Af rejseekspert Mette Sørensen
Australien har sine klassikere. Operahuset i Sydney. Great Ocean Road. Solopgangen over Uluru. De hvide strande på Kangaroo Island og pingvinerne ved Phillip Island.
Men der findes også et andet Australien.
Et Australien, hvor vejen fortsætter så langt, at horisonten næsten virker uopnåelig. Hvor et enkelt road train kan være det eneste, du møder i løbet af den næste time. Hvor stilheden bliver så markant, at du lægger mærke til den, når motoren slukkes.
Rejsen kaldes Across the Nullarbor. Navnet betyder "ingen træer", og det er svært at finde en mere præcis beskrivelse. Kilometer efter kilometer folder landskabet sig ud i lave buske, rød jord og en himmel, der virker større end noget andet sted, jeg har besøgt. Det er en rejse, hvor du langsomt holder op med at kigge på uret og i stedet begynder at glæde dig til det næste sted, vejen fører dig hen.
Fra luften tager turen omkring tre timer. Med tog tager den tre døgn. I bil er det en helt anden historie.
Under en af Australiens mørkeste nattehimler
Vores rejse begyndte i Adelaide. Inden vi satte kursen mod vest og de lange, lige veje over Nullarbor, tog vi et par afstikkere gennem vinområderne nord og syd for byen. Vi besøgte også Murray River, hvor vi fandt en skøn campingplads helt ned til floden ved Renmark.
Murray River er i sig selv et besøg værd. Australiens længste flod snor sig mere end 2.000 kilometer gennem South Australia og New South Wales, og har man god tid, kan den opleves fra en flodbåd på både dagsture og flerdages krydstogter. Men det er først når solen går ned, stedet viser sin største styrke.
Området er nemlig udpeget som et Dark Sky International Reserve, og det mærkes, så snart mørket falder på. Først dukker de klareste stjerner op. Derefter kommer der flere og flere til, indtil himlen virker næsten tæt af lys – og jo længere man bliver stående, desto flere detaljer får øjnene øje på.
Fowlers Bay - et stop med de lokale
Vi fortsætter mod vest gennem Yorke Peninsula og Eyre Peninsula med stop undervejs ved små kystbyer, nationalparker og Port Lincoln, der er kendt for sin friske seafood.
På vejen videre falder vi over Fowlers Bay, en lille flække, der byder på ikke ret meget mere end en lille og hyggelig campingplads med et værtspar der hilser, som om du har kendt dem altid. Her kommer australierne langvejsfra for at fiske fra molen, og atmosfæren var helt magisk, da fuldmånen stod op og stilheden lagde sig over pladsen.
Over Nullarbor Plains
Videre vestpå begynder den længste lige strækning uden sving – 146 kilometer asfalt uden et eneste afbræk i kurven. Vejen ligger som en streg gennem landskabet.
Herude deles vejen med de store road trains – lange lastbiler med flere trailere, der kører med alt fra kvæg til proviant mellem kysterne. De fylder meget i landskabet, når de passerer i modsat retning.
Nullarbor er en strækning, hvor afstandene bliver tydelige. Der er langt mellem overnatningsstederne, og det er noget, man skal tage med i planlægningen af turen tværs over Australien. På den mest øde del mellem grænsen fra South Australia til Western Australia og Norseman ligger der kun få stop undervejs. Mest enkle road houses – tankstationer med motelværelser, der ofte har set bedre dage.
Et sted på strækningen passerer vi to cyklister. De er små i det åbne landskab, hvor vejen næsten forsvinder i horisonten. Senere en enkelt person i vejkanten, der skubber en indkøbsvogn fyldt med ejendele. Midt i det, der føles som ingenting.
I sommermånederne kan både varme og perioder med kraftig regn desuden gøre forholdene udfordrende, og vejret påvirker også infrastrukturen i området. Selvom både South Australia og Western Australia er de to mest tørre og varmeste stater i Australien, kan der til tider falde rigtig megen regn i det sydlige område af Western Australia.
Vi kørte i en 4WD med telt på taget, så vi også havde mulighed for at lave vores egen mad, når der er langt imellem udbuddet af restauranter – sidstnævnte findes, i denne del af Australien, stort set kun på tankstationerne.
Når lægen ankommer i fly
Vi drejer væk fra hovedvejen og stopper ved Baxter Cliffs, hvor kysten falder stejlt ned i havet. Herfra er der frit udsyn langs den lange kyststrækning, hvor hav og klipper mødes i en rå kant.
Vejret sætter tydelige spor i landskabet. Flere steder er klippekanten brudt ned, og områder er afspærret, hvor jorden fortsat er i bevægelse og kan styrte i havet.
Fra disse klipper kan man på den rette årstid være heldig at se pukkelhvaler og spækhuggere, når de passerer langs kysten på deres migration.
Landskabet herude er tyndt befolket. Store kvægstationer breder sig over enorme arealer, hvor der er langt mellem naboerne – og endnu længere til byer, skoler og sundhedstilbud.
I nogle af de mest afsides områder har hverdagen derfor andre rammer. School of the Air sørger for undervisning til børn i de fjerne egne, og Royal Flying Doctor Service dækker store afstande fra luften. På flere strækninger af Eyre Highway fungerer selve vejen som landingsbane, når flyene skal frem til akutte opgaver.
Kort før vi krydser grænsen mellem South Australia og Western Australia ligger en lille kontrolpost. Her er det ikke tilladt at medbringe frugt, grønt, honning og planter over grænsen, og bilen bliver kontrolleret for at sikre, at ingen varer krydser med videre vestpå.
Minedrift og dårligt vejr
Efter nogle tusinde tilbagelagte kilometer drejer vi mod nord og minebyen Kalgoorlie. Her findes en af de helt store miner i Australien, hvor de dagligt graver dybere og dybere for stadig at udvinde guld. De mange ansatte i denne store mine holder gang i byen Kalgoorlie, som under vores besøg ligger meget stille hen. Vi er der på ANZAC Day, som er national fridag, hvor Australien hylder de landsmænd, som er faldet i krig.
Den store udgravning i minen, Super Pit, er et imponerende syn fra det offentlige udsigtspunkt. Der er mulighed for guidede ture i området, dog ikke på dage med planlagte sprængninger. Efter mange måneder uden regn rammer et pludseligt uvejr området, og minen lukker midlertidigt. Turen bliver aflyst, og vi fortsætter sydpå.
Kænguruer på stranden ved Lucky Bay
Sydpå venter et af turens højdepunkter, som også har været planlagt i mange måneder – et ophold ved Lucky Bay i Cape Le Grand National Park. Nationalparken er en sand perle, hvor folk fra mange dele af Australien kommer for at opleve de smukke strande med kridhvidt sand, og hvor kænguruerne ses på stranden omkring solnedgang.
Nationalparken ligger knap 50 km fra Esperance, hvor vi har bestilt plads på det lille campingområde med blot 30 pladser til campister. Det er meget eftertragtet at bo inde i parken, og det kræver derfor, at man booker i god tid – og vi er heldige at ramme Lucky Bay på den rigtige dato.
Her er stilhed, fred og ro, et væld af sjældne fuglearter og ikke mindst flotte strande og bugter, samt mulighed for at gå til toppen af udsigtspunktet Frenchman Peak. Netop de smukke strande er noget, som Western Australia er kendt for – ikke kun ved Cape Le Grand Nationalpark, men generelt i hele staten.
Vi tilbringer en dag i Esperance, som er en lille hyggelig by omgivet af landbrug. Der er en fin køretur omkring byen, som går via kysten og forbi en lyserød saltsø.
Hvor vejen stopper
Fra Esperance fortsætter vejen mod vest mod Albany og den lille landsby Denmark med navne, der bryder det australske landskab med noget genkendeligt, men som stadig ligger langt fra alt, de egentlig minder om.
Kysten skifter karakter her. Bugter, skove og klippeformationer afløser de åbne stræk, og vejen følger stadig landskabet, men i et andet tempo.
I Margaret River slutter ruten mellem vinmarker og stille veje. Det er et punkt på kortet, men stadig en del af den samme lange bevægelse tværs over kontinentet.
For det er netop det, der står tilbage: en rejse, hvor afstand ikke bare måles i kilometer, men i oplevelser, tid og veje, der næsten ikke har afbrydelser.
Fra luften tager turen omkring tre timer. Med tog tager den tre døgn. I bil er det en helt anden historie.
Vil I også opleve Australien i autocamper?
Pssst! Mette brugte i alt 15 dage på turen og tilbagelagde i alt 5.500 km fra start til slut – og siden har hun også kastet sig over ruten i tog. Skal Mette hjælpe med at arrangere din Australien-rejse? Ring på tlf. 70 22 66 00 eller send en mail på [email protected].
I kan også finde inspiration i vores univers af oplevelsesrige Australien-rejser, hvor I både finder inspiration til ruter og rejsemål.
