Fantastisk rundrejse til det bedste, Portugal har at byde på
Her oplever du de smukke landskaber, hyggelige middelalderbyer og de to kulturbyer Porto og Lissabon. Du får et indblik i Portugals fantastiske historie, der er præget af søfarere, konger, tempelriddere og maurere, når vi besøger slotte, fæstninger og klostre, og i de små landsbyer vil du opleve, at traditionerne lever i bedste velgående.
Du oplever den portugisiske folkesjæl til en fado-aften med middag og musik i Lissabons historiske Alfama-kvarter. I Porto besøger du et portvinshus, og i den smukke Douro-dal besøger vi et danskejet vinhus, der ligger midt i Douro-dalens grønne landskab.
Blandt de mange højdepunkter på denne rundrejse til Portugal er den historiske middelalderby Coimbra, hjemsted for et af Europas ældste universiteter, og nationalpaladset i Sintra, hvor eventyrdigteren H.C. Andersen faldt i svime over de skønne bjerge og smukke slotte. Glæd dig også til Óbidos – en af Portugals perler, som ligger malerisk på en bakke.Du besøger også den historiske by Braga.
Portugals natur er præget af store kontraster fra frodige landskaber i til barsk Atlanterhavskyst, som du oplever ved Cabo da Roca – Europas vestligste punkt.
Fra kr. 14.995
Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.
8 dage med dansk rejseleder
Vores rejseledere er passionerede eksperter med et hjerte, der banker for Portugal. De glæder sig til at dele deres store viden om landets historie, kultur og natur
Overnatning
Ophold i delt dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller
- Nyd stemningen i Lissabon med de ikoniske sporvogne og historiske kvarterer
- Glæd dig til portvin-smagning i Porto, vinmarker og sejltur ad Dourofloden
- Vi flyver direkte fra både Billund og København
- Mærk historiens vingesus i universitetsbyen Coimbra
- Besøg Europas vestligste punkt, middelalderbyen Cascais og Sintras farverige paladser






Dagsprogram
Vi ankommer til Porto, Portugals charmerende havne- og vinby ved Dourofloden. Rejsende fra København ankommer om formiddagen og kører ind til centrum af Porto. Her venter en oplevelse, der giver os den perfekte introduktion til byen: en sejlads på Dourofloden. Fra båden får vi enestående udsigt til Portos farverige husfacader, de karakteristiske broer – heriblandt den imponerende Dom Luís-bro – og de gamle vinlagre på modsatte bred i Vila Nova de Gaia. At se Porto fra vandsiden giver et helt særligt perspektiv på byens historie og liv.
Herefter er der tid til at nyde en frokost på egen hånd på en af de mange caféer eller små restauranter, inden vi fortsætter til vores hotel, hvor vi checker ind og kan hvile lidt oven på rejsen.
Rejsende fra BIllund ankommer sidst på eftermiddagen og kører direkte til hotellet ved ankomst, men bliver naturligvis ikke snydt for sejladsen på Douro-floden, som i stedet er placeret som et hyggeligt punktum for rejsen på dag 8.
Om aftenen mødes vi alle kører til en lokal restaurant, hvor vi bydes velkommen med en velkomstmiddag i portugisisk ånd. Her får vi en første smagsprøve på landets rige madkultur og en hyggelig aften i godt selskab, inden vi vender tilbage til hotellet for at lade op til de næste dages spændende oplevelser.
Bemærk, at grupper med ankomst d. 31/8, 7/9, 14/9 og 5/10 i stedet spiser middag på hotellet på dag 2, da gruppen fra Billund først ankommer 20.25.
Her bor du
Hotel Timbre Heroismo
![]()
Måltider inkluderet
✓ Aftensmad



Efter morgenmaden begiver vi os ud på en guidet byrundtur i Portos historiske centrum. Byens hjerte er på én gang både levende og lidt falmet, men netop det giver Porto sin særlige charme. Vi går gennem de smalle gader til Mercado de Bolhão, et af byens ældste markeder, hvor duften af krydderier og lyden af handlende stadig præger atmosfæren. Ikke langt herfra finder vi Café Majestic fra 1921, hvor tiden synes at stå stille. Her skrev J.K. Rowling dele af den første Harry Potter-bog, og caféen er stadig et ikonisk sted i byen.
På banegården São Bento kan vi beundre de mere end 20.000 blå-hvide kakler, der skildrer scener fra Portugals historie. Vi passerer også Domkirkepladsen, hvorfra udsigten over byens tage og Dourofloden er betagende. Via den imponerende Dom Luís-bro, tegnet af en af Gustave Eiffels elever, krydser vi floden og når frem til Vila Nova de Gaia.
Herefter besøger vi et traditionelt portvinshus, hvor vi hører om den ædle vins vej fra Douro-dalens vinmarker til kældrene i Porto – og naturligvis smager på nogle af de bedste eksempler.
Resten af dagen er fri til egne oplevelser. Måske frister en tur med sporvogn gennem byen, et besøg på et af museerne eller blot en rolig stund på en café med udsigt til Douro-floden. Langs havnefronten summer caféerne af liv, og herfra er der udsigt til de gamle træbåde på Dourofloden og til de mange portvinshuse på den modsatte bred.
Aftensmaden er på egen hånd denne dag, så der er rig mulighed for at udforske Portos mange hyggelige restauranter.
Her bor du
Hotel Timbre Heroismo
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad



Efter morgenmaden forlader vi Porto og kører sydpå mod Coimbra. Undervejs gør vi stop i den charmerende kystby Aveiro, som ofte omtales som Portugals svar på Venedig. Byen er gennemskåret af kanaler, hvor de farverige både – de såkaldte moliceiros – sejler forbi små huse og hyggelige caféer. Aveiro er også kendt for sin gamle saltproduktion og ikke mindst for den lokale delikatesse Ovos Moles, små søde kager lavet på æggeblommer og sukker, som kan smages hos byens bagerier.
Vi fortsætter herefter til Coimbra, der i middelalderen var Portugals hovedstad og i dag er landets berømte universitetsby. Her er der først tid til frokost på egen hånd og til at nyde stemningen i byen, inden vi om eftermiddagen tager på en byrundtur med lokal guide.
Coimbras historiske bydel ligger smukt på skråningerne ned mod Mondego-floden. De smalle gader er omgivet af farverige bygninger og gamle kirker, som vidner om byens lange historie. Højdepunktet er et besøg på det verdensberømte universitet fra 1290, der er blandt de ældste i Europa. Universitetet ligger i det gamle kongepalads og rummer en af verdens smukkeste biblioteker – et sandt mesterværk i barokstil med guldbelagte ornamenter, freskoer og bøger fra gulv til loft. Det siges, at J.K. Rowling fandt inspiration til Hogwarts-biblioteket her.
Efter en inspirerende eftermiddag er resten af dagen fri til egne oplevelser i Coimbra. Om aftenen spiser vi middag på hotellet.
Her bor du
Hotel Vila Gale Coimbra
![]()
På afgangen 12/5 overnattes der på det ligeledes 4-stjernede Hotel Coimbra Aeminium
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad



Efter morgenmaden forlader vi Coimbra og kører mod den romantiske by Sintra, der i århundreder var sommerresidens for Portugals konger. Eventyrdigteren H.C. Andersen besøgte også Sintra i 1866 og beskrev byen som et af de smukkeste steder, han nogensinde havde oplevet.
I hjertet af byen ligger Nationalpaladset Palácio Nacional, kendetegnet ved de to markante kegleformede skorstene, der rejser sig højt over tagene. Paladset er et virvar af stilarter – maurisk, gotisk, manuelinsk og renæssance – hvilket vidner om den lange byggeperiode. Indenfor oplever vi overdådige sale, unikke kakler og en spændende historie om de mange generationer af kongefamilier, der boede her frem til begyndelsen af 1900-tallet. Efter besøget bliver der tid til at nyde stemningen i Sintras hyggelige gader og måske smage en af byens berømte søde specialiteter på et af de gamle konditorier.
Vi fortsætter herefter med lokal guide ud til Cabo da Roca, Europas vestligste punkt. Her, hvor landet ender og havet begynder, står vi på de forrevne klipper og ser Atlanterhavets bølger brydes mod klippekysten. Det lille fyrtårn og udsigten gør dette til en oplevelse, der sætter sig fast i erindringen.
Sidst på dagen når vi kystbyen Cascais, der oprindeligt var en fiskerlandsby, men i dag er kendt for sin elegante promenade, hyggelige gader og afslappede stemning. Her får vi et indtryk af det moderne kystliv, inden vi fortsætter til Lissabon, hvor vi checker ind på hotellet.
Om aftenen venter en særlig oplevelse: middag og fado i Alfama-kvarteret. I de stemningsfulde omgivelser mærker vi essensen af portugisisk kultur, når de melankolske og inderlige sange fremføres akkompagneret af guitar. En aften, der på smukkeste vis forbinder mad, musik og følelser.
Her bor du
Hotel Roma
![]()
På afgangen 12/5 overnatter du på det 4-stjernede Hotel Lutecia
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad



I dag sætter vi kurs mod Lissabons historiske Belém-kvarter, som ligger ved Tejo-flodens udmunding i Atlanterhavet. Det var herfra, de portugisiske opdagelsesrejsende i 1500-tallet sejlede ud for at udforske verden, og kvarteret emmer stadig af historiens vingesus. Vi ser de imponerende vartegn udefra: det smukke Jerónimos Kloster, hvor Vasco da Gama ligger begravet, det elegante Belém-tårn, som i århundreder har vogtet ved indsejlingen til Lissabon, og Monumentet for Opdagelserne, der blev rejst til minde om landets søfarere.
Belém er i dag et roligt kvarter med caféer og museer, og det er også her, man finder byens mest berømte konditori, Pastéis de Belém, hvor de små cremetærter har været bagt efter samme hemmelige opskrift siden 1837.
Efter besøget i Belém tager vi tilbage til centrum, hvor vi skifter transportmiddel og stiger ombord i små tuk tuk’er. På denne måde kommer vi helt tæt på Lissabons bakker, gader og skjulte hjørner, mens vi kører gennem nogle af byens mest stemningsfulde kvarterer. Vi oplever bl.a. Bairro Alto, der er kendt for sit livlige byliv, den charmerende Graça-bydel med sine vidunderlige udsigtspunkter og Alfama, byens ældste kvarter, hvor smalle gader snor sig mellem huse med vasketøj hængende fra altanerne. Turen slutter på den store plads Praça do Comércio, hvor floden danner en smuk baggrund.
Resten af dagen er til egne oplevelser i Lissabon. Her kan man vælge at udforske byen på egen hånd – måske besøge São Jorge-borgen, shoppe i Chiado-kvarteret eller tage sporvogn 28, som snor sig gennem nogle af de mest ikoniske dele af byen.
Om aftenen er middagen på egen hånd, så man har mulighed for at vælge mellem byens mange restauranter.
Her bor du
Hotel Roma
![]()
På afgangen 12/5 overnatter du på det 4-stjernede Hotel Lutecia
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad



Efter morgenmaden forlader vi Lissabon og kører mod den lille middelalderby Óbidos, en af Portugals mest maleriske perler. Byen ligger på en bakketop og er omgivet af en velbevaret bymur, der indrammer et charmerende centrum med hvidkalkede huse, blomstrende altaner og brostensbelagte gader. Vi tager på en kort gåtur i byen og mærker stemningen, hvor historien synes at være til stede overalt.
Herefter fortsætter vi til Tomar, en by med en helt særlig historie. Her havde tempelridderne deres hovedkvarter, og senere blev byen centrum for Kristusordenen. Tomar er i dag en idyllisk by med smalle gader, gamle broer og et smukt torv, men dens mest imponerende seværdighed er uden tvivl Convento de Cristo. Kloster- og borgkomplekset blev grundlagt i 1100-tallet og er i dag optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Sammen med en lokal guide udforsker vi de imponerende bygninger og hører om tempelriddernes indflydelse på Portugals historie.
Efter frokost på egen hånd i Tomar fortsætter vi til Viseu, hovedbyen i Dão-Lafões-regionen. Ved ankomsten tager vi på en rundtur, hvor vi ser nogle af byens højdepunkter og nyder udsigten fra byens højeste punkt. Det var netop her, romerne grundlagde den første bosættelse, og den dag i dag har Viseu bevaret sin status som en by med kultur og traditioner.
Om aftenen spiser vi middag på hotellet i Viseu.
Her bor du
Hotel Grão Vasco
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad



Efter morgenmaden kører vi ind i den smukke Douro-dal, et af verdens ældste vinområder og på UNESCOs verdensarvsliste. Dalen er et af de mest betydningsfulde og ældste vinområder i verden. Gennem dalen flyder Douro-floden, der er livsnerven for hele området.
I Douro-dalen produceres der årligt omkring 165 millioner liter vin, hvoraf ca. halvdelen er portvin. Vi besøger den danskejede vingård Quinta do Pego, der ligger smukt placeret midt i Douro-distriktet – bemærk, at der er en lille gåtur op ad bakke fra bussen til vingården. Vi spiser frokost på gården og smager naturligvis også på de lokale produkter i form af to rødvine og to portvine. Mens du spiser kan du nyde en fabelagtig udsigt over Douro-dalen fra Quinta do Pego, og der vil være tid til at nyde omgivelserne, inden vi fortsætter vores rejse nordpå til Braga.
Braga ligger i den nordvestligste del af Portugal og er landets 3. største by. Byen har en lang, kristen historie og er i dag stadig Portugals religiøse centrum, hvor bl.a. biskopperne har hjemme i paladset Antigo Paco, der er landets bispesæde. På bakken øst for Braga ligger en af Portugals mest berømte turistattraktioner, kirken Bom Jesus do Monte. Stedet er kendt for sin gigantiske trappe og mange fontæner. Her kan man nogle gange se pilgrimme, der på knæ klatrer op ad de mange trin, men vi kan heldigvis også tage den interessante kabelbane fra 1882, som benytter en særlig teknik baseret på vand, og som stadig fungerer i bedste velgående.
Efter en begivenhedsrig dag spiser vi middag på vores hotel i Braga.
Her bor du
Hotel Mercure Braga Centro
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ (Let) Frokost ✓ Aftensmad



Efter en rejse fyldt med indtryk fra Portugals historie, kultur og smukke landskaber er det tid til at tage afsked. Rejsende til København flyver hjem om formiddagen og bliver derfor kørt i lufthavnen efter morgenmaden, mens rejsende til Billund først flyver hjem om aftenen og kan se frem til en sejlads på Douro-floden samt eftermiddagen på egen hånd, inden hjemrejsen.
Adeus e até à próxima – farvel og på gensyn. Vi håber at mødes igen til nye spændende eventyr.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad

Afrejsedatoer
Rejs fra København
12. May 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Porto | 12/05-2026 kl. 07:10 | 12/05-2026 kl. 09:40 |
| Porto - København | 19/05-2026 kl. 10:20 | 19/05-2026 kl. 14:30 |
Rejs fra Billund
12. May 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Porto | 12/05-2026 kl. 15:30 | 12/05-2026 kl. 17:40 |
| Porto - Billund | 19/05-2026 kl. 18:25 | 19/05-2026 kl. 22:30 |
Rejs fra Billund
19. May 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Porto | 19/05-2026 kl. 15:30 | 19/05-2026 kl. 17:40 |
| Porto - Billund | 26/05-2026 kl. 18:25 | 26/05-2026 kl. 22:30 |
Rejs fra København
19. May 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Porto | 19/05-2026 kl. 07:10 | 19/05-2026 kl. 09:40 |
| Porto - København | 26/05-2026 kl. 10:20 | 26/05-2026 kl. 14:30 |
Rejs fra Billund
26. May 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Porto | 26/05-2026 kl. 15:30 | 26/05-2026 kl. 17:40 |
| Porto - Billund | 02/06-2026 kl. 18:25 | 02/06-2026 kl. 22:30 |
Rejs fra Billund
31. Aug 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Porto | 31/08-2026 kl. 18:10 | 31/08-2026 kl. 20:20 |
| Porto - Billund | 07/09-2026 kl. 21:00 | 07/09-2026 kl. 23:59 |
Rejs fra København
31. Aug 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Porto | 31/08-2026 kl. 08:30 | 31/08-2026 kl. 11:00 |
| Porto - København | 07/09-2026 kl. 11:50 | 07/09-2026 kl. 16:05 |
Rejs fra Billund
07. Sep 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Porto | 07/09-2026 kl. 18:10 | 07/09-2026 kl. 20:20 |
| Porto - Billund | 14/09-2026 kl. 21:00 | 14/09-2026 kl. 23:59 |
Rejs fra København
07. Sep 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Porto | 07/09-2026 kl. 08:30 | 07/09-2026 kl. 11:00 |
| Porto - København | 14/09-2026 kl. 11:50 | 14/09-2026 kl. 16:05 |
Rejs fra Billund
14. Sep 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Porto | 14/09-2026 kl. 18:10 | 14/09-2026 kl. 20:20 |
| Porto - Billund | 21/09-2026 kl. 21:00 | 21/09-2026 kl. 23:59 |
Rejs fra Billund
05. Oct 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Porto | 05/10-2026 kl. 18:10 | 05/10-2026 kl. 20:20 |
| Porto - Billund | 12/10-2026 kl. 21:00 | 12/10-2026 kl. 23:59 |
Rejs fra København
05. Oct 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Porto | 05/10-2026 kl. 08:30 | 05/10-2026 kl. 11:00 |
| Porto - København | 12/10-2026 kl. 11:50 | 12/10-2026 kl. 16:05 |



Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
- Fly inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program
Overnatning på 3- og 4-stjernede hoteller
7 x morgenmad, 1 x let frokost og 4 x middage
Sejlads på Douro-floden
Byrundtur i Porto inkl portvinssmagning
Byvandring i den smukke havneby Aveiro
Byvandring i Coimbra, Portugals smukke middelalderhovedstad og universitetsby med besøg på biblioteket
Byvandring i Sintra og rundvisning på Nationalpaladset
Besøg ved Cabo de Roca – Europas vestligste punkt
Byvandring i Cascais
Fado-aften med middag og musik i Lissabon
Byrundtur i Lissabon med de historiske kvarterer Belen, Alfama, Baixa og Bairro Alto
Tuktuk-tur i Lissabon
Byvandring i de smukke byer Óbidos og Tomar
Byvandring i Viseu
Besøg på vingården Quinta da Pego
Besøg ved Bom Jesus de Monte i Braga
Byvandring i Braga
Engelsktalende lokalguider
-
Dansk rejseleder
- Rejsen garanteres ved minimum 15 deltagere
Tillæg pr. person
- Enkeltværelsestillæg kr. 3.995
- Fast plads i bussen kr. 150
- Drikkepenge € 30
- Ekspeditionsgebyr kr. 275 pr. ordre
NÅR REJSEN GÅR TIL PORTUGAL
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rundrejse til Portugal med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Portugal.


