. 22:35 | 07/08-2026 kl. 23:35 |
| Reykjavik Kef - Billund | 14/08-2026 kl. 16:35 | 14/08-2026 kl. 21:35 |
Rejs fra København
07. Aug 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Reykjavik Kef | 07/08-2026 kl. 22:35 | 07/08-2026 kl. 23:50 |
| Reykjavik Kef - København | 14/08-2026 kl. 16:30 | 14/08-2026 kl. 21:45 |
Rejs fra Billund
04. Sep 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Reykjavik Kef | 04/09-2026 kl. 22:35 | 04/09-2026 kl. 23:35 |
| Reykjavik Kef - Billund | 11/09-2026 kl. 16:35 | 11/09-2026 kl. 21:35 |
Rejs fra København
04. Sep 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Reykjavik Kef | 04/09-2026 kl. 22:35 | 04/09-2026 kl. 23:50 |
| Reykjavik Kef - København | 11/09-2026 kl. 16:30 | 11/09-2026 kl. 21:45 |



Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
-
Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
-
Overnatning i dobbeltværelse på 3- eller 4-stjernede hoteller
7 x morgenmad og 4 x aftensmad
Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program
Besøg på Hellisheiði geotermiske kraftværk
Besøg i Thingvellir Nationalpark og det geotermiske område Geysir
Besøg ved vandfaldet Gullfoss
Tur til Vestmannaøerne
Besøg ved vandfaldende Seljalandsfoss og Skogafoss
Besøg i Vik
Sejltur på gletsjersøen Jökulsárloón
Vi oplever det geotermiske område Hverir
Gåtur i Dimmuborgir
Besøg ved pseudo-kraterne landsbyen Skútustaðir
Besøg ved Godafoss-vandfaldet
Besøg i Islands næststørste by, Akureyri
Køretur ad Silver Circle med flere stop
Byrundtur i Reykjavík
-
Dansktalende lokalguide
- Rejsen garanteres ved minimum 15 deltagere
Tillæg pr. person
- Enkeltværelsestillæg kr. 6.695
- Fast plads i bussen kr. 150
- Hvalsafari ud for Akureyri kr. 850
- Badning i Hvammsvik Hot Springs kr. 795
- Ekspeditionsgebyr kr. 275 pr. ordre
NÅR REJSEN GÅR TIL ISLAND
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rundrejse til Island med dansk lokalguide, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Island.


