Naturoplevelser i Hakone

En japansk naturperle med udsigt til Mount Fuji

I Hakone kan I se frem til at udforske en naturskøn region, berømt for sine varme kilder, smukke landskaber og betagende udsigt til Mount Fuji. Dagen begynder med en bådtur på fredfyldte Lake Ashi, hvorfra I kan nyde den majestætiske vulkan, der stiger op mod himlen, og de omkringliggende bjerge, der spejler sig i det klare vand. Herfra kan I glæde jer til at se naturen oppefra fra Mount Hakone, hvor I får en fantatisk udsigt over de frodige landskaber.

I skal også opleve Owakudani Valley, en geotermisk dal, er kendt for sine aktive vulkanske områder, dampende svovludslip og varme kilder, der skaber en dramatisk og fascinerende atmosfære. Her kan I tage en tur med svævebanen op og få en imponerende udsigt over landskabet. Dalen er også hjem for de berømte "svovl-æg", der koges i de varme kilder og siges at forlænge livet.

Om eftermiddagen er det muligt at vælge mellem to aktiviteter, nemlig et besøg i en af Japans største outlet-butikker, eller afslapning i traditionel japansk onsen med udsigt til Mount Fuji (bemærk, at indgang til onsen ikke er inkluderet). Onsen er blevet brugt i århundreder for både afslapning og helbredende egenskaber. De varme kilder er fyldt med mineraler, der siges at have positive virkninger på både krop og sind.

Denne udflugt begynder i Shinjuku i Tokyo og går med bus til Hakones imponerende landskaber.

Højdepunkter

  • Sejltur på Lake Ashi med udsigt til Mount Fuji
  • Det vulkanske område Owakudani Valley
  • Fantastisk udsigt fra toppen af Mount Hakone

Inkluderet

  • Busrejse Tokyo-Hakone t/r
  • Sejltur på Lake Ashi
  • Hakone Ropeway til Mount Hakone
  • Besøg i Owakudani Valley
  • Stop ved Gotemba Premium Outlet
Udsigt til Mount Fuji fra Lake Ashi
Røde torii-port i vandet ved Lake Ashi og Hakone
Kvinde nyder traditionel onsen i Japan med udsigt til skov

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!