Gastro-rejse til Catalonien

SMAG DIG GENNEM DET CATALANSKE KØKKEN

Oplev Barcelona og Catalonien – en bid ad gangen!

Drømmer du om at opleve Cataloniens spændende gastronomi, hvor tradition møder innovation, og hver bid fortæller en historie? Så tag med på en uforglemmelig gastro-rejse, der fører dig fra Barcelonas pulserende storbyliv til charmerende middelalder- og fiskerbyer i det catalonske opland.

Undervejs skal vi krydre de kulturelle oplevelser og forkæle vores smagsløg med alt det bedste fra det spanske og catalanske køkken, når vi besøger prisvindende restauranter, lokale vingårde, markeder og deltager i den daglige fiskeauktion i Palamós, hvor havets friske fangst bliver solgt til de lokale restauranter.

Vi følger råvarerne fra gården helt til bordet og smager på alle de lokale specialiteter. Glæd dig til at  udforske La Boqueria-markedets dufte og farver, og nyde en stemningsfuld cava-smagning i Alta Alella. Vi smager på klassiske retter som botifarra-pølse, den berømte xuixo-kage fra Girona og ikke mindst Gambas de Palamós, de eftertragtede røde rejer, der trives i farvandene ud for Costa Brava. Kom med på picnic på toppen af Montjuïc, hvorfra vi nyder Barcelonas imponerende skyline, og deltag i en autentisk paella-middag ved kysten.

Foruden de lokale vine og traditionelle retter, vi bliver forkælet med undervejs, byder rejsen også på kulturelle og historiske oplevelser. Vi tager på byrundtur i Barcelona og går gennem Gironas historiske og brostensbelagte gader, der vidner om byens rige fortid.  
Uanset om du er passioneret madelsker eller blot vil opleve Catalonien gennem dets kulinariske skatte, er denne rejse en sanselig opdagelsesrejse, hvor smag, historie og kultur går i ét.

 

Bemærk: På nogle afgange kan der ske udskift i valget af restauranter. Vi erstatter altid med restauranter af tilsvarende kvalitet. 

Fra kr. 13.995

Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.

8 dage med dansk rejseleder

Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur

Overnatning

Overnatning i dobbeltværelse et godt  4-stjernet hotel

  • Besøg en catalansk vingård og smag på lokal vin og cava
  • Spis på prisvindende restauranter og smag det bedste fra det catalanske køkken
  • Udforsk lokale mad- og fiskemarkeder
  • Tag på guidet rundtur i Barcelona og Girona
  • Smag på lokale specialiteter som xuixo, botifarra og Gambas de Palamós 
Paella, Barcelona, Spanien
Barcelona, Spanien
Vinkælder, Catalonien, Spanien
Gastro-rejse_til_Catalonien

Dagsprogram

Fold alle dage ud
Dag 1Ankomst til Barcelona – Tapasaften i Pineda de Mar

Velkommen til Catalonien, hvor jeres gastronomiske eventyr begynder! Efter ankomsten til Barcelona Lufthavn tager vi direkte til vores hotel i den hyggelige kystby Santa Susanna. Her får I tid til at slappe af og nyde de første indtryk af den catalanske kyst, inden vi om aftenen samles for at stifte vores første møde med det catalanske køkken på denne rejse. Vi skal nemlig dykke ned i den spanske tapastradition på den anerkendte restaurant Pura Brasa i Pineda de Mar. Restauranten er kendt for sin innovative tilgang til klassiske retter, hvor alt tilberedes over åben ild, hvilket fremhæver råvarernes naturlige smag. Den engelske avis The Guardian har bl.a. beskrevet resturanten således: "Pura Brasa er en velkommen modvægt til alle burgerbarerne og byder i stedet på saftige udskæringer af førsteklasses kød og fisk, perfekt grillet og serveret i en livlig atmosfære", og tilføjer: "Der er en dristighed i smagen med et strejf af noget asiatisk her, en italiensk pasta eller en fransk sauce der, blandet med førsteklasses spanske råvarer."

Her får vi en introduktion til de klassiske gastronomiske traditioner, der har formet regionens kulinariske identitet gennem århundreder.Måltidet ledsages af udvalgte drikkevarer fra området, og der er rig mulighed for at nyde den varme og livlige stemning, som er så karakteristisk for det spanske måltid. Samværet omkring bordet skaber de perfekte rammer for at lære hinanden bedre at kende og sætte scenen for de mange kulinariske oplevelser, der venter os i de kommende dage.


Efter en stemningsfuld aften med lækker mad og gode samtaler, trækker vi os tilbage til hotellet for en god nats søvn. Foran os venter en spændende rejse, hvor vi skal dykke endnu dybere ned i Barcelonas gastronomiske skatkammer.

 

Her bor du

AQUA Hotel Aquamarina & Spa

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Aftensmad

Fly lander i Barcelona lufthavn, Spanien
Kirke i Santa Susanna, Spanien
Dag 2Vingårdsbesøg på Alta Alella – Økologisk vin og catalansk brunch

Efter morgenmad på hotellet går turen til Alta Alella, en familieejet vingård beliggende i det naturskønne område mellem Barcelona og Costa Brava. Alta Alella er kendt for sine økologiske vine og cavaer, der fremstilles med respekt for både tradition og miljø. Vi får en eksklusiv rundvisning, hvor vi ser vinmarkerne, kældrene og produktionen på nært hold, mens vi hører om cavaens komplekse fremstillingsproces.

Efter rundvisningen nyder vi en catalansk brunch, hvor et udvalg af lokale specialiteter serveres med nøje udvalgte vine fra vingården. Her får vi mulighed for at opleve, hvordan regionens smage harmonerer med vinene og skaber en autentisk gastronomisk oplevelse.

Efter en formiddag fyldt med indtryk fra vinens verden vender vi tilbage til Santa Susanna, hvor eftermiddagen kan nydes i eget tempo. Dagen afrundes med en hyggelig fælles middag i hotellets restaurant, hvor vi kan fordøje dagens oplevelser og se frem til de kommende gastronomiske eventyr.

 

Her bor du

AQUA Hotel Aquamarina & Spa

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad  Frokost  Aftensmad

 

Cava i vinkælder, Alta Alella, Spanien
Vinmarker, Catalonien, Spanien
Glas cava, Spanien
Dag 3Girona og Palamós – Historiske gader og havets frugter

Dagen starter med en udflugt til Girona, en af Cataloniens mest stemningsfulde middeladerbyer. Vi spadserer gennem de brostensbelagte gader i den gamle bydel og beundrer de farverige huse langs floden Onyar.

Girona byder bl.a. på et af Europas bedst bevarede jødiske kvarterer og en imponerende katedral med verdens bredeste kirkeskib i gotisk stil. Efter en byrundtur venter der os en frokost på den anerkendte restaurant Brasseria Arganda, hvor vi smager på traditionelle retter fra regionen. Vi nyder en saftig botifarra-pølse med hvide bønner og den berømte xuixo – en sød, sprød dej med en cremet vaniljefyldning.

Efter frokosten kører vi til kystbyen Palamós, som er kendt for sin stolte fiskeritradition og ikke mindst sine berømte Palamós-rejer. Her besøger vi den lokale fiskeauktion, hvor vi ser de friske fangster blive handlet og får et spændende indblik i de lokale fisketraditioner.

Aftenen afsluttes med en klassisk spansk paella på den hyggelige restaurant La Vostra Llar. Risene er kogt til perfektion i en smagfuld bouillon af safran og skaldyr, og retten serveres med et glas kølig hvidvin – en perfekt afslutning på en dag i havets tegn.

 

Her bor du

AQUA Hotel Aquamarina & Spa

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad  Frokost  Aftensmad

 

Girona, Spanien
Palamos-rejer, Catalonien, Spanien
Gamle gader i Girona, Spanien
Dag 4Fiskemarked og lokale specialiteter i Blanes

Vi starter dagen med et besøg på det lokale marked i Blanes, hvor farvestrålende frugter, duftende krydderier og friskfangede fisk frister sanserne. Her kan vi opleve, hvordan de lokale handler dagens råvarer og lade os inspirere af de mange delikatesser. Hvis man har lyst, er det også muligt at besøge den lokale botaniske have i Blanes (ikke inkluderet i rejsens pris).

Til frokost besøger vi Es Blanc Blanes, en hyggelig restaurant, der er kendt for sit fokus på lokale ingredienser og traditionelle smagsoplevelser fra området. Her nyder vi et velsmagende måltid, hvor der er gjort noget særligt ud af tilberedningen.

Efter frokosten vender vi tilbage til Santa Susanna, hvor eftermiddagen er fri til afslapning eller udforskning af nærområdet. Om aftenen serveres middag på hotellet, hvor vi kan fordøje dagens smagsindtryk.

 

Her bor du

AQUA Hotel Aquamarina & Spa

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad  Frokost  Aftensmad

 

Fiskerbåde ved havnen i Blanes, Spanien
Blanes fiskeauktion, Spanien
Blanes, Catalonien, Spanien
Dag 5Fridag i Santa Susanna – Tid til afslapning eller eventyr på egen hånd

Dagen er fri til egne oplevelser. Måske frister en togtur til Calella, hvor charmerende stræder og små tapasbarer venter. Calella, en charmerende kystby ved Middelhavets blå bølger, er den perfekte destination for en afslappende dag på egen hånd under jeres gastrorejse i Catalonien. Calella byder på en skøn blanding af autentisk spansk atmosfære, indbydende strande og spændende gastronomi – og skulle I få brug for anbefalinger eller hjælp, står vores rejseleder naturligvis klar.

For dem, der ønsker at slappe af, er stranden og hotellets faciliteter et oplagt valg. Om aftenen nyder vi en afslappet middag på hotellet.

 

Her bor du

AQUA Hotel Aquamarina & Spa

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad  Aftensmad

 

Båd i Calella, Spanien
Calella, Spanien
Tapas, Barcelona, Spanien
Dag 6Barcelonas højdepunkter og picnic på Montjuïc

Efter morgenmaden på hotellet begynder vi en halvdags byrundtur til fods til nogle af Barcelonas mest ikoniske seværdigheder.

Vi starter med en spadseretur langs La Rambla, Barcelonas livlige boulevard fyldt med gadekunstnere, caféer og butikker. Herfra fortsætter vi til det berømte La Boqueria-marked, Barcelonas ældste og mest imponerende madmarked. Her bugner boderne af friske frugter, spansk skinke, oste, skaldyr og lokale specialiteter. På markedet henter vi vores picnic-frokost, som vi skal nyde senere.

Vores rundtur fortsætter ad gaden Paseo Colón, der løber langs havnen. Her kommer vi forbi det ikoniske Christoffer Columbus-monument, rejst til ære for den opdagelsesrejsende, der sejlede ud på sin anden Amerika-færd fra Barcelona. Herfra går turen op til Montjuïc, byens grønne højdedrag, hvor vi passerer det smukke Palau Nacional, der huser Cataloniens nationalmuseum for kunst.

Fra toppen af Montjuïc nyder vi en betagende panoramisk udsigt over Barcelonas skyline, havet og de mange arkitektoniske mesterværker i horisonten. Vi slår os ned i det grønne og nyder vores picnic-frokost i de rolige omgivelser.

Om eftermiddagen returnerer vi til Santa Susanna. Hvor du får tid til at slappe lidt af inden vi om aftenen samles igen til en middag på hotellets restaurant.

 

Her bor du

AQUA Hotel Aquamarina & Spa

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad  Frokost  Aftensmad

 

La Rambla, Barcelona, Spanien
La Boqueria, Barcelona Spanien
Palau Nacional, Montjuïc, Barcelona, Spanien
Dag 7Afslutningsmiddag i Blanes – Smagfuld afsked

Dagen starter med en rolig morgenmad på hotellet, hvorefter formiddagen er fri til afslapning eller en sidste spadseretur langs Santa Susannas hyggelige strandpromenade. Senere på dagen forbereder vi os på en festlig afslutning på rejsen.

Om aftenen kører vi til Blanes, hvor vi nyder en overdådig afskedsmiddag på Carbo Negre, en dejlig restaurant kendt for sine udsøgte grillede kødretter og autentiske catalanske specialiteter. Her hyldes det catalanske køkken i en menu, hvor friske, lokale ingredienser kombineres med traditionelle tilberedningsmetoder. Retterne afspejler områdets rige gastronomiske arv og tilpasses sæsonens bedste råvarer, hvilket sikrer en autentisk smagsoplevelse.

Stemningen er varm og hyggelig, og vi skåler for de mange uforglemmelige oplevelser, vi har delt gennem ugen. Efter middagen vender vi tilbage til hotellet, hvor vi kan reflektere over en rejse fyldt med kulinariske eventyr.

 

Her bor du

AQUA Hotel Aquamarina & Spa

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad  Aftensmad

 

Paella, Barcelona, Spanien
Blanes strandpromenade, Spanien
Santa Susanna, Catalonien, Spanien
Dag 8Afrejse fra Barcelona

Vi starter dagen med morgenmad på hotellet og nyder den sidste morgen i Catalonien. Regionen har givet os utallige smagsoplevelser og kulturelle indtryk, men før vi siger farvel, er morgenen fri til egne aktiviteter.

Måske frister en sidste spadseretur langs stranden, en kop kaffe på en lille café eller et hurtigt besøg i en af byens mange delikatessebutikker for at tage lidt af smagen af Catalonien med hjem.

Når tiden nærmer sig, samles vi for at køre til lufthavnen. Med bagagen fyldt med minder – og måske et par flasker cava eller lidt iberisk skinke – afslutter vi denne gastro-rejse gennem Barcelona og Catalonien.

Adiós og på gensyn – måske ses vi til nye gastronomiske eventyr en anden gang!

 

 

Måltider inkluderet

Morgenmad

 

Spansk_mad_iStock-1350197620_333-270

Afrejsedatoer

Afrejse dato
Varighed
Pris pr. person
Rejseleder
Afrejse fra
01. oktober 2025
Varighed8 dage
13.995 kr. pr. person
RejselederBirgitte Staal
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
Blanes, Catalonien, Spanien
la_Boqueria-486694953_333_270
Gaudi-skulptur i Barcelona, Spanien

Rejsen inkluderer

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang

  • Overnatning i dobbeltværelse 4-stjernet hotel

  • 7 x morgenmad, 4 x frokost og 7 x aftensmad

  • Al transport og udflugter inkl. entreer jf. program

  • Tapas-middag på lokal restaurant

  • Vingårdsbesøg med cavasmagning og catalansk brunch

  • Byvandring i charmerende Girona

  • Frokost på lokal restaurant i Girona

  • Besøg på fiskeauktion i Palamos

  • Paella-middag på lokal restaurant i Palamos

  • Besøg og rundvisning i Blanes inkl lokalt marked

  • Frokost på lokal restaurant i Blanes

  • Byrundtur i Barcelona inkl besøg på markedet La Boqueira hvor vi køber ind til picnic-frokost

  • Afskedsmiddag på lokal restaurant i Santa Susanna

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 1.995
  • Fast plads i bussen kr. 150
  • Administrationsgebyr kr. 125

Mød din rejseleder

NÅR REJSEN GÅR TIL SPANIEN

Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta

Når du tager afsted på en rundrejse til Spanien med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Spanien.

 

Dansk_pas
Globus

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!