Rejser til Gili øerne

Tropisk øhop på Bali-rejsen

På Gili øerne venter et tropisk ø-paradis med sol, strand og skildpadder -  uden en eneste bil i sigte

Velkommen til Gili øerne! En lille gruppe tropiske øer, som ligger mellem Bali og Lombok – omgivet af krystalklart hav, hvide sandstrande og farverige koralrev. Øgruppen består af tre øer: Gili Trawangan, Gili Air og Gili Meno. De tre øer ligger kun et par timers sejlads fra Bali, men stemningen her er en helt anden: fredelig, afslappet og helt fri for trafik. 

Fælles for dem alle er følelsen af frihed og nærhed til naturen. Her kan I snorkle med skildpadder direkte fra stranden, dykke ved farverige koralvægge og lade jer forføre af enkle glæder som solnedgange, friskfanget fisk og langsomme dage uden planer.

Gili øerne er lette at kombinere med både Bali og Nusa Lembongan som en del af en skræddersyet øhoprejse – og vi hjælper jer gerne med at finde den rigtige rytme og rækkefølge, så I får det bedste ud af hver destination.

Skildpadde i havet ved Gili-øerne på Bali
Både i vandet ved skøn strand på Gili, Bali

Rejseforslag til Gili øerne

Online rejseforedrag om Hawaii

Hør rejseekspert Jane Bering Smedsrud fortælle de bedste tips og tricks til oplevelser på Hawaii

Ring til os på

70 22 66 00

Eller kontakt os her

Smuk udsigt over strand med solsenge på Gili, Bali
Cykeltur på Gili Trawangan på Bali
Dykkerparadis på Gili-øerne, Bali

Hvilken Gili ø skal man vælge?

Når I ankommer til Gili-øerne, mærker I det med det samme – her er ingen trafik, ingen larm, ingen stress. Kun havets rolige rytme og det bløde sand under fødderne. Og selvom øerne kun ligger et par minutters sejltur fra hinanden, føles de som tre forskellige verdener – hver med sin egen stemning og sjæl.

Gili Trawangan er den største og mest energiske. Her vågner dagen langsomt med duften af kaffe fra strandcaféerne og begynder at summe hen mod eftermiddagen, når solnedgangen nærmer sig og folk samles til kolde drinks med tæerne i sandet. Det er øen til jer, der gerne vil kombinere afslappede dage med lidt liv og let stemning, måske en yogatime, en dykkerlektion – eller bare en god middag under åben himmel.

Bevæger I jer videre mod Gili Meno, daler tempoet med det samme. Her er næsten stille – kun lyden af bølger, cikader og vinden i palmerne. Øde strande, lav bebyggelse og fredelige stier giver plads til fordybelse, nærvær og ro. Det er et oplagt sted til tosomhed og stille nydelse – hvor dagens største plan kan være en snorkeltur eller at finde den perfekte skyggeplads under et træ.

Gili Air ligger tættest på Lombok og byder på en fin balance mellem det stille og det levende. Her møder I lokal ø-kultur, små familiedrevne restauranter og en afslappet stemning, hvor man hurtigt føler sig hjemme. Perfekt til jer, der gerne vil tage tingene i eget tempo, uden at give afkald på hverken oplevelser eller komfort.

Gili øerne: Bilfri tropeidyl med snorkling og havskildpadder

På Gili øerne venter jer en hverdag uden trafik, støj og planer. Her er ingen biler, ingen scootere, ingen trafik – kun cykler, hestevogne og jeres egne fødder i det varme sand. Det gør noget ved tempoet. Øerne er små nok til at gå rundt på, men store nok til at føles som jeres helt eget fristed. 

Uanset om I bor på Gili Trawangan, Gili Air eller Gili Meno, er havet aldrig langt væk. Mange steder kan I snorkle direkte fra stranden og svømme ud blandt koraller, farverige fisk og fredelige havskildpadder – en af øernes største oplevelser. Flere steder i øgruppen er revet så tæt på land, at I bogstaveligt talt kan tage svømmebrillerne på og hoppe i. Det gør det nemt at opleve livet under overfladen – også for begyndere og familier.

Stemningen på Gili øerne er afslappet og imødekommende, med små caféer, lokalt liv og en bohemepræget ånd. Her er plads til både det sociale og det stille, til eventyr og eftermiddagslure i skyggen. 

Strand på Gili-øerne, Bali
Aftenstemning i gaderne på Gili Trawangan, Bali
Båd ude på vandet med revet nedenunder på Gili-øerne, Bali
Surfboard på strand på Gili-øerne, Bali

Hvordan kommer man til Gili øerne?

HDet er nemt at rejse til Gili øerne – og rejsen dertil er en oplevelse i sig selv. De fleste vælger at sejle fra Bali, enten fra havnene Padangbai, Sanur eller Serangan, afhængigt af hvor på øen I bor. Herfra sejler hurtigbåde direkte til Gili øerne – typisk med stop ved to eller alle tre øer. Sejlturen tager mellem 1,5 og 2,5 timer alt efter rute og vejr.

En anden mulighed er at rejse via Lombok, som ligger tættere på. Det er oplagt, hvis I allerede har planer om at besøge Lombok – eller ønsker en mere rolig og kortere overfart. Fra Lomboks vestkyst tager det kun 15–30 minutter med lokalbåd eller vandtaxi til Gili øerne.

Når I først er fremme, er det let at komme rundt mellem øerne. Lokale både sejler flere gange dagligt mellem Gili Trawangan, Gili Meno og Gili Air, og sejlturen tager sjældent mere end 10–15 minutter. Det gør det nemt at bo på én ø og besøge de andre – eller at kombinere dem som en del af et øhop omkring Bali.

Uanset hvilken vej I vælger, står vi klar til at tage hånd om alle detaljer – fra transport og færgetider til hoteller og udflugter. Vil I have alt planlagt på forhånd? Eller vil I gerne have fleksibilitet til at tage tingene, som de kommer? Vi hjælper jer med at sammensætte en rejse, der passer præcis til jeres ønsker.

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!