Singapore & Bali – storby & paradis

Fra moderne metropol til bølgende risterrasser og bløde sandstrande

Oplev kontrasterne mellem storbyens energi og paradisets ro. Denne rejse fører jer fra Singapores hektiske gader til Balis grønne risterrasser og tropiske strande – en kombination af oplevelser, kultur og afslapning, hvor alt er tilrettelagt, men tempoet helt jeres eget.

I Singapore venter en moderne storby fyldt med oplevelser – fra glitrende skyskrabere og farverige gadekøkkener til tropiske haver og pulserende byliv. Her kan I gå fra trendy designbutikker til frodige grønne oaser på ingen tid, og aftenerne nydes med udsigt over Marina Bay fra en af byens mange rooftop-barer.

På Bali skifter tempoet. Her hersker naturen og kulturen, og I kan se frem til at opleve risterrasser, jungle og vandfald, besøge templer og landsbyer, og lade jer inspirere af kunst, håndværk og lokal madlavning. Dagene fyldes med snorkling, cykelture, små vandreture og autentiske møder med lokalbefolkningen, mens komfortable hoteller sikrer, at afslapningen aldrig er langt væk.

Ved Sanurs gyldne sandstrande venter den perfekte afslutning på rejsen. Gå lange ture langs palmeklædte promenader og nyd små caféer, udsigten til fiskerbåde i horisonten og den fredelige stemning, der gør Sanur unik. Byen kombinerer det tropiske strandparadis med små glimt af det autentiske Bali, og her får I både tid og ro til at lade oplevelserne fra rejsen bundfælde sig.

Med Singapore og Bali får I det bedste af to verdener på én rejse. 

Fra kr. 15.995

Prisen er pr. person v/ 2 rejsende. Den endelige pris afhænger af jeres ønsker til turen

17 dages rejse 

Rejsen bliver skræddersyet, så den passer bedst til jer. Vi har et bredt udvalg af hoteller og ophold. 

Skab jeres egen rejse

Drømmer I om at opleve endnu mere? Ring og hør om de mange muligheder på tlf. 70 22 66 00.

  • Storbydage i Singapore: Oplev Gardens by the Bay og Marina Bay Skyline
  • Streetfood & skyline - smag autentisk hawker food og nyd cocktails med udsigt fra byens bedste rooftop
  • Risterrasser i Ubud: Dyk ned i balinesisk kultur med templer, kunst og grønne landskaber
  • Badeferie på Bali: Slap af på Sanurs rolige sandstrande
  • Rejs komfortabelt med privat chauffør på transportdagene
Singapore skyline i aftenbelysning
Chinatown i Singapore
Abe ved Uluwatu-templet på Bali
Kort over rejse til bali og Singapore

Dagsprogram

Rejsen begynder, når I tager i lufthavnen og stiger ombord på flyet med retning mod Bali. Bemærk: I ankommer til Singapore på rejsens dag 2. 

Rejsen begynder i Singapore, en af verdens mest moderne, rene og velfungerende storbyer. Her får I ikke bare et kort stop, men en helhedsoplevelse med plads til både storbyliv, afslapning og eventyr. 

Singapore er byen, hvor arkitektur og natur smelter sammen. Hvor futuristiske bygninger og skyhøje rooftop-barer spejler sig i havnebassinet – og hvor man på få minutter kan bevæge sig fra shoppinggader til frodige parker og botaniske haver. Her er både tempo og ro – og en klar kontrast til det Bali, der venter senere på rejsen.

Højdepunkterne tæller oplevelser som Gardens by the Bay med de lysende “Supertrees” og Sky Garden, udsigten fra Marina Bay Sands SkyPark, de historiske kvarterer som Chinatown og Little India – og de afslappede flodboulevarder, hvor I kan nyde aftensolen. I kan også besøge Singapore Botanic Gardens (UNESCO Verdensarv), gå en tur i regnskovsstemningen i MacRitchie Reservoir Park, eller slappe af med en cocktail på en rooftop-bar med udsigt over byens skyline.

Singapore er desuden et sandt mekka for livsnydere og madelskere, og I må ikke tage herfra uden et besøg i et af de lokale Hawker centres. Hawker centres er Singapores kulinariske sjæl – livlige madmarkeder, hvor lokale og besøgende samles om autentiske retter fra hele Asien. Her serveres alt fra Michelin-anerkendt streetfood til klassiske favoritter som laksa og chicken rice, alt sammen til overkommelige priser i uformelle omgivelser. Man spiser ofte ved fællesborde i midten af centret, hvilket skaber en uformel og livlig stemning og giver et særligt indblik i byens multikulturelle hjerte.

Forslag til overnatning

Eksempel på hotel i kategorien guest house

- Holiday Inn Express Singapore Clarke Quay

- V Hotel Bencoolen

- Furama City Center

Eksempel på hotel i kategorien boutique

- Paradox Singapore Merchant Court

- Carlton City Hotel Singapore

- Rendezvous Hotel Singapore

Eksempel på hotel i kategorien luksus

- Andaz Singapore

- The Fullerton Singapore

- Marina Bay Sands

Efter tre oplevelsesrige dage i Singapore, går rejsen videre til Bali, hvor I kan fordybe jer i frodig natur, ro og balinesisk kultur. Her starter jeres ophold i Ubud, omgivet af rismarker, regnskov og gamle templer.

Byens livlige centrum byder på små caféer, kunstgallerier og markeder, hvor lokale kunstnere og håndværkere sælger alt fra batik og træudskæringer til smykker og malerier. Ved templerne ser I daglige ritualer med blomsterofringer og røgelse – en del af balinesernes hverdag, som I nemt bliver en del af som besøgende.

Kun få minutters kørsel fra byen venter fredelige stier, grønne dale og små landsbyer. En god introduktion til området er den populære Campuhan Ridge Walk, som på en times tid fører jer gennem et smukt, bakket landskab, som er særligt stemningsfuldt i de tidlige morgentimer.

Nord for byen finder I de ikoniske risterrasser i Tegalalang, som er et af øens mest fotograferede steder. Men I har også mulighed for at besøge mindre kendte (og mere fredelige) terrasser, hvor stemningen er rolig og udsigten lige så imponerende. Et andet højdepunkt er stemningsfulde Monkey Forest, hvor gamle tempelruiner gemmer sig mellem træerne, og fritlevende aber bevæger sig frit omkring. Det ligger centralt og er let tilgængeligt – bare vær opmærksom på aberne, der både er nysgerrige og frygtløse.

Når solen går ned, kan I se en traditionel balinesisk danseforestilling under åben himmel, tage en yogatime med udsigt til rismarkerne – eller slappe af på hotellets terrasse med et glas vin og naturens lyde omkring jer.

Ubud er ro, fordybelse og ægte balinesisk atmosfære – og den perfekte kontrast til Singapores skyline og storbytempo.

Forslag til overnatning

Eksempel på hotel i kategorien guest house

- Tegal Sari Accommodation

- Sri Raith Cottages

- The Artini Dijwa Ubud

Eksempel på hotel i kategorien boutique

- Ubud Valley Boutique Resort

- Alaya Resort Ubud

- Adiwana Resort Jembawan

Eksempel på hotel i kategorien luksus

- Maya Ubud Resort

- Komaneka at Bisma

- COMO Una Ubud

Efter de mange oplevelser i Singapore og Ubuds grønne indre, runder I rejsen af med en uges strandferie i Sanur – en hyggelig og rolig badeby på Balis sydøstkyst. Her får I tid til at slappe af efter rejsens mange oplevelser og nyde nogle dage ved havet. Byen er kendt for sin lange strandpromenade, det lave, rolige vand og sin afslappede atmosfære, hvilket er ideelt til en badeferie med små udflugter i nærområdet.

Langs den flere kilometer lange strand ligger små caféer, restauranter og butikker side om side med lokale gallerier. Sanur har bevaret meget af sin autentiske charme, og i de små sidegader finder I templer, markeder og traditionelle landsbyer, hvor hverdagslivet stadig leves i et roligt tempo.

Dagen kan begynde med en gåtur eller cykeltur langs vandet, mens solen står op over det Indiske Ocean. Senere kan I nyde en snorkeltur ved det nærliggende rev, tage på sejltur til øerne Nusa Lembongan eller Nusa Penida, eller bare slappe af på stranden.

Sanur byder desuden på gode muligheder for wellness og spa – her kan I forkæle jer selv med en balinesisk massage eller en yoga-time ved stranden. Stemningen er tilbagelænet, og området er perfekt til gåture, cykelture og afslappende dage under palmerne. Her kommer man ned i tempo – uden at mangle noget.

 

Ønsker I en anden afslutning på rejsen?

Hvis I foretrækker en anden kystby end Sanur, hjælper vi naturligvis gerne med at arrangere det. Vi kan f.eks. tilbyde ophold i Seminyak med trendy strandliv og shopping, i Jimbaran med afslappet atmosfære og gode fiskerestauranter – eller i Nusa Dua, der byder på eksklusive resorts og kridhvide strande.

Uanset hvilken strand I vælger, venter afslappede dage og privat transport retur til lufthavnen – så I kan fokusere på at nyde rejsens sidste kapitel i fred og ro.

Forslag til overnatning

Eksempel på hotel i kategorien guest house

- Mercure Resort Sanur

- Sanur Resort Watujimbar

- Taksu Sanur Hotel

Eksempel på hotel i kategorien boutique

- Segara Village Hotel

- Puri Santrian

- Griya Santrian a Beach Resort & Spa

Eksempel på hotel i kategorien luksus

- Hyatt Regency Bali

- Andaz Bali

- Maya Sanur Resort & Spa

Eventyret er nået til vejs ende, og på dag 17 har I igen dansk grund under fødderne.

Risterrasser Tegalalang på Bali
Singapore skyline i aftenbelysning
Turistbåd på Singapore River
Ritual i frodige omgivelser og varmekilder ved Ubud på Bali
Helix Bridge med aftenlys i Singapore
Skaldyrsfad serveret på bord på stranden i Jimbaran på Bali

Rejseforslaget inkluderer

Fly

  • Danmark – Singapore
  • Singapore - Denpasar (Bali)
  • Denpasar (Bali) – Danmark

Hotel

  • 14 overnatninger på hoteller anbefalet af Risskov Rejser, fordelt på:
  • 3 overnatninger i Singapore
  • 4 overnatninger i Ubud
  • 7 overnatninger i Sanur

Alle ophold er inkl. morgenmad

Transport

  • Privat transfer fra Singapore lufthavn til hotel
  • Privat transfer fra hotel til Singapore lufthavn
  • Privat transfer fra Denpasar lufthavn til Ubud
  • Privat transfer fra Ubud til Sanur
  • Privat transfer fra Sanur til Denpasar lufthavn

Du får også

  • En personlig rejsekonsulent, der planlægger rejsen sammen med jer fra start til slut

Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Udflugter og aktiviteter, som ikke er specifikt nævnt i "Rejseforslaget inkluderer"
  • Transport som ikke er specifikt nævnt i "Rejseforslaget inkluderer"
  • Lokalt opkrævede resort fees på hoteller
  • SG Arrival Card til Singapore
  • e-VOA visum for indrejse til Indonesien
  • Turistskat for indrejse til Bali

Priseksempler

På Bali har vi adgang til mange typer af overnatningsmuligheder. Kontakt os derfor endelig, hvis I har noget specifikt i tankerne, som I ikke lige fandt her på siden.

Vi kan eksempelvis tilbyde:

  • Guesthouses
  • Strandresorts
  • Børnevenlige ophold
  • Private villaer med egen pool
  • Boutique hoteller & Jungle Resorts
  • Luksus resorts

Priseksemplerne for denne rejse er for 2 personer. Rejser I flere sammen, vil prisen pr. person typisk falde. For at sikre jer den bedste pris anbefaler vi, at I kontakter os for et skræddersyet tilbud. 


2 rejsende i ét værelse (3-stjernet ***) 

Fra 15.995 - 22.995 kr. per person

2 rejsende i ét værelse (4-stjernet ****) 

Fra 20.995 - 34.995 kr. per person

2 rejsende i ét værelse (5-stjernet *****) 

Fra 32.995 - 52.995 kr. per person

 

Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, ledige flypladser samt hotelværelser.

Prisen er desuden afhængig af hvor lang tid der er til afrejse. Som hovedregel får du den bedste pris ved bestilling minimum 6-8 måneder før afrejse.

Områder I skal opleve 

Mød jeres rejsekonsulent

Benedicte de la Cour
Bali-ekspert

+45 87 12 66 12
[email protected]

Lene Scott Hansson
Bali-ekspert

+45 87 12 66 29
[email protected]

Sådan bestiller
du en rejse

Ring på 70 22 66 00 eller fortæl

os om jeres drømmerejse her

Group_6553
Group_6554
Group_6555

Fortæl os om din drømmerejse, så tager vi en snak om hvordan vi får drømmen til at gå i opfyldelse

Efter en god snak om dine drømmerejse laver vi en rejseplan, skræddersyet præcis efter dine ønsker

Når rejseplanen er lige efter dine drømme, booker vi rejsen, så du bare skal glæde dig!

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!