Albanien, Kosovo & Nordmakedonien

4,6 UD AF 5

Enestående oplevelser, levende historie og bjergrige landskaber 

Kom med på en oplevelsesmættet rejse rundt i sydlige Balkan! 

Det tidligere lukkede land Albanien har slået porten op til en smuk og uopdaget verden fyldt med charmerende, gamle landsbyer, hvor tiden har stået stille. Her går vi på opdagelse i maleriske bjerge, middelalderruiner og det pulserende storbyliv i hovedstaden Tirana. Hver oplevelse fortæller fascinerende historier om fortidens storhed og forvandling.

I Kosovo venter der os et spændende besøg i landets kulturelle hovedstad Prizren. Byen er en smeltedigel af nationaliteter, religioner og historisk arkitektur, hvor hver gade og bygning hvisker om en svunden tid. Vi besøger en lokal familie, hvor vi hører om deres liv og bydes på lokale specialiteter.

I Nordmakedonien imponeres vi af overdådig udsmykning i hovedstaden Skopje samt skøn og fredfyldt natur omkring Ohrid søen. Vi oplever naturen helt tæt på, når vi sejler langs Black Drin-floden og udforsker den smukke Matka Canyon.

Glæd dig til spektakulære bjergudsigter, spændende byvandringer og et rigt indblik i de tre landes lange og dramatiske historie. Fra antikkens storhed og Romerrigets indflydelse til Det Osmanniske Riges kulturelle aftryk oplever vi på denne tur hvordan de historiske perioder har formet regionen og skabt en unik blanding af traditioner og kulturer. 

Se dagsprogrammet her for afgange i 2026.

Fra kr. 12.995

Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.

12 dage med dansk rejseleder

Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur

Overnatning

På rejsen overnattes der på 3- og 4-stjernede hoteller, der har stor fokus på at levere en høj standard til gæsterne

  • Oplev Albaniens charmerende hovedstad Tirana
  • Gå på opdagelse i historiske Shkodër, Prizren og Skopje
  • Kør gennem Sydbalkans imponerende landskaber
  • Oplev den smukke Ohrid-sø
  • Besøg den historiske UNESCO-by Berat
St. John Kirken i Kaneo, Nordmakedonien
Berat Castle, Albanien
Etehem Bey-moskéen, Albanien
Kort over ruten, Albanien, Kosovo & Nordmakedonien

Dagsprogram

Fold alle dage ud
Dag 1Ankomst til Tirana og velkomstmiddag

Vi ankommer til Albaniens bankende hjerte, Tirana og kører til hotellet, hvor vi checker ind.

Om aftenen spiser vi en fælles velkomstmiddag på en af byens nyere og populære restauranter.

 

 

Her bor du

Hotel Doro City

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Aftensmad

 

Velkommen til Tirana, Albanien
Dag 2Spændende besøg i middelalderbyen Kruja, vinsmagning og videre til Shkoder

Vi forlader Tirana og sætter kursen mod bjergene i nord til vores næste udflugtsmål, den gamle osmanniske middelalderby Kruja. Byen ligger på en bjergskråning med det middelalderlige slot og museum, der fortæller om nationalhelten Gjergj Kastrioti Skanderberg, der i 25 år førte albanernes modstand mod Det Osmanniske Rige. Det var først efter Skanderbegs død i 1468, at tyrkerne var i stand til at gøre krav på sejren. De regerede derefter i 445 år indtil 1912, og et flertal af albanerne blev muslimer i løbet af denne periode.

Vi går gennem den typiske osmanniske basar med små træskærerbutikker, der falbyder alt muligt fra bunkersformede askebægre og antikke husholdningsting til kopper med fotos af premierminister Berisha og diktatoren Enver Hoxha. Her i basaren vil du opleve, at albanerne er meget udtryksfulde mennesker, som gestikulerer med hele kroppen, når de taler. Der er kun bevaret en enkelt gade af basaren, som i 1900-tallet havde 150 butikker med alt, hvad byen behøvede, og vestlige eventyrere beskrev den som ”et lille stykke af Istanbul”.

Vi får en rundvisning på Skanderbeg museet og går rundt i fæstningen, som også huser et etnografisk museum og den gamle religiøse bygning Dolme Teke, der var samlingssted for en religiøs sufi-kult.

Vi spiser frokost på egen hånd, og over middag venter en flot køretur til Kallmeti-regionen. Her besøger vi en vingård, hvor vi dykker ned i vingårdens historie samt historien om nogle af de ældste og fineste vine i Albanien. Vi smager selvfølgelig også på de forskellige vine, der serveres sammen med et udvalg af lækre småretter.

Herfra kører vi videre til Shkoder, hvor vi spiser aftensmad på  hotellet.
 

 

Her bor du

Hotel Tradita

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

Historisk fresko i Tirana, Albanien
Fine boder i den gamle osmanniske middelalderby Kruja, Albanien
Kruja er kendt for sin rige historie, Albanien
Dag 3Byrundtur i Shkoder med Rozafa-slottet, Fishte Village og videre til Prizren i Kosovo

Dagen starter med en spændende udforskning af Shkoder, en charmerende by i det nordlige Albanien. Byen er en af de ældste og mest historiske byer i Albanien, og er et vigtigt kulturelt og økonomisk centrum. Her oplever vi byens rige historie og kulturelle mangfoldighed, når vi spadserer gennem den livlige gågade, besøger lokale butikker og suger den historiske atmosfære til os. 

Shkoder ligger ved bredden af den storslåede Shkoder-sø, som er den største sø på Balkanhalvøen. Grænsen mellem Montenegro og Albanien løber gennem søen, og faktisk ligger omkring to tredjedele af søen i Montenegro, mens den resterende del ligger i Albanien. Derfor deler de to lande ansvaret for beskyttelsen og forvaltningen af søens økosystem og ressourcer, da søen er kendt for sin naturskønhed og rige biodiversitet.

Vi besøger også Rozafa-slottet, hvor vi træder ind i en sagnomspunden verden fyldt med historie og storslået arkitektur. Fra de antikke illyriske mure og middelalderlige ruiner til de imponerende tårne, byder borgen på en fascinerende rejse gennem tiden. Slottet blev oprindeligt bygget af illyrerne i det 4. århundrede f.Kr. men har gennem tiden været kontrolleret af forskellige civilisationer, herunder romerne, venetianerne og osmannerne.

Legenden om Rozafa fortæller historien om en kvinde, der blev ofret for at sikre færdiggørelsen af slottet. Ifølge sagnet var tre brødre i gang med at bygge fæstningen, men hver nat styrtede murene sammen. En vis gammel mand foreslog da, at en af brødrenes koner skulle mures inde i væggene for at bryde forbandelsen. Den yngste brors kone, Rozafa, blev valgt og hun gik med til ofringen. Dog bad hun om, at hendes højre øje, arm, bryst og fod, så hun fortsat kunne tage sig af sit spædbarn.

Efter en rejse tilbage i tiden fortsætter vi til landsbyen Fishte, hvor vi spiser frokost på en lokal bondegård. Her venter en unik oplevelse med en frokost baseret på lokale råvarer. Der er også mulighed for at besøge gårdens vinkælder og værksteder, ledsaget af en af medarbejderne, der guider os gennem gårdens forskellige områder.

Herefter fortsætter rejsen mod Prizren, hvor der er aftensmad på egen hånd.

 

Her bor du

Hotel Centrum Prizren

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost 

 

Shkoder er en af de ældste og mest historiske byer i Albanien
Rozafa Slot ligger nær Shkoder, Albanien
Dag 4Byrundtur i Prizren

Prizren er i dag Kosovos kulturelle hovedstad og har en skøn charme over sig. I den osmanniske periode var byen hovedstad for regionens tyrkiske befolkning, og den tyrkiske kultur har sat sit tydelige præg på byen både i arkitekturen og i dagligdagen, da mange af byens indbyggere stadigvæk taler tyrkisk.

Prizren har igennem historien også været kendt for sit religiøse frisind og tolerance, og derfor kan du i dag se både flere forskellige kirker og moskéer i byen.

Vi går en tur gennem Prizrens gamle bydel, hører om byens fortid og ser nærmere på de mange hyggelige kvarterer og historiske bygninger, bl.a. ser vi den fine Pasha-moské og den gamle stenbro, som er en af byens ikoniske værker. Vi besøger også en lokal familie og får indsigt i deres liv ledsaget af lokale specialiteter og en kop tyrkisk kaffe.

I slutningen af det 19. århundrede blev Prizren centrum for den albanske nationalbevægelse. Ligaen i Prizren blev etableret i 1878 og havde til formål at arbejde for albanernes rettigheder inden for Det Osmanniske Rige. Ligaen spillede en betydelig rolle i den albanske nationalbevægelse, og vi besøger i løbet af dagen museet, som fortæller den spændende historie om Ligaens arbejde samt udstillinger om lokal folklore.

Vi besøger også Prizren-fæstningen, som stammer helt tilbage fra byzantisk tid, men har gennemgået flere renoveringer gennem historien og med sin beliggenhed på en bakketop tilbyder en imponerende panoramaudsigt over byen.

Vi spiser middag på en lokal restaurant.

 

Her bor du

Hotel Centrum Prizren

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

Den Gamle Stenbro (Old Stone Bridge) i Prizren, Kosovo
Udsigt ud over Prizren, Kosovo
Dag 5Videre til Nordmakedoniens hovedstad Skopje og byvandring med den gamle basar og Moder Teresas hus

Efter morgenmaden kører vi fra Prizren til Nordmakedonien og når frem til hovedstaden Skopje hen på formiddagen.

Skopje ligger mellem to bjergkæder ved Vardar-floden og har en historie, der strækker sig tilbage til antikken. Grækere, romere, tyrkere og serbere har alle sat deres præg på byen. at besøge Skopjes fæstning, Kale, der ligger på toppen af Skopje med en smuk udsigt over området og floden. Den første fæstning blev bygget i 500-tallet under den byzantinske kejser Justinian I, og kampene om fortet med sin strategisk vigtige placering omkring Varder-floden varede i århundreder med deltagelse af både byzantinere, serbere, bulgarere og tyrkere.

I den gamle bydel skal vi besøge den gamle basar, som var den næststørste i Det Osmanniske Rige, kun overgået af den store basar i Istanbul. Vi går på opdagelse i basarens labyrint af små smalle gader og stræder. Hele basaren emmer af historie, lokal stemning og folkeliv med bygninger fra den osmanniske periode. Vi ser de gamle karavanseraier, der blev brugt som overnatningssteder for de handelsrejsende, det gamle tyrkiske bad samt kirker og moskéer fra 13-1400-tallet.

Fra basaren fortsætter vi gennem byen og får et godt indtryk af det moderne og nyklassicistiske Skopje. Vi kommer forbi nogle af de mange broer bl.a. Stenbroen, Øjenbroen og Kunstbroen, der alle ligger smukt på promenaden ved floden Vardar. 

Vi besøger Moder Teresas mindehus, som er dedikeret til nobelprismodtageren Moder Teresa, der blev født i Skopje af albanske forældre i 1920 og boede her indtil 1928.
Efter frokost besøger vi Skopjes fæstning, Kale, der ligger på toppen af Skopje med en smuk udsigt over området og floden. Den første fæstning blev bygget i 500-tallet under den byzantinske kejser Justinian I, og kampene om fortet med sin strategisk vigtige placering omkring Varder-floden varede i århundreder med deltagelse af både byzantinere, serbere, bulgarere og tyrkere.

Efter byrundturen er der tid på egen hånd til at gå på opdagelse i denne overdådigt udsmykkede og spændende by, før vi nyder aftensmaden på en hyggelig lokal nordmakedonsk restaurant.

 

Her bor du

Ibis Skopje City Center

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

Monument til Filip II af Makedonien i Skopje, Nordmakedonien
Skanderbeg-pladsen i Tirana, Albanien
Pristina er hovedstaden og den største by i Kosovo
Dag 6Naturområdet Matka med sejltur og grotte, byen Tetovo og videre til Ohrid

Vi forlader Skopje og kører sydpå mod det enestående naturområde Matka, der tager imod os med postkortsmukke og bjerrige landskaber. Området er kendt for en storslået biodiversitet med mange sjældne dyre- og plantearter. Her udforsker vi den smukke Matka Canyon på en sejltur og besøger også den spændende Vrelo-hule, som nogle mener, kan være den dybeste undersøiske hule i verden.

Fra Matka fortsætter vi til Tetovo, hvor vi går en lille tur og ser byens moské – og spørger man de lokale, overgår den i skønhed alle moskéer, du nogensinde har set. Den er virkelig special og meget smukt dekoreret. I Tetovo bliver der tid til frokost på en lokal restaurant, inden vi kører videre til Ohrid.

Vi ankommer hen ad eftermiddagen og har god tid til afslapning eller egne oplevelser inden aftensmaden.

 

Her bor du

Hotel Royal View

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad  Frokost  Aftensmad

 

Matka Canyon ligger vest for det centrale Skopje i Nordmakedonien
Šarena Moskeen i Tetovo, Nordmakedonien
Matka Canyon ligger vest for det centrale Skopje i Nordmakedonien
Dag 7Byvandring i UNESCO-fredede Ohrid og tid på egen hånd

Byen Ohrid ligger smukt ved Ohrid-søen, og i dag er både byen og søen på UNESCOs verdensarvsliste og er et af de smukkeste steder på Balkan. I middelalderen blev Ohrid kaldt ”det slaviske Jerusalem” på grund af dens mange kirker. Det siges, at der var 365 af slagen – en for hver dag i året.

Ohrid er desuden berømt for sine skinnende perler, og vi starter dagen med at blive klogere på perlernes og områdets sammenvævede historie og lærer mere om de lange traditioner, som familierne i området har opbygget.

Herefter går vi en tur i Ohrids atmosfærefyldte gamle bydel, hvor vi skal se den prægtige Skt. Sophia-kirke og nyde stemningen i byen. Vi slutter vores tur ved den smukt beliggende Skt. Johannes kirke, som vi ser både fra land- og søsiden, da vi herfra hopper ombord i små taxi-både, som sejler os tilbage til byens centrum.

Herefter er der mulighed for at nyde resten af dagen i Ohrid. Tag endelig fat i rejselederen for gode råd til oplevelser i byen.

Om aftenen spiser vi aftensmad på restaurant Belvedere, hvor vi foruden at nyde en god middag også bliver underholdt med musik.

 

Her bor du

Hotel Royal View

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

Ohrid ligger ved bredden af Ohridsøen i den sydvestlige del af Nordmakedonien
Dette er Sankt Johannes Kirke i Kaneo i Ohrid, Nordmakedonien
Dag 8Klosterbesøg, krystalklare kilder og historiske Elbasan

Vi forlader Ohrid og kører til søens sydlige del med Naum-klosteret. Stedet har stor kulturel og historisk betydning for regionen, og en ekstra bonus er den fantastiske udsigt over Ohrid-søen.

Vi besøger klosteret og nyder de skønne omgivelser, inden vi begiver os ud på en stemningsfuld sejltur i en lille fiskerbåd gennem det krystalklare vand ved Black Drin-kilderne, også kendt som Sveti Naum-kilderne. Her springer det iskolde og krystalklare vand frem fra underjordiske kilder, der har forbindelse til Prespa-søen på den anden side af Galicica-bjergene, og danner et smukt og frodigt naturområde tæt ved klosteret.

Vi fortsætter herefter til Elbasan, hvor der er tid til frokost på egen hånd, inden vi tager på byrundtur. Elbasan er en af Albaniens historiske byer og har gennem århundreder været et vigtigt kulturelt og handelsmæssigt centrum. I den gamle bydel møder vi en spændende blanding af albanske traditioner og osmannisk arkitektur, hvor smalle gader, historiske bygninger og rester af den gamle fæstning vidner om byens lange og omskiftelige historie.

Vi ser blandt andet den imponerende Kongemoské, der er en af byens vigtigste historiske bygninger, samt det karakteristiske klokketårn, som ligger ved siden af de gamle bymure. En tur langs fæstningsmurene giver et indblik i Elbasans fortid som en vigtig befæstet by, mens den hyggelige gamle bydel indbyder til at opleve byens lokale atmosfære og daglige liv.

Sidst på dagen fortsætter vi til Berat, hvor vi skal overnatte. 

 

Her bor du

Hotel Onufri

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

Sankt Naum Klosteret ved bredden af Ohridsøen, Nordmakedonien
Lille hyggelig café i Nordmakedonien
Klosteret Saint Naum ligger i Nordmakedonien
Dag 9Byrundtur i Berats gamle bydel

Efter morgenmaden tager vi på opdagelse i Berat – en af Albaniens mest charmerende og velbevarede historiske byer. Berat er kendt som „byen med de tusind vinduer“, og mens vi bevæger os gennem de gamle kvarterer, er det let at forstå hvorfor. De hvidkalkede huse ligger tæt langs bjergsiderne, vinduerne vender mod hinanden på kryds og tværs, og smalle brostensbelagte gader snor sig mellem gamle stenhuse.

Vi krydser Osum-floden, der deler byen, og fortsætter til fods gennem de historiske kvarterer Mangalem og Gorica. Undervejs åbner der sig stadig nye kig til byen, floden og bjergene, og fra de højere beliggende områder får vi en flot udsigt over Berats karakteristiske hustage og det omkringliggende landskab.

Dagens højdepunkt er besøget på Berat Slot, også kendt som citadellet, der troner højt over byen. Fæstningen har rødder tilbage til antikken, men det nuværende anlæg stammer hovedsageligt fra 1200-tallet. Inden for de gamle mure ligger et levende historisk kvarter med smalle stengader, kirker fra den byzantinske periode og osmanniske moskéer. Her får vi et fascinerende indblik i den blanding af kulturer og religioner, der gennem århundreder har sat sit præg på Berat.

Vi besøger også Onufri-museet, der ligger i en tidligere kirke inden for borgområdet. Museet rummer en enestående samling af omkring 200 ikoner, kunstværker og liturgiske genstande fra 1300- til 1900-tallet. Samlingen stammer fra kirker og klostre i området og giver et spændende indblik i den ortodokse kunst og kultur, som har præget regionen.

Efter dagens oplevelser er eftermiddagen fri til at udforske Berat på egen hånd. Måske frister en kop kaffe på en af byens hyggelige caféer, en slentretur langs Osum-floden eller lidt tid til at gå på opdagelse blandt de små butikker og historiske gader. 

Vi mødes igen om aftenen og spiser på en lokal restaurant.

 

Her bor du

Hotel Onufri

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

Et'hem Bey-moskeen i Tirana, Albanien
Bunk'Art 2 er et historisk museum i Tirana, Albanien
Statue på Skanderbeg-pladsen, Tirana, Albanien
Dag 10Tirana – fra Adriaterhavskysten til Albaniens hovedstad

I dag forlader vi Berat og sætter kurs mod Tirana, Albaniens livlige hovedstad, hvor historie, farver og moderne byliv mødes. På en byrundtur oplever vi byens centrale Skanderbeg-plads, opkaldt efter Albaniens nationalhelt. Her finder vi blandt andet den historiske Et'hem Bey-moské og flere af byens markante offentlige bygninger. Vi ser også den karakteristiske pyramide, der oprindeligt blev opført som museum for Enver Hoxha og i dag er genopstået som et moderne kultur- og oplevelsessted.

Vi besøger Bunk'Art 2, et tidligere beskyttelsesbunkerkompleks, der i dag fortæller om Albanien under det kommunistiske styre. Museet giver et indblik i det tidligere indenrigsministeriums rolle i regimets kontrol og overvågning af befolkningen og fortæller samtidig om Sigurimi – det hemmelige politi, der stod bag en omfattende overvågning og forfølgelse af regimets modstandere. Gennem udstillinger, fotografier og personlige fortællinger får vi et stærkt indblik i en mørk periode af Albaniens nyere historie og de menneskelige konsekvenser af det kommunistiske styre.

Efter dagens oplevelser er eftermiddagen fri til at udforske Tirana på egen hånd. Der bliver også mulighed for at opleve det populære Blloku-kvarter, som i dag er kendt for sine caféer, restauranter, barer og livlige stemning – et område, der på fin vis symboliserer det moderne Tirana.

Om aftenen mødes vi til fælles middag på hotellet

 

Her bor du

Hotel Doro City

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

Velkommen til Tirana, Albanien
Dag 11På egen hånd i Tirana og traditionel albansk aften

Efter morgenmaden går turen til centrum af Tirana, hvor resten af dagen er til fri disposition. Det er en oplagt mulighed for at opleve mere af hovedstaden i eget tempo. Måske frister en sidste slentretur gennem de livlige gader, en kop kaffe på en af byens hyggelige caféer eller lidt tid til shopping og til at finde de sidste souvenirs, inden rejsen nærmer sig sin afslutning.

Om aftenen samles vi til en stemningsfuld afskedsmiddag på den traditionelle restaurant Oda. Her venter en autentisk albansk madoplevelse i hyggelige og rustikke omgivelser, hvor den traditionelle indretning og de lave borde giver restauranten en helt særlig atmosfære. Menuen byder på klassiske albanske retter, der afspejler landets rige kulinariske traditioner og påvirkningen fra det osmanniske køkken. 

Middagen ledsages af traditionel albansk folkemusik, som er med til at skabe en festlig og autentisk afslutning på rejsen. For dem, der har lyst til at smage på en lokal specialitet, er den hjemmelavede raki en klassisk del af den albanske gæstfrihed. 

 

 

Her bor du

Hotel Doro City

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Aftensmad

 

Velkommen til Tirana, Albanien
Dag 12Hjemrejse

Det er blevet tid til at tage afsked med Albanien efter en oplevelsesrig rejse i det sydlige Balkan, og vi kører i lufthavnen tidligt om morgenen med kufferterne fulde af oplevelser.

 

Måltider inkluderet

Aftensmad

 

Velkommen til Tirana, Albanien

Afrejsedatoer

Afrejse dato
Varighed
Pris pr. person
Rejseleder
Afrejse fra
08. september 2026
Varighed9 dage
12.995 kr. pr. person
RejselederSteen Ramsgaard
Afrejse fraKøbenhavn, Billund
Afrejse fra København UDSOLGT
Afrejse fra Billund UDSOLGT
22. september 2026
Varighed9 dage
12.995 kr. pr. person
RejselederAnders Theis Errboe
Afrejse fraBillund
Afrejse fra Billund UDSOLGT
13. oktober 2026
Varighed9 dage
12.995 kr. pr. person
RejselederAnders Theis Errboe
Afrejse fraKøbenhavn, Billund
Afrejse fra København
Afrejse fra Billund
Skanderbeg Square i Tirana, Albanien
Citron træ, Albanien
Butrint, Albanien

Rejsen inkluderer

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning i dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller
  • 11x morgenmad, 2x frokost og 10x aftensmad
  • Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program 
  • Udflugt til middelalderbyen Kruja med byvandring, basar-besøg og Kruja-fæstningen
  • Vingårdbesøg inkl. vinsmagning og snacks
  • Byrundtur i Shkoder
  • Frokost på lokal bondegård
  • Byvandring i Kosovos kulturelle hovedstad Prizren
  • Byvandring i nordmakedonske Skopje med den gamle basar og Moder Teresas hus
  • Sejltur i Matka Canyon
  • Besøg ved Den Malede Moské i Tetovo
  • Byrundtur i Ohrid, der er på UNESCOs verdensarvliste, samt kort sejltur
  • Besøg på det skønt beliggende Naum-kloster og sejltur på Black Drin-floden
  • Byrundtur i Elbasan med den osmanniske bymur
  • Byrundtur i Berat
  • Entré til Onufri Ikonmuseum i Berat
  • Byrundtur i Tirana og Bunk'Art 2-museet
  • God tid til egne oplevelser i Tirana
  • Engelsktalende lokalguide
  • Dansk rejseleder
  • Rejsen garanteres ved minimum 15 deltagere

 

Bemærk, rejsen omfatter aktiviteter og transport, der kræver normal bevægelighed og almindeligt godt helbred. Rejsen er derfor ikke egnet for bevægelseshæmmede.

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 1.495
  • Fast plads i bussen kr. 150
  • Drikkepenge € 40
  • Ekspeditionsgebyr kr. 275 pr. ordre

NÅR REJSEN GÅR TIL ALBANIEN, KOSOVO & NORDMAKEDONIEN

Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta

Når du tager afsted på en rundrejse til Albanien, Kosovo og Nordmakedonien med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Albanien, Kosovo og Nordmakedonien .

 

Dansk_pas
Globus

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!