Af rejseleder Elena Plougmann
Hvad er det ved Costa Rica, der får mig til at vende tilbage igen og igen? Som rejseleder har jeg besøgt landet utallige gange, og hver eneste rejse minder mig om, hvorfor Costa Rica er et af verdens mest unikke rejsemål. Det handler selvfølgelig om naturen og dyrelivet – men også om menneskene og den særlige livsfilosofi, der kaldes Pura Vida.

Rejseleder Elena Pougmann på en af sine mange rejser i Costa Rica.
Hvorfor skal man besøge Costa Rica?
Naturen. Dyrelivet. Kulturen. Menneskene. Maden. Frugten.
Listen over grunde til at besøge Costa Rica er næsten endeløs.
Vil du opleve …
- Et land, hvor militæret blev afskaffet allerede i 1949, og hvor ressourcerne siden er blevet investeret i sundhed og uddannelse?
- Et land, der har valgt at leve med naturen frem for imod den.
- Et land, der satser på grøn energi, beskytter sin enestående biodiversitet og har omkring 28 % af sit areal udlagt som nationalparker og beskyttet natur.
- Et land, hvor bæredygtighed og naturbevarelse ikke blot er politiske ambitioner, men en naturlig del af hverdagen.
- Et land med en fantastisk madkultur, eksotiske frugter, rent drikkevand og adgang til elektricitet for stort set hele befolkningen.
- Og ikke mindst et land, hvor livsfilosofien Pura Vida gennemsyrer alt.

Frugt plukket og serveret direkte fra planten i Costa Rica smager bare bedre.
Pura Vida – mere end bare et udtryk
Pura Vida kan ikke oversættes med ét enkelt ord.
Det betyder godmorgen, farvel, tak, alt er godt, nyd livet, slap af og vær taknemmelig – alt sammen på én gang.
Det er ikke bare noget, man siger. Det er en måde at leve på.
Måske er det netop derfor, Costa Rica føles anderledes. Her mærker man en særlig ro, som smitter af på både hverdagen og de mennesker, man møder. Det er også derfor, jeg bliver ved med at vende tilbage.
Pura Vida!

Pura Vida – den costaricanske måde at leve på.
Da en leguan blev en del af arbejdsdagen
Når gæsterne på mine rejser i Costa Rica har tid på egen hånd til at gå på opdagelse, kigge i butikker eller finde de sidste souvenirs, benytter jeg ofte lejligheden til at sætte mig i en park med computeren og få lidt arbejde fra hånden.
En dag blev jeg pludselig afbrudt af en stor, grøn hunleguan, der roligt spadserede hen over fliserne. Helt uforstyrret – som var hun enhver anden lokal på vej gennem byen. Hun stoppede et øjeblik, kiggede på mig og fortsatte derefter målrettet mod en busk, der tydeligvis var udset til dagens picnic.
Det er netop dét, jeg elsker ved Costa Rica.
Naturen er ikke gemt væk. Den er en del af hverdagen.
Mennesker og dyr lever side om side i en helt særlig balance. Det er derfor, Costa Rica føles anderledes. Her er naturen ikke noget, man kører ud for at opleve. Den er en del af hverdagen.
Se rundrejsen til Costa Rica med Elena som dansk rejseleder her

En leguan på vej gennem parken på en helt almindelig dag i Costa Rica.
Ticos – menneskene, der gør Costa Rica til noget helt særligt
Costaricanerne – eller Ticos, som de kaldes – er imødekommende, venlige og hjælpsomme. De møder dig ofte med et smil, en oprigtig nysgerrighed og en ro, der hurtigt smitter af. Den samme ro og respekt, de viser hinanden, mærkes også i deres forhold til naturen.
Måske er det derfor, Costa Rica føles som et sted, hvor både mennesker og dyreliv trives sammen.

Elena har mange gode bekendtskaber blandt de lokale costaricanere.
Mit bedste hotelværelse havde udsigt til et dovendyr
Som rejseleder bor man på utallige hoteller. Nogle kender man godt, mens andre er helt nye.
Jeg plejer faktisk sjældent at trække gardinet fra med det samme for at se, hvad der gemmer sig udenfor.
Men en særlig morgen gjorde jeg.
Og hvad mødte mit blik?
Et dovendyr sad i et træ lige udenfor mit vindue – og det smilede næsten til mig. Det blev en lille påmindelse om, at de største oplevelser ofte gemmer sig lige foran os, hvis vi husker at kigge.
Så næste gang du vågner på et hotel, så træk gardinet fra og kig ud.
Især hvis du er i Costa Rica. Her gemmer naturens små guldfund sig overalt – og man ved aldrig, hvilket dyr der bliver dagens første møde.

En rejse til Costa Rica er et møde med Costa Ricas vilde og farvestrålende dyreliv.
Jeg glæder mig altid til at vende tilbage
Efter alle mine rejser rundt i verden er Costa Rica stadig et af de steder, jeg glæder mig allermest til at vende tilbage til. For uanset hvor mange gange jeg kommer, venter der altid et nyt møde med naturen, et nyt smil fra en lokal eller endnu et lille Pura Vida-øjeblik.
Rejs til Costa Rica med rejseleder Elena
Har Elenas fortællinger givet dig lyst til selv at opleve Costa Rica? Så tag med på en rundrejse i Costa Rica, hvor Elena deler sin store viden, sine personlige historier og sin kærlighed til landet.
På rejsen oplever du noget af det bedste, Costa Rica har at byde på – fra frodige regnskove, imponerende nationalparker og et rigt dyreliv til farverige markeder, eksotiske frugter og mødet med de venlige Ticos. Undervejs får du også en forståelse for den særlige livsfilosofi, Pura Vida, som gør Costa Rica til noget helt særligt.
Se rundrejsen til Costa Rica her
Du er også altid velkommen til at ringe til vores dygtige rejseeksperter på tlf. 70 22 66 00. Du kan også kontakte os på [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig.

Mød rejseleder Elena Plougmann
Elena Plougmann har arbejdet som rejseleder siden 2005 og har verdens fjerne himmelstrøg som sin arbejdsplads. Gennem årene har hun besøgt Costa Rica utallige gange, og hendes begejstring for landet er kun vokset.
Med Elena som rejseleder får du ikke blot en rundrejse i Costa Rica – du får også indblik i de små historier, de lokale møder og de øjeblikke, der ikke står i guidebøgerne. Hendes motto er Carpe Diem, og det afspejler sig i hendes måde at rejse på: med nysgerrighed, nærvær og blik for de oplevelser, der gør en rejse helt særlig.
Læs mere om Elena Plougmann her.
Kort om Costa Rica – Elena fortæller
28 % af landet er beskyttet natur
Costa Rica har en af verdens højeste andele af beskyttet natur med mere end 30 nationalparker og et væld af naturreservater.
Militæret blev afskaffet i 1949
Siden da er der investeret i blandt andet uddannelse, sundhed og naturbevarelse.
Over 5 % af verdens biodiversitet findes i Costa Rica
Selvom landet kun udgør omkring 0,03 % af Jordens landareal, er det hjemsted for et imponerende plante- og dyreliv.
Costa Rica har kyst til både Stillehavet og Det Caribiske Hav
Det giver stor variation i natur, klima og dyreliv på tværs af landet.
Størstedelen af landets elektricitet produceres fra vedvarende energikilder
Vandkraft, geotermisk energi, vind og sol spiller en central rolle i landets energiforsyning.
Det er almindeligt at møde vilde dyr i hverdagen
Dovendyr, aber, leguaner, tukaner og farverige frøer er blot nogle af de dyr, du kan være heldig at opleve.
Costa Rica er kendt for sine tropiske frugter
Ananas, mango, papaya, passionsfrugt og bananer serveres ofte friskplukkede og er en naturlig del af det lokale køkken.
Pura Vida er mere end et udtryk
Det er en livsfilosofi, der handler om at nyde livet, vise taknemmelighed og møde andre med et smil.
Læs mere om Costa Rica og alt, hvad du skal vide på din rejse.


