Enestående oplevelser, levende historie og bjergrige landskaber
Kom med på en oplevelsesmættet rejse rundt i sydlige Balkan!
Det tidligere lukkede land Albanien har slået porten op til en smuk og uopdaget verden fyldt med charmerende, gamle landsbyer, hvor tiden har stået stille. Her går vi på opdagelse i maleriske bjerge, middelalderruiner og det pulserende storbyliv i hovedstaden Tirana. Hver oplevelse fortæller fascinerende historier om fortidens storhed og forvandling.
I Kosovo venter der os et spændende besøg i landets kulturelle hovedstad Prizren. Byen er en smeltedigel af nationaliteter, religioner og historisk arkitektur, hvor hver gade og bygning hvisker om en svunden tid. Vi besøger en lokal familie, hvor vi hører om deres liv og bydes på lokale specialiteter.
I Nordmakedonien imponeres vi af overdådig udsmykning i hovedstaden Skopje samt skøn og fredfyldt natur omkring Ohrid søen. Vi oplever naturen helt tæt på, når vi sejler langs Black Drin-floden og udforsker den smukke Matka Canyon.
Glæd dig til spektakulære bjergudsigter, spændende byvandringer og et rigt indblik i de tre landes lange og dramatiske historie. Fra antikkens storhed og Romerrigets indflydelse til Det Osmanniske Riges kulturelle aftryk oplever vi på denne tur hvordan de historiske perioder har formet regionen og skabt en unik blanding af traditioner og kulturer.
Bemærk, at programmet for 2024 er anderledes
Hent programmet for 2024 her
Fra kr. 8.995
Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.
9 dage med dansk rejseleder
Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur
Overnatning
På rejsen overnattes der på 3- og 4-stjernede hoteller, der har stor fokus på at levere en høj standard til gæsterne
- Oplev unikke seværdigheder i de tre forskellige lande
- Spændende byrundture i historiske byer og hovedstæder
- Besøg hos lokal familie i Kosovo
- Storslået natur og sejlture på den berømte Ohrid-sø
- Afrejse fra Billund og København
Dagsprogram
Dagsprogrammet gælder for afgangene i 2025
Vi ankommer til Albaniens bankende hjerte, Tirana og kører til hotellet, hvor vi checker ind.
Om aftenen spiser vi en fælles velkomstmiddag på en af byens nyere og populære restauranter.
Her bor du
Hotel Doro City
Måltider inkluderet
✓ Aftensmad
Vi forlader Tirana og sætter kursen mod bjergene i nord til vores næste udflugtsmål, den gamle osmanniske middelalderby Kruja. Byen ligger på en bjergskråning med det middelalderlige slot og museum, der fortæller om nationalhelten Gjergj Kastrioti Skanderberg, der i 25 år førte albanernes modstand mod Det Osmanniske Rige. Det var først efter Skanderbegs død i 1468, at tyrkerne var i stand til at gøre krav på sejren. De regerede derefter i 445 år indtil 1912, og et flertal af albanerne blev muslimer i løbet af denne periode.
Vi går gennem den typiske osmanniske basar med små træskærerbutikker, der falbyder alt muligt fra bunkersformede askebægre og antikke husholdningsting til kopper med fotos af premierminister Berisha og diktatoren Enver Hoxha. Her i basaren vil du opleve, at albanerne er meget udtryksfulde mennesker, som gestikulerer med hele kroppen, når de taler. Der er kun bevaret en enkelt gade af basaren, som i 1900-tallet havde 150 butikker med alt, hvad byen behøvede, og vestlige eventyrere beskrev den som ”et lille stykke af Istanbul”.
Vi får en rundvisning på Skanderbeg museet og går rundt i fæstningen, som også huser et etnografisk museum og den gamle religiøse bygning Dolme Teke, der var samlingssted for en religiøs sufi-kult.
Efter frokosten venter der en flot køretur til Kallmeti-regionen. Her besøger vi en vingård, hvor vi dykker ned i vingårdens historie samt historien om nogle af de ældste og fineste vine i Albanien. Vi smager selvfølgelig også på de forskellige vine, der serveres sammen med et udvalg af lækre småretter.
Fra vingården kører vi videre til et keramik-værksted, hvor vi ser hvordan keramikken bliver skabt med stor passion og omhu af keramikeren og hans familie. Værkstedet består af en labyrint af rum, herunder en butik, lagerområder og et hedt lokale med drejeskive og ovn.
Herfra kører vi videre til Shkoder, hvor vi spiser aftensmad på hotellet.
Her bor du
Hotel Tradita
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Dagen starter med en spændende udforskning af Shkoder, en charmerende by i det nordlige Albanien. Byen er en af de ældste og mest historiske byer i Albanien, og er et vigtigt kulturelt og økonomisk centrum. Her oplever vi byens rige historie og kulturelle mangfoldighed, når vi spadserer gennem den livlige gågade, besøger lokale butikker og suger den historiske atmosfære til os.
Shkoder ligger ved bredden af den storslåede Shkoder-sø, som er den største sø på Balkanhalvøen. Grænsen mellem Montenegro og Albanien løber gennem søen, og faktisk ligger omkring to tredjedele af søen i Montenegro, mens den resterende del ligger i Albanien. Derfor deler de to lande ansvaret for beskyttelsen og forvaltningen af søens økosystem og ressourcer, da søen er kendt for sin naturskønhed og rige biodiversitet.
Vi besøger også Rozafa-slottet, hvor vi træder ind i en sagnomspunden verden fyldt med historie og storslået arkitektur. Fra de antikke illyriske mure og middelalderlige ruiner til de imponerende tårne, byder borgen på en fascinerende rejse gennem tiden. Slottet blev oprindeligt bygget af illyrerne i det 4. århundrede f.Kr. men har gennem tiden været kontrolleret af forskellige civilisationer, herunder romerne, venetianerne og osmannerne.
Legenden om Rozafa fortæller historien om en kvinde, der blev ofret for at sikre færdiggørelsen af slottet. Ifølge sagnet var tre brødre i gang med at bygge fæstningen, men hver nat styrtede murene sammen. En vis gammel mand foreslog da, at en af brødrenes koner skulle mures inde i væggene for at bryde forbandelsen. Den yngste brors kone, Rozafa, blev valgt og hun gik med til ofringen. Dog bad hun om, at hendes højre øje, arm, bryst og fod, så hun fortsat kunne tage sig af sit spædbarn.
Efter en rejse tilbage i tiden fortsætter vi til landsbyen Fishte, hvor vi spiser frokost på en lokal bondegård. Her venter en unik oplevelse med en frokost baseret på lokale råvarer. Der er også mulighed for at besøge gårdens vinkælder og værksteder, ledsaget af en af medarbejderne, der guider os gennem gårdens forskellige områder.
Herefter fortsætter rejsen mod Prizren, hvor vi spiser middag på en lokal restaurant.
Her bor du
Hotel Centrum Prizren
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Frokost ✓ Aftensmad
Prizren er i dag Kosovos kulturelle hovedstad og har en skøn charme over sig. I den osmanniske periode var byen hovedstad for regionens tyrkiske befolkning, og den tyrkiske kultur har sat sit tydelige præg på byen både i arkitekturen og i dagligdagen, da mange af byens indbyggere stadigvæk taler tyrkisk.
Prizren har igennem historien også været kendt for sit religiøse frisind og tolerance, og derfor kan du i dag se både flere forskellige kirker og moskéer i byen.
Vi går en tur gennem Prizrens gamle bydel, hører om byens fortid og ser nærmere på de mange hyggelige kvarterer og historiske bygninger, bl.a. ser vi den fine Pasha-moské og den gamle stenbro, som er en af byens ikoniske værker. Vi besøger også en lokal familie og får indsigt i deres liv ledsaget af lokale specialiteter og en kop tyrkisk kaffe.
I slutningen af det 19. århundrede blev Prizren centrum for den albanske nationalbevægelse. Ligaen i Prizren blev etableret i 1878 og havde til formål at arbejde for albanernes rettigheder inden for Det Osmanniske Rige. Ligaen spillede en betydelig rolle i den albanske nationalbevægelse, og vi besøger i løbet af dagen museet, som fortæller den spændende historie om Ligaens arbejde samt udstillinger om lokal folklore.
Vi besøger også Prizren-fæstningen, som stammer helt tilbage fra byzantisk tid, men har gennemgået flere renoveringer gennem historien og med sin beliggenhed på en bakketop tilbyder en imponerende panoramaudsigt over byen.
Vi spiser middag på en lokal restaurant.
Her bor du
Hotel Centrum Prizren
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Efter morgenmaden kører vi fra Prizren til Nordmakedonien og når frem til hovedstaden Skopje hen på formiddagen.
Skopje ligger mellem to bjergkæder ved Vardar-floden og har en historie, der strækker sig tilbage til antikken. Grækere, romere, tyrkere og serbere har alle sat deres præg på byen. at besøge Skopjes fæstning, Kale, der ligger på toppen af Skopje med en smuk udsigt over området og floden. Den første fæstning blev bygget i 500-tallet under den byzantinske kejser Justinian I, og kampene om fortet med sin strategisk vigtige placering omkring Varder-floden varede i århundreder med deltagelse af både byzantinere, serbere, bulgarere og tyrkere.
I den gamle bydel skal vi besøge den gamle basar, som var den næststørste i Det Osmanniske Rige, kun overgået af den store basar i Istanbul. Vi går på opdagelse i basarens labyrint af små smalle gader og stræder. Hele basaren emmer af historie, lokal stemning og folkeliv med bygninger fra den osmanniske periode. Vi ser de gamle karavanseraier, der blev brugt som overnatningssteder for de handelsrejsende, det gamle tyrkiske bad samt kirker og moskéer fra 13-1400-tallet.
Fra basaren fortsætter vi gennem byen og får et godt indtryk af det moderne og nyklassicistiske Skopje. Vi kommer forbi nogle af de mange broer bl.a. Stenbroen, Øjenbroen og Kunstbroen, der alle ligger smukt på promenaden ved floden Vardar. På byrundturen ser vi også flere monumenter bl.a. for de faldne makedonske helte, som blev indviet på den makedonske uafhængighedsdag i 2012.
Vi besøger Moder Teresas mindehus, som er dedikeret til nobelprismodtageren Moder Teresa, der blev født i Skopje af albanske forældre i 1920 og boede her indtil 1928.
Efter frokost besøger vi Skopjes fæstning, Kale, der ligger på toppen af Skopje med en smuk udsigt over området og floden. Den første fæstning blev bygget i 500-tallet under den byzantinske kejser Justinian I, og kampene om fortet med sin strategisk vigtige placering omkring Varder-floden varede i århundreder med deltagelse af både byzantinere, serbere, bulgarere og tyrkere.
Efter byrundturen er der tid på egen hånd til at gå på opdagelse i denne overdådigt udsmykkede og spændende by, før vi nyder aftensmaden på en hyggelig lokal nordmakedonsk restaurant.
Her bor du
Ibis Skopje City Center
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Vi forlader Skopje og kører vi sydpå mod det enestående naturområde Matka. Området er kendt for en storslået biodiversitet med mange sjældne dyre- og plantearter. Her udforsker vi den smukke Matka Canyon på en sejltur og besøger også den spændende Vrelo-hule, som nogle mener, kan være den dybeste undersøiske hule i verden.
Fra Matka fortsætter vi til den uanseelige perle Tetovo, hvor vi går en lille tur og ser byens moské – og spørger man de lokale, overgår den i skønhed alle moskéer du nogensinde har set. Den er virkelig special og meget smukt dekoreret.
Efter Jugoslaviens opløsning i 1990'erne blev Tetovo en del af den nydannede Republik Makedonien, nu Nordmakedonien. Byen var et centralt sted under den albanske oprør i 2001, hvor spændinger mellem den albanske minoritet og den makedonske regering førte til væbnet konflikt. Siden da er Tetovo blevet et symbol på samarbejde og sameksistens mellem forskellige etniske grupper.
I dag er Tetovo en levende by, der afspejler sin mangfoldige arv med både makedonsk og albansk indflydelse i kultur, sprog og religion. Byen har udviklet sig til et vigtigt økonomisk og uddannelsesmæssigt centrum i regionen, især med etableringen af Sydøsteuropas Universitet.
I Tetovo bliver der tid til frokost på egen hånd, inden vi kører videre til Ohrid.
Vi ankommer hen ad eftermiddagen og har god tid til afslapning eller egne oplevelser inden aftensmaden.
Her bor du
Hotel Royal View
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Byen Ohrid ligger smukt ved Ohrid-søen, og i dag er både byen og søen på UNESCOs verdensarvsliste og er et af de smukkeste steder på Balkan. I middelalderen blev Ohrid kaldt ”det slaviske Jerusalem” på grund af dens mange kirker. Det siges, at der var 365 af slagen – en for hver dag i året.
Ohrid er desuden berømt for sine skinnende perler, og vi starter dagen med at blive klogere på perlernes og områdets sammenvævede historie og lærer mere om de lange traditioner, som familierne i området har opbygget.
Herefter går vi en tur i Ohrids atmosfærefyldte gamle bydel, hvor vi skal se den prægtige Skt. Sophia-kirke og nyde stemningen i byen. Vi vandrer op til fortet med den flotte udsigt over byen og søen, og slutter vores tur ved den smukt beliggende Skt. Johannes kirke, som vi ser både fra land- og søsiden, da vi herfra hopper ombord i små taxi-både, som sejler os tilbage til byens centrum.
Herefter er der mulighed for at nyde resten af dagen i Ohrid. Tag endelig fat i rejselederen for gode råd til oplevelser i byen.
Om aftenen spiser vi aftensmad på restaurant Belvedere, der ligger smukt ved søbredden, og hvor vi foruden at nyde en god middag også bliver underholdt med musik.
Her bor du
Hotel Royal View
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Vi forlader Ohrid og kører til søens sydlige del til Naum-klosteret. Stedet har stor kulturel og historisk betydning for regionen og en ekstra bonus er den fantastiske udsigt over Ohrid-søen. Vi besøger klosteret og nyder de skønne omgivelser, hvorefter vi tager på en flot sejltur på Black Drin-floden.
Floden udspringer fra Sveti Naum-kilderne, som forsyner Ohrid-søen med iskoldt og krystalklart vand. Vandet kommer fra Prespa-søen gennem en underjordisk flod, der bobler op nær Naum-klosteret, og på sejlturen nyder vi det klare vand og det naturskønne område.
Herfra kører vi langs søens vestlige side og passerer igen grænsen til Albanien. Vi stopper og spiser frokost i Rozafa på Fish City Restaurant (ikke inkluderet), hvor der udover en smagfuld restaurant er en hel by, som er bygget op omkring fiskeindustrien på en kunsterisk, spektakulær og social vis – det er en hel oplevelse i sig selv.
Dagens sidste mål er Elbasan som er en af de gamle vigtige albanske byer, og har været det siden den blev grundlagt i det 2. århundrede f.Kr. I dag er byen præget af den osmanniske bymur, der hist og her perforerer den gamle bydels brostensbelagte stræder. Vi går en tur i den gamle bydel og ser nærmere på bymuren, ruinerne af den gamle Basilika, St. Mary-kirken og den store konge-moské.
Fra Elbasan kører vi tilbage til Tirana, hvor vi overnatter.
Her bor du
Hotel Doro City
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad ✓ Aftensmad
Efter morgenmaden begiver vi os ud på et sidste eventyr i Albaniens hovedstad, Tirana. Byen har gennemgået en kæmpe udvikling, siden byen vågnede ved kommunismens fald i 90’erne.
Hovedstaden er i dag en by fuld af liv med farverige huse, skøre påfund, skønne pladser og små gågader.Her er smarte butikker og velklædte mennesker, men langs de store boulevarder ses stadig levn fra det Osmanniske Rige, italienernes invasion og kommunismen.
Tirana blev grundlagt af en feudal herremand i 1614, og de første bygninger i byen var en moské, et bageri og et tyrkisk bad. Siden udnævnelsen som landets hovedstad i 1920 har byen gennemgået en stor udvikling og vækst, og i dag er Tirana Albaniens absolutte industrielle centrum. Siden kommunismens fald i 90’erne har der været en stor befolkningsvækst, da folk fra landområderne søgte mod storbyen med håbet om et bedre liv, og der er i dag over en halv million indbyggere i Tirana.
Vi skal på byrundtur i hovedstaden og lægger ud ved Skanderbeg-pladsen, som er opkaldt efter nationalhelten Skanderbeg. Her ser vi hans statue samt Et’hem Bey-moskéen og pladsens klokketårn.
Et’hem Bey-moskéen blev bygget af tyrkerne og færdiggjort omkring 1820, men den blev lukket under det kommunistiske styre indtil d. 18. januar 1991, hvor 10.000 mennesker indtog moskéen. Dette markerede begyndelsen på kommunismens fald og en milepæl i genindførelsen af religionsfrihed i Albanien.
Herefter bevæger vi os videre til hovedgaden, hvor vi ser ministerier, kunstakademiet og universitetet. Martyrernes Boulevard og det pyramideformede kulturcenter er også en del af turen.
Efterfølgende besøger vi den gamle koldkrigsbunker Bunk’Art 2, der ligger i centrum af Tirana. Bunkeren blev bygget af Enver Hoxha mellem 1981 og 1986 som et sidste tilflugtssted i tilfælde af atomkrig. Med 2,4 meter tykke betonvægge og et areal på 1.000 kvm er den en af de mange bunkere, der ligger spredt over hele Albanien. I dag er bunkeren omdannet til museum, som åbnede for offentligheden i 2016. Museet har 24 rum med udstillinger om diktaturet, samt fotografier og udstyr, der illustrerer den politiske forfølgelse af omkring 100.000 albanere fra 1945 til 1991, og her får vi et spændende indblik i en svunden tid.
Efter byrundturen kører vi til lufthavnen, og vores spændende rejse gennem Albanien, Kosovo og Nordmakedonien er nået til vejs ende.
Måltider inkluderet
✓ Morgenmad
Afrejsedatoer
Rejs fra København
22. Oct 2024Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Wien | 22/10-2024 kl. 07:05 | 22/10-2024 kl. 08:40 |
Wien - Tirana | 22/10-2024 kl. 09:50 | 22/10-2024 kl. 11:20 |
Tirana - Wien | 29/10-2024 kl. 15:00 | 29/10-2024 kl. 16:35 |
Wien - København | 29/10-2024 kl. 20:55 | 29/10-2024 kl. 22:40 |
Rejs fra København
26. Apr 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Warsaw | 26/04-2025 kl. 10:40 | 26/04-2025 kl. 12:05 |
Warsaw - Tirana | 26/04-2025 kl. 14:30 | 26/04-2025 kl. 16:40 |
Tirana - Warsaw | 04/05-2025 kl. 13:30 | 04/05-2025 kl. 15:40 |
Warsaw - København | 04/05-2025 kl. 17:00 | 04/05-2025 kl. 18:35 |
Rejs fra Billund
26. Apr 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Warsaw | 26/04-2025 kl. 10:25 | 26/04-2025 kl. 12:00 |
Warsaw - Tirana | 26/04-2025 kl. 14:30 | 26/04-2025 kl. 16:40 |
Tirana - Warsaw | 04/05-2025 kl. 13:30 | 04/05-2025 kl. 15:40 |
Warsaw - Billund | 04/05-2025 kl. 17:30 | 04/05-2025 kl. 19:15 |
Rejs fra København
10. May 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Warsaw | 10/05-2025 kl. 10:40 | 10/05-2025 kl. 12:05 |
Warsaw - Tirana | 10/05-2025 kl. 14:30 | 10/05-2025 kl. 16:40 |
Tirana - Warsaw | 18/05-2025 kl. 13:30 | 18/05-2025 kl. 15:40 |
Warsaw - København | 18/05-2025 kl. 17:00 | 18/05-2025 kl. 18:35 |
Rejs fra Billund
10. May 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Warsaw | 10/05-2025 kl. 10:25 | 10/05-2025 kl. 12:00 |
Warsaw - Tirana | 10/05-2025 kl. 14:30 | 10/05-2025 kl. 16:40 |
Tirana - Warsaw | 18/05-2025 kl. 13:30 | 18/05-2025 kl. 15:40 |
Warsaw - Billund | 18/05-2025 kl. 17:30 | 18/05-2025 kl. 19:15 |
Rejs fra København
17. May 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Warsaw | 17/05-2025 kl. 10:40 | 17/05-2025 kl. 12:05 |
Warsaw - Tirana | 17/05-2025 kl. 14:30 | 17/05-2025 kl. 16:40 |
Tirana - Warsaw | 25/05-2025 kl. 13:30 | 25/05-2025 kl. 15:40 |
Warsaw - København | 25/05-2025 kl. 17:00 | 25/05-2025 kl. 18:35 |
Rejs fra Billund
17. May 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Warsaw | 17/05-2025 kl. 10:25 | 17/05-2025 kl. 12:00 |
Warsaw - Tirana | 17/05-2025 kl. 14:30 | 17/05-2025 kl. 16:40 |
Tirana - Warsaw | 25/05-2025 kl. 13:30 | 25/05-2025 kl. 15:40 |
Warsaw - Billund | 25/05-2025 kl. 17:30 | 25/05-2025 kl. 19:15 |
Rejs fra København
06. Sep 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Warsaw | 06/09-2025 kl. 10:40 | 06/09-2025 kl. 12:05 |
Warsaw - Tirana | 06/09-2025 kl. 14:30 | 06/09-2025 kl. 16:40 |
Tirana - Warsaw | 14/09-2025 kl. 13:30 | 14/09-2025 kl. 15:40 |
Warsaw - København | 14/09-2025 kl. 17:00 | 14/09-2025 kl. 18:35 |
Rejs fra Billund
06. Sep 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Warsaw | 06/09-2025 kl. 10:25 | 06/09-2025 kl. 12:00 |
Warsaw - Tirana | 06/09-2025 kl. 14:30 | 06/09-2025 kl. 16:40 |
Tirana - Warsaw | 14/09-2025 kl. 13:30 | 14/09-2025 kl. 15:40 |
Warsaw - Billund | 14/09-2025 kl. 17:30 | 14/09-2025 kl. 19:15 |
Rejs fra København
13. Sep 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Warsaw | 13/09-2025 kl. 10:40 | 13/09-2025 kl. 12:05 |
Warsaw - Tirana | 13/09-2025 kl. 14:30 | 13/09-2025 kl. 16:40 |
Tirana - Warsaw | 21/09-2025 kl. 13:30 | 21/09-2025 kl. 15:40 |
Warsaw - København | 21/09-2025 kl. 17:00 | 21/09-2025 kl. 18:35 |
Rejs fra Billund
13. Sep 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Warsaw | 13/09-2025 kl. 10:25 | 13/09-2025 kl. 12:00 |
Warsaw - Tirana | 13/09-2025 kl. 14:30 | 13/09-2025 kl. 16:40 |
Tirana - Warsaw | 21/09-2025 kl. 13:30 | 21/09-2025 kl. 15:40 |
Warsaw - Billund | 21/09-2025 kl. 17:30 | 21/09-2025 kl. 19:15 |
Rejs fra København
20. Sep 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Warsaw | 20/09-2025 kl. 10:40 | 20/09-2025 kl. 12:05 |
Warsaw - Tirana | 20/09-2025 kl. 14:30 | 20/09-2025 kl. 16:40 |
Tirana - Warsaw | 28/09-2025 kl. 13:30 | 28/09-2025 kl. 15:40 |
Warsaw - København | 28/09-2025 kl. 17:00 | 28/09-2025 kl. 18:35 |
Rejs fra Billund
20. Sep 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Warsaw | 20/09-2025 kl. 10:25 | 20/09-2025 kl. 12:00 |
Warsaw - Tirana | 20/09-2025 kl. 14:30 | 20/09-2025 kl. 16:40 |
Tirana - Warsaw | 28/09-2025 kl. 13:30 | 28/09-2025 kl. 15:40 |
Warsaw - Billund | 28/09-2025 kl. 17:30 | 28/09-2025 kl. 19:15 |
Rejs fra København
27. Sep 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Warsaw | 27/09-2025 kl. 10:40 | 27/09-2025 kl. 12:05 |
Warsaw - Tirana | 27/09-2025 kl. 14:30 | 27/09-2025 kl. 16:40 |
Tirana - Warsaw | 05/10-2025 kl. 13:30 | 05/10-2025 kl. 15:40 |
Warsaw - København | 05/10-2025 kl. 17:00 | 05/10-2025 kl. 18:35 |
Rejs fra Billund
27. Sep 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Warsaw | 27/09-2025 kl. 10:25 | 27/09-2025 kl. 12:00 |
Warsaw - Tirana | 27/09-2025 kl. 14:30 | 27/09-2025 kl. 16:40 |
Tirana - Warsaw | 05/10-2025 kl. 13:30 | 05/10-2025 kl. 15:40 |
Warsaw - Billund | 05/10-2025 kl. 17:30 | 05/10-2025 kl. 19:15 |
Rejs fra København
11. Oct 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
København - Warsaw | 11/10-2025 kl. 10:40 | 11/10-2025 kl. 12:05 |
Warsaw - Tirana | 11/10-2025 kl. 14:30 | 11/10-2025 kl. 16:40 |
Tirana - Warsaw | 19/10-2025 kl. 13:30 | 19/10-2025 kl. 15:40 |
Warsaw - København | 19/10-2025 kl. 17:00 | 19/10-2025 kl. 18:35 |
Rejs fra Billund
11. Oct 2025Rejseplan | Afgang | Ankomst |
---|---|---|
Billund - Warsaw | 11/10-2025 kl. 10:25 | 11/10-2025 kl. 12:00 |
Warsaw - Tirana | 11/10-2025 kl. 14:30 | 11/10-2025 kl. 16:40 |
Tirana - Warsaw | 19/10-2025 kl. 13:30 | 19/10-2025 kl. 15:40 |
Warsaw - Billund | 19/10-2025 kl. 17:30 | 19/10-2025 kl. 19:15 |
Rejsen inkluderer
Med i rejsens pris
- Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
- Overnatning i dobbeltværelse på 3- og 4-stjernede hoteller
- 8 x morgenmad, 1x frokost og 8 x aftensmad
- Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program
- Byrundtur i Tirana og Bunk'Art 2-museet
- Udflugt til middelalderbyen Kruja med byvandring, basar-besøg og Kruja-fæstningen
- Byrundtur i Shkoder
- Byvandring i Kosovos kulturelle hovedstad Prizren
- Vingårdbesøg inkl. vinsmagning og snacks
- Frokost på lokal bondegård
- Byvandring i nordmakedonske Skopje med den gamle basar og Moder Teresas hus
- Byrundtur i Ohrid, der er på UNESCOs verdensarvliste, samt kort sejltur
- Besøg på det skønt beliggende Naum-kloster og sejltur på Black Drin-floden
- Byrundtur i Elbasan med den osmanniske bymur
- Engelsktalende lokalguide
- Dansk rejseleder
Tillæg pr. person
- Enkeltværelsestillæg kr. 1.195
- Fast plads i bussen kr. 120
- Administrationsgebyr kr. 125
NÅR REJSEN GÅR TIL ALBANIEN, KOSOVO & NORDMAKEDONIEN
Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta
Når du tager afsted på en rundrejse til Albanien, Kosovo og Nordmakedonien med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Albanien, Kosovo og Nordmakedonien .