Tag med til det nordlige England, hvor middelalderbyer, storslåede landskaber og popmusik går hånd i hånd
Denne rejse er et møde med det nordlige Englands spændende historie, men også med landets både vildtvoksende og beundringsværdigt tæmmede natur.
Vi har udvalgt nogle af højdepunkterne i områdets frodige landskaber, historiske byer og hyggelige landsbyer. I Liverpool dykker vi ned i byens musikalske arv og følger i The Beatles’ fodspor, og i Lake District venter en enestående oplevelse på en sejltur på smukke Lake Windermere.
Rejsen byder også på en tur med veterantog gennem bølgende landskaber og små, idylliske landsbyer fra havnebyen Whitby til hyggelige Pickering, og i York nærmest strømmer historien ud fra byens gamle bygningsværker.
På rejsen kan du kort sagt se frem til at opleve typisk engelsk landlig idyl, spektakulære landskaber og medrivende historie.
Fra kr. 14.995
Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.
8 dage med dansk rejseleder
Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur
Overnatning
Overnatning i dobbeltværelse på gode 3-stjernede hoteller
- Gå i Beatles' fodspor i Liverpool med besøg ved bl.a. Penny Lane
- Sejl på smukke Lake Windermere og oplev idylliske landsbyer i Lake District
- Imponerende Fountains Abbey - en af Englands mest spektakulære klosterruiner
- Veterantog gennem North York Moors fra charmerende Whitby til Pickering
- Historiske York med stemningsfulde middelaldergader og spændende vikingehistorie






Dagsprogram
Vores rundtur i det nordlige England begynder i Manchester. Fra lufthavnen går turen direkte mod Liverpool, hvor vi skal opleve byens stærke musikalske historie og ikke mindst dykke ned i de mange Beatles-fortællinger, der knytter sig til byen.
Vi besøger The Cavern Club, som er et af de mest ikoniske musiksteder i England og uløseligt forbundet med The Beatles. Klubben ligger på den berømte Mathew Street i hjertet af Liverpool og regnes som stedet, hvor The Beatles for alvor slog igennem i begyndelsen af 1960’erne.
Den originale klub åbnede i 1957 som jazzklub, men blev hurtigt centrum for Liverpools voksende rock- og beatmusikscene. Beatles spillede her næsten 300 gange, og den intime kælderstemning med murstenshvælvinger og live-musik giver stadig følelsen af at træde tilbage til musikkens guldalder.
I dag er Cavern Club både museum, koncertsted og levende musikscene.
Dagen afrundes med aftensmad på hotellet og tid til at fordøje dagens indtryk.
Her bor du
Ibis Styles Liverpool Dale Street
![]()
Måltider inkluderet
✓ Aftensmad

Dagen byder på flere af de steder i Liverpool, der er tæt forbundet med The Beatles og byens musikalske arv.
Vi begynder ved Strawberry Field, et stemningsfuldt sted, hvis navn de fleste nok vil genkende fra The Beatles’ sang Strawberry Fields Forever. Bygningen var oprindeligt et børnehjem, men også et sted, hvor John Lennon legede som barn. Vi ser den ikoniske røde port, oplever besøgscentret med en udstilling om John Lennons liv og besøger de rolige haver, der emmer af Beatles-stemning. Entré til besøgscentret, haverne og udstillingen er inkluderet.
Herfra går turen videre til Penny Lane, hvor vi går en lille tur. Gaden blev verdenskendt gennem The Beatles’ sang af samme navn og ligger i det sydlige Liverpool, tæt på de områder, hvor både John Lennon og Paul McCartney voksede op. Penny Lane var desuden et vigtigt samlings- og overgangssted i deres ungdom, hvor de ofte mødtes og skiftede bus.
Flere af de steder, der optræder i sangteksten, findes stadig, blandt andet det berømte gadeskilt, rundkørslen, frisøren og området omkring busstoppestedet. Stemningen er fortsat mere lokal end turistpræget, og besøget giver et fint indblik i det Liverpool, Beatles-medlemmerne kom fra.
Vi forlader Beatles-referencerne for en stund og fortsætter ind mod Liverpools centrum, hvor vi besøger Liverpool Cathedral. Den enorme katedral er Storbritanniens største og et af byens mest imponerende vartegn. Den gotiske bygning troner over byen og imponerer med sit majestætiske indre, smukke glasmosaikker og enorme rum.
Katedralen er forholdsvis moderne efter engelske forhold og stod færdig i 1978, men er opført i klassisk gotisk stil med høje hvælvinger og en imponerende arkitektur, der gør stort indtryk.
Vi afslutter dagen på The Beatles Story Museum ved Albert Dock. Her fører udstillingerne os gennem hele historien om The Beatles – fra de tidlige år i Liverpool og Hamburg til gennembruddet, verdensberømmelsen og de efterfølgende solokarrierer.
The Beatles Story er et oplevelsesbaseret museum, hvor man bevæger sig gennem stemningsfulde rekonstruktioner af blandt andet Cavern Club, Hamburg-perioden, Abbey Road Studios og det farverige univers fra Yellow Submarine. Undervejs ser vi også originale genstande, instrumenter, fotografier og memorabilia fra bandets karriere.
Herefter går turen tilbage til hotellet, og aftenen er til fri disposition.
Her bor du
Ibis Styles Liverpool Dale Street
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad


Vi forlader Liverpool og kører mod Chester, en af Englands hyggeligste og bedst bevarede historiske byer. Byen har rødder helt tilbage til romertiden og er kendt for sine brostensbelagte gader og karakteristiske sort-hvide bindingsværkshuse.
På en kort byvandring oplever vi nogle af Chesters mest kendte seværdigheder, blandt andet de berømte Rows (overdækkede gallerier med små butikker og caféer) samt den imponerende Chester Cathedral. Vi kommer også forbi de gamle romerske bymure og nyder stemningen i de smalle gader i byens historiske centrum.
Efter et hyggeligt besøg i Chester fortsætter vi mod Lake District, hvor vi ankommer til vores hotel.
Om eftermiddagen nyder vi en ægte engelsk High Tea, hvor der serveres både sandwich, scones, småkager og selvfølgelig te. Den engelske tekultur har rødder helt tilbage til 1600-tallet, mens traditionen for Afternoon Tea med te, små sandwiches og sødt bagværk tog form i 1840’erne. Ifølge historien var det Anna, den 7. hertuginde af Bedford, der fik indført det lille eftermiddagsmåltid. Dengang blev aftensmaden først serveret omkring klokken otte, og hertuginden blev derfor ofte sulten sidst på eftermiddagen. Hun begyndte at få serveret te, brød og kage omkring klokken fem og inviterede efterhånden også sine venner med til det hyggelige mellemmåltid. Skikken bredte sig hurtigt i de finere kredse og udviklede sig til den engelske tradition, vi i dag forbinder med Afternoon Tea og den klassiske britiske te-kultur.
Dagen afsluttes med fælles aftensmad på hotellet.
Her bor du
Shap Wells Hotel
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


En af de store oplevelser under et besøg i det nordengelske Lake District er en sejllads på en af de mange smukke søer. Efter morgenmaden kører vi gennem det idylliske landskab, der inspirerede poeter som William Wordsworth, Samuel Coleridge og Thomas de Quincey, til Lake Windermere. Der venter en enestående oplevelse under en sejlads på søen, hvor der er udsigt til de omkringliggende bjerge, bevoksede øer og skjulte bugter. Denne sejlads er essensen af Lake District og det skønne Nordengland.
Efter sejladsen ankommer vi til byen Ambleside, og kører herfra til byen Keswick, som ligger ved den store sø Lake Derwentwater – i England kaldet Queen of the Lakes. Turen hertil er i sig selv en sublim naturoplevelse, og Keswick er en ægte engelsk perle med huse bygget primært af den lokale grønne skifer, hyggelige forretninger, caféer og restauranter. Her vil der være mulighed for at købe en sandwich og gå ned til Lake Derwentwater, for at spise frokost i det fri med en fuldstændig fantastisk udsigt over søen.
Efter denne smukke naturoplevelse vender vi retur til hotellet og mødes om aftenen til fælles middag.
Her bor du
Shap Wells Hotel
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad


Vi starter dagen med at besøge det majestætiske Fountains Abbey, en af de bedst bevarede cistercienserklostre i England. Beliggende i en smuk dal i North Yorkshire, er dette imponerende kloster fra det 12. århundrede et fascinerende indblik i den engelske middelalder og det religiøse liv dengang. Med sine storslåede ruiner og roen, der stadig hænger i luften, er Fountains Abbey et sted, der inspirerer både historisk nysgerrighed og ærefrygt.
Efter at have udforsket klosterruinerne fortsætter vi mod de smukke Studley Royal Gardens, hvor natur og menneskeskabt skønhed mødes i enestående harmoni. De georgianske haver er anerkendt for deres perfekte balance mellem symmetri og natur, med spejlende søer, klassiske pavilloner og nøje planlagte udsigtspunkter. Her kan du nyde de vidtstrakte vandanlæg og beundre de naturskønne omgivelser, der også giver udsyn til Fountains Abbey, hvilket skaber en dramatisk kontrast mellem den vilde natur og de majestætiske ruiner.
Efter besøget ved Studley Gardens kører vi til York. Byen er indbegrebet af middelalder og en by med en ekstraordinær kultur- og historierigdom. Den intakte bymur fra 1300-tallet omkranser Yorks intakte middelalderbykerne med sine mange små, hyggelige gader. Midt i byen ligger den fantastiske gotiske katedral York Minster. Yorks lange historie og kulturelle arv nærmest siver ud af byens huse, og de mange moderne restauranter og barer er med stor respekt for Yorks klassiske arkitektoniske tradition vævet ind i middelalderbyen. I York findes i dag levn fra tre epoker – romertiden, vikingetiden og middelalderen – og på dagens udflugt rejser vi gennem alle tre tidsperioder.
Vi går en tur i York middelalderby, går på bymuren, og herefter vil der være tid til at udforske York på egen hånd.
Her bor du
Radisson Hotel York
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad


Efter morgenmaden kører vi til den charmerende havneby Whitby, hvor vi stiger ombord på et veterantog og begiver os ud på en nostalgisk rejse gennem det nordengelske landskab. Togets rytmiske dunk og de gamle vognes atmosfære tager os tilbage i tiden, mens ruten snor sig gennem grønne enge, hedelandskaber og små idylliske landsbyer, der ligger som perler langs banen – næsten som taget ud af et postkort.
Whitby har sat sit præg på både historie og kultur. Her blev den unge James Cook oplært som sømand, inden han drog ud på sine store opdagelsesrejser og skrev sig ind i verdenshistorien. Byen blev også udødeliggjort i Bram Stokers roman Dracula, hvor den berygtede greve ankommer til England med skib i netop Whitby.
I dag møder vi en livlig lille havneby med fiskerbåde, farverige huse og en hyggelig atmosfære. Over byen troner ruinerne af Whitby Abbey, som man kan skimte fra havnen, og som giver byen en dramatisk kulisse. Der bliver tid til at gå på opdagelse på egen hånd – måske en tur langs molen, et besøg i byens små butikker eller blot at nyde en klassisk fish’n’chips, som Whitby er kendt for.
Veterantoget standser i Pickering, hvorfra vi sidst på dagen kører tilbage til York og nyder aftenen på egen hånd.
Her bor du
Radisson Hotel York
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad


Midt i Yorks historiske centrum finder vi en af Englands mest spændende attraktioner for alle med interesse for vikingernes historie, Jorvik Viking Centre. Her føres vi tilbage til år 975, hvor York, dengang kendt som Jorvik, var en af de vigtigste vikingebyer i Nordeuropa.
Besøget begynder med en fascinerende introduktion til de arkæologiske udgravninger, der afslørede rester af den oprindelige vikingeby. Herefter fortsætter oplevelsen i små vogne, som fører os gennem en realistisk rekonstruktion af Jorviks gader. Undervejs møder vi håndværkere, handelsfolk og krigere, mens lyde, lys og endda dufte giver et levende indtryk af dagligdagen for mere end 1.000 år siden.
Jorvik Viking Centre kombinerer moderne formidling med unikke arkæologiske fund og giver et spændende indblik i vikingernes liv, handel og kultur.
Fra York går turen mod Haworth, som ligger smukt ved kanten af de dramatiske Pennine-moors og er især kendt som hjemsted for Brontë-søstrene, Charlotte, Emily og Anne, der alle satte et markant aftryk på engelsk litteratur.
Haworth har bevaret sin klassiske engelske landsbystemning med stejle brostensgader, gamle stenhuse, hyggelige tearooms og traditionelle pubs. Langs Main Street finder du små butikker og caféer, mens landsbyens historiske atmosfære giver et godt indtryk af det miljø, som Brontë-søstrene selv kendte så godt.
Vi går en kort tur gennem landsbyen og får mulighed for at opleve den særlige stemning omkring Brontë-familiens tidligere hjem, som i dag huser et museum om søstrenes liv og forfatterskab. Herfra strækker det dramatiske hedelandskab sig ud mod horisonten – det landskab, som inspirerede Brontë-søstrene og satte sit tydelige præg på deres berømte romaner.
Dagen afsluttes i Manchester, hvor vi checker ind på hotellet og spiser aftensmad.
Her bor du
AC Hotel Salford Quays Manchester
![]()
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad

Vi flyver hjem fra Manchester med kufferterne fude af oplevelser.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad

Afrejsedatoer
Rejs fra Billund
24. Aug 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Edinburgh | 24/08-2026 kl. 12:35 | 24/08-2026 kl. 13:05 |
| Edinburgh - Billund | 31/08-2026 kl. 13:45 | 31/08-2026 kl. 16:15 |
Rejs fra København
24. Aug 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Edinburgh | 24/08-2026 kl. 13:35 | 24/08-2026 kl. 14:30 |
| Edinburgh - København | 31/08-2026 kl. 15:10 | 31/08-2026 kl. 17:55 |
Rejs fra Billund
07. Sep 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Edinburgh | 07/09-2026 kl. 12:35 | 07/09-2026 kl. 13:05 |
| Edinburgh - Billund | 14/09-2026 kl. 13:45 | 14/09-2026 kl. 16:15 |
Rejs fra København
07. Sep 2026| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Edinburgh | 07/09-2026 kl. 13:35 | 07/09-2026 kl. 14:30 |
| Edinburgh - København | 14/09-2026 kl. 15:10 | 14/09-2026 kl. 17:55 |
Rejs fra Billund
19. May 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Amsterdam | 19/05-2027 kl. 10:15 | 19/05-2027 kl. 11:25 |
| Amsterdam - Manchester Int | 19/05-2027 kl. 12:45 | 19/05-2027 kl. 13:10 |
| Manchester Int - Amsterdam | 26/05-2027 kl. 17:35 | 26/05-2027 kl. 19:55 |
| Amsterdam - Billund | 26/05-2027 kl. 21:50 | 26/05-2027 kl. 23:00 |
Rejs fra København
19. May 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Manchester Int | 19/05-2027 kl. 12:55 | 19/05-2027 kl. 13:55 |
| Manchester Int - København | 26/05-2027 kl. 14:35 | 26/05-2027 kl. 17:25 |
Rejs fra Billund
07. Jul 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Mellemlanding | 07/07-2027 kl. 00:00 | 07/07-2027 kl. 00:00 |
| Mellemlanding - Manchester Int | 07/07-2027 kl. 00:00 | 07/07-2027 kl. 00:00 |
| Manchester Int - Mellemlanding | 14/07-2027 kl. 00:00 | 14/07-2027 kl. 00:00 |
| Mellemlanding - Billund | 14/07-2027 kl. 00:00 | 14/07-2027 kl. 00:00 |
Rejs fra København
07. Jul 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Manchester Int | 07/07-2027 kl. 00:00 | 07/07-2027 kl. 00:00 |
| Manchester Int - København | 14/07-2027 kl. 00:00 | 14/07-2027 kl. 00:00 |
Rejs fra Billund
18. Aug 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Mellemlanding | 18/08-2027 kl. 00:00 | 18/08-2027 kl. 00:00 |
| Mellemlanding - Manchester Int | 18/08-2027 kl. 00:00 | 18/08-2027 kl. 00:00 |
| Manchester Int - Mellemlanding | 25/08-2027 kl. 00:00 | 25/08-2027 kl. 00:00 |
| Mellemlanding - Billund | 25/08-2027 kl. 00:00 | 25/08-2027 kl. 00:00 |
Rejs fra København
18. Aug 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Manchester Int | 18/08-2027 kl. 00:00 | 18/08-2027 kl. 00:00 |
| Manchester Int - København | 25/08-2027 kl. 00:00 | 25/08-2027 kl. 00:00 |
Rejs fra Billund
08. Sep 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| Billund - Mellemlanding | 08/09-2027 kl. 00:00 | 08/09-2027 kl. 00:00 |
| Mellemlanding - Manchester Int | 08/09-2027 kl. 00:00 | 08/09-2027 kl. 00:00 |
| Manchester Int - Mellemlanding | 15/09-2027 kl. 00:00 | 15/09-2027 kl. 00:00 |
| Mellemlanding - Billund | 15/09-2027 kl. 00:00 | 15/09-2027 kl. 00:00 |
Rejs fra København
08. Sep 2027| Rejseplan | Afgang | Ankomst |
|---|---|---|
| København - Manchester Int | 08/09-2027 kl. 00:00 | 08/09-2027 kl. 00:00 |
| Manchester Int - København | 15/09-2027 kl. 00:00 | 15/09-2027 kl. 00:00 |



Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
Fly inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program
Overnatning i dobbeltværelse på gode 3-stjernede hoteller
7 x morgenmad og 4 x aftensmad
Besøg ved Cavern Club
Besøg ved Strawberry Fields
Entré til Liverpool Cathedral
Entré til Beatles Story Museum
Byvandring i Chester
High Tea
Sejlads på Lake Windermere i Lake District
Besøg i idylliske landsbyer i lake District
- Besøg ved Fountains Abbey
- Besøg i Studley Royal Garden
Byvandring i York
- Byvandring i Whitby
Veterantogskørsel fra Whitby til Pickering
- Tid til egne oplevelser i York
Besøg på Jorvik Viking Centre
Besøg i landsbyen Haworth - hjemsted for Brontë-søstrene
-
Dansk rejseleder
- Rejsen garanteres ved minimum 15 deltagere
Bemærk, rejsen omfatter aktiviteter og transport, der kræver normal bevægelighed og almindeligt godt helbred. Rejsen er derfor ikke egnet for bevægelseshæmmede.
Tillæg pr. person
- Enkeltværelsestillæg kr. 3.595
- Fast plads i bussen kr. 150
- ETA - £ 20 (se mere under praktiske oplysninger)
- Drikkepenge £ 40
- Ekspeditionsgebyr kr. 275 pr. ordre
NÅR REJSEN GÅR TIL ENGLAND
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rundrejse til England med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i England.


