Japan før & nu

4,7 UD AF 5

Tag med på en sand tidsrejse til øriget Japan!

I Tokyo og Osaka føles det som om, at man går rundt i fremtiden med neonlys overalt og hypermoderne højhuse. I kulturbyen Kyoto er man hensat til fortiden blandt de mange gamle velbevarede templer og traditionelle træhuse med rispapirvægge og rismåtter, der omgives af smukke zen-haver.

På spændende byrundture kommer du godt omkring og ser de mange højdepunkter i hovedstaden Tokyo, historiske Kyoto og madmekkaet Osaka.

Der venter også store naturoplevelser i nationalparken Hakone, hvor Mt. Fuji ”bor”, og hvor vi skal se det hele fra oven på en kabelbane-tur, opleve den termiske aktivitet i vulkandalen Owakudani og på en skøn sejltur på Ashi-søen.

På alle vores Japan-rundrejser har vi inkluderet de fleste måltider, da maden i Japan udgør en stor del af rejsens helhedsoplevelse. Madlavningen og præsentation af maden er næsten en kunstart i sig selv, men det kan være en svær opgave at finde de rigtige steder at spise på egen hånd. Vores dygtige rejseledere og samarbejdspartner i Japan kender alle de gode, autentiske steder, som de med stor fornøjelse viser frem. Du kan godt glæde dig til spændende og anderledes madoplevelser, når vi smager og dufter os gennem Japan.

Foråret i Japan byder på blomstrende kirsebærtræer, sakura, og når træerne står i blomst, valfarter japanerne til for at beundre blomsterfloret. Denne handling har selvfølgelig et navn, nemlig hanami. Når det så bliver tid til koyo i november, betyder det, at man skal ud og beundre efterårets smukke farver, når de flammer changerende op fra ginkgo-træets knaldgule farver til det stærkt røde løv på ahorn-træerne.

Fra kr. 24.995

Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.

9-dages rundrejse med dansk rejseleder

Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur

Overnatning

Overnatning i dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller

  • Med kabelbane op i højderne og sejltur med udsigt over Ashi-søen og Mt. Fuji
  • Rejs med 300 km/t i de berømte Shinkansen lyntog
  • Sushi-kokkeskole, hvor vi laver en delikat frokost
  • Byrundture i Osaka og Kyoto med  Den Gyldne Pavillon, Nijo-slottet og zen-haver
  • Max 26 deltagere og næsten alt inkluderet
Beskrivelsen af hvad der er på billedet - SEO
Sushi_323-390
2.japan..270x333
Japan_f_r_og_nu.Sk_rmbillede_2023-09-25_102017

Dagsprogram

Fold alle dage ud
Dag 1Afrejse fra Danmark

Vi sætter kursen mod Japans hovedstad, Tokyo.
Mange spændende oplevelser ventende forude.

11.japan.japan-foer-og-nu.herobillede.555x450
Dag 2Ankomst til Tokyo

Vi ankommer først på aftenen og kører mod vores hotel, hvor en let anretning venter. Her skal vi bo de næste tre nætter.

 

 

Her bor du

Hotel Monterey Hanzomon 

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

6.japan.japan-foer-og-nu.Dag_2.555x450
Dag 3Tokyo; Fra Meiji-templet og Harajuku til TeamLab Borderless og Shinjukus Pulserende liv

Vi tager hul på de første oplevelser i Japans hovedstad, Tokyo – en by, som kan tage pusten fra de fleste. Under dagens byrundtur benytter vi Japans fantastiske metrosystem og får oplevelsen af at bevæge os ned i de menneskefyldte undergrundsbaner. Trods det store mylder fungerer alt upåklageligt, og vi oplever, hvor velholdt og effektivt systemet er.

Vi starter dagen med en gåtur gennem en stor park for at besøge Tokyos vigtigste shinto-helligdom, Meiji-templet. Templet ligger fredfyldt omgivet af høje træer, og vi kan være heldige at opleve et traditionelt japansk bryllup, hvilket giver et særligt indblik i de gamle traditioner.

Lige udenfor parken ligger Harajuku-området, kendt som mødested for Tokyos ungdom. Her oplever vi en livlig atmosfære med farverige butikker og unge japanere klædt i unikke og kreative stilarter, der balancerer mellem punk og tegneserieinspiration.

Efter frokost fortsætter vi til TeamLab Borderless, et banebrydende digitalt kunstmuseum, hvor lys, farver og teknologi smelter sammen i fascinerende kunstinstallationer. Her oplever vi, hvordan japanerne kombinerer innovation og kreativitet på en helt særlig måde.

Dagen bringer os også til Shinjuku-kvarteret, Tokyos moderne bydel og travle knudepunkt. Vi ser byens imponerende skyskrabere, herunder Tokyo Metropolitan Government Building, hvor vi kan nyde en fantastisk udsigt over byen – og på klare dage helt til Mt. Fuji.

Herefter besøger vi det livlige Kabukicho-område, der med sine neonlys og pulserende atmosfære giver et spændende indblik i Tokyos natteliv.

Som afslutning på dagen tager rejselederen dem der har lyst med til Shibuya-området for at kigge på Shibuyas særegne "love hotels" og se alle neonlysene om aftenen.

 

Her bor du

Hotel Monterey Hanzomon

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

380-500_Tokyo_neonskilte
japan_foer_nu-1182412767
Dag 4Fra Tokyo National Museum til Shibuya Scramble Crossing: Kultur, Shopping og Ikoniske Oplevelser

Dagens program tager os til nogle af Tokyos mest ikoniske og spændende seværdigheder. Vi begynder med et besøg på Tokyo National Museum, der rummer en imponerende samling af japansk kunst og kulturarv, og en gåtur i den smukke Ueno-park. I foråret er parken især fantastisk med sine mange blomstrende kirsebærtræer.

Efter disse oplevelser spiser vi frokost i området inden vi fortsætter til Asakusa Kannon, Tokyos mest berømte tempel. Her oplever vi en livlig atmosfære og den charmerende Nakamise-handelsgade, som bugner af spændende butikker og lokale delikatesser.

Eftermiddagen fortsætter i Akihabara Electric Town, som er et mekka for teknologi- og gamingentusiaster. Herefter besøger vi Ginza, Tokyos mest eksklusive shoppingområde, kendt for luksusbutikker og en enestående serviceoplevelse.

Sidst på dagen tager vi til Shibuya-området, hvor vi ser det travleste fodgængerfelt i verden, Shibuya Scramble Crossing. Omkring fem millioner mennesker krydser her hver dag. Vi slutter besøget med at se statuen af hunden Hachiko, der står som et symbol på loyalitet lige uden for Shibuya Station.

Dagen afsluttes med en hyggelig middag på en restaurant tæt ved vores hotel.

 

Her bor du

Hotel Monterey Hanzomon

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

japan_foer_nu-1804857899
japan_foer_nu-814325602
Dag 5Besøg i Hakone National Park, Mt. Fuji, sejltur på Ashi-søen, naturskøn tur med kabelbane

Efter morgenmad er der afgang til den smukke og meget populære nationalpark Hakone sydvest for Tokyo. På vej til nationalparken vil vi forhåbentlig få vores første glimt af det hellige og majestætiske bjerg Mt. Fuji.

Mt. Fuji er Japans højeste bjerg med sine 3.776 m, og hun er en sky dame, da hun kun viser sig omtrent hver tredje dag på grund af skydække.

Vi starter besøget i nationalparken med formidlingscenteret Mt. Fuji World Heritage Center, der har eksisteret siden 2013. Centeret fortæller historien om Japans højeste bjerg, der gennem tiden er blevet tilbedt og afbilledet i tusindvis af værker.

Efter frokost tager vi (hvis vejret tillader det) en bjergtagende tur med Hakone-kabelbanen, hvor der venter en eminent udsigt over den smukke Ashi-sø, vulkandalen Owakudani – og hvis vi er heldige – af magiske Mt. Fuji.

Der bliver tid til at opleve den termiske aktivitet i Owakudani-dalen, der er kendt for sine varme kilde, og herefter venter en fin lille sejltur på Ashi-søen. Her kan du slappe lidt af og nyde den flotte natur, og forhåbentlig vil du kunne få flere kig til Japans højeste bjerg.

Langs søbredden, og også ude i vandet, står de hellige torii-porte, som er nemt genkendelige med deres karakteristiske røde farve. Efter en masse gode naturoplevelser sætter vi kursen mod vores hotel i Mishima.

NB – vi gør opmærksom på, at kufferterne transporteres fra Tokyo til hotellet i Kyoto, hvorfor du bør pakke en taske med de sager, du finder nødvendige til overnatningen i Mishima.

 

Her bor du

 Fujisan Mishima Tokyu Hotel

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

450-555_Mt_Fuji_cable_car
dag6-527841121_333_270
Dag 6Med Shinakansen til Kyoto med UNESCO-templer og Gions Charme

Efter morgenmaden går vi fra hotellet og tager Shinkansen fra Mishima Station til Kyoto, hvor vi overnatter 2 nætter. Undervejs får vi en højhastighedsoplevelse med det verdensberømte tog, der kører med over 300 km/t.

Kyoto er en af verdens mest enestående byer. Byen var Japans hovedstad i perioden 794-1867, husede mere end 2.000 templer og var Japans kulturelle centrum. Da amerikanerne skulle beslutte, hvor de skulle smide atombomberne i slutningen af 2. verdenskrig, var Kyoto en af byerne, de overvejede at bombe. Byen blev dog skånet, hvilket gjorde, at den rige historiske kulturarv kunne forblive intakt.

Vi ankommer til Kyoto, hvor vi møder vores nye lokalguide. Herefter skal vi se nærmere på, hvad der gør Kyoto så speciel, og se nogle af Japans største seværdigheder. Vi begynder med det store buddhistiske tempel, Kiyomizudera-templet, som er en del af UNESCOs verdensarv. Her venter der os en flot udsigt fra den enorme træpavillon. Selve gåturen op til templet går via farverige gader med små souvenirbutikker og meget gamle huse. Her ser vi også unge japanere og turister iført de traditionelle japanske klædedragter.

Dernæst går vi på opdagelse ad de to mest charmerende og kendte gader i byen, nemlig Sannenzaka og Ninenzaka, der er fyldt med små butikker og traditionelle træhuse.

I det verdensberømte Gion-distrikt findes mange gamle tehuse, og man kan være heldig at opleve de fine geishaer med deres flotte kimonoer, kunstfærdigt opsatte hår og hvide ansigter på deres vej til og fra tehusene. Vi går en tur rundt i de gamle gader, inden vi spiser japansk middag på en af restauranterne i distriktet.

 

Her bor du

Daiwa Roynet Hotel Kyoto-Hachijyoguchi

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost   Aftensmad

 

450-555_iStock-612408272_
Dag 7Zen, Gyldne Pavilloner og Sushi: En Dag i Kyotos Historiske Hjerte

Dagens program starter ved Ryoanji-templet, der huser Kyotos – og måske hele Japans – flotteste stenhave. Haven er anlagt i ægte zen-stil med 15 større sten, der symboliserer øer. Fascinerende nok kan man aldrig se alle 15 sten på én gang – uanset hvor man står, kan man kun se 14, hvilket giver haven en særlig mystik og ro.

Herefter går turen videre til Kinkakuji-templet, også kendt som Den Gyldne Pavillon. Templet er en visuel perle, bygget ud fra en tidligere shoguns vision om, hvordan himlen må se ud. Hver sten, hvert træ og hver busk er omhyggeligt placeret, og intet er overladt til tilfældighederne. Det er en af Kyotos mest spektakulære seværdigheder og et symbol på harmoni og skønhed.

Til frokost venter en anderledes og lærerig oplevelse, når vi deltager i et sushikursus hos WAK Japan. Denne organisation kombinerer kulturelle oplevelser med et socialt formål ved at støtte japanske kvinder i deres arbejde som instruktører. Her lærer vi at mestre den traditionelle kunst at lave sushi og nyder bagefter vores egen hjemmelavede sushi.

Vi afslutter dagens program ved det historiske Nijo-slot, opført i 1603, som var shogunens residens i Kyoto. Slottet er især kendt for sine "nattergalegulve", der knirker som fuglekvidder, når man går på dem – en avanceret sikkerhedsforanstaltning, der skulle advare shogunen mod ubudne gæster.

Efter en række spændende oplevelser er resten af eftermiddagen og aftenen afsat til tid på egen hånd, hvor der også er mulighed for at nyde middag i eget tempo.

 

Her bor du

Daiwa Roynet Hotel Kyoto-Hachijyoguchi

LÆS MERE OM HOTELLET →

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost

 

Japan_foer_og_nu_dag5_450_555
3.japan.japan-foer-og-nu.Dag_7.270x333
Dag 8Fushimi Inarai, Osaka-borgen og Storbyliv i Dotonbori: En Mindeværdig Afslutning på Rejsen

Vi starter dagen ved Fushimi Inarai-templet, kendt for sine tusindvis af røde torii-porte, der strækker sig hele vejen op ad bakken til templets indgang. De tætstående porte skaber en næsten overdækket sti og er et ikonisk syn i Japan.

Derefter fortsætter vi til Osaka, hvor vi tilbringer resten af dagen. Vi starter med en byrundtur til et af Japans mest berømte vartegn, Osaka-borgen. Den imponerende borg blev oprindeligt bygget i 1583 af adelsmanden Toyotomi Hideyoshi og har siden gennemgået flere genopbygninger. Den seneste restaurering fra 1997 har forvandlet borgen til et moderne museum, der fortæller historien om både Hideyoshi og borgen. Borgen er omgivet af en smuk park, der især er populær i april, når kirsebærtræerne står i fuldt flor.

Efter frokost besøger vi det spektakulære observationsdæk i Umeda Sky Building, der forbinder bygningens to tårne i 170 meters højde. Her kan vi nyde en storslået udsigt over Osaka og mærke vinden på toppen af byen.

Senere oplever vi ægte japansk storbystemning i shopping- og madmekkaerne Shinsaibashi og Dotonbori. Disse livlige områder er kendt for deres mange butikker og det store udvalg af spisesteder. Osaka er berømt som "Japans køkken", og byens uofficielle motto kuidare – "spis til du segner" – afspejler den lokale passion for gastronomi. Her spiser man ikke blot for at blive mæt, men for at tilfredsstille både smag og sanser.

Resten af eftermiddagen er fri til at udforske Osaka på egen hånd – måske med fokus på at udforske mere af Dotonbori og Shinsaibashi.

Sidst på aftenen kører vi til lufthavnen, hvor vi checker ind og gør os klar til flyrejsen hjem til Danmark kort før midnat.

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost

450-555_OsakaiStock-512491222
10.japan.japan-foer-og-nu.Dag_8.270x333
Dag 9Ankomst til Danmark

Atter i Danmark efter mange oplevelser i Japan.

Japansk_kvinde_iStock-1195370326_333-270

Afrejsedatoer

Afrejse dato
Varighed
Pris pr. person
Rejseleder
Afrejse fra
01. april 2025
Varighed9 dage
27.495 kr. pr. person
RejselederChristian Rosenberg
Afrejse fraKøbenhavn, Aalborg, Aarhus
Afrejse fra København UDSOLGT
Afrejse fra Aalborg+ 1.250 kr. pr personUDSOLGT
Afrejse fra Aarhus+ 1.250 kr. pr personUDSOLGT
14. april 2025
Varighed9 dage
26.995 kr. pr. person
RejselederChristian Rosenberg
Afrejse fraKøbenhavn
Afrejse fra København
29. maj 2025
Varighed9 dage
24.995 kr. pr. person
RejselederChristian Rosenberg
Afrejse fraKøbenhavn, Aalborg
Afrejse fra København
Afrejse fra Aalborg+ 1.250 kr. pr person
04. juli 2025
Varighed9 dage
28.995 kr. pr. person
RejselederSteen Ramsgaard
Afrejse fraKøbenhavn
Afrejse fra København
10. oktober 2025
Varighed9 dage
29.995 kr. pr. person
Rejseleder
Afrejse fraKøbenhavn, Aarhus, Aalborg
Afrejse fra København
Afrejse fra Aarhus+ 1.250 kr. pr personFå pladser
Afrejse fra Aalborg+ 1.250 kr. pr person
15. oktober 2025
Varighed9 dage
27.995 kr. pr. person
RejselederChristian Rosenberg
Afrejse fraKøbenhavn, Aarhus, Aalborg
Afrejse fra København
Afrejse fra Aarhus+ 1.250 kr. pr personFå pladser
Afrejse fra Aalborg+ 1.250 kr. pr person
Kyoto_450-555
1.japan..390x323

Rejsen inkluderer

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang

  • Overnatning i dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller

  • 6 x morgenmad, 6 x frokost og 4 x aftensmad

  • Al transport samt udflugter inkl. entréer jf. program

  • Kørsel med det berømte lyntog, Shinkansen

  • Oplevelser i Tokyos forskellige områder, bl.a. Shinjuku, Ginza og Harajuku

  • Byrundture i Tokyo, bl.a. med besøg i templet Asakusa Kannon og på det moderne digitale kunstmuseum TeamLab Borderless i Tokyo

  • Lær at mestre sushikunsten hos WAK Japan, en organisation, der støtter japanske kvinder, og nyd den sushi, du selv har lavet

  • Med kabelbane op i 1.340 m højde i Hakone Nationalpark

  • Besøg i vulkandalen Owakudani og sejltur på Ashi-søen med udsigt til Mt. Fuji

  • Flere byrundture i Kyoto med bl.a. Den Gyldne Pavillon, Nijo Slottet, Gion-området og japanske haver

  • Besøg ved Fushimi Inarai-templet med de mange orangerøde torii-porte

  • Byrundtur i Osaka med Osaka-borgen, Umeda Sky Building og shoppingområdet Shinsaibashi

  • Engelsktalende lokalguider

  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 4.495
  • Tilslutning fra Aalborg eller Aarhus lufthavn fra kr. 1.250
  • Administrationsgebyr kr. 125

Mød din rejseleder

NÅR REJSEN GÅR TIL JAPAN

Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta

Når du tager afsted på en rundrejse til Japan med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Japan.

 

Dansk_pas
Globus

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!