London er for alle! Hvad enten man kommer for første eller tiende gang, er der altid noget nyt at se
London er en af de mest internationale byer i verden, og selvom den forandrer sig hele tiden, bibeholder byen sin historiske patina og den hyggelige atmosfære.
På denne storbyferie i London bor vi det helt rigtige sted i gåafstand fra maleriske Soho, shoppinggaden Oxford Street og livlige Leicester Square. Her kan du hygge dig på dejlige pubber og restauranter, shoppe og opleve seværdighederne uden stress.
Vi tager på byvandring i den centrale bydel, hvor vi oplever nogle af de vigtigste steder fra det royale, religiøse, politiske, historiske og underholdende London. På rejsen oplever vi ikke alene kun det centrale London, men kommer også på en dejlig sejltur i en kanalbåd til markedsområdet Camden Lock, som byder på en masse spændende madboder med køkkener fra hele verden.
Storbyferien er et godt miks af fælles udflugter og oplevelser samt tid på egen hånd, så du for eksempel har mulighed for at tage ind at se en af Londons spektakulære musicals om aftenen eller udforske dine egne storbyfavoritter.
OBS afgangen d. 30/11 2025 bliver med fokus på jul i London. Se nærmere i dagsprogrammet.
Bemærk, at programmet for 2024 er anderledes
Hent programmet for 2024 her
Fra kr. 7.495
Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.
5 dage med dansk rejseleder
Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur
Overnatning
Ophold i delt dobbeltværelse på et centralt 3-stjernet hotel
- Perfekt kombination af udflugter og tid på egen hånd
- Du er i selskab med en rejseleder der kender byen som sin egen bukselomme
- Du bor centralt i London i gåafstand til mange seværdigheder
- Vi smager på den engelske ”nationalret” Fish 'n' Chips
- Smuk sejltur gennem byen fra Little Venice til Camden Lock






Dagsprogram
Både CPH og BLL ankommer i løbet af formiddagen. Gæster fra BLL har mulighed for at få en kop kaffe i lufthavnen i Stansted inden gæsterne fra CPH ankommer og de sammen tager toget mod London.
Efter ankomst tager vi til hotellet og stiller bagagen - tjek-ind er først muligt i løbet af eftermiddagen.
Herefter går de en tur i området og rejselederen sørger for at hjælpe med at finde et sted hvor der kan spises frokost (ikke inkluderet).
Efter tjek-ind er der tid på egen hånd inden vi runder dagen af med en fælles aftensmad på en lokal pub, hvor der naturligvis er Fish ‘n’ Chips på menuen.
Afgangen d. 30/11 med fokus på jul i London har samme program som normalt på dag 1.
Bemærk!
Flytiderne kan variere fra de i rejseplanen angivne for at optimere programmet bedst muligt.
Her bor du
Royal National Hotel
Måltider inkluderet
✓ Aftensmad


Vi starter dagen med at tage undergrunden til Buckingham Palace, som er det officielle hjem for den britiske kongefamilie og har været det siden 1837. Her får vi mulighed for at beundre den imponerende facade og se vagternes flotte uniformer med røde jakker og sorte pelshuer. Derefter fortsætter vi turen gennem den smukke St. James Park, hvor vi kan nyde den grønne oase midt i storbyen. Måske er vi heldige at få et glimt af pelikanerne, som opholder sig ved søen.
Vi kommer forbi den historiske og storslåede kirke Westminster Abbey, som har været vært for de britiske kroninger siden 1066 og flere kongelige bryllupper. Derudover er det også sidste hvilested for mange kendte og historiske personer, blandt andet Sir Isaac Newton, Stephen Hawking og Charles Darwin.
I nærheden af kirken troner det ikoniske vartegn Big Ben, som har stået helt skarpt siden 2022, hvor både klokken Big Ben og Elizabeth Tower fra 2017 og fem år frem var gennem den mest omfattende renovering nogensinde. Uret kimer en gang i timen, og hvis ikke vi står ved uret på det rette tidspunkt, så frygt ej – Big Ben kan nemlig høres på flere kilometers afstand.
Vi kommer ud på Westminster Bridge, hvor vi får en fantastisk udsigt over Themsen og London Eye. På vej til næste stop passerer vi den berømte adresse Downing Street 10, hvor den britiske premierminister bor. Derefter oplever vi Trafalgar Square, som er et af Londons vigtigste samlingspunkter til eksempelvis nytår. Her iagttager vi de to store springvand og de fire bronzeløver, som beskytter Nelsons søjle, hvor Lord Nelson står på toppen.
Efter at have beundret Trafalgar Square tager vi en tur rundt i det livlige Chinatown, som er et mekka for kinesisk interesserede, med mange spændende forretninger, restauranter og souvenirbutikker.
Sidste stop på byvandringen er Leicester Square, Londons pulserende hjerte for teater og underholdning. Her finder du nogle af verdens mest berømte biografer, hvor der flere gange om året bliver afholdt store filmpremierer. Leicester Square ligger lige midt i West End, som også er kendt for at være et af verdens førende teaterdistrikter, hvor du kan opleve både klassiske og moderne musicals og fortællinger i verdensklasse.
Resten af dagen er på egen hånd, og rejselederen hjælper gerne med anbefalinger.
Afgangen d. 30/11 med fokus på jul i London har følgende program:
Vi ser Buckingham Palace og St. James Park ligesom det normale program, men herefter skal vi til Trafalgar Square. Her skal vi udforske julemarkedet, som sætter stemningen med hyggelige boder i små træhuse.
Derefter skal vi til Piccadilly Circus, hvorfra vejene Piccadilly St. og Regent St. starter. På disse veje skal vi beundre de ikoniske og spektakulære englelys “The Spirit of Christmas” og “Piccadilly's Spirits”, som er hængt op over vejene. Der er flotte lysinstallationer på flere veje i London, men de glimtende englelys på Piccadilly St. og Regent St. tager sig ekstra godt ud på billeder og videoer med deres 17 meter brede vingefang.
Vi fortsætter turen til det livlige Chinatown, som er et mekka med masser af spændende kinesiske restauranter, forretninger og souvenirbutikker.
Sidste stop på dagens tur er det lidt større julemarked på Leicester Square.
Her bor du
Royal National Hotel
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad


Efter morgenmaden tager vi undergrunden til Tower Hill. Her skal vi gå på den historiske Tower Bridge og opleve udsigten over Themsen. Vi vil her få mulighed for at beundre den smukke bro, som er fra slutningen af 1800-tallet og bygget i victoriansk-gotisk stil. Broen er et af Londons mest ikoniske vartegn og et must på enhver storbyferie til London.
Derefter skal vi besøge den historiske fæstning London Tower, hvor den danske rejseleder guider rundt i museet (entré til London Tower er inkluderet). Bygningen, som i dag fungerer som museum, har gennem tiden været kongeslot, fængsel, skatkammer og zoologisk have.
Du vil på museet blive klogere på Londons rige historie og fæstningens ravnemyte, og du kan glæde dig til blandt andet at se de funklende kronjuveler og den imponerende samling af rustninger og våben i White Tower.
Efter turen i London Tower har du resten af dagen på egen hånd – til afslapning, shopping eller til at gå på opdagelse i byen. Rejselederen hjælper gerne med anbefalinger.
Afgangen d. 30/11 med fokus på jul i London har følgende program:
Vi skal besøge Tower of London og Tower Bridge som i det normale program. Herefter går vi ned over broen til Water Front-julemarkedet, som ligger lang Queen’s Walk.
Her bor du
Royal National Hotel
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad


Vi tager sammen undergrunden til Paddingtonkvarteret, som er et af de nye boligområder skabt af moderne arkitekter. Som kontrast vandrer vi igennem Little Venice-området med traditionel London-arkitektur, og når frem til Regent Canal, hvor vi stiger ombord på en kanalbåd og sejler igennem kanalsystemet til Camden Lock.
Fremme ved Camden går vi på det lokale marked, der er en labyrint af mode, mad og kuriositeter. Vi går en tur blandt de spændende madboder, der sælger mad fra hele verden, og repræsenterer det etniske mix, som London reelt er. Der bliver også tid på egen hånd til at opleve markedet og byen og nyde den internationale atmosfære.
Først på eftermiddagen tager vi undergrunden videre, og de næste timer bruger vi på det imponerende British Museum. Museet er et af verdens største og vigtigste med samlinger om menneskets historie og kultur. Med over 6 millioner besøgende hvert år taler populariteten sit eget tydelige sprog. Vi kan naturligvis ikke nå det hele, men kan vælge nogle af de udstillinger, som tiltaler os mest. Bl.a. er den egyptiske samling helt unik og værd at dvæle ved.
Afgangen d. 30/11 med fokus på jul i London har følgende program:
Vores sidste hele dag i London starter med, at vi tager til det populære Camden market som i det normale program. Dette store helårsmarked pynter sig også fint op til juletiden, og her er der masser af boder at gå på opdagelse i.
Herefter tager vi ind til det centrale London og betragter den historiske kirke Westminster Abbey, hvor de royale kroninger og flere bryllupper afholdes.
Tæt på kirken ligger et af Londons mest kendte vartegn: Big Ben. Dette ikoniske vartegn for London skal vi selvfølgelig også have med på turen. Både Westminster Abbey og Big Ben kan du læse mere om i det normale program på dag to.
Herefter tager vi turen til byen Richmond, som ligger lidt udenfor London. Her skal vi besøge den royale botaniske have Kew Gardens (entré inkluderet), hvor vi går gennem parken og oplever den overdådige lysinstallation i både buske og træer, på søerne med springvand, på bygninger og over os i oplyste tunneller i alverdens smukke farver og former. En storslået og festlig afslutning på vores juletur i London.
Her bor du
Royal National Hotel
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad


Dagen er på egen hånd med tid til den sidste shoppetur og egne oplevelse, inden vi om eftermiddagen tager toget til lufthavnen, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark.
Afgangen d. 30/11 med fokus på jul i London har samme program som normalt på dag 5.
Bemærk!
Flytiderne kan variere fra de i rejseplanen angivne for at optimere programmet bedst muligt.
Her bor du
Royal National Hotel
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad

Afrejsedatoer
Rejs fra Billund
25. May 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - London Heathrow | 25/05-2025 kl. 15:45 | 25/05-2025 kl. 16:30 |
London Heathrow - Billund | 29/05-2025 kl. 12:45 | 29/05-2025 kl. 15:25 |
Rejs fra København
25. May 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - London Stansted | 25/05-2025 kl. 10:20 | 25/05-2025 kl. 11:15 |
London Stansted - København | 29/05-2025 kl. 20:10 | 29/05-2025 kl. 22:55 |
Rejs fra Billund
13. Jul 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - London Stansted | 13/07-2025 kl. 09:40 | 13/07-2025 kl. 10:20 |
London Stansted - Billund | 17/07-2025 kl. 20:25 | 17/07-2025 kl. 22:55 |
Rejs fra København
13. Jul 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - London Stansted | 13/07-2025 kl. 10:20 | 13/07-2025 kl. 11:15 |
London Stansted - København | 17/07-2025 kl. 20:10 | 17/07-2025 kl. 22:55 |
Rejs fra Aarhus
13. Jul 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Aarhus - London Stansted | 13/07-2025 kl. 09:10 | 13/07-2025 kl. 09:55 |
London Stansted - Aarhus | 17/07-2025 kl. 11:10 | 17/07-2025 kl. 13:50 |
Rejs fra Aarhus
14. Sep 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Aarhus - London Stansted | 14/09-2025 kl. 09:10 | 14/09-2025 kl. 09:55 |
London Stansted - Aarhus | 18/09-2025 kl. 11:10 | 18/09-2025 kl. 13:50 |
Rejs fra København
14. Sep 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - London Stansted | 14/09-2025 kl. 10:20 | 14/09-2025 kl. 11:15 |
London Stansted - København | 18/09-2025 kl. 20:10 | 18/09-2025 kl. 22:55 |
Rejs fra Billund
12. Oct 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - London Stansted | 12/10-2025 kl. 09:40 | 12/10-2025 kl. 10:20 |
London Stansted - Billund | 16/10-2025 kl. 20:25 | 16/10-2025 kl. 22:55 |
Rejs fra København
12. Oct 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - London Stansted | 12/10-2025 kl. 10:20 | 12/10-2025 kl. 11:15 |
London Stansted - København | 16/10-2025 kl. 20:10 | 16/10-2025 kl. 22:55 |
Rejs fra Aarhus
12. Oct 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Aarhus - London Stansted | 12/10-2025 kl. 09:10 | 12/10-2025 kl. 09:55 |
London Stansted - Aarhus | 16/10-2025 kl. 11:10 | 16/10-2025 kl. 13:50 |
Rejs fra Billund
30. Nov 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - London Heathrow | 30/11-2025 kl. 15:05 | 30/11-2025 kl. 16:00 |
London Heathrow - Billund | 04/12-2025 kl. 12:35 | 04/12-2025 kl. 15:20 |
Rejs fra København
30. Nov 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - London Stansted | 30/11-2025 kl. 10:20 | 30/11-2025 kl. 11:15 |
London Stansted - København | 04/12-2025 kl. 20:10 | 04/12-2025 kl. 22:55 |



Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
- Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende dag
- Overnatning i delt dobbeltværelse på Royal National Hotel
- 4 x morgenmad
- 1 x aftensmad (ekskl. drikkevarer)
- Tog lufthavn – centrum t/r på ankomst- og afrejsedagen
- Al transport jf. program
- Udflugt til Little Venice, sejltur, besøg på Camden Market og British Museum (OBS Ikke British Museum på juleturen d. 30/11-2025)
- Udflugt til Kew Garden (entré inkluderet) (OBS kun på juleturen d. 1/12-2025)
- Klassisk byvandring med Buckingham Palace, Big Ben, Trafalgar Square, Leicester og Chinatown
- Udflugt til Tower Bridge og Tower of London (entré inkluderet)
- Dansk rejseleder jf. program
Tillæg pr. person
- Enkeltværelsestillæg kr. 2.495
- Administrationsgebyr kr. 125
- ETA - £10 (Se mere under praktiske oplysninger)
NÅR REJSEN GÅR TIL ENGLAND
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rundrejse til England med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i England.

