Af Mette Hjorth Johansen
Australien er et levende naturmuseum! Her findes dyr, der ser ud, lever og lyder som ingen andre steder i verden, og det er ikke tilfældigt. For her hersker dyreriget isoleret på deres helt eget kontinent midt mellem Stillehavet og Det Indiske Ocean. Mere end 80 % af landets planter og dyr er endemiske, altså unikke for Australien. Det gælder både pattedyr, krybdyr, fugle og planter.
Fra kænguruer på stranden til krokodiller i floderne og søvnige koalaer i eukalyptustræerne – Australiens dyreliv er en af de absolut bedste grunde til at rejse Down Under!
Læs med her og bliv klogere på de mest ikoniske dyr i Australien – og hvor du kan opleve dem, når du rejser til Australien

Kænguruen – symbolet på selve Australien
Intet dyr symboliserer Australien som kænguruen. Den er Australiens nationale ikon og selve billedet på outbacken. Den røde kæmpekænguru er verdens største pungdyr og kan blive op til to meter høj og veje omkring 90 kilo! Det er et imponerende syn at se de store hanner rejse sig op på bagbenene og stirre ud over landskabet. Men kængurufamilien er meget bredere end den klassiske kæmpekænguru – faktisk findes der over 50 arter, herunder wallabies og rock wallabies, som ofte er mindre og lever i andre omgivelser. At møde en kænguru i det fri er næsten uundgåeligt på en rejse til Australien, og oplevelsen er lige magisk hver gang: i skumringen langs vejene, på åbne græssletter eller på stranden ved solopgang. Husk, at kænguruerne er mest aktive i de køligere timer omkring solopgang og solnedgang.
Fun fact om kænguruen
Kænguruen kan hoppe op til 9 meter i ét spring og nå hastigheder på 60 km/t – en af de mest effektive bevægelsesformer i dyreriget.
Hvor kan du opleve kænguruer?
- Et af de bedste steder at opleve kænguruer på din rejse til Australien er Kangaroo Island (South Australia), hvor hele øen er opkaldt efter Australiens hoppende indbyggere.
- Stranden i Lucky Bay (Western Australia) eller ved Cape Hillsborough nær Mackay (Queensland), hvor kænguruerne hopper rundt i det bløde sand.
- Grampians National Park (Victoria), hvor kænguruer nærmest er en selvfølge på et besøg.

Koalaen – eukalyptusskovens søvnige yndling
Koalaen er blandt de mest elskede australske dyr. Den lever udelukkende i den østlige del af landet, hvor den tilbringer næsten hele sit liv i eukalyptustræer. Koalaen spiser op til et kilo blade om dagen, men da bladene er næringsfattige og svære at fordøje, sover den op mod 18–20 timer i døgnet for at spare energi. At få øje på en koala i en trækrone, stille sovende med næsen begravet i de grågrønne blade, er en oplevelse, der rører de fleste rejsende.
Fun fact om koalalen
Mange tror, at koalaen er en bjørn og kalder ofte koalaen for ”koalabjørn”. Men det er i virkeligheden et pungdyr – tættere beslægtet med kænguruen end med nogen bjørn.
Hvor kan du opleve koalaer?

Emu – kæmpen blandt fugle
Emuen er Australiens største fugl og verdens næststørste efter strudsen. Den kan blive næsten to meter høj og veje over 50 kilo. Selv om den ikke kan flyve, bevæger den sig med imponerende fart gennem landskabet – helt op til 50 km/t – og så er den også en fremragende svømmer. Emuernes føde består primært af planter og visse insekter.
Fun fact om emuen
Hos emuen er det hannen, der bygger rede, ruger på æggene i otte uger og passer kyllingerne i over et år.
Hvor kan du opleve emuer?

Næbdyr – naturens fabeldyr
Næbdyret er et af verdens mest usædvanlige dyr. Det ser ud som en blanding af flere arter: et næb som en and, en hale som en bæver og fødder med svømmehud som en odder. Alligevel er det et pattedyr – og endda et æglæggende et af slagsen. Næbdyret kendes også under navnet ”platypus”, der betyder flad fod og var det første videnskabelige navn, dyrene fik.
Fun fact om næbdyret
Næbdyr er gode svømmere, men de kan hverken se eller høre særlig godt, når de dykker. I stedet kan de registrere elektriske signaler fra deres bytte under vandet – en evne, som næsten ingen andre pattedyr har..
Hvor kan du opleve næbdyr?

Saltvandskrokodille – verdens største krybdyr
I det nordlige Australien finder du verdens største nulevende krybdyr: saltvandskrokodillen. De største hanner kan blive op til seks meter lange og veje over et ton! De lever både i flodsystemer og kystnære områder, og de er mestre i at ligge næsten usynligt på lur i vandet, indtil byttet er tæt nok på. At se det enorme krybdyr glide gennem vandet er en stærk påmindelse om, hvor vild og urørlig Australiens natur stadig er.
Fun fact om saltvandskrokodillen
Saltvandskrokodillen kan ligge helt stille i vandet i timevis, så den næsten er usynlig, mens den venter på sit bytte.
Hvor kan du opleve saltvandskrokodiller?

Quokka – verdens gladeste dyr
På Rottnest Island ud for Perth møder du det lille pungdyr, quokkaen, som ofte bliver kaldt “verdens gladeste dyr” på grund af sit karakteristiske smil. Quokkaer er små, nysgerrige og ikke bange for mennesker, hvilket gør dem til et af de mest fotogene dyr i Australien. Rottnest Island er næsten bilfri, hvilket gør det let for besøgende at cykle rundt og støde på de små dyr, der lever frit i naturen. Selvom quokkaen ser ud som en nuttet miniaturekænguru i en Disney-film, er det vigtigt at huske, at det stadig er et vildt dyr.
Fun fact om quokkaen
Quokkaen er kendt som “verdens gladeste dyr” på grund af sit evige smilende udtryk.
Hvor kan du opleve quokkaer?

Tasmansk djævel – omspundet af myter
På Tasmanien lever et dyr, der ofte er omgærdet af myter: den tasmanske djævel. Med sit sorte pelsværk, kraftige kæber og gennemtrængende skrig har den fået ry for at være frygtindgydende – men i virkeligheden er den et fascinerende og vigtigt led i øens økosystem.
Tasmansk Djævel er verdens største kødædende pungdyr. Hunnen vejer 4-8 kg, hannen 6-12 kg. Bestanden har været truet, men store bevaringsprojekter arbejder på at sikre artens fremtid – og den kan altså stadig opleves på en rejse til Tasmanien, hvis du har øjnene med dig.
Fun fact om den tasmanske djævel
Hvor kan du opleve den tasmanske djævel?

Dingo – Australiens vilde hund
Dingoen er Australiens oprindelige vilde hund og har levet på kontinentet i tusindvis af år. Den er nært beslægtet med ulven, men har udviklet sig unikt i Australien. Dingoer er tilpasningsdygtige og findes derfor både i ørkener, skove og kystområder, hvor de lever i små grupper eller strejfer alene. De spiller en vigtig rolle i naturen som top-rovdyr, men deres forhold til mennesker har altid været komplekst: mange australiere betragter dem som både en trussel mod husdyr og et ikonisk symbol på vildmarken.
Fun fact om dingoen
Dingoen kan dreje hovedet næsten 180 grader – en evne, der hjælper den på jagt.
Hvor kan du opleve dingoer?

Vombat – den robuste gravemester
Vombatten er et af Australiens mest karakteristiske pungdyr. Den ser kompakt og næsten kluntet ud, men den er en sand mester til at grave. Vombatter kan veje op til 35 kilo, og med deres kraftige kløer og muskuløse krop bygger de komplekse tunnelsystemer, hvor de kan søge ly mod varme og rovdyr. Vombatter er hovedsageligt nataktive, men i kølige områder kan man opleve dem i skumringen, når de roligt bevæger sig ud for at græsse.
Fun fact om vombatten
Vombatten producerer firkantet afføring – en biologisk kuriositet, der hjælper med at markere territorium, uden at rulle væk.
Hvor kan du opleve vombatter?

Kookaburra – fuglen der ler
Kookaburraen er måske ikke Australiens mest spektakulære fugl at se på, men dens stemme er uforglemmelig. Den store isfugl udsender et karakteristisk kald, der lyder som en rungende latter. Af samme grund kaldes kookaburraen også for latterfugl. Lyden bruges til at markere territorium, men for rejsende bliver den hurtigt et af de mest ikoniske lydspor i bushen. Mange oplever første gang kookaburraens “latter” tidligt om morgenen – et næsten mytisk øjeblik, der får hele landskabet til at føles levende.
Fun fact om kookaburraen
Kookaburraens karakteristiske kald lyder som høj latter og bruges til at markere territorium.
Hvor kan du opleve kookaburraer?

Cassowary – regnskovens farverige kæmpe
I de tropiske regnskove i det nordlige Queensland lever et af verdens mest farverige og fascinerende dyr: cassowaryen. Denne store fugl kan blive over 1,8 meter høj og er let genkendelig på sin blå hud, røde halsskindlapper og den hornlignende hjelm på hovedet. At se en cassowary i naturen er derfor både en sjælden og spændende oplevelse.
Fun fact om Cassowaryen
Cassowaryen kan ikke flyve – den lever sit liv til lands, hvor den spiller en nøglerolle i regnskovens økosystem, fordi den spreder frø fra de mange frugter, den spiser.
Hvor kan du opleve cassowaryer?

Echidna – Australiens myrepindsvin
Echidnaen er endnu et eksempel på Australiens særprægede dyreliv. Sammen med næbdyret er det et af de eneste æglæggende pattedyr i verden. Den er dækket af pigge, ligesom et pindsvin, og lever hovedsageligt af myrer og termitter, som den fanger med sin lange, klæbrige tunge. Echidnaen er ikke let at få øje på, men med tålmodighed kan man opleve den snuse rundt i skovbunden på jagt efter føde. Dens kombination af urgammel biologi og nuttet fremtoning gør den til en af de mest fascinerende arter i Australien.
Fun fact om echidnaen
Echidnaen kan grave sig ned, når den føler sig truet, så kun piggene stikker op.
Hvor kan du opleve echidnaer?

Dyreriget – et vigtigt kapitel i fortællingen om Australien
I Australien er dyr ikke kun natur og zoologi, men også kultur. De udgør nemlig et vigtigt kapitel i fortællingen om Australien – og i mange rejsendes drøm om at opleve Australien.
Kænguruen og emuen flankerer Australiens våbenskjold – valgt som symboler på fremdrift, fordi ingen af dem nemt bevæger sig baglæns. Det er et fint billede på et kontinent, der altid er på vej videre.

Drømmer du om at rejse til Australien?
Skal du – ligesom kænguruen og emuen – også have fuld fart fremad på dine rejsedrømme?
Se dine rejsemuligheder nedenfor og kom helt tæt på Australiens vilde dyreliv med garvede rejseeksperter i baghånden.
Se rundrejser med dansk rejseleder
Læs mere om Australien som rejseland– vi skræddersyer også gerne din Australien-rejse, helt som du drømmer om.
Du er også altid velkommen til at ringe til en af vores dygtige rejseeksperter på tlf. 70 22 66 00 eller kontakte os på [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig.