Det naturlige Bali med vandfald og dyreliv - Ubud, Munduk & Uluwatu

Det ægte Bali på en rejse med naturen i centrum

Denne rejse er skabt til jer, der vil opleve mere end Balis gængse højdepunkter. Til jer, der søger naturen, stilheden og det autentiske Bali – men stadig med komfort og gennemførte detaljer. Her handler det ikke om at krydse seværdigheder af, men om at fordybe sig. I steder, landskaber og stemninger.

Rejsen begynder i frodige Ubud, hvor I bor blandt risterrasser, templer og traditionelt kunsthåndværk – med tid til både udforskning og ro. Herfra går turen nordpå til bjerglandsbyen Munduk, hvor køligere luft, panoramaudsigter og naturoplevelser venter med skjulte vandfald, kaffeplantager og stille stier gennem tågedækkede dale. Rejsen afsluttes ved havet i Uluwatu, omgivet af dramatiske klipper, skjulte strande og spektakulære solnedgange. 

En rejse for jer, der vil mærke det grønne Bali. Det rå, det sanselige – og det smukke i at tage sig god tid.

Fra kr. 11.995

Prisen er pr. person v/ 2 rejsende. Den endelige pris afhænger af jeres ønsker til turen og antal rejsende. 

15 dages rejse 

Rejsen bliver skræddersyet, så den passer bedst til jer. Vi har et bredt udvalg af hoteller og ophold.

Skab jeres egen rejse

Drømmer I om at opleve endnu mere? Ring og hør om de mange muligheder på tlf. 70 22 66 00.

  • Kultur i hjertet af Ubud: Templer, risterrasser og kreativ atmosfære overalt
  • Munduks grønne vidundere - vandfald, kaffe og stille udsigtspunkter i bjergene
  • Uluwatus vilde kyst - dramatiske klipper og solnedgange over havet
  • Privat chauffør på transportdage
  • God tid på hver destination, så I får plads til ro, rytme og fordybelse på rejsen
Uluwatu templet ved havet på Bali
Kvinde i infitypool på Bali med en frodig udsigt
Udsigt over strand på Bali i aftenlys med lysende lanterner
Kort over rejse på Bali gennem Munduk, Ubud og Uluwatu

Dagsprogram

Rejsen begynder, når I tager i lufthavnen og stiger ombord på flyet med retning mod Bali. Bemærk: I ankommer til Bali på rejsens dag 2

Velkommen til Ubud, Balis grønne hjerte. Her finder I grønne risterrasser, tågede regnskove, gamle templer og små landsbysamfund, hvor kunst og håndværk er en del af hverdagen – fra detaljeret træskærerarbejde og batik til traditionel dans og malerkunst.

Byens centrum summer af liv med farverige boder, duften af frisklavet mad fra gadekøkkener og daglige ceremonier med blomster og røgelse foran templerne. Men bevæger I jer uden for byen, åbner landskabet sig – her venter frodige dale, skjulte stier gennem junglen og små vandfald, der kun findes, hvis man ved, hvor man skal lede.

Start dagen med en fredelig gåtur ad den smukke Campuhan Ridge Walk, hvor morgensolen farver landskabet gyldent. Mød de nysgerrige aber i Monkey Forest, hvor ruiner og jungle vokser sammen, og oplev Tegalalangs dramatiske risterrasser – et levende postkort fra Bali.

Her er der også mulighed for at opleve balinesisk dans under åben himmel, gå på opdagelse i gallerier og lokale værksteder eller finde indre ro i en yogatime med udsigt til grønne marker og svajende palmer. 

Forslag til overnatning

Eksempel på hotel i kategorien guest house

- Tegal Sari Accommodation

- Sri Raith Cottages

- The Artini Dijwa Ubud

Eksempel på hotel i kategorien boutique

- Ubud Valley Boutique Resort

- Alaya Resort Ubud

- Adiwana Resort Jembawan

Eksempel på hotel i kategorien luksus

- Maya Ubud Resort

- Komaneka at Bisma

- COMO Una Ubud

I Munduk finder I det Bali, de færreste oplever. Det er en af Balis bedst bevarede hemmeligheder – en lille bjerglandsby omgivet af tågedækkede skove, kaffeplantager og dramatiske vandfald. For rejsende, der vil tæt på naturen og væk fra de gængse ruter, er dette stedet.

Luften heroppe er friskere, klimaet køligere, og udsigten uforglemmelig. Det er et område, der indbyder til ro, fordybelse – og eventyr i naturen.

Fra landsbyen fører vandrestier direkte ud i den grønne natur, hvor I kan opleve nogle af Balis smukkeste vandfald. Munduk Waterfall ligger blot en kort gåtur væk, mens Banyumala Twin Waterfall kræver lidt mere indsats – men belønner jer med en dobbelt kaskade omgivet af frodig jungle og naturlige badebassiner.

Undervejs kommer I forbi små kaffe- og kakao-plantager, hvor I kan smage jer gennem lokale varianter og høre mere om produktionen fra dem, der dyrker det. Mange af gårdene ligger med panoramaudsigt over bjergene og de lavere dale, så der er rig mulighed for at nyde både landskab og lokal smag.

Munduk er ikke strandferie og cocktails – Munduk er for jer, der søger autentiske oplevelser i naturen, gerne vil gå på opdagelse og samtidig bo komfortabelt og fredeligt. 

Forslag til overnatning

Eksempel på hotel i kategorien guest house

- Puri Lumbung Cottages

- Villa Sande

- Atres Sari Resort

Eksempel på hotel i kategorien boutique

- Sanak Retreat Bali

- Giriwood Hotel & Villa

- Munduk Heaven Luxury Villas

Eksempel på hotel i kategorien luksus

- Munduk Cabins by Desa Hay

- Munduk Moding Plantation - Nature Resort & Spa

- Elevate Bali by Hanging Gardens

Efter frodige bjerglandskaber og rolige landsbyer er Uluwatu det perfekte sted at afslutte jeres rejse – med klippekyster, bløde solnedgange og en følelse af at stå ved verdens ende.

Uluwatu ligger på Balis sydlige halvø og er kendt for sin dramatiske kystlinje, hvor lodrette klipper falder stejlt ned i det brusende hav. Herfra har I front row-udsigt til solnedgangen – uanset om I ser den fra en luksusvilla, liggestol eller toppen af Uluwatu-templet.

En af de mest ikoniske oplevelser her er Kecak-dansen ved Uluwatu-templet, hvor lokale dansere optræder i skæret fra solen, mens havet buldrer under jer. Det er en stemningsfuld og uforglemmelig måde at mærke den balinesiske kultur på helt tæt hold.

Og så er der strandene. De fleste af Uluwatus små bugter ligger gemt bag klipperne – som Padang Padang og Bingin Beach, hvor man må gå ad trapper eller små stier for at komme ned. Til gengæld venter blødt sand, klart vand og en følelse af at have fundet sit eget lille sted på Bali.

Vil I runde rejsen af med lidt ro og luksus, findes der flere boutique-resorts og private villaer, hvor I kan trække jer tilbage og nyde det sidste af ferien i fred – med egen pool, room service og udsigt over havet.

Forslag til overnatning

Eksempel på hotel i kategorien guest house

- Sal Secret Spot

- White Palm Boutique Hotel

- La Joya Balangan

Eksempel på hotel i kategorien boutique

-  The Elementum

- La Joya Biu-Biu

- Suarga Padang Padang 

Eksempel på hotel i kategorien luksus

- Six Senses Uluwatu

- Bulgari Resort Bali

- Alila Villas Uluwatu

Eventyret er nået til vejs ende, og på dag 15 har I igen dansk grund under fødderne.

Ritual i frodige omgivelser og varmekilder ved Ubud på Bali
Tegalalang risterrasser på Bali
Familie på vandretur på Bali
Hyggelig stemningsbillede fra en restaurant på stranden på Bali
Kaffeplantage ved Munduk på Bali
Banyumala vandfaldene på Bali

Rejseforslaget inkluderer

Fly

  • Danmark – Denpasar (Bali)
  • Denpasar (Bali) – Danmark

Hotel

  • 12 overnatninger på hoteller anbefalet af Risskov Rejser, fordelt på:
  • 4 overnatninger i Ubud
  • 3 overnatninger i Munduk
  • 5 overnatninger i Uluwatu

Alle ophold er inkl. morgenmad

Transport

  • Privat transfer fra lufthavnen til Ubud

  • Privat transfer fra Ubud til Munduk
  • Privat transfer fra Munduk til Uluwatu
  • Privat transfer fra Uluwatu til lufthavnen

Du får også

  • En personlig rejsekonsulent, der planlægger rejsen sammen med jer fra start til slut

Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Udflugter og aktiviteter, som ikke er specifikt nævnt i "Rejseforslaget inkluderer"
  • Transport som ikke er specifikt nævnt i "Rejseforslaget inkluderer"
  • Lokalt opkrævede resort fees på hoteller
  • e-VOA visum for indrejse til Indonesien
  • Turistskat for indrejse til Bali

Priseksempler

På Bali har vi adgang til mange typer af overnatningsmuligheder. Kontakt os derfor endelig, hvis I har noget specifikt i tankerne, som I ikke lige fandt her på siden.

Vi kan eksempelvis tilbyde:

  • Guesthouses
  • Strandresorts
  • Børnevenlige ophold
  • Private villaer med egen pool
  • Boutique hoteller & Jungle Resorts
  • Luksus resorts

Priseksemplerne for denne rejse er for 2 personer. Rejser I flere sammen, vil prisen pr. person typisk falde. For at sikre jer den bedste pris anbefaler vi, at I kontakter os for et skræddersyet tilbud. 


2 rejsende i ét værelse (Guest House/Simpelt***) 

Fra 11.995 - 16.995 kr. per person

2 rejsende i ét værelse (Boutique Style/Villa ****) 

Fra 15.995 - 23.995 kr. per person

2 rejsende i ét værelse (Resort/Luksus *****) 

Fra 22.995 - 32.995 kr. per person

 

Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, ledige flypladser samt hotelværelser.

Prisen er desuden afhængig af hvor lang tid der er til afrejse. Som hovedregel får du den bedste pris ved bestilling minimum 6-8 måneder før afrejse.

Områder I skal opleve 

Mød jeres rejsekonsulent

Benedicte de la Cour
Bali-ekspert

+45 87 12 66 12
[email protected]

Lene Scott Hansson
Bali-ekspert

+45 87 12 66 29
[email protected]

Sådan bestiller
du en rejse

Ring på 70 22 66 00 eller fortæl

os om jeres drømmerejse her

Group_6553
Group_6554
Group_6555

Fortæl os om din drømmerejse, så tager vi en snak om hvordan vi får drømmen til at gå i opfyldelse

Efter en god snak om dine drømmerejse laver vi en rejseplan, skræddersyet præcis efter dine ønsker

Når rejseplanen er lige efter dine drømme, booker vi rejsen, så du bare skal glæde dig!

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!