Polareventyr på kanten af civilisationen med direkte fly
Denne rejse til Svalbard er en fantastisk mulighed for at opleve polarnætter i et af verdens mest spektakulære og uberørte naturområder. Hvis vi er heldige, viser det smukke nordlys sig også med sine dansende, betagende farver.
Vores base Longyearbyen, blot 1.350 km fra Nordpolen, og vi er dermed så langt mod nord, at solen i vinterhalvåret befinder sig under horisonten og derfor ikke står op på noget tidspunkt i døgnet. Her i de såkaldte polarnætter, som strækker sig fra november til midten af februar, er muligheden for at se nordlys exceptionelt god, så på denne rejse er der gode chancer for at opleve himlens imponerende Aurora Borealis.
På rejsen har vi bl.a. inkluderet en nordlystur med hundeslæde og en hyggelig vildmarksaften i Camp Barentz. Du kan også se frem til en spændende underjordisk oplevelse i kulminen Gruve 3, hvor du får Svalbards lange minehistorie helt ind under huden.
Her på kanten af civilisationen venter et eventyr ud over det sædvanlige!
Jule-funfact: Vidste du, at Norge i 1994 lavede en kopi af den danske tv-julekalender "The Julekalender"?
Fra kr. 14.995
Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.
5 dage med dansk rejseleder
Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur
Overnatning
Overnatning i dobbeltværelse på 4-stjernet hotel i Longyearbyen
- Inkl. hundeslædetur, kulminebesøg, vildmarksaften og meget mere i rejsens pris
- Direkte fly tur/retur fra både Billund og København
- Inkl. halvpension på rejsen
- Hele 2 ture under åben himmel med gode muligheder for at se nordlys
- Du bor centralt med udsigt over byen, fjorden og fjeldene
Dagsprogram
Vi ankommer til Svalbard og kører direkte til hotellet i Longyearbyen, som danner rammen om de næste dages arktiske eventyr.
Longyearbyen er verdens nordligst beliggende by. Her bor blot 2.500 mennesker fast, men du finder flere tøjbutikker og hyggelige spisesteder rundt om i byen, og efter indlogering på hotellet bliver der rig mulighed for at udforske området på egen hånd. For de som har lyst, er der mulighed for at følge med rejselederen på Svalbard Museum (150 kr., entré ikke inkluderet), og hvis du blot ønsker at slappe af ovenpå rejsen, kan du nyde nogle af de mange faciliteter, hotellet har at byde på.
Efter aftensmaden er der foredrag på hotellet med en lokalboende dansker, Anders, som bor med sin familie på Svalbard:
Da min kæreste og jeg flyttede til Svalbard, troede vi at vores livs eventyr skulle begynde. Vi skulle på ture over de store snedækkede vidder, på hytte- turer i midnatssolens lys eller polarnattens mørke. Eventyret blev dog større end vi troede.
Da pandemien kom, blev alle i turistbranchen sat på tvungen orlov. Det vi ikke vidste var, at først nu begyndte vores eventyr. Året efter fik vi vores første datter.
Hvorfor får man børn i arktis når bjørnen bor rundt om hjørnet? Hvordan føder man et barn, når man ikke må føde i Longyearbyen? Hvordan er det at være barn i en arktisk børnehave?
Foredraget er en fortælling om min lille families oplevelser i den nordligste civile by i verden, Longyearbyen.
Vi tager forbehold for ændringer i rejseplanen og udflugtsprogrammet.
Her bor du
Radisson Blu Polar Hotel, Spitsbergen
Måltider inkluderet
✓ Aftensmad
Dagen begynder med en guidet byrundtur i Longyearbyen. Byen er opkaldt efter amerikaneren John Munroe Longyear, der drev kulminedrift, hvilket stadig beskæftiger over halvdelen af indbyggerne. Svalbard var ubeboet, indtil den opdagelsesrejsende Willem Barentsz ved et tilfælde kom forbi i 1596 på jagt efter en rute til Østen. Herefter indtog hvalfangere ingenmandslandet og brændte tran i store ovne ved hjælp af sibirisk drivtømmer.
På grund af naturressourcerne har der været rift om Svalbard, som England forsøgte at købe af Christian IV, men efter 1. verdenskrig fik Norge den fulde administration over øerne. Da man begyndte at udvinde kul i 1901, opstod et egentligt samfund på de isolerede øer, og siden dengang har Longyearbyen udviklet sig fra et udsted til en by med både industri og kulturelle aktiviteter.
På byrundturen lærer vi byen bedre at kende, bliver klogere på historien og ser de største seværdigheder.
Om eftermiddagen har du mulighed for at tage med på en spændende snescooter-udflugt til Elvenesset. Undervejs kan du nyde udsigten til Svalbards vilde og rå natur, som viser sig frem med imponerende og varierede landskaber. Turen tager samlet set 3 timer fra start til slut, og vi holder naturligvis en pause, hvor vi nyder naturen og får noget varmt at drikke, inden vi atter sætter kursen mod Longyearbyen.
Dagen afsluttes med middag inkl. kaffe på Restaurant Nansen.
Her bor du
Radisson Blu Polar Hotel, Spitsbergen
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Tilkøb flere oplevelser
Snescooter-udflugt
1.995 kr. pr. person som chauffør
995 kr. pr. person som passager
Følg med på en spændende snescooter-udflugt til Elvenesset, hvorfra der er en fænomenal udsigt over Tempelfjorden og Tempelfjeldet. Område har fået sit navn pga. fjeldvæggen, som ligner tempelruiner. Undervejs kan du nyde udsigten til Svalbards vilde og rå natur, som viser sig frem med imponerende og varierede landskaber. Turen varer samlet set 3 timer fra start til slut, og vi holder naturligvis en pause, hvor vi nyder naturen og får noget varmt at drikke, inden vi atter sætter kursen mod Longyearbyen. På turen kommer du selv til at køre snescooteren som chauffør – naturligvis under kyndig vejledning fra professionelle guider. Bemærk, at hvis I er et par, der rejser sammen, skal I tilkøbe en plads som passager og en plads som chauffør. Er man kun én person, der vil køre snescooter, så vælger man at booke en plads som chauffør. Der skal altid være en chauffør, og man kan dermed ikke kun vælge at booke en passager-plads.
I dag kan du se frem til en spændende tur med hundeslæde, hvor den arktiske ro kombineret med de ivrige hunde, danner grundlaget for en fantastisk autentisk oplevelse. Inden vi stiger ombord på slæderne, vil der være mulighed for at få lov til at hilse på hundene, der spændt venter på at få lov til at gøre det, som de er trænet til – nemlig at løbe. Guiden kører forrest og vi kører derefter to og to på hver hundeslæde, så man skiftes til hhv. at køre slæden og at sidde på den. Undervejs oplever du de snedækkede landskaber, som genspejler månens og stjernernes lys, og hvis vi er heldige, danser nordlyset på himlen over os i grønne, røde og lilla nuancer.
Bemærk: Det er muligt at låne varme termodragter, handsker, maske mv. på turen.
Efter en oplevelsesrig hundeslædetur er der tid til at udforske Longyearbyen på egen hånd. Her har du også mulighed for at tilkøbe et unikt eventyr til en fascinerende isgrotte, hvor du får Svalbards magi helt tæt på. Udflugten starter i en varm snowcat, hvorfra du kan nyde turen og de betagende landskaber. Når vi når frem til isgrotten, træder vi ned i en verden af magi med vægge, der glitrer som krystaller i lyset fra pandelamperne – alt sammen i dekoreret i fascinerende formationer, som tager pusten fra dig.
Du kan også gå på opdagelse i de spændende butikker rundt om i byen eller nyde noget lækkert at drikke på en af de lokale pubs, inden vi om aftenen afrunder dagen med en fælles middag.
Her bor du
Radisson Blu Polar Hotel, Spitsbergen
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Tilkøb flere oplevelser
Isgrotte-udflugt
995 kr. pr. person
Forestil dig at køre gennem Svalbards fortryllende landskaber i en varm og komfortabel snowcat. Når vi når frem til isgrotten, træder vi ned i en verden af ren magi. Lyset fra vores pandelamper får grotten til at glitre som krystaller, og de frosne vægge er dekoreret med fascinerende formationer. Om sommeren forvandles grotten til et brusende smeltevandselv, og du kan se det dybe spor, som vandet har skabt.
Glæd dig til en oplevelse, der vil tage pusten fra dig! Husk, at sikkerhedsudstyr udleveres, og erfarne guider vil være med dig på dette eventyr. Denne tur anbefales ikke til folk, der er klaustrofobiske eller har begrænset mobilitet.
Turen til isgrotten skal bestilles på forhånd.
Svalbard har en lang historie med minedrift bag sig, og i dag går vi på opdagelse i Longyearbyens rige minehistorie på en spændende udflugt til Gruve 3. Vi bliver afhentet af minebussen, og iført hjelme, pandelygter og arbejdstøj begiver vi os på en kulturhistorisk vandretur dybt ind i bjergene. I minebygningens fugtige og kolde luft står arbejdsredskaber og møbler stadig uberørte, og omfavnet af bjergets kulsorte mørke og komplette stilhed forstår vi pludselig vigtigheden af en velfungerende lommelygte. Udflugten varer samlet cirka 3 timer, og efter endt ekspedition vender vi atter tilbage til overfladen og nutiden.
Aftenen står i nordlysets tegn, når vi besøger Camp Barentz. I polarvinterens mørke er der gode chancer for at se nordlys over Svalbard 24 timer i døgnet, og hvis man gerne vil have det fulde udbytte af nordlyset, gælder det om at komme uden for de større byer, hvor ”lysforureningen” er størst. Nordlyscampen, Camp Barentz, ligger ca. 10 km øst for Longyearbyen ved foden af Gruve 7-fjeldet, og lejren har en fantastisk beliggenhed, hvor der er chancer for at opleve nordlyset helt uden nogen form for lysforurening.
Bussen stopper lidt udenfor lejren, og vi bliver budt velkommen af vores værter, der følger os det sidste stykke vej. Værterne vil være bevæbnet med rifler for at beskytte mod de isbjørne, som findes på Svalbard. Inde i campen er der tændt op i ildstedet, og der serveres varm mad, mens vi bliver klogere på det magiske nordlys-fænomen, spejder mod himlen, håber og venter…
Her bor du
Radisson Blu Polar Hotel, Spitsbergen
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Alt afhængig af afrejsetiderne har du tid på egen hånd, til at suge de sidste minder til dig fra Svalbard.
Her bor du
Radisson Blu Polar Hotel, Spitsbergen
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Afrejsedatoer
Rejs fra Billund
27. Jan 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Longyearbyen | 27/01-2025 kl. 08:30 | 27/01-2025 kl. 12:10 |
Longyearbyen - Billund | 31/01-2025 kl. 10:55 | 31/01-2025 kl. 14:30 |
Rejs fra Billund
08. Feb 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Longyearbyen | 08/02-2025 kl. 09:15 | 08/02-2025 kl. 12:55 |
Longyearbyen - Billund | 12/02-2025 kl. 11:30 | 12/02-2025 kl. 15:05 |
Rejs fra København
12. Feb 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Longyearbyen | 12/02-2025 kl. 07:00 | 12/02-2025 kl. 10:40 |
Longyearbyen - København | 16/02-2025 kl. 13:15 | 16/02-2025 kl. 16:50 |
Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
- Direkte flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
- Forplejning på fly t/r
- Transfer fra lufthavnen til hotel tur/retur
- Overnatning i dobbeltværelse på det 4-stjernede Radisson Blu Polar Hotel
- 4 x morgenmad og 3 x aftensbuffet og 1 x aftensmad i vildmarkscampen
- Anders Lagoni foredrag: Svalbard, Isbjørne, nordlys og familieliv
- Sightseeingtur i Longyearbyen
- Hundeslædetur med mulighed for at se nordlys
- Vildmarksaften i Camp Barentz
- Kulmineudflugt til Gruve 3
- Dansk rejseleder
Tillæg pr. person
- Snescootertur som passager kr. 995
- Snescootertur som chauffør kr. 1995
- Isgrotteudflugt kr. 995
- Enkeltværelsestillæg kr. 3595
- Administrationsgebyr kr. 125
NÅR REJSEN GÅR TIL NORGE
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rundrejse til Norge med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Norge.