Baltikum – Østersøens perle


4,5 UD AF 5

På rejse gennem historien i Estland, Letland og Litauen 

Baltikum ... Geografisk tæt på hinanden og samtidig helt forskellige! Selvom de baltiske lande delte en fælles historie som en del af Sovjetunionen fra 2. verdenskrig til 1991, er de kulturelt, sprogligt og religiøst meget forskellige.

Denne rundrejse i Baltikum koncentrerer sig om de tre hovedstæder – Vilnius, Riga og Tallinn. Specielt Tallinn byder på en perlerække af middelalderbygninger, men også i Riga er middelalderen nærværende, og en af de smukkeste bygninger er Sorthovedernes Hus. Katedralen St. Vladislav og kirken Skt. Anne er eksempler på de arkitektoniske mesterværker, Vilnius er kendt for.

Oplevelserne i hovedstæderne bindes sammen med naturoplevelser i bl.a. området omkring Sigulda, der bliver kaldt ”det lettiske Schweiz”, og naturligvis sætter de frihedselskende baltere også deres præg på rejsen.

Danmark og Estland blev historisk forbundet for evigt den 15. juni 1219, da Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen uden for Tallinn. I Tallinn besøger vi den danske konges have og ser stedet, hvor Dannebrog ifølge legenden faldt til jorden …

Fra kr. 9.995

Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.

8 dage med dansk rejseleder

Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur

Overnatning

Ophold i delt dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller

  • Historisk rundrejse gennem tre lande
  • Vores rejseledere har et stort kendskab og mange rejser til de tre lande
  • Oplev tre hovedstæder med hvert sit unikke præg
  • Mærk kontrasten mellem det moderne Baltikum og den traditionelle levevis
  • Inklusive flere måltider på lokale restauranter
Beskrivelsen af hvad der er på billedet - SEO
1.letland..390x323
Kongehaven_iStock-1302795505_333-270
Baltikum_sters_ens_Perle_Ny2025

Dagsprogram

Fold alle dage ud
Dag 1Ankomst til Vilnius

På rejsens første dag ankommer vi til Vilnius, der er Litauens hovedstad og den største by i landet. 

Bemærk, at rejsende fra København ankommer midt på eftermiddagen. Rejsende fra Billund ankommer til Vilnius sidst på eftermiddagen.

Om aftenen spiser vi en fælles velkomstmiddag.

 

Her bor du

City Hotels Algirdas

  LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Her bor du på nogle afgange

Comfort Hotel LT - Rock 'n' Roll Vilnius

  LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

 Aftensmad

 

Vilnius_iStock-1175877931_450-555
1.litauen..270x333
Dag 2En historisk byvandring gennem Vilnius' gader

Dagen begynder med byvandring i Vilnius’ gamle bydel efter morgenmaden.

Midt i Vilnius, på grænsen mellem den gamle by og de nyere bydele fra 1900-tallet, ligger Katedralpladsen og byens imponerende katedral. I 1200-tallet blev Litauen kristent på et gammelt tempel for den gamle litauiske tordengud, og man byggede en kirke oven på det gamle kultsted. Den nuværende katolske katedral er 200 år gammel og er det katolske Litauens vigtigste kirke. I Sovjettiden blev kirken brugt som kunstmuseum, og flere præster blev sendt til de sovjetiske arbejdslejre i Sibirien. Oven for Katedralpladsen ligger det berømte Gediminas tårn, der er den sidste rest af det gamle middelalderpalads. Fra tårnet er der en fin udsigt over Vilnius.

Tilbage i den gamle by går vi fra Katedralpladsen ned ad Vilnius’ mest berømte gade, Pilies. Den brolagte gade med dens mange barokbygninger og handlende er Vilnius’ gamle hovedgade og en af de mest charmerende i byen. Vi fortsætter fra Pilies-gaden ind på det gamle universitetsområde, hvor vi skal se den smukke, gamle universitetsplads, der ligger omkranset af universitetets 1700-tals bygninger.

Ikke langt fra paladset ligger Vilnius’ vartegn – den smukke gotiske Sankt Anna-kirke. Da Napoleon kom til Vilnius under sit russiske felttog, blev han så begejstret over kirkens skønhed, at han proklamerede, at han ville flytte den til Paris.

På vores vej gennem den gamle bydel passerer vi bygninger, der alle har spillet en vital rolle i landets historie, vi passerer blandt andet det gamle Bispepalads, inden vi kommer til Daggrysporten. Over porten findes et lille kapel til Jomfru Maria. Maria-statuen er dækket af guld og sølv og er kendt for sine mirakelgerninger. De lokale kommer her for at bede til Jomfruen og dyrker fortsat traditionen med at bringe votivgaver til Jomfruen, der symboliserer de kropsdele, som Jomfru Maria-ikonet har helbredt.

Efter en interessant byrundtur vil vi nyde frokost på en lokal restaurant. Derefter er eftermiddagen fri til at udforske området på egen hånd. Aftensmad vil også være på egen hånd. 

 

 

 

Her bor du

City Hotels Algirdas

  LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Her bor du på nogle afgange

Comfort Hotel LT - Rock 'n' Roll Vilnius

  LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost

 

Vilnius_katedral_iStock-686727164_450-555
Dag 3En historisk rejse gennem Litauen, hvor man oplever Trakai Slottet og Kaunas by

Efter morgenmad sætter vi kurs mod Kaunas, som er den næststørste by i Litauen. På vejen besøger vi Trakai, hvor der vil være rundvisning på slottet. Trakai Slot er beliggende på en ø i Galvé-søen, som er en af Litauens mest ikoniske og maleriske historsike bygninger. Slottet blev oprindeligt bygget i det 14. århundrede af den litauiske storfyrste kestutis som et forsvarsanlæg og har siden været et symbol på landets rige historie og kultur. 

Områdte omkring slottet byder også på fantastisk naturskønheder og rekreative aktiviteter som vandreture, cykling og sejlsport, hvilket gør Trakai til en populær destination for både lokale og turister. Med sin betagende beliggenhed og rige historie er Trakai Slot et must-see for alle, der besøger Litauen. Efter rundvisning vil der være mulighd for at nyde en frokost på egen hånd. 

Vi fortsætter derefter til Kaunas, hvor vi checker ind på vores hotel. Herefter skal vi på en byrundtur i Kaunas. Efter den spændende byrundtur vil der være tid til at udforske byen på egen hånd. Her kan man besøge det gamle bytorv, som er et livligt og historisk centrum, hvor fortidens charme møder moderne liv. Torvet er omgivet af smukke bygninger i forskellige arkitektoniske stilarter og fungerer som et populært mødested for både lokale og turister. Her finder man ofte markder, festivaler og kulturelle begivenheder. 

Man kan også udforske Kaunas Slot , som er en af byens mest fremtrædende historiske bygninger. Slottet, der går tilbage til det 14. århundrede, er opført i gotisk stil og ligger strategisk ved samløbet af floderne Nemunas og Neris. Det fungerer som et symbol på Kaunas' historie og betydning i regionen og huser i dag et museum, hvor besøgende kan lære mere om slottets historie og livet i middelalderen. 

Tordens Hus, eller "Namai po Griaustinias," er en bemærkelsesværdig bygning beliggende nær den gamle bydel, som også er et besøge værd. Den er berømt for sin unikke arkitektur og farverige facade. Huset er rigt på kunstneriske detaljer og bærer på en fascinerende historie. Det menes at være opført i det 18. århundrede og har gennem årene fungeret som et centrum for kulturelle og sociale aktiviteter. 

Disse steder tilbyder et spændende indblik i Kaunas' historie og kultur og er værd at besøge for enhver, der ønsker at udforske byen.

Vi spiser aftensmad på hotellet eller på en restaurant i området. 

 

 

 

 

 

 

Her bor du

Radisson Hotel Kaunas

  LÆS MERE OM HOTELLET →

 

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

trakai_slottet_120493874_380-500
Dag 4Korshøjen og Rundale slot

I dag forlader vi Kaunas og sætter kurs mod Hill of Crosses, som på dansk hedder Korshøjen. Det er et unikt og spirituelt sted, der er kendt for sine tusindvis af kors, der symboliserer tro og modstand. Her får vi mulighed for at udforske denne imponerende lokation og reflektere over dens betydning. 

Højen har karakter af et nationalt pilgrimsted og har fået sit navn efter de utallige kors, der står på den kunstige høj på 40 x 60 m. Ingen har tal på antallet af kors, men flere hundrede tusinde vil være et godt gæt. Korshøjen er nævnt første gang i 1850’erne i forbindelse med de litauere, der døde i en opstand mod russerne i 1831. Litauens turbulente historie har siden givet anledning til, at antallet af kors er vokset dramatisk og forstærket højens symbolske betydning.

Efter besøget på korshøjen fortsætter vi til Rundale, hvor vi skal se det storslåede Rundale Slot. Dette barokke mesterværk er kendt for sin smukke arkitektur og pragtfulde haver, som giver os et indblik i det litauiske aristokratis livsstil. 

Vi ankommer til Riga sidst på eftermiddagen, hvor vi checker ind på vores hotel. Dagen afsluttes med aftensmad på hotellet, hvor vi kan nyde et lækkert måltid og dele vores oplevelser fra dagen. 

 

Her bor du

Wellton Riga

  LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

Korsh_jen_iStock-1158613795_450-555
Dag 5Byvandring i Letlands hovedstad Riga

I dag skal vi på byrundtur i storbyen Riga, som er kontrasternes by med smuk art nouveau-arkitektur og forfaldne bygninger side om side. Metropolens gamle bydel, Vecrīga, er på UNESCOs verdensarvsliste, men eventyrbyen vokser så stærkt, at den er i fare for at miste sin status med de mange spejlblanke hoteller og forretningscentre, der popper op alle vegne. Vi skal opleve en af de smukkeste bygninger i Riga, nemlig Sorthovedernes Hus fra 1344. Vi lærer om bygningens historie, og hvorfor det faktisk er en tro kopi af den oprindelige bygning, som vi kommer til at opleve i dag, på trods af at bygningen blev bombet under anden verdenskrig.

Efter at have set byens katedral fra 1211, der anses for at være den største middelalderkirke i Baltikum, besøger vi Frihedsmonumentet – et mindesmærke for de faldne soldater i den lettiske uafhængighedskrig 1918-20, hvor landet løsrev sig fra Rusland. Vores byrundtur går derefter videre til Krudttårnet, som er en del af Rigas gamle fæstningsværk, som har haft vigtig betydning i forsvaret af Riga mod indtrængende fjender, da tårnet lå på den vigtigste hovedvej ind til Riga.

Bemærk venligst, at entréer ikke er inkluderet, bortset fra til katedralen.

Som afslutning på vores byrundtur skal vi deltage i en smagning af det, som også også er kendt som den lettiske nationaldrik, nemlig Riga Black Balsam. Den bitre delikatesse er næsten helt sort, har en karakteristisk krydret og urteagtig duft, og smagen er kendt for sine krydrede bittersøde smagsnoter og sin lange eftersmag. 

Efter balsamsmagningen vil vi nyde en froskost, derefter er resten af eftermiddagen fri til selv at gå på opdagelse – eller du kan tage tilbage til hotellet og slappe af oven på dagens byrundtur. Aftensmad er på egen hånd. 

 

Her bor du

Wellton Riga

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost

 

Riga_gamle_bydel-1007639780_450-555
Dag 6Naturoplevelser i Sigulda, middelalderborgen i Turaida og videre til Tallinn

På rejsens sjette dag udforsker vi Sigulda-området, inden turen går videre mod Tallinn. På vejen gør vi et kort stop ved Albert Street, der er kendt for sine smukke art nouveau-bygninger. Gaden blev opført i 1901 og er opkaldt efter biskop Albert, der grundlagde byen tilbage i starten af 1200-tallet.

Sigulda ligger i det centrale Letland ved floden Gauja ca. 50 km øst for Riga. Området er en enestående naturperle. I Sigulda findes desuden et væld af historiske mindesmærker, og arkæologiske fund tyder på, at området har været beboet før Kristi fødsel. Sigulda-slottet blev bygget i starten af 1200-tallet og fremstår i dag mest som en gammel ruin. Slottet ligger på toppen af en bakke, og herfra nyder vi den smukke udsigt over den omkringliggende dal.

Efter stoppet ved Sigulda-slottet, fortsætter vi til landsbyen Turaida, som opstod omkring Turaida-borgen. Borgen fra 1211 er en af de ældste middelalderborge i Letland og anses for at være den arkæologisk bedst udforskede borg i Baltikum. I 1924 kom borgruinen under beskyttelse som statsligt mindesmærke og blev sidenhen genopbygget. I dag står den færdigrestaureret efter 25 års arbejde. 

Derefter spiser vi frokost på den lokale bondegård Āraiši. Mens vi nyder vores måltid, vil der være en kort koncert med lokale instrumenter. Vi fortsætter turen til Tallinn, hvor vi tjekker ind på vores hotel sidst på eftermiddagen efter en dag fyldt med oplevelser. Aftenen er til fri disposition, så man kan vælge at spise, hvor man ønsker. 

 

Her bor du

Metropol Hotel Tallinn

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Frokost

 

11.estland.baltikum-oestersoeens-perle.Dag_5.555x450
Guaja_Baltikum_dag_5_333-270
Dag 7Byvandring i Tallinn i den gamle bydel, KGB Museum og fælles afskedsmiddag

Den 15. juni 1219 dalede Dannebrog ifølge legenden ned fra himlen under Valdemar Sejrs korstog i Estland, og Danmark og Estlands historie blev forbundet for evigt. Valdemar Sejr anlagde en stor fæstning i udkanten af Tallinn, og byen fik sit navn, der på estisk betyder ”Den Danske By”. I dag troner fæstningsområdet Toompea over byen og er kendt som Dombjerget. Det danske herredømme holdt i ca. 100 år, hvorefter man solgte landet til ridderordenen Den Tyske Orden. Den Tyske Orden dominerede områderne langs med Østersøens sydlige og østlige kyster og var en stormagt i området. Den tyske dominans i Tallinn varede til langt op i moderne tid, og det officielle sprog i Estland var tysk indtil landets selvstændighed i 1918. I 1940 blev Estland besat af Sovjetunionen og var en del af den indtil selvstændigheden i 1991.

Tallinns gamle bydel er delt i to: den nedre og den øvre. Den øvre bydel er Dombjerget med fæstningen, byens domkirke og det estiske parlament. Den nedre bydel er en af Europas bedst bevarede middelalderbyer og er at finde på UNESCOs verdensarvsliste.

Vi starter dagen på Dombjerget, hvorfra der er en fantastisk udsigt over byens mange gotiske kirkespir og tårne mod havet. På Dombjerget skal vi ind at se den ortodokse Alexander Nevsky Katedral, og vi får et indtryk af Zar-Ruslands ortodokse kirker.

I den nedre bydel skal vi opleve middelalderstemningen på en byvandring. Rådhuspladsen midt i den gamle by ligger omkranset af middelalderbygninger. Det 600 år gamle rådhus indtager en central plads, men på pladsen ligger også verdens ældste apotek, der har eksisteret siden 1422. Apoteket var så berømt, at den russiske Zar bestilte medicin herfra. I dag fungerer apoteket som et moderne apotek, men i middelalderen blev der solgt miksturer lavet på slangeskind, gamle mumier og pulveriserede enhjørningehorn, der stadig er udstillet der.

Vi lægger også vejen forbi den charmerende Håndværkergård, hvor der i dag bliver solgt håndværk fra Estland.

På vores vej gennem middelalderbyen kommer vi til den mest betagende lille middelaldergade, Katarinas passage, der ligger halvt gemt bag de større gader. Vi besøger det 38 meter høje tårn Kiek in de Kök, der er navnet på et forsvarstårn i bymuren, som omkranser Tallinn. Det fik navnet ”et kig i køkkenet”, fordi man herfra kunne kigge ned i nabohusene. Selvfølgelig besøger vi også Den Danske Konges Have, hvor Dannebrog ifølge legenden faldt ned fra himlen i 1219.

Bemærk venligst, at der ikke er entréer inkluderet denne formiddag.

Til frokost er der lidt tid på egen hånd, hvor der vil være mulighed for at fylde maven på en af byens mange restauranter eller caféer.

I byen findes et væld af spændende museer, og vi besøger om eftermiddagen et af de absolut mest besøgte museer af slagsen, det lille KGB Museum på Hotel Viru. Her ser vi rummet, hvorfra man aflyttede alle værelserne på hotellet i sovjettiden. Det blev først fundet for en halv snes år siden, og da stod al aflytningsudstyret stadig intakt.

Efter museumsbesøget vil der være tid på egen hånd, inden vi om aftenen spiser en fælles afskedsmiddag på en af de lokale restauranter i Tallinn.

 

Her bor du

Metropol Hotel Tallinn

LÆS MERE OM HOTELLET →

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

7.estland.baltikum-oestersoeens-perle.Dag_6.555x450
Tallinn_historie_iStock-1433918663_323-390
Dag 8Tid på egen hånd og hjemrejse fra Tallinn

Gæster fra Billund flyver hjem om aftenen og har derfor hele dagen til at udforske Tallinn på egen hånd. Mens  gæster fra København flyver hjem midt på eftermiddagen og også kan nå at bruge formiddagen i Tallinn. 

Er du til flere museumsoplevelser, kan du f.eks. tage sporvogn nr. 3 til Kadriorg - Zarens gamle sommerpalads med den smukke park. Paladset er i dag kunstmuseum med mesterværker fra rennæssancen. Ikke langt fra Kadriorg ligger det moderne kunstmuseum KUMU, der også er et besøg værd.

Er du mere til shopping, kan du gå en tur i det hippe Rottermanni-kvarter, som vores hotel ligger i, eller besøge det lokale Baltijaama Turg marked. Her finder du alt fra lokale fødevarer til antikvitetsbutikker fyldt med minder fra Tallinns sovjet-tid. 

Er du på udkig efter mere af Tallinns spændende historie, kan du besøge Paterei-fængslet der i dag er indrettet som museum for kommunismens forbrydelser. Oplev livet som politisk fange. Kort derfra ligger det enorme Sea Plane Harbour Museum, der er et af Tallinns to maritime-museer - her kan du bl.a. kravle ned i en U-båd fra mellemkrigstiden eller gå om bord på en moderne isbryder. 


Måltider inkluderet

Morgenmad

 

Tallinn_gade_iStock-1400603165_333-270

Afrejsedatoer

Afrejse dato
Varighed
Pris pr. person
Rejseleder
Afrejse fra
25. maj 2025
Varighed8 dage
9.995 kr. pr. person
RejselederEsben Kalhøj
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
01. juni 2025
Varighed8 dage
10.995 kr. pr. person
RejselederOle Thomsen
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
22. juni 2025
Varighed8 dage
9.995 kr. pr. person
RejselederAlbina Shuyska
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
13. juli 2025
Varighed8 dage
10.995 kr. pr. person
RejselederSøren Bjelke
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
20. juli 2025
Varighed8 dage
10.995 kr. pr. person
RejselederSøren Bjelke
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
03. august 2025
Varighed8 dage
10.495 kr. pr. person
RejselederOle Thomsen
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
17. august 2025
Varighed8 dage
9.995 kr. pr. person
RejselederOle Thomsen
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
07. september 2025
Varighed8 dage
9.995 kr. pr. person
RejselederSøren Bjelke
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
14. september 2025
Varighed8 dage
9.995 kr. pr. person
Rejseleder
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund
Afrejse fra København
Korsh_jen_iStock-1158613795_450-555
trakai_slottet_120493874_333-270

Rejsen inkluderer

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter
  • Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program (værdi af entréer kr. 400)
  • Overnatning i delt dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller
  • 7 x morgenmad, 3 x frokost og 4 x aftensmad
  • Byrundtur i Vilnius med den gamle bydel
  • Byvandring i Kaunas
  • Besøg i den lille by Trakai ved søen Galve og rundvisning i Trakai-slottet
  • Rundvisning i barokpaladset Rundale
  • Byrundtur i Riga med den gamle bydel
  • Entré til katedral i Riga
  • Balsam-smagning i Riga under byrundtur
  • Naturoplevelser i Sigulda
  • Besøg i middelalderborgen i Turaida
  • Byvandring i Tallinn med den gamle bydel
  • Engelsktalende lokalguide
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 1.895
  • Fast plads i bussen kr. 150
  • Administrationsgebyr kr. 125

NÅR REJSEN GÅR TIL BALTIKUM

Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta

Når du tager afsted på en rundrejse til Baltikum med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Baltikum.

 

Dansk_pas
Globus

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!