Det bedste af Bali med afslapning og ø-idyl på Nusa Lembongan
Denne rejse kombinerer det bedste af Bali med et afslappende ophold på den charmerende paradis-ø Nusa Lembongan.
Rejsen begynder i Ubud, hvor frodige rismarker bølger langs bakkeskråninger, gamle templer emmer af mystik, og lokale markeder summer af farver og dufte. Her får I ro til at opleve balinesisk kultur i et behageligt tempo, hvor tid til fordybelse og nærvær er i fokus – en perfekt start, hvor natur og kultur smelter sammen i smukke omgivelser.
Fra Ubuds grønne hjerte går turen videre til Nusa Lembongan, et fredfyldt ø-paradis, hvor hvide palmestrande møder turkisblåt hav. Her indbyder bilfri småveje til rolige cykelture gennem øens frodige landskab, mens snorkling i det krystalklare vand afslører et spektakulært undervandsliv fyldt med farverige koraller og tropiske fisk.
Rejsen slutter ved Balis kyst, hvor valget står mellem Sanurs rolige, børnevenlige strand med blidt bølgende vand, Jimbarans romantiske solnedgange over havet, Nusa Duas luksuriøse resorts eller Seminyaks pulserende strandliv med gode spisesteder og livlig stemning.
Denne rejse er skabt til jer, der ønsker mere end en traditionel charterferie – her venter en smuk balance mellem oplevelser og ro, hvor det hele er nemt at gå til, og hvor ferien bliver en oplevelse, der varer langt mere end 14 dage.
Fra kr. 12.995
Prisen er pr. person v/ 2 rejsende. Den endelige pris afhænger af jeres ønsker til turen og antal rejsende.
14 dages rejse
Rejsen bliver skræddersyet, så den passer bedst til jer. Vi har et bredt udvalg af hoteller og ophold.
Skab jeres egen rejse
Drømmer I om at opleve endnu mere? Ring og hør om de mange muligheder på tlf. 70 22 66 00.
- Ubud - oplev Balis frodige risterrasser, templer og vulkanlandskaber
- Badeferie på Nusa Lembongan – palmestrande, snorkling og ø-idyl
- Vælg strandområde efter jeres stil – Sanur, Jimbaran, Nusa Dua eller Seminyak
- Privat chauffør fra A til B: Rejs komfortabelt med egen chauffør mellem destinationerne
- Tryg og nem rejse med mere indhold og ægte stemning






Dagsprogram
Rejsen begynder, når I tager i lufthavnen og stiger ombord på flyet med retning mod Bali. Bemærk: I ankommer til Bali på rejsens dag 2.
Rejsen begynder i Ubud, midt i Balis frodige indre. Her bliver I mødt af en stemning, der balancerer mellem ro og oplevelser – med jungle, smalle stier, risterrasser i alle nuancer af grøn og landsbyliv, der stadig følger naturens rytme.
Byen er kendt som Balis kulturelle omdrejningspunkt, og det mærkes overalt – fra de små altre med blomster og røgelse på gadehjørnerne til de lokale markeder og kreative værksteder, hvor I kan finde håndlavede smykker, batiktekstiler og kunsthåndværk.
Vil I ud og opleve naturen, er Campuhan Ridge Walk et godt sted at starte. Den brede sti snor sig gennem bløde bakker og grønne dale, og især i de tidlige morgentimer er udsigten næsten magisk. Turen er overkommelig for de fleste – og giver et fint første møde med området omkring Ubud.
Ikke langt derfra ligger Tegalalang-risterrasserne, der (med god grund) er blandt de mest fotograferede steder på Bali. Her kan I gå ad små stier mellem markerne og nyde udsigten til det trindelte landskab. Ønsker I en mere fredelig oplevelse, findes også mindre kendte områder lidt væk fra hovedvejen – med samme storslåede udsyn, men færre besøgende.
For familier er Ubud Monkey Forest et sikkert hit. Den gamle skov gemmer på mosdækkede tempelruiner og slyngplanter, og det er ikke unormalt at få selskab af nysgerrige aber undervejs. Et sted, der både er sjovt, lidt vildt og ganske mindeværdigt.
Når dagen går på hæld, kan I opleve en traditionel balinesisk danseforestilling – ofte opført i templer eller under åben himmel. De farverige kostumer, levende musik og hypnotiske bevægelser er en fascinerende introduktion til Balis åndelige og æstetiske univers.
Forslag til overnatning

- Tegal Sari Accommodation
- Sri Raith Cottages
- The Artini Dijwa Ubud

- Ubud Valley Boutique Resort
- Alaya Resort Ubud
- Adiwana Resort Jembawan

- Maya Ubud Resort
- Komaneka at Bisma
- COMO Una Ubud
Fra Balis fastland tager det kun omkring 30 minutter med båd, før I ankommer til Nusa Lembongan – en lille ø med store oplevelser. Her venter en mere stille og autentisk side af Indonesien, hvor dagene går med at udforske klippekyster, slentre barfodet langs stranden og nyde frisk fisk og skaldyr med udsigt til havet.
På Nusa Lembongan er tempoet skruet ned. Øen er tilpas lille til, at I let kan komme rundt, og tilpas stor til, at I finder både hyggelige strande, små caféer og mulighed for aktiviteter. Vandet er klart og ideelt til snorkling eller paddleboard, og flere steder kan I være heldige at svømme med manta rays eller se farvestrålende fisk direkte fra kysten.
En af de mest kendte udsigtspunkter er Devil’s Tear, hvor bølgerne brydes dramatisk mod klipperne – et imponerende syn, især ved solnedgang. I den anden ende af øen finder I rolige bugter som Mushroom Bay og Dream Beach, der lever op til deres navn med blødt sand og svajende palmer.
Nusa Lembongan er også forbundet med den mindre naboø, Nusa Ceningan, via en ikonisk gul bro. Her kan I tage på små ture og opleve endnu mere af det afslappede ø-liv, som gør området så særligt. For de eventyrlystne findes også klippeudspring, mangrove-ture og dykning – men intet er et “must”. Det handler om at gøre lige præcis det, I har lyst til. Her får I ro uden at kede jer - og oplevelser, der føles både ægte og ubesværede.
Forslag til overnatning

- The Garden Shacks at Sandy Bay
- Lembongan Harmony Villas
- Pemedal Beach Resort

- Ohana's Beachfront Resort & Beach Club
- Lembongan Beach Ckub & Resort
- Hai Tide Beach Resort

- Batu Karang Lembongan Resort & Spa
- Aqua Nusa - Boutique Villas
- Villa Voyage
Efter dage fyldt med indtryk og oplevelser venter rejsens sidste og mest afslappende kapitel. Her får I mulighed for at skrue tempoet helt i bund, mærke solen i ansigtet og nyde det rolige strandliv, som Bali er kendt for.
Ved ankomst til Bali bliver I hentet af en privat chauffør, der kører jer direkte fra færgen til det strandområde, I har valgt hjemmefra. Her begynder badeferien i det øjeblik, I læner jer tilbage i bilen – og dagene får lov at glide stille forbi.
Hvert område har sin egen karakter og stemning, og uanset om I rejser som par, som familie eller besøger Bali for første gang, kan I finde et sted, der passer til jeres ønsker for rejsens afslutning.
Sanur – rolig charme og lokal stemning
Sanur er et oplagt valg for jer, der ønsker at afslutte rejsen med ro og nærvær. Stranden er lang og lavvandet, og egner sig godt til både badning og strandliv – særligt for familier og jer, der sætter pris på en fredelig atmosfære. Den hyggelige strandpromenade indbyder til rolige gåture, mens små caféer og restauranter byder på udsigt til havet og god, lokal mad. Her handler dagene om enkelhed, komfort og tid sammen.
Nusa Dua – komfort, luksus og afslapning
Drømmer I om en afslutning med lidt ekstra forkælelse, er Nusa Dua et godt bud. Området er kendt for sine velholdte resorts, rolige omgivelser og en bred, børnevenlig strand med klart vand. Her kan I nyde spa-behandlinger, god service og moderne faciliteter.
Jimbaran – solnedgange og stemningsfulde aftener
I Jimbaran får I en afslappet strandby med autentisk stemning og brede sandstrande. Om aftenen dækkes bordene direkte i sandet, og I kan nyde friskfanget fisk og skaldyr, mens solen går ned i havet – det er svært at finde en mere romantisk ramme for jeres sidste aftener på Bali.
Seminyak – strandliv med et moderne twist
Vil I kombinere de sidste stranddage med lidt byliv og god energi, er Seminyak et oplagt valg. Her møder I en mere moderne side af Bali, med stilfulde caféer, små butikker og stemningsfulde beach clubs. Det hele foregår i et afslappet tempo, og solnedgangene her er blandt de mest ikoniske på øen.
Vi har håndplukket hoteller med god beliggenhed og høj komfort – så I kan nyde rejsens sidste dage i fredelige og trygge rammer, uanset hviken destination i vælger, som afslapning på jeres Bali-rejse.
Forslag til overnatning

- The Open House, Jimbaran
- Mercure Resort, Sanur
- Amadea Resort and Villas, Seminyak
- Novotel Bali Benoa, Nusa Dua

- Balquisse Heritage Hotel, Jimbaran
- Puri Santrian, Sanur
- Merusaka Nusa Dua
- Courtyard by Marriott Bali Seminyak Resort

- Four Seasons Resort Bali at Jimbaran Bay
- Andaz Bali, Sanur
- The Legian Seminyak
- The Apurva Kempinski Bali, Nusa Dua
Eventyret er nået til vejs ende, og på dag 14 har I igen dansk grund under fødderne.






Rejseforslaget inkluderer
Fly
- Danmark – Denpasar (Bali)
- Denpasar (Bali) – Danmark
Hotel
- 11 overnatninger på hoteller anbefalet af Risskov Rejser, fordelt på:
- 3 overnatninger i Ubud
- 4 overnatninger på Nusa Lembongan
- 4 overnatninger i Nusa Dua/Sanur/Jimbaran/Seminyak
Alle ophold er inkl. morgenmad
Transport
Privat transfer fra Denpasar lufthavn til Ubud
- Privat transfer fra Ubud til færgeleje
- Privat transfer fra færgeleje til Sanur/Nusa Dua/Jimbaran/Seminyak
- Privat transfer fra Sanur/Nusa Dua/Jimbaran/Seminyak til Denpasar lufthavn
Færge
Bali til Nusa Lembongan og retur
Du får også
En personlig rejsekonsulent, der planlægger rejsen sammen med jer fra start til slut
Prisen inkluderer ikke
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Udflugter og aktiviteter, som ikke er specifikt nævnt i "Rejseforslaget inkluderer"
- Transport som ikke er specifikt nævnt i "Rejseforslaget inkluderer"
- Lokalt opkrævede resort fees på hoteller
- e-VOA visum for indrejse til Indonesien
- Turistskat for indrejse til Bali
- Lokal transport på Nusa Lembongan
Priseksempler
På Bali og Nusa Lembongan har vi adgang til mange typer af overnatningsmuligheder. Kontakt os derfor endelig, hvis I har noget specifikt i tankerne, som I ikke lige fandt her på siden.
Vi kan eksempelvis tilbyde:
- Guesthouses
- Strandresorts
- Børnevenlige ophold
- Private villaer med egen pool
- Boutique hoteller & Jungle Resorts
- Luksus resorts
Priseksemplerne for denne rejse er for 2 personer. Rejser I flere sammen, vil prisen pr. person typisk falde. For at sikre jer den bedste pris anbefaler vi, at I kontakter os for et skræddersyet tilbud.
2 rejsende i ét værelse (Guest House/Simpelt***)
Fra 12.995 - 17.995 kr. per person
2 rejsende i ét værelse (Boutique Style/Villa ****)
Fra 16.995 - 24.995 kr. per person
2 rejsende i ét værelse (Resort/Luksus *****)
Fra 23.995 - 33.995 kr. per person
Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, ledige flypladser samt hotelværelser.
Prisen er desuden afhængig af hvor lang tid der er til afrejse. Som hovedregel får du den bedste pris ved bestilling minimum 6-8 måneder før afrejse.
Områder I skal opleve
Mød jeres rejsekonsulent
Sådan bestiller
du en rejse
Ring på 70 22 66 00 eller fortæl
os om jeres drømmerejse her



Fortæl os om din drømmerejse, så tager vi en snak om hvordan vi får drømmen til at gå i opfyldelse
Efter en god snak om dine drømmerejse laver vi en rejseplan, skræddersyet præcis efter dine ønsker
Når rejseplanen er lige efter dine drømme, booker vi rejsen, så du bare skal glæde dig!







