Highlights i det østlige Canada

4,3 UD AF 5

Naturens mesterværker og storbyer med  fransk & engelsk stamtræ

Canadas natur er noget helt særligt, og på denne rundrejse får du syn for sagen. Undervejs på turen vil du se typisk canadisk natur med brusende vandfald, sprudlende floder og tætte skove i alle nuancer af grøn, så langt øjet rækker.

Du kan bl.a. glæde dig til at opleve Niagara Falls fossende vandmasser på tætteste hold om bord på skibet Maid of the Mist og nyde den naturskønne Algonquin Provincial Park i Ontario, der byder på et rigt dyreliv, storslåede landskaber, frodige skove og klare søer.

Det østlige Canada har også andet at byde på end enestående natur. Der venter nemlig spændende kulturelle oplevelser i byerne, hvor du også får indblik i den charmerende fransk-canadiske side af landet i bl.a. Montreal og Québec. I storbyen Québec er historien ikke til at undgå at få øje på, når turen går til den gamle, UNESCO-fredede bydel, og i Montreal er et af højdepunkterne et besøg i det gamle latinerkvarter. Derudover oplever du også hovedstaden, Ottawa, på en spændende byrundtur, og i Toronto venter den storslåede udsigt over byen fra det ikoniske CN Tower.

Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.

12 dage med dansk rejseleder

Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur

Overnatning

Overnatning i dobbeltværelse på gode hoteller

  • Sejlture ved Niagara Falls og i den naturskønne  Algonquin Provincial Park
  • Store naturoplevelser og fransk-canadisk kultur
  • Oplev Ottawa, Québec, Montreal og Toronto på spændende byrundture med ekspert-rejseleder
  • Lad dig betage af udsigten fra det ikoniske CN Tower 
  • Der er tid til at nyde den lokale gastronomi
Beskrivelsen af hvad der er på billedet - SEO
CN_Tower_Toronto_iStock-1354390072_323x390
Knight_Inlet_bj_rn_iStock-125911943_333x270
Highlights_i_det_stlige_Canada_

Dagsprogram

Fold alle dage ud
Dag 1Ankomst til Toronto og videre til Niagara Falls

Rejsen til det østlige Canada begynder, og vi lander i Canadas største by, Toronto. Herfra kører vi direkte videre til Niagara Falls for overnatning.
Fremme på hotellet følger rejselederen gerne med dem, der ved aftentid til fods (hvis vejret tillader det), vil ned og se de imponerende vandfald badet i flot lys.

 

Her bor du

Ramada Niagara Falls Fallsview

 LÆS MERE OM HOTELLET →

CN_Tower_Solnedgang_iStock-535849289
3.highlights-i-det-ostlige-canada.Dag_2.270x333
Dag 2Oplevelse ved Niagara Falls og videre til Toronto

Dagens store oplevelse er en sejltur med Maid of the Mist på Niagara-floden, hvor du kommer til at befinde dig ansigt til ansigt med de kolossale vandfald, når over 2000 liter vand i sekundet kastes ud over bjergsiden fra 50 meters højde. Et mildt sagt ærefrygtindgydende syn – og ikke mindst en oplevelse for øregangene med de enorme vandmassers brølen.

Niagara Falls er en samlet betegnelse for de tre vandfald Horseshoe Falls, Bridal Veil Falls og American Falls. Og kan du ikke få nok af Niagara Falls, er det også muligt at tage en helikoptertur over faldene. Bookes og tilkøbes på stedet, hvis det har interesse.

Fra Niagara Falls kører vi til Toronto via den historiske by Niagara-on-the-lake.

 

Her bor du

Holiday Inn Express Downtown Toronto

 LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad

 

Ba_d_Niagara_iStock-916464432
American_Falls_iStock-504343621_333x270
Dag 3Byrundtur i Toronto med besøg i CN Tower

Toronto er hovedstaden i provinsen Ontario, og byen er hjemsted for mere end 80 etniske grupper – og her bliver talt mere end 100 sprog! Den skinnende metropol er derfor i sandhed et mødested for kulturer fra nær og fjern, hvilket du også oplever når vi i dag skal se nærmere på byens spændende gader og farverige kvarterer.

Dagen starter med en byrundtur, hvor du bl.a. kommer gennem finansdistriktet, ser det gamle og det nye rådhus, underholdningsdistriktet og Chinatown. Du kommer også op i CN Tower og får en fremragende panoramaudsigt over bylandskabet. Tårnet havde højdeverdensrekorden i 32 år – mellem 1975 og 2009 – indtil Burj Khalifa i Dubai og Canton-tårnet i Kina efterfølgende overtog titlen.

Om eftermiddagen bliver der tid til at man enten på egen hånd, eller med rejselederen, til fods, kan kigge nærmere på byen.

 

 

Her bor du

Holiday Inn Express Downtown Toronto

 LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad

 

Udsigt til Torontos skyline og CN tower
Udsigt til Torontos skyline og CN tower i aftenbeslysning
Dag 4Udforsk den canadiske natur i Muskoka-området på vej mod Huntsville

Vi sætter kursen mod nord til den spektakulære Muskoka-region, der er kendt for sine imponerende søer, betagende og bakkede landskaber. Undervejs nyder vi udsigterne når vi kører igennem  charmerende Midland-område og den betagende Georgian Bay. 

Vi stopper ved Muskoka Lakes Farm & Winery, og får en guidet udflugt med indblik i tranebær-produktionen, der indkapsler essensen af Muskoka i en flaske.

Vi fortsætter derefter til dagens destination, Huntsville, som er et pulserende, vidtstrakt og forunderligt område, der tiltrækker besøgende fra hele verden. Her kommer du til at befinde dig midt mellem dybe skovsøer, brusende floder og frodige skove tæt på den ikoniske Algonquin Provincial Park. 

Efter en dag fyldt med skønne naturscenerier, ankommer vi om aftenen til Huntsville, hvor vi overnatter.

 

Her bor du

Holiday Inn Express & Suites Huntsville – Muskoka 

 LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad

 

Panorama udsigt over Georgian Bay i Canada
Udsigt til vand og høst af tranebær i Muskoka i Canada
Dag 5Gennem farvestrålende canadisk natur i Muskoka-regionen på vejen til Ottawa

Turen går mod nordøst, hvor det store vildmarkseventyr venter. Her kommer du til at befinde dig midt mellem dybe skovsøer, brusende floder, tætte skove og karakteristiske nordlige byer, især i Algonquin Provincial Park. Her er naturen typisk canadisk. I foråret er hele parken dækket af løv i alle nuancer af grøn, og i efteråret skifter skovene farve til stærke gule og røde farver. Et bjergtagende syn. Vi går en tur i området og er vi heldige ser vi nogle af dyrerne der bor i området.

Efter en dag fyldt med skønne naturscenerier, ankommer vi om aftenen til Canadas hovedstad Ottawa, hvor vi overnatter.

 

Her bor du

Courtyard Ottawa Downtown

 LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad

 

En bjørnefamilie bestående af en brun bjørn og to under ved en grøn skov i Canada, omgivet af høje træer.
Udsigt til Ottawa skyline med vand og grønne træer rundt om
Dag 6Byrundtur, markedsbesøg og tid til egne oplevelser i Ottawa

Dagen starter med en byrundtur i den charmerende og arkitektonisk imponerende hovedstad. Vi ser blandt andet det smukke område, der huser byens parlamentsbygning, som ligger lige midt i Ottawa ved bredden af floden Canal Rideau.

Hovedbygningen præges af smukke stenrelieffer og gargoiler – og ikke mindst tårnet, Peace Tower, der rager smukt op i himlen. Vi kigger også forbi det travle Byward Market, der indeholder et væld af butikker og restauranter. Markedet er et af byens ældste og største og breder sig over flere gader.
Ottawa har virkeligt meget at byde på, og eftermiddagen er afsat til at man sammen med rejselederen kan kigge nærmere på byen – det er naturligvis også muligt at udforske byen på egen hånd.

 

Her bor du

Courtyard Ottawa Downtown

 LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad

Udsigt til Parlamentsbygning i Ottawa
udsigt til Det canadiske parlament med flod og bro foran
Dag 7Langs St. Lawrence floden til den franske del af Canada

Vi forlader Ottawa og sætter kursen mod Quebec. Det første stop er hos St. Albert Cheese Coop, som er en af de ældste kooperativer i Canada. Herefter kører vi langs den nordlige kyst af St. Lawrence med sine smukke landskaber. Vi gør et stop i Trois-Rivières for at besøge en lokal "Sugar Shack", hvor vi får en guidet rundvisning af faciliteterne og smager på lækker ahornsirup.

Vi fortsætter til Cap-de-la-Madeleine og besøger basilikaen Notre-Dame-du-Cap Shrine. Den majestætiske kirke hviler på resterne af den oprindelige kapel fra 1673, og her venter en verden af imponerende arkitektur og glasmosaikker. Her ser vi også Casavant-orglet, som er et af de største i Canada, og hvis konsol betjenes af imponerende 5425 rør, hvor konstruktionen prydes af et design i form af et ahornblad, der strækker sig over bagvæggen i basilikaen. 

Efter denne inspirerende oplevelse kører vi videre til Quebec City, den eneste befæstede by i Nordamerika nord for Mexico. Byens imponerende bymure strækker sig over næsten 4,6 km og byder på storslåede porte, der venter på at blive udforsket. Som vuggen af den franske civilisation i Nordamerika er Quebec City en levende historie, der byder på en bemærkelsesværdig blanding af arkitektur, kulturarv, kunst og kultur. Vi overnatter i charmerende Quebec City.

 

Her bor du

Hotel Chateau Laurier Québec

 LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad

Skyline_Montreal_iStock-1467988287
Gamle_Montreal_iStock-695498908_333x270
Notre Da
Dag 8Byrundtur i Quebec med Ile d´Orléans og Montmorency-vandfaldet og tid til egne oplevelser

Om formiddagen er det tid til at se nærmere på Quebec, og vi starter i den gamle bydel med den berømte bymur. Québecs gamle bydel er på UNESCO’s verdensarvsliste og gennemskæres af en 4,6 km lang bymur, der inddeler byen i en øvre del (Haute-Ville) og en nedre (Basse-Ville). Der bliver tid til en guidet tur inden for bymurene, og vi ser også Battlefields Park, som rummer omkring 50 historiske artilleri-dele – som f.eks. kanoner – der er spredt ud over parken.

Vi tager også ud og besøger øen Ile d’Orléans og Montmorency-vandfaldet, som er det højeste i Québec-provinsen. Om sommeren afgiver det et nærmest gulligt skær på grund af flodens høje indhold af jern. Ile d’Orléans var et af de første områder i provinsen til at blive koloniseret af Frankrig, og en stor del af landets fransk-canadiere kan spore deres rødder tilbage til tidlige beboere på øen. De franske immigranter blev tiltrukket af øen på grund af dens frugtbare jord, og her voksede allerede dengang vilde vindruer – et paradis for franskmændene, der her befandt sig lang hjemmefra.

Eftermiddagen er afsat til, at du kan gå på opdagelse i byen på egen hånd. Uanset om du er til museumsbesøg, shopping eller hyggelige caféer, er der noget for enhver smag. Og når du bliver lækkersulten er det bare med at finde et sted, der serverer den fransk-canadiske klassiker poutine, der er en syndig blanding af pomfritter, sovs og smeltet ost.

 

Her bor du

Hotel Chateau Laurier Québec

 LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad

Quebec_City_Chateau_Frontenac_iStock-1052717696
Quebec_City_Gammel_Bydel_iStock-998840826_333x270
Dag 9En dag gennem historie og kultur i Montreal

Efter morgenmaden kører vi mod Montreal, en by fyldt med charme og historie, der for mere end 350 år siden blev grundlagt som en lille fransk koloni. I dag er Montreal den næststørste fransktalende by i verden og er en pulserende metropol, som byder på en unik blanding af europæisk elegance og nordamerikansk dynamik.

Vi tager på en spændende sightseeing med en lokal guide gennem byens mest ikoniske steder, forbi den majestætiske Notre Dame Basilika og videre gennem det pulserende forretningsområde med sine brostensbelagte gader og hyggelige udendørs restauranter, hvor du kan mærke byens liv og atmosfære.

Vi mærker historiens vingesus på den gamle havn, og fortsætter til det imponerende udsigtspunkt ved Mount Royal. Vi mærker en by fyldt med liv, historie og ægte canadisk gæstfrihed, når vi besøger shoppinggaden St. Catherine og ser det charmerende boligområde Westmount. Vi besøger også den storslåede St. Josephs Oratorium, som står som et symbol på ro og skønhed og overnatter i Montreal.

 

Her bor du

Travelodge Montreal Center

 LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad

CN_Tower_Aften_iStock-450804505
Chinatown_Toronto_iStock-969895794_333x270
Dag 10Montreal på egen hånd

Oplev Montreal i dit eget tempo med tid på egen hånd og få en perfekt mulighed for at dykke ned i Montreals rige kultur og mangfoldighed.

Start dagen med at udforske Montreal Museum of Fine Arts, hvor imponerende kunstsamlinger venter. Eller tag en afslappende tur til den Botaniske Have, hvor frodige planter og smukke haver skaber en idyllisk atmosfære. Mærk stemningen på det autentiske Jean Talon Market, hvor lokale delikatesser og friske råvarer stimulerer sanserne. 

Rejselederen kommer gerne med forslag til dagens aktiviteter på egen hånd med kulturelle og kulinariske oplevelser i Montreal. For de gæster som har lyst, går rejselederen også en lille tur med rundt i byen.

 

Her bor du

Travelodge Montreal Center

 LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad

 

Udsigt til Montreal skyline
Canada-Montreal-333x270
Dag 11Afrejse fra Montreal

Hvis tiden tillader det, nyder vi de sidste timer i byen, inden vi kører mod lufthavnen og starter hjemrejsen mod Danmark.

Bybillede af det gamle Montreal i Canada
Dag 12Hjemkomst til Danmark

Efter 12 dages eventyr i Canada er der igen dansk jord under fødderne.

 

Luftfoto over Niagara Falls i Canada

Afrejsedatoer

Der er desværre ikke flere afgange lige nu – hold øje med siden eller kontakt os på [email protected] eller 70 22 66 00 .

De nye datoer bliver også annonceret i vores nyhedsbrev, så hvis du ikke allerede er tilmeldt, er det en god ide at melde dig til her .

Toronto_Natur_iStock-1278799606
Montmorency_Vandfald_iStock-1344792805_333x270
Quebec_City_iStock-583807614_323x390

Rejsen inkluderer

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider samt rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning i dobbeltværelse på gode hoteller
  • 10 x morgenmad
  • Al transport og udflugter inkl. entréer og nationalparkgebyrer jf. program
  • Besøg hos tranebærvin-producent 
  • Besøg på Sugar Shack
  • Adgang til observationsdækket på CN Tower i Toronto
  • Sejlads ved de mægtige vandfald Niagara Falls
  • Spændende byrundture i Ottawa, Québec, Montreal og Toronto
  • Dansktalende rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 5.495
  • ETA: CAD 7 (betales på nettet inden afrejse)
  • Drikkepenge til chauffør, beregn ca. CAD 3-5 pr. dag pr. person.
  • Administrationsgebyr kr. 125
  • Afrejse fra Aalborg fra kr. 1.250

Mød din rejseleder

NÅR REJSEN GÅR TIL CANADA

Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta

Når du tager afsted på en rundrejse til Canada med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Canada.

 

Dansk_pas
Globus

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!