Search The Blog

Nulstil
Vejen til New Zealand: Rejseekspertens 5 gode råd til rejseplanlægningen

Vejen til New Zealand: Rejseekspertens 5 gode råd til rejseplanlægningen

Af Benedicte de la Cour, rejseekspert og New Zealand-entusiast

Kom godt i gang med at planlægge din rejse til New Zealand – 5 gode  råd fra rejsekonsulenten

Er New Zealand også på din bucket-list? Det kan jeg godt forstå. New Zealand er et fantastisk rejseland for alle aldre og især for dig, der elsker udendørslivet, er nysgerrig på andre kulturer og gerne nyder et godt glas lokalt dyrket vin.

Uanset om du stadig er i planlægningsfasen eller allerede har booket din flybillet, så har jeg samlet en række gode råd, som kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af dit feriebudget og ikke mindst dine feriedage og dyrebare tid med familien, kæresten eller vennerne.

Rejseekspert og New Zealand-entusiast Benedicte på bro mellem trætoppe i NZ

1. Kom godt fra start – book din rejse i god tid

Cirka 11 måneder før afrejse åbner de fleste flyselskaber op for plads på deres fly. Det betyder, at hvis du vil til New Zealand til februar, så kan du allerede begynde at booke fly i marts måned året før.

Det er også godt at vide, at ligesom når du skal med toget, så er en Economy Class flykabine inddelt i forskellige prisklasser. Det vil sige, at der er X antal pladser til én pris, X antal pladser til en anden osv. osv. Altså kan du sagtens risikere, at komme til at sidde ved siden af en person, som har betalt enten 2.000 kroner mere eller mindre for sin flybillet end du har – og vel at mærke for nøjagtig samme type sæde, flymad og service.

De billigste pladser bliver selvfølgelig taget først, så book din rejse i god tid, hvis du vil spare lidt på flyrejsen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Udsigt til flyvinge og solopgang fra flyvindue

2. Få mere plads på vandrestier og campingpladser – rejs udenfor højsæsonen, hvis du kan

New Zealands årstider er modsat vores. Det vil sige, at fra december til februar er det sommer, fra marts til maj er det efterår, fra juni til august er det vinter og fra september til november er det forår i New Zealand.

Den absolutte højsæson i New Zealand strækker sig fra midt december til slutningen af januar, hvor newzealænderne (samt australierne og store dele af østen) holder deres ”industriferie”. Det betyder, at udover fejring af jul og nytår så holder også skoler m.m. sommerferie på denne tid af året.

Min anbefaling er derfor at rejse udenfor højsæson, hvis du kan. Fra oktober til og med april har New Zealand stadig godt vejr. Personligt er jeg svært glad for marts og april, hvor de begyndende efterårsfarver bestemt ikke gør noget dårligt for den newzealandske natur, og der vil være langt færre mennesker på både vandrestier, hoteller og campingpladser.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

To på Vandretur i nationalpark i New Zealand

3. Få tid til ”bare” at være - book flere nætter samme sted

Jeg skelner nogle gange mellem ”fluebens-ferier” og ”tid-til-bare-at-være-ferier”. Begge dele kan noget og afhænger helt af, hvad du vil prioritere, og hvordan du bedst kan lide at rejse.

Fluebens-ferier handler om at se så meget som muligt, hvilket jeg godt forstår, når man nu er rejst hele vejen om på den anden side af jorden – for hvor tit gør man lige det. Det er typisk også en ferie, hvor man flytter sig meget og ofte kun har én overnatning hvert sted.

På en tid-til-bare-at-være ferie kommer du måske ikke lige så langt rundt, men til gengæld har du valgt en håndfuld steder på rejsen, hvor du fx har 3-4 nætter og dermed tid til fordybe dig i det område. Måske får du endda også tid til bare at sidde med en god bog, tilbringe en hel dag på legepladsen og blot suge naturen og rejselivet til dig.

Hav in mente i din planlægning, at på en kør-selv-ferie i New Zealand er du oftest på farten hele dagen og ankommer til din destination sidst på dagen. Så hvis du har 3-4 nætter samme sted, så vil det give dig 2-3 hele dage til at opleve stedet.

Udvalgte steder at tilbringe 3-4 nætter kunne være Bay of Islands området, Rotorua, Blenheim, Abel Tasman, Queenstown og Te Anau.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Kvinde kigger udover bakket New Zealandsk landskab i solnedgangen

4. Prioritér, hvilke oplevelser du absolut ikke vil undvære – lav en top 10-liste 

Jeg spørger tit mine rejsende; ”Hvad er det, du gerne vil have med hjem i kufferten, når du rejser til New Zealand?”. Her tænker jeg ikke så meget på souvenirs, men på oplevelser. Hvad er det helt konkret, du rejser til New Zealand for at opleve? Mange siger natur og kultur, men prøv at gøre det mere konkret – hvilken natur, hvilken kultur?

Det vil hjælpe dig i planlægningen, men også på vej hjem i flyveren, at du sidder der med en følelse af at have oplevet det du drømte om. Så hvis du har 3-4 ugers ferie, så lav en top 10-liste over oplevelser, som du ved, at det vil du bare opleve i New Zealand.

Dertil kommer alle de oplevelser du selv finder undervejs eller bliver anbefalet af andre på rejsen. På den måde er top 10 listen et realistisk ”værktøj”, fordi den også giver dig både luft og fleksibilitet i dit rejseprogram.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Kajakker på flod i Abel Tasman National Park

5. Afsæt god tid til at komme fra A til B - det tager længere tid, end du tror

For der er tissepauser, spisepauser og ikke mindst wow-hvor-er-her-flot pauser. Hertil kommer, at du 95% af tiden kører på landeveje, som nogle gange snor sig langs kysten og andre gange gennem flotte bjergpas. Det er altså ikke den tyske motorvej du kommer til at køre på, og der vil ofte være mange stop og udsigtspunkter undervejs på turen.

Hvis du bruger Google Maps til at planlægge ruten, så kan du som tommelfingerregel snildt lægge et par timer oveni den køretid, den foreslår.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Lake Wanaka, New Zealand

Drømmer du om at rejse til New Zealand?

Har du spørgsmål til planlægningen af din rejse, så tøv ikke med at kontakte Benedicte på 87 12 66 12 eller [email protected]

Mere inspiration... 

Læs også 5 udvalgte highlights på New Zealands Nordø og 5 udvalgte highlights på New Zealands Sydø 

Se også rejseforslag i bil:  Kør-selv-ferie i New Zealand i bil

Og rejseforslag i autocamper: New Zealand i autocamper

 

Your feelings about the post?

Postkort fra New Zealand: De bedste rejseoplevelser
Forrige artikel

Postkort fra New Zealand: De bedste rejseoplevelser

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 2-3 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!